Romkuglen (læs: mig) Gik i Stykker
(Jeg ævler lidt i starten af videoen, men til sidst er der vistnok en rimelig god pointe om at samle sine stykker sammen.)
Kender du denne fornemmelse af at være fragmenteret? Fortæl om det nedenfor – og lad mig gerne vide, hvad du har gjort, så du fik dig selv samlet sammen igen.






Hey Lone
Hvor er det dejligt at høre fra dig. Sad faktisk den anden dag og ledte min facebook igennem for at finde dig. Savnede dine kloge og vittige iagtagelser om kærlighed, kvindeliv, livets ulidelige lethed og mangel på samme.
Hun må da være kommet hjem fra USA, tænkte jeg og vupti popper du et par dage senere op i min indbakke…buskønno!!
Fornemmelsen af at være fragmenteret er ikke ukendt for mig, men nogen egentlig opskrift på hvordan jeg fik samlet mig igen, ligger jeg ikke inde med.
Tror at det er sket over en lang række af år. Undervejs har jeg tilegnet mig nogle “mantraer” som har hjulpet mig på vej. En af mine ynglingssætninger var/er: “Jeg forventer ikke at du forstår mig/det, men jeg forventer at du respekterer mig/min beslutning.” Pyha den sætning skabte mig noget råderum/space, så der var mulighed for at mærke migselv og holde fast i mig og mine beslutninger. For når jeg gør det, føler jeg, at jeg giver plads til migselv/”herself” ;o)
“Af den aktive handling, opstår der mulighed for forandring.” Den sætning har jeg mumlet for migselv i det uendelige og jeg kalder den for mit kraft-mantra. Når jeg lever for meget oppe i mit hoved og ikke rigtig har kroppen/migselv med, giver sætningen mig fornyede kræfter til at tænke i andre baner og specifikt komme på mindst én handling der skal til, for at jeg når derhen hvor jeg gerne vil være eller den forandring jeg kunne tænke mig.
Ved ikke om ovenstående giver mening for andre end mig, men det har været og er værdifulde og hjælpsomme mantraer eller kraftsætninger for mig ;o)
De kærligste pp-hilsner fra mig
Det du giver opmærksomhed vokser
Jeg har prøvet det selv og har rykket 100 % mod positiv energi , jeg vil rigtitg gerne tale med dig om hvordan du kan få mere energi, yoga er super godt, men jeg har et energi program som snart kommer i et stort dameblad, hvor jeg også behandler en del andre ting. Ring eller skriv på min blog.
kh Caralina
Kære Lone-prinsesse.
Din video stopper hver gang ved 5:40, så jeg kan ikke høre resten af det, ØV-ØV!
Ved du hvorfor? – Har også tidligere været problemer…….
Kh Charlotte fra Viborg
Jeg gennemgår præcis noget af det samme. Gennem hele det her forår har jeg følt mig så tom indeni, på trods af at der faktisk sker nogle dejlige ting omkring mig, som jeg har ønsket. Jeg har også følt mig splittet og apatisk. Som en romkugle i to dele (som jo er et fint billede på den splittethed).
Dét, jeg har fundet ud af, det er, at dét spørgsmål jeg stiller mig selv, når jeg spiser, nemlig “er det her godt for mig”? – det spørgsmål skal jeg også stille mig selv, når jeg er på de sociale medier og når jeg cruiser (aka laver overspringshandlinger) på nettet. Gør det egentlig noget godt for mig?
Derudover er der én ting, der er afgørende for mig, når jeg føler mig splittet; nemlig løb. Hvis jeg løber regelmæssigt, så er det ligesom om min krop bliver plejet i sådan en grad, at den løfter mit sind op – og jeg bliver bedre til at mærke min kerne og min indre stemme. Og bliver bedre til at høre, hvad den indre stemme siger til mig. Løb gør mig i stand til at mærke, hvordan jeg har det, helt ned i maven.
Løb er den ultimative ‘nøgle’ for mig. Og det er egentlig paradoksalt. For når jeg er splittet, utryg, ked af det, uden at vide hvorfor, så er det sidste jeg har lyst til, at løbe. Men det er det eneste der hjælper. For mig er det meget paradoksalt, men omvendt, så er forandring jo altid ukomfortabelt – og kroppen vil vel altid forsøge blive ‘der, hvor vi er’. Også selv om det er dårligt for os selv.
..glemte at skrive tak for et godt nyhedsbrev
Kære Lone
Endnu en gang vil jeg bare sige tak for din åbenhed og ærlighed – det er inspirerende i sig selv.
Jeg kender SÅ godt følelsen af at være fragmenteret og at have følelsen af, at man skal i gang med at samle sig selv igen. Føler faktisk, at det er, hvad jeg lige nu er i gang med.
Jeg føler, at jeg endnu en gang er ved at tage et kvantespring i mit liv – og denne gang er det et kvantespring, som jeg har sat mig i førersædet for (hvorimod det andre gange har føltes som om, det er sket for mig pga. omstændigheder i mit liv).
Måden, jeg kommer tilbage i mig selv og fylder mig selv ud på, er, at jeg omgiver mig med og læser om og af mennesker (specielt kvinder) som inspirerer mig (heriblandt dig), fordi jeg her bliver mindet om og inspireret til, at gøre det, der er MIG. Når jeg spejler mig i andre, lærer jeg mere om mig selv! Det jeg fascineres af og det jeg bliver provokeret af hos andre, indeholder jeg også selv. Anerkendelse og dernæst integration (via handling)
.
Og så er jeg – fra og med i går – gået i gang med et shadow club forløb hos Pernille Melsted, som jeg er sikker på, vil gøre, at jeg bliver mere integreret i mig selv og mere og mere kommer til at indtage livet.
Og du skal vide, at dine mange fantastiske nyhedsbreve er med til at give mig en større integration af mig selv, fordi du er så åben og ærlig (føler jeg), og fordi du gør det muligt for mig, at spejle mig i dig.
Jeg glæder mig til det, der kommer fra dig – du er en inspiration. Og fedt, at du har trukket stikket ud og mærket efter – det har selv en powerprinsesse brug for
.
TAK!
Henriette
Tusind tak Caralina – det vil jeg straks kigge på. Faktisk er det der yoga ret godt for mig, kan jeg mærke.
Kærligst
Lone
Kære Charlotte.
Jeg tror, du skal genuploade videoen, måske er filen for tung til din forbindelse. Prøv at køre den igen – hvis ikke det virker, så giv et pip.
Kærligst
Lone
Kæreste Anne – hvor ER det sjovt, løb har præcis samme effekt på mig. I afsindig høj grad faktisk.
Hm, det kunne være, vi skulle lave en PP-løbeklub, så kunne vi inspirere hinanden – not a bad idea, hvad siger du?
Kærligst
Lone
Kære Lone.
Tak for sidst.
Sikke en masse du har oplevet og hvilken indsigt, du har fået.
Stort tillykke med det.
Jeg kan genkende meget af det du siger og tidligere tog jeg altid ud og rejse, når jeg følte jeg skulle lades op.
Jeg har altid glædeligt delt ud af mig selv, men hvis jeg glemmer at blive “fyldt op” med omsorg for mig selv får jeg lyst til at stikke af igen.
Jeg har altid rejst alene og det der sker med mig er, at når jeg kommer væk fra alle dem, som jeg føler jeg gerne vil hjælpe er der rum til at suge f.eks. skønne naturoplevelser til mig, som stille og roligt heeler mig.
Der går sjælden lang tid (efter jeg er landet et fremmed sted)så bliver jeg frygtelig ked af det og føler mig ensom. Ja, ret underligt, når det er mit eget ønske at tage bort.
Så efter mange års lære om mig selv, har jeg erfaret, hvor vigtigt det er med selvforkælelse. For mig er det vigtigt ikke at give alt ud – hvis du forstår? Men altid sørge for at blive fyldt op inden jeg fortsætter med at dele ud. Jeg bruger f.eks. Reiki, som er en skøn kærlighedsenergi, som jeg suger til mig (uden at få dårlig samvittighed) jeg må godt!!! Tænke på at også jeg får (smiler).
Det hele handler om balance – ikke give alt ud og ikke beholde alt, men finde et flow i det at være et givende menneske<3
Kærlige varme tanker fra
Yvette.
Kære Yvette – tak for din historie.
Det med naturen har du helt ret i … det er SÅ banalt, og SÅ essentielt – men der er jo en grund til, at alt ægte er enkelt.
Kærligst
Lone
Kære Lone,
og andet junk, og en masse tid foran computeren.
fantastisk VLOG. DU er fantastisk. Du skal vide at du bidrager med langt mere end dine 4 power-principper!
Denne video ramte plet i mig, og jeg knep en tåre eller to, fordi jeg kan genkende mig selv i de “down-perioder” jeg har haft i mit liv. Det jeg fyldt op med, når jeg ikke er fyldt op med min kerne, er med sukker (romkugler, for eksempel
Mine “påfyldningskilder” er fx daglig meditation og jeg kan mærke, så snart jeg gi’r “slack” på denne rutine. En anden effektiv kilde til at “booste” min indre kerne, er lange gåture langs Vesterhavet. Helt alene. Og søvn. I seng kl. 21 og sove til kl. 8, uden forstyrrelser.
Jeg er mor, og ja, det kræver lidt at få planlagt de stille pauser i mit liv. Men der er ingen vej udenom. Ikke hvis jeg vil være fyldt op IN MYSELF. Og derved også kunne være der for andre.
Tak skønne Lone for at du deler så ærligt og for at du er en fantastisk inspirationskilde.
Kæmpe knus
Annika
http://www.annikagran.dk
Hej Lone,
jeg kunne ikke lade være at smile ad, du siger, du ikke er stresset??!!??
Jeg havde det på et tidspunkt sådan med min arbejds-computer og mobil telefon, da jeg var længst ude med stress, som du havde det med FB i USA.
Jeg kæmper stadig med med at kunne være sammen med mange mennesker/være i støj/larm længere tid ad gangen og det er “kun” 4 år siden, jeg gik ned med “mild” stress på en gl. arbejdsplads.
MEN check lige denne liste/link ud, som jeg har “saxet” fra nettet.. Det er en liste med hvor mange “point” de forskellige ting kan “stresse” en, selvom det er gode ting.
Mange bække små kan stresse en, specielt når man HELT ALENE laver en PowerPrinsesse-revolution..
Pas på dig selv..
Karmakram Susan (elektriker, mavedanser og “kan. selv”er)
Holmes Forandrings index
1. At miste en du elsker (ægtefælle, et barn) …….100 point
2. At blive skilt ……………………………………………..73
3. At blive indlagt på hospital ……………………….63
4. At en ven/veninde dør ……………………………..63
5. at blive forelsket…………………………………………60
6. At blive syg og skulle ligge i seng i over 1 uge….53
7. At blive gift og flytte sammen …………………..50
8. At blive fyret fra sit job………………………….47
9. At blive pensioneret……………………………..45
10. At blive fortidspensioneret……………………45
11. At føde et barn…………………………………..40
12. At opleve at være impotent…………………….39
13. At få endnu et barn………………………………..39
14. At blive sat til noget helt nyt på jobbet…………39
15. At få mere – eller mindre i løn………………….38
16. At blive uvenner med en nær ven/veninde …….35
17. At tage et større økonomisk lån………………..31
18. At have svært ved at afbetale et lån…………….30
19. At blive forfremmet på sit job………………….29
20. At ens søn/datter flytter hjemmefra……………29
21. At flytte og indrette et nyt hjem………………25
22. At ændre kostvaner………………………………24
23. At holde op med at ryge…………………………..?
24. At have uregelmæssige arbejdstider…………..20
25. At tage på ferie udenlands……………………….20
26. At begynde på en ny hobby……………………..19
27. At gå ud og møde nye mennesker…………….18
28. At tage et lån under 100.000 kr …………………17
29. At holde juleferie og have fødseldag…………….12
30. At få en trafikbøde,
……eller sidde fast i trafikprop……………………11
osv. Holmes nævner flere andre Forandrings Stressere,
hvoraf jeg her har udeladt dem, som er forældede i dag.
http://www.psykoweb.dk/stress/holmes.htm
Kære Lone,
Tak for ordene. Nåede netop lige igår at undres over ikke have hørt fra dig i et stykke tid og tænkte om du var ok. Jeg er glad for at høre fra dig igen og synes det er dejligt du deler dine erfaringer med os.
Jeg er selv i “hi” for tiden. Et langtrukkent migræneanfald har tvunget mig ud af dagliglivet og ind i meget stille cirkler, hvor jeg let mister mig selv. Dine ord om at fylde sig selv ud giver meget mening – eller rettere sagt, ved jeg hvad du taler om – men mangler fornemmelsen og bevidstheden om hvad det er der gør forskellen. Det er et emne der skal undersøges…..
Kærlige tanker
Dorte
Kære Lone
Som altid inspirerende og givende at lytte til dine erkendelser.
Mit liv som momentvis fragmenteret har efterhånden lært mig, at jeg kan have stor glæde af at samle mig selv og komme godt og grundigt ned i min krop ved at gøre følgende:
- bevæge min krop
- blive bevæget og berørt – masseret evt.
- bade i havvand – gerne koldt
- tørbørste min hud fra top til tå, bade i varmt vand, bade i koldt og så en vildt lækker olie over det hele!
- opholde mig i naturen
- løbe
- dyrke yoga
- meditere i stilhed
- omgive mig med dyr og kæle med katten
- ride
- strigle heste
- ro kajak
- helt undlade tilsat sukker i min kost
- synge
- forskellige former for healing, Reiki, lydhealing…
- danse
- slippe mit tag i elektroniske dimser….computer mm
- og selvfølgelig ingen TV
Nå, det var nogle forslag – som jeg er sikker på, at du allerede kender.
Jeg er dig taknemlig for din åbenhed – og du plejer godt nok at sige, at du ikke opfatter dig selv som modig – men det synes jeg nu, du er!
Kærlig hilsen
Joan
Kære Lone
Tak for dine ærlige og skønne tanker om fragmentering, som for mig føles at hente mig selv hjem igen….
Jeg gør det ved at være kreativ ( se min hjemmeside) for når jeg digter, støber papir el. laver billeder, centreres opmærksomheden og alt andet udelukkes.
Det er én måde at samle mig selv på, men som både du siger og andre skriver så er naturen og også yoga & meditation gode redskaber.
God sommer, skønne kvinde.
Og lad os alle bruge den lyse tid til at sprede mere lys og glæde for os selv og hinanden.
Det vil jeg selv prøve at gøre noget mere…………..
Kære søde power princesse Lone, velkommen tilbage. Jeg har savnet dig! Tak for din ærlighed – den berør mig. Taknemmelighed, er det som fylder mig op – som giver mig lysten og glæden over at være MIGSELV. 1000 knus fra Helga
Kære Lone
Det her har jeg prøvet også. Det eneste ting som har hjulpet mig var at bruge lidt mere tid til mig selv ( forkæle mig selv, motion……) og gøre de ting som er mest værdifulle i mit liv. Du får det nok bedre, men det tager lidt tid. undgå stress og for mange aftaler
Du skal være god ved dig selv til at have overskud til andre. Hav det godt.
Lida
Tak for din ærlighed Lone.. sys det er så værdifulgt når mennesker fortæller hvad der sker inde i dem. Har følt det på samme måde den sidste tid.. Jeg er gået i tusinde stykker og render rundt som er skræmt kanin og prøver at samle mig selv op..
Alt er støtte alt er støtte… Lone du gør så meget for os powerprinsesser husk hvor værdifuld du er os når du bare er Lone der stirrre ned i havet <3
Hej Lone
Tak fordi du er.
Jeg kender godt det splittede, og følelsen af ikke at have nærhed med mig selv. Noget af det der hjælper mig på flere måder er Nissenuller. Kort fortalt: små filtede uld nissehuer, sætter vi rundt i naturen, turene bliver med en speciel opmærksomhed på naturens skønhed, magien, fantasien og eventyret.
( tiden ved symaskinen er også dejlig terapi)
Og så oveni … glæden ved at det kan gøre bare en lille forskel for dem der kommer forbi de små nissenuller. Under trærødder i skoven, ved en smuk sten på stranden, ved en kreativ sjov idé i byen, på et museum eller et sted hvor nogen har gjort en forskel…. ( Der sidder ca 700 små huer rundt omkring)
“Kun for sjov, mest for alvor” alt det vi bliver glade, kreative, kærlige, nærværende, fjollede, levende, sunde, syngende og dansende af. .
Tak for inspirationen fra det du gør.
Kærligst Anete
Kære, vidunderlige Lone
Tak for videoen. Den fik mig til at føle mig mindre alene.
Jeg gik også i stykker i vinters. Min arbejdssituation nedbrød den jeg var. Det jeg gjorde, var at tage kontakt til min gamle coach, der tidligere har hjulpet mig med at navigere i livssituationer, jeg ikke forstod. Og så kom jeg til fællesmeditation hos dig. Jeg er også begyndt at løbetræne og kan kun tilslutte mig, at det virker fantastisk.
Alt, hvad der har kunnet dysse min indre overdommer ned, har givet mig ro. Sådan en ved jeg ikke om du har. Men du skal vide, at du har gjort en forskel for mig. For mit besøg hos dig fik min indre overdommer til at være meget stille, i det mindste i en periode bagefter. Og så fik jeg fred til at samle mine stykker sammen.
Tak.
Kærlig hilsen Line.
Kære Lone – hvor er det dejligt at have dig tilbage. Der er også sket meget i mit liv de seneste uger og jeg tænkte, jamen Lone er jo i USA, så jeg har ikke tænkt over stilheden…og alligevel. Har vænnet mig til at du har skrevet små søde iagttagelser på FB og det er jo rigtig LANG tid siden jeg sidst har læst dem.
Kan kun nikke med til det du skriver om, at det er vigtigt at fylde på på alle planer for ellers går vi ned og jeg synes (med min ærværdige alder på 46 år) at jeg bliver bedre og bedre til at mærke, hvad det nu lige er jeg har behov for (indre/ydre værdier).
Vil gerne dele med dig (og andre der læser), at jeg har dykket ned i en fantastisk kvindes historie: Little Grandmother her i week-end’en og det har givet mig blod på tanden, så nu tager jeg til et foredrag med hende d. 1.7. kl. 19 – 22.00 i Hearth Templet i København. Hun har noget jeg kan bruge i form af håb, nærværhed, troværdighed, uhøjtidelighed og jordbundenhed – hele pakken. Du kan finde 10 videoer med hende på You Tube.
Kærlig hilsen Sonja
taaak Lone ……:o) det var lige hvad jeg trængte til her til morgen …at høre din milde stemme fortælle om at være fragtmenteret …..og det ramte plet , det med at finde roen indeni istedet for at fylde på udefra ….glæder mig til at komme til een af kom sammen erne …..Knus Mette
Lone, du har så fin en sjæl.
Marianne
Den måde jeg bevare mig selv på, er at jeg har bygget nogle ritualer op, som skal støtte mig i at blomstre som den jeg er skabt til.
Ritualerne, er noget jeg har besluttet, som kan støtte mig. Ritualerne vil blive forandret, når de ikke støtter mere. Mine ritualer er
1 aften om ugen med mig selv og uden arbejde
halvdag med stilhed i løbet af en mdr
600 – 1000 gram frugt og grønt i løbet af en dag
stilhed med Gud 5 -7 gange ugentlig
motion a 30 min. 3 gange ugentlig
Ikke tale dårligt om andre
Jeg kender en mor, som har 3 børn, der har fortalt at hun ikke vil have nogle pligter efter kl. 20, for der vil hun have plads til sig selv.
Nyd dig Lone, du er smuk og fin
Kære Lone,
hvor er du fantastisk : – )) Elsker din ærlighed….og at du slutter med at nakke romkuglen.
Krams Anja
Kære Lone.
tak for det. og sikke en fantastisk gave at få disse videoer, og at der i det hele taget er denne side…
Er første gang jeg har fået en mail fra dig.
alt jeg har at sige er …
puha..det rammer så dybt i hjertet…wow
har selv lige set et lille lys
jeg er selv meget tænksom og må sige at du Lone nu er en af mine nye inspirationskilder (kvinder)
ja jeg ved godt det kan lyde lidt gudeagtigt, men er ikke ment sådan. jeg mener bare at man i løbet af sit liv kan blive inspireret af så mange mennesker og du bliver en brik i min ungdom, ja nu er jeg 27 men ja.
råd..lige nu har jeg ikke andet end at give tid til dig selv. det glemmer vi. nød tiden og friheden uden børn og forpligtelser til at være DIG. Mindfulness har været en af mine nyeste værktøjer, men det er ikke sikkert det er tiden for dig endnu og realistisk set er det ikke for alle.
og ps. tak for din ros til os andre kvinder herude, at vi er her for at hjælpe dig og omvendt..for er det ikke det det hele handler om? at påvirke andre i en positiv retning med alle de erfaringer vi hver især bærer rundt på. alt det man gerne vil give videre
Kære Lone
Velkommen tilbage….
Kender det med at gå i stykker indeni ret godt, hvor hele ens verden går fra simpel til uoverskuligt eller langt væk. Jeg mener det er ens krop der taler til os, og fortæller nu skal vi tage en pause, og finde os selvigen, for hverdagen kan blive noget man gør på autopilot, man hører en sætning, og vores autopilot ved lige hvad den skal. Og lige pludselig… siger kroppen… hov hov stop nu…
Jjeg tror sommeren er en god tid til at rydde op indeni, hvor der skal bygges nye og trygge rammer for os selv, for hver år sker der nye oplevelser og forståelser. Og ens gamle rammer og tryghed passer måske ikke med denne hverdag man har ny. Så find ud af om dine rammer skal laves om, om du finder din tryghed et nyt sted, passer dine gamle rammer til nytiden, eller har du gået ud over dine rammer. Jeg mener det er vigtigt man sætter sig selv først. Find din tryghed og hvem er Lone nu… vi allesammen ændre sig og udvikler os. det er en del af livet.
Jeg syntes osse det vigtigt, men har en ugelig fridag, hvor man har det der hedder migtid. for emails, beskeder, breve, venner/venninder, kærester/mand går ingen vejne, de er der stadig når migtid er slut. Man skal bare ikke glemme sig selv. Altså jeg må i dag tage en pille hver aften pga, jeg prøvede og gører alle glade, og glemte mig selv, kørte på autopilot… den var sat på.. ja, det gør jeg da, overlad det til mig.. osv… Jeg er blevet meget meget bedre og tager min ugelig astrid dag… lækkert..
Men er taknemlig for min søn, som jeg er dybt forelsket i. Lige meget hvor syg, regnvejr, keder sig… har han altid tid til at grine, en dag spurgte hvad griner du af min skat, daniel svare ; ikke noget mor, elsker bare hvordan det føles indeni mig, og når først starter kan jeg ikke stoppe. Så hverdag ligger vi og griner bare… hahahahahahaha…
Ved ikke om noget af det her har givet mening, men husk dig selv, for verden venter på dig…
I dag har daniel og jeg taget en pjækkedag, og skal nydes på svanemøllenstrand.
De varmeste tanker
fra Astrid
Det kan du selv være
Jeg har lige tænkt på dig for nylig, da jeg så et postkort, du gav mig. Jeg elsker din hjemmeside og de figurer, der kommer fra din hånd.
Kærligste kns
Lone
Kæreste Marianne – det var dog en god idé, din veninde har fundet på – den håber jeg, at andre ser, og tak fordi du gavmildt deler dine ritualer.
Jeg glæder mig til at krydse veje med dig snart igen og sender dig et varmt knus.
Kærligst
Lone
Kære Mette.
Man er aldrig, aldrig, aldrig alene!
Jamen velbekomme
Det vil være en stor glæde at byde dig velkommen til et PowerPrinsesse-træf.
Næste gang, der er et PP-træf er fredag 2. juli – du kan se mere på http://www.powerprinsesse.dk/fest
Mange varme hilsner
Lone
Kære Sonja.
Tusind tak for tippet, det vil jeg straks høre på youtube, det glæder mig, at du deler det med mig.
Mht. til Facebook, så røg min profil af, men jeg har lavet en ny – så du (og andre) kan søge “Lone PowerPrinsesse” på FB, så kommer jeg frem og vil selvføligelig gerne være venner med alle Jer dejlige PP’ere.
Mange varme knus til dig og alle andre som læser med.
Lone
Kæreste Line.
Jamen det er jeg glad for – ikke at du gik ned, men at du føler dig mindre alene, det er jo også formålet med hele hjemmesiden.
“Indre overdommer”, det er et godt udtryk, og du kan tro, det glæder mig, at dit besøg her gav noget fred.
Udtrykket “you teach what you need to learn” er virkelig sandt for mig, og som du kan se, så har jeg selv meget brug for at gøre det, som jeg fortæller om.
Tusind tak fordi du mindede mig om, at meditation og løbeture en noget, som virkelig hjælper på kernevoksningen.
Kærligste hilsner
Lone
Kæreste Anete.
Tak fordi du tager dig tid til at svare på videoen.
Sådan som jeg forstår det, er der nogle fysiske nisserhuer ude i verden? Det er da et afsindig fantastisk, kærligt og faktisk lidt magisk koncept. Hvor kan man finde dem henne?
Mange hilsner
Lone
Kære Sandra.
Tusind tak fordi du siger det, du gør.
Det finurlige ved dette liv er jo nemlig, at man får rig lejlighed til at efterprøve om De 4 PowerPrinsesser virker – og det gør de. Og for tiden har du, jeg og mange andre vist brug for mange gange om dagen at sige: “Er dette kærlighed til mig” og så bruge min kære veninde, Chenettes (som nogle kender fra bogen): “Vær blid ved dig selv” … så det må vi være – Alle PowerPrinsesser!
Kærligste knus til dig.
Kære Lida.
Tusind tak for din søde besked og fordi du minder mig om det med tid – “glo huller i luften” sagde en til mig forleden.
Godt udtryk!
Tak fordi du skrev.
Kærligst
Lone
Kæreste Lone
En PP-løbeklub, siger du? Ja, hvorfor ikke? (Idéer til form pibler frem liiige som jeg skriver det her….)
Kære Anne – skriv, skriv (gerne til lone@powerprinsesse.dk) – kærligst Lone
Kæreste Astrid.
Tak skal du have
Dine ord lægger jeg lige ind i mit hjerte – for du har helt, helt, helt ret i, at mennesker forandrer sig, og netop fordi der er sket så meget på alle fronter for mig i løbet af de sidste to år, er det nok NETOP vigtigt at have tid, til at lade forandringerne slå rødder og give mig selv tid. Jeg ser det faktisk lidt som brød, der hæver.
Genial sætning, din søn sagde: Han griner, fordi det føles godt inden i ham – I love it!
Også godt at du minder mig (og andre der læser med) om, at sommer er en god tid til at få ryddet op og ud. Det vil jeg gøre i juli, og jeg kan næsten ikke vente. Faktisk kommer jeg i tanke om en veninde, der har vist mig, at det GIVER energi at rydde ud, dvs. energien kommer, jo mindre bunkerne bliver, og kortere to-do-listen bliver. Dvs. man skal altså ikke vente på, at få energi til det – den kommer, når man er i gang … det er en påstand fra hende, men alle er velkomne til at afprøve det og se, hvad der sker.
Tusind tak fordi du minder mig og andre om det.
Kærlige knus til dig og ikke mindst i din viise søn.
Hej Lone
Det lyder som om du er nået til et punkt i din udvikling hvor du begynder at mangle retning. Det er frustrerende at besidde en masse energi uden at vide hvor man skal gøre af den. Her er et par links som jeg ved vil inspirere dig på ny:
Dette link er til Isabel Allende (forfatter til “Åndernes hus”) der taler til Ted.com om passion http://www.ted.com/talks/isabel_allende_tells_tales_of_passion.html
Dette link er til Eve Ensler (forfatter til “Vagina Monologues”) der også taler til Ted.com http://www.ted.com/talks/eve_ensler_embrace_your_inner_girl.html
God fornøjelse
Kære Lone!
Meget inspirerende, tak.
Tak for dit indslag, det har virkelig givet stof til eftertanke
Mange tanker til dig,
Lisbeth
Ja, nemlig tænker jeg til ovenstående..:) Det handler ikke så meget om indholdet (HVAD der nærer os) men netop om at få focus hjem igen. Hvad har du brug for? Hvad nærer Lone? Under hun sig selv at gå tidligt i seng.. Får hun den helbredende Powerprinsesse-søvn? *fnis* Focuser INDAD, på det der fylder dig og din indre kop op, istedet for hvad der skal komme udefra/ hvad du skal give. Giv indad og gør dig selv lykkelig, så kommer der automatisk også det ud som din kop flyder over med!:-)
Måske noget kan bruges. Ellers sender jeg bare et varmt knus!
Kærligst M. Cecillie
Kæreste Pia.
Tusind mange tak – det var gavmildt af dig!
Jeg glæder mig afsindig meget til at høre dem.
Tak fordi du tog dig tid til at skrive.
Jeg håber også at andre vil kigge på disse links.
Igen, tusind tak.
Varme hilsner
Lone
Kære Anne Lisbeth.
Tusind tak for din søde mail. Det glæder mig, at du ser, hvad jeg prøver at gøre: At få kvinder til at åbne sig for hinanden. Det glæder mig. Det glæder mig også afsindig meget, at du kan få inspiration herfra – det er jo nok fordi, du allerede har det i dig, og så får du bare lige lys herfra – og det glæder mig, kan du tro.
Jeg glæder mig til at høre mere fra dig.
Varme hilsner
Lone
Kæe Joan – tak for din liste, det er god inspiration til mig og andre. Jeg er også begyndt at lege lidt med yoga, og det er faktisk godt!
Mange varme hilsner
Lone
Kære Dorte – tak for din søde mail, der er i hvertfald mange gode tips herinde allerede.
Dejligt at blive inspireret – og det er nemt her.
Kærligst
Lone
Kære Susan –
Jeg griner også, når du siger det på den måde!
Point taken!!!
Kærligste knus og varme tanker herfra – og tak for listen, den sætter tingene i perspektiv!
Kære Lone
Åh, hvor jeg kender det! Og hvor er det rart at høre dig beskrive den tilstand, som det er så svært at beskrive selv…..
Jeg har (især siden jeg blev mor for knap 7 år siden) haft en fornemmelse af at give og give og blive mere og mere tømt. Jeg har et enooooormt behov for bare at skulle forholde mig til mig selv ind imellem og er heldigvis selvstændig, så jeg har skruet en uge sammen, hvor torsdag er mig-dag – først ½ dag med topmøde (med mig selv),løbetur, qi gong-undervisning og andre gode fylde-på-ting. Derefter ½ dag med udvikling af firmaet og nye koncepter. Den dag foregår væk fra kontoret, på kontoret derhjemme.
Det fungerer rigtigt godt med sådan et mellemrum - når jeg gør det, altså, for hvor kan jeg kæmpe med mig selv om, hvorvidt det er OK, når der nu ligger opgaver i rad, når datteren egentlig godt kunne bruge en tidlig hentedag, når …. ja, når jeg tillader hensynet til mig selv at fylde mere end hensynet til andre. Jeg øver mig hele tiden på at blive bedre til det – fordi det jo i sidste ende er det mest givende for alle, ikke bare for mig. Det giver mig overskuddet til at være en bedre mor og kæreste, en meget bedre arbejdskraft for kunderne og en kreativ udvikler, der skaber de koncepter m.v., der virkelig rykker firmaet og dermed vores økonomi op i en tungere klasse.
Tak, fordi du gav mig en reminder; dem kan jeg altid bruge.
Mange hilsner
Lise, TEKSTPERTEN – herself §:o)
Kære Lise-Herself.
Tak fordi du tager dig tid til at skrive.
Det med, at hensynet til en selv, skal have lov til at fylde mere end til andre, er totalt tæerkrampende, men sagen er (for mig har jeg lært – selv om jævnligt glemmer det!!), at når jeg negligerer eller nedprioriterer det, som fylder min saftigheds- og indre ro-kande op, så bliver jeg wobbly, bitter, irritabel og usikker – og DET er en glidebane. Så hensynet og opfyldelsen af mig, gør, at HerSelf fylder mig ud i alle celler, og så går alt altså væsentligt bedre.
Dejligt, vi to kan minde hinanden – og andre – om det.
Kærligst
Lone