Stylist Christina Wedel

Stylist og personlig shopper Christina Wedel www.christinawedel.dk mødte jeg første gang til en sammenkomst i november 2008.

Vi skulle alle introducere os selv, og da Christina havde talt, havde jeg (og flere andre i forsamlingen) truffet en beslutning; hende Christina måtte jeg simpelthen have et eller andet med at gøre igen på et eller andet tidspunkt.

I juni 2009 faldt jeg over et arrangement, hvor hun skulle holde foredrag, så jeg sendte en mail og spurgte, om jeg måtte optage det og evt. lægge det ud på min hjemmeside til glæde og inspiration for andre. Resultatet kan du se nedenfor.

Præcis hvad, der gør Christina enestående, er svært at definere - om det er hendes humor, hendes ligefremme måde at kommunikere på eller hendes åbnelyse kærlighed til mennesker og ønske om at hjælpe dem med at blomstre og træde ud i verden fra det allerbedste udgangspunkt eller en blanding af det hele, er svært at sige. Men når hun taler er der en kærlighed, en fasthed og overbevisning, som er smittende – uanset om man er enig i det, hun siger eller ej.

Ærlig indrømmet har jeg aldrig været specielt glad for hverken tøj, make-up eller alt, hvad der har med udseende at gøre – men prøv at høre nedenstående foredrag og se, om du forstår, hvad jeg mener, når jeg siger, at stylisten Christina Wedel simpelthen har et eller andet, der gør, at jeg pludselig godt kan se formålet i at passe så godt på mit ydre, som jeg bestræber mig på at passe på mit indre.

Tingene hænger jo sammen, og for mit vedkommende kan det kun gå for langsomt med at få Christina hjem i mit klædeskab … Og vi optager det selvfølgelig, så I kan kigge med og få nogle af hendes guldkorn (og se mig i et område, hvor jeg absolut ikke har det som en fisk i vandet).

Forretningsudviklerne Pernille Melsted (lyst hår) og Mette Holbæk (mørkt hår) havde inviteret Christina Wedel, samtlige 130 kvinder og to mænd havde hun i sin hule hånd – og der var det sgu godt at være!

Du kan læse mere om stylist og personlig shopper Christina Wedel på www.christinawedel.dk.
Jeg har hørt, om nogle stykker, hvis veninder er gået sammen og har givet dem Christina i fødselsdagsgave (altå en session med hende) – det er da en gave, som både er original og særdeles brugbar.


Kommentarer (14) ↓ Add Comment

  1. hanne~ siger:

    1000 tak for videoen :-) jeg havde håbet på, at være der til foredraget men kunne ikke, så det er så dejligt ikke at gå helt glip af det & alligevel få alle christinas råd.

    mvh.

  2. sidsel_._ siger:

    fantastisk – tak fordi du deler

  3. Super du har filmet det hele, jeg kunne desværre ikke selv komme – så takker mange gange!

    Elsker dine spørgsmål, det er så sjovt du er anti tøj og make-up – fik du booket hende;-)

  4. Kære Sanne – fornøjelsen er fuldstændig på min side. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule anderledes om tøj – ikke rigtig meget anderledes, men lidt. Det er vel lidt en proces, I guess. Christina kommer forbi i løbet af de næste par uger – og det er faktisk meget grænseoverskridende for mig, hvor skørt det end lyder. Du – og de andre, skal naturligvis nok få lov at kigge med – måske er der andre, som også bliver inspirerede på en eller anden måde.

    Tak fordi du skrev.
    Mange varme hilsner
    Lone – fashionista in spe!

  5. Sarah Aslani siger:

    Christina er så en fantastisk person hver gang j møder hende lærer j ik kun om make up men om alt mulig andet i livet hun er smuk og stærk og altid en inspiration for mig! Er så glad for at har mødt hende 2 gange nu:)) Og  j elsker hendes stil fordi hun dikterer ik mode men d som klær en og du har d godt i! Hun ved virkelig hvad hun taler om:)

    knus til alle

  6. Katrine siger:

    Sikke et dejligt og inspirerende indslag. Tak fordi du deler med os andre.

  7. kathrine siger:

    Fedt – Alle burde have en christina til hjælp med klædeskabet!

  8. Anonym siger:

    Jeg kunne se denne video igen og igen, hun er bare fantastisk hende “Stil-luderen”. Haha, sikke en fantastisk humor! Jeg må absolut hyre hende en dag!
    Lone, jeg er virkelig nysgerrig efter at høre om hvordan det gik efter du fik hende på besøg. Har du en video om det?

  9. Kære Lana.
    De penge, du betaler for hende, vil være de bedste penge, du NOGENSINDE har givet ud.
    Så kort kan det siges.
    Sagen er, at når Christina kommer på besøg, så handler det om så utrolig meget mere end tøj. Jeg fik nogle aha-oplevelser om mit eget væsen, som 12 års søgen ikke har kunne komme frem til.
    Er økonomien et problem, kan jeg kun anbefale meget kraftigt, at du fra nu af ønsker dig cash, som du kan putte i en CW-sparegris og/eller dropper latten/smøgerne/whatever og putter de penge i CW-fonden.

    Jeg kan ikke anbefale det nok!

    Tak fordi du skrev.

    Mange hilsner
    Lone

  10. Brigitte Rostgaard siger:

    Christiana Wedel er en fantastisk stylist & personlighed. Stærk pige og fuld fart frem :-)
    Brigitte Rostgaard

  11. Kære Brigitte.
    Hun er så utrolig smittende og konsekvent. Mødet med hende har gjort en kæmpe forskel for mig.

    Kærligst
    Lone

  12. Brigitte Rostgaard siger:

    Kære Lone
    Ja, hun er bestemt også  meget konsekvent …På den søde måde ! Hun ved godt hvor hun vil hen, når hun styler :-)
    Kvinder der tør være så meget ” sig selv ” får man altid sådan en dejlig respekt for. Det gør man med Christina.
    KH
    Brigitte
     
     
     

Skriv en kommentar