Intro:
Skal, skal ikke? At dele ud af sin sårbarhed ligger normalt ikke til mig, men nu gør jeg det! Jeg forpligter mig til, via denne blog, at dele mit liv (eller dele heraf) med jer de næste 100 dage. Jeg håber nogen vil kunne bruge mine ord til noget og hvis ikke, så er det også okay – jeg ved nemlig, at det vil være gavnligt for mig, at have denne blog, så jeg kan holde mig selv til ilden og have mulighed for at reflektere over processen undervejs.
Jeg er 32 år, mor til to, på barsel med min datter på 7 mdr og langsomt på vej ud af en efterfødselsreaktion, der har været hård, både ved min sjæl og min krop. Men nu er jeg klar til at vinde mig selv og min energi tilbage – både den fysiske og den åndelige.
Fysisk har jeg 15 helt håndgribelige og overflødige barselskilo at gøre kål på. Dem har jeg tænkt mig at smelte væk, ved at følge Sundhedsrevolutionens 10 bud, suppleret med så meget motion som kan lade sig gøre, med min datter på slæb. Efter mit første barns fødsel smed jeg 20 kg på den måde og opnåede dermed min idealvægt. Så jeg ved at det kan lade sig gøre og jeg ved, at når jeg er kommet igennem de første hårde, sukkerfri uger, så kører det. For i virkeligheden kan jeg faktisk bedre lide den rene og sunde mad, end de skumbananer og tobleroner, der har bidraget flittigt til de ucharmerende sidehåndtag og den velvoksne bagdel. Det skal blive en smal sag, at blive af med dem (håber jeg) og jeg har lært af erfaring, at den sunde livsstil vil bidrage væsentligt til min følelse af overskud på energikontoen.
Psykisk har jeg nogle barrierer der skal nedbrydes, for at jeg kan overholde de fysiske mål jeg har sat mig. Det er nok her det hårdeste arbejde ligger. Det er svært at lave om på indgroede mønstre og ifølge mit livs-CV har jeg for vane, at være hård ved mig selv og skælde ud med tomme kalorier i rigelige mængder. De sidste dage af år 2009 læste jeg bogen ”Fra pæn pige til powerprinsesse” og fik mere end én AHA-oplevelse.
En af de ting jeg efterfølgende skrev til Lone i en mail var, at det eneste jeg er 100% sikker på ved mig selv er, at min yndlingsfarve er lyseblå. Det lyder måske lidt vildt og måske er det heller ikke helt rigtigt, men det er det eneste jeg med 100% ærlighed kan fortælle dig om mine præferencer i livet. Det skal der gøres noget ved! Jeg vil finde mig selv og dermed styrke min åndelige energi. Måske overambitiøst at tro, at det vil lykkes på 100 dage (hvoraf, der i skrivende stund faktisk kun er 94 Top100-dage tilbage), men om ikke andet, så er processen hermed indledt.
For at få inputs til projektet, har jeg i første omgang tilmeldt mig Nydelsesrevolutionens 21-dages nytårskur. Jeg glæder mig til at dele mine tanker og håber, at du vil skrive en kommentar til mig, hvis du læser med.
Positive energier i alle retninger,
Rikke
Vild med Zumba
Energi, nydelse, kvindelighed, kærlighed, lykke og spiritualitet. Min hjerne kører på højtryk for tiden. Hvad ligger der i alle disse uhåndgribelige begreber? Hvad betyder de hver især for mig? Hvad er nydelse? Hvor er min kvindelighed blevet af? Hvor er kærligheden til mig, i alt det her børne- og dagligdagsræs? Kan jeg overhovedet overskue konsekvenserne af, at reagere på mine følelser eller mangel på samme? Jeg er sikker på, at det ultimative energiboost ligger begravet, sammen med svarene på mine spørgsmål.
Store tanker på en dag, som faktisk startede meget lavt på energiskalaen. Jeg faldt sent i søvn i går og min datter vågnede som sædvanlig ret tidligt. Under normale omstændigheder, ville det have betydet rundstykker med ost og pålægschokolade, samt lidt godt op ad formiddagen. Men heldigvis er mit nu 5 dage gamle sukkerstop begyndt, at vise sine gode sider. Det føles lidt som om, en tung dyne er blevet løftet af min krop. Jeg reagerer, i stedet for bare at agere. Lever, i stedet for at overleve, som en anden skriver. Så efter en lækker morgensmoothie så det hele lysere ud, og på trods af den manglende søvn, fik jeg faktisk gjort noget godt for mig selv, igen idag.
Der må gerne grines, men jeg indrømmer, at jeg over de sidste par dage er blevet besat af zumbadans (har endda fået den skøre tanke, at jeg vil være instruktør en dag
Da jeg havde danset en halv time synes jeg selv, at det kørte ret godt og da jeg heldigvis ikke har spejle på væggen i stuen, begyndte jeg faktisk, at føle mig lidt som Carmen Electra herself. Jeg gav den endda så meget gas, at da min lettere sleske latinamerikanske underviser udførte steps, jeg ikke helt var med på, lavede jeg min egen lille serie af samba-salsa-rumpe-rystende dansetrin
På den stadigt voksende energikonto kan jeg derfor nu indsætte 50 min. intensiv zumbadans, sammen med endnu en dag udelukkende med mad, der glæder min krop. Jeg er faktisk lidt stolt af min egen indsats og med hensyn til jagten på min forsvundne kvindelighed, så synes jeg faktisk jeg mærkede snerten af kontakt med den i dag. Jeg tror dans er godt for mig og jo hurtigere jeg får fat i de basistrin jo bedre – for så kan jeg fyre den af til musik af eget valg og rundt i hele stuen, uden at være låst fast til TV-skærmen.
Jeg vil også gerne dele dagens tankemæssige højdepunkt med jer. Jeg har forsøgt at tænke tilbage på tidspunkter i mit liv, hvor jeg har siddet med den følelse jeg nu er på jagt efter. Den der følelse af, at livet bare er fantastisk og at man er sådan lidt høj på det hele. Jeg kom i tanke om, at jeg for 15 år siden blev optaget i et salsaband. Jeg spillede saxofon og var forbi for at høre dem øve, spille lidt med og se om det var noget for mig. Samme aften skulle jeg til forældremøde i den vuggestue, hvor jeg arbejdede og uanset hvor seriøst et emne, der blev diskuteret, kunne jeg ikke få smilet tørret af. Jeg elskede at spille saxofon og jeg elskede at spille og danse salsa – hvor blev det af? Helt klart noget jeg lige skal have tænkt over. Nu har min saxofon stået urørt, sammenpakket i et hjørne, i de sidste 5 år.
Nå, det kan vel også blive for langt, hvis noget skal have en chance for at følge med. Der er jo også en dag imorgen
Hej Rikke,
Energi – here we come
Lyder som om du bliver den samba dansende sax-spiller.
Er det ikke fantastisk, at finde glæde i en selv – man ved jo, at den er der – så at genfinde situationer, hvor man har oplevet det.
Glæder mig til følges på vej mod energien
Louise
Hej søde
Jeg bliver jo helt glad når jeg læser din blog
Man kan virkelig høre at der sker en masse med dig! 
Samtidig er det som om din energi, og glæde over de fremskridt du har og gør dig, de ligesom springer ud af skærmen, og smitter af 
Får jo helt lyst til selv at springe op af stolen og danse derudaf
Det er bare rigtig dejligt at det går så godt for dig, og jeg ønkser dig alt mulig held og lykke med det hele, og selvfølgelig vil jeg følge med herinde, for det er dejligt at mærke din energi og glæde smitter af som den gør
Stort kram
Stinne
1000 tak for jeres varme og støttende ord. Dejligt, at vide, at der er nogen der følger med – specielt hvis det kan være med til at sparke andre igang også - På med danseskoene Stinne
(bare tæer er i øvrigt også gode, at danse på)
Søndag er bagedag
Jeg har sovet 9 timer i nat, men jeg føler mig stadig træt. Var selvfølgelig lige oppe et par gange og amme min datter, men derudover har jeg sovet som en sten. Jeg kan godt mærke, at den fysiske udfoldelse giver mig en bedre søvn. Så hvorfor mon jeg stadig føler mig så træt? Jeg tror det er al den summen af tankevirksomhed, som på et eller andet plan fortsætter natten igennem. Eller, måske er det fordi det ikke kun er gennem maden og den fysiske udfoldelse, at jeg skal finde energien. Jeg bliver nødt til at få den åndelige side med i min udvikling. Men hvordan gør jeg nu det? Jeg er ved (igen igen) at læse bogen ”Guide til Detox kost” af bl.a. Pernille Damore og der står, sort på hvidt:
”Du skal arbejde med din krop, dit sind og dine mønstre på én gang, for de tre ting er tæt forbundne Du kan derfor ikke opnå fysisk velvære og sundhed, hvis du ikke samtidig arbejder på at blive psykisk stærk, og du kan kun blive psykisk stærk, hvis du er bevidst om de mønstre, der ligger til grund for dine livsvalg. Det at arbejde med alle tre ting samtidig bliver heldigvis ikke tre gange mere besværligt. For det hænger uløseligt sammen. Og du kender det godt. Når du ændrer din kost, påvirker det dig psykisk. Du tænker tanker, som kredser om din opdragelse, din opfattelse af andre, du overvejer, hvordan de andre nu betragter dig. Den påvirkning af din psyke sætter en udvikling i gang i dig. Din udvikling vil nu komme til at påvirke dine mønstre og dine fremtidige valg. Og det er her, du enten vil opleve succes eller nederleg. For ændring af dine mønstre vil kræve, at du er bevidst om det. Hvis du ”bare” foretager en kostændig og ikke tager højde for de to andre sider, vil de på et eller andet tidspunkt trække dig tilbage til dit gamle udgangspunkt. Til dit gamle mønster. Dette er netop årsagen til, at så mange går på den ene kur efter den anden. De tror fejlatgtigt, at en kostændring kun består i at ændre kosten” (Citat)
Så det skal jeg altså! Have fat i sindet også… Må lige tænke lidt mere over den…
Nå, men dagen idag, i energisammenhæng: Mor-kontoen, der var i kritisk underskud, er blevet fyldt lidt op. Jeg synes aldrig jeg har energi nok, til at lave noget ”ordentligt” med min søn – altså noget der kræver lidt ekstra. Men idag har vi bagt banankiks – lækre, sunde banankiks, til eftermiddagssnacks. Han har puttet ting i dejen, jeg har æltet og sammen har vi rullet ud og stukket ud. Ingen råbte. Ingen blev uvenner, fordi situationen blev uoverskuelig. Det var ren hygge og nu har vi en kæmpe dåse lækre kiks til ungerne. SÅDAN – det er dét det (også) handler om!!! Fantastiske unger jeg har i øvrigt – hvorfor har jeg nogengange så svært ved at se det? Selvom jeg føler mig flad i dag, så må jeg alligevel have noget mere energi, end jeg havde for nogle uger siden. For det er længe siden, jeg har taget mig tid til at nyde mine børn på den måde. Faktisk ville min søn først ikke bage med mig i dag, da jeg spurgte om vi skulle bage kiks. ”Nej mor, jeg vil gerne bage kage”. Flovt, at give sine børn de vaner. Han var over 2, før han smagte noget med sukker overhovedet – jeg er jo tidligere sundhedsrevolutionist. Men det tog ham godt nok ikke længe, at opdage ”det søde liv”. Så vi har altså idag bagt banan-kikse-kager, som heldigvis blev godkendt af smagsdommeren, trods manglen på stødt melis
Mit temperament er blevet bedre – altså ikke noget galt i at være naturligt rødhåret, men det kan også blive for iltert. Nogen gange er min lunte bare alt for kort, specielt i forhold til min søn, der er i trodsalderen og tester os konstant. Men altså, der er længere til ti nu – det må være kosten, der har ommøbleret mig på øverste etage. Dejligt, men så er det, at jeg skal passe på. Pludselig synes jeg, det er som om mine omgivelser bare ikke rigtig er med mig. Jeg elsker min familie og min halvtykke mand. Jeg kunne bare godt tænke mig, at de også var sunde og havde overskud. Det trækker altså lidt ned, når ens nærmeste går rundt i den samme osteklokke, som man selv befandt sig i for et par uger siden. Men nu er min mand ikke sådan en, man trækker noget ned over hovedet på, som han selv ville sige det. Så jeg håber bare, at min udvikling vil inspirere ham, til også at komme i gang med lidt selvransagelse og udvikling. Han er i hvert fald støttende nok, i forhold til mit projekt.
Jeg har i øvrigt også bagt knækbrød i dag – sprængfyldt med kerner og vitaminer og så smager der fantastisk. Ville bare ønske, at jeg var madguru, så jeg kunne finde ud af selv at ændre lidt i opskrifterne, for jeg var nødt til at besudle alle de lækre økologiske energibomber af frø og kerner, med en lille smule hvedemel. Ikke meget, men hvordan slipper jeg dog helt for det?!! Føler lidt, at jeg alligevel ikke kan/vil spise det, når der nu kom hvedemel i.. Godt de andre kan lide det, for det er trods alt sundere end noget af det andet de går og fylder i sig.
Nej altså, jeg har lige opdaget, at jeg har ædt et halvt net clementiner, mens jeg har siddet og skrevet. Der er selvfølgelig ikke noget galt med clementiner, men det er så det dér med, at mærke efter hvornår man har fået nok! Det handler jo ikke bare om, at stoppe i hovedet vel!!!?
Pråsen
Der gik noget op for mig i går aftes, under opvasken. En prås, ville vores allesammens powerprinsesse nok vælge, at kalde det :) Altså, når jeg hele tiden går og er så nervøs for konsekvenserne af mine handlinger, så hæmmer det mig virkelig meget – det giver jo sig selv. Men hvorfor være så bange for konsekvenserne? Det gik op for mig, at alle de konsekvenser det her kan få, er jo nogen jeg selv har bedt om! Altså, hvis jeg 100% ærligt, arbejder med mig selv, for at nå de mål jeg har sat mig – som f.eks at lære mig selv bedre at kende – så kan de konsekvenser det giver, vel aldrig være negative? Heller ikke selvom de måske kunne se sådan ud, med det blotte øje… Universet tager aldrig noget, uden at der kommer noget bedre, længere henne ad vejen… Med den in mente vil jeg forsøge, at kaste nogen af mine hæmninger overbord og give mig selv frihed til at udvikle mig i præcis den retning JEG ønsker.
Nå, men det kører godt, det der med at følge de 10 bud. Det sjove er, at jeg elsker den mad – jeg føler virkelig, at jeg forkæler mig selv. Men det tager altså også lidt længere tid. For selvom det måske ikke tager så lang tid, lige at lave en omelet til frokost, så er det altså hurtigere at lave en parisertoast og skylle den ned med en cola og en marsbar. Men puuha, lige i dette øjeblik kan jeg 100% ærligt sige, at den middag har jeg ikke lyst til. Hurra for det!!! Selv den lækre frikadellevand min søn lavede til mig i går tiltalte mig ikke. (Han så mig presse lime i mit vand og valgte så, sød som han jo er, at hjælpe mig, ved, med sine små buttede fingre, at presse saften fra sin frikadelle ned i mit vand) Men lige den version ville jeg måske nok heller ikke være faldet for tidligere
Hej Rikke
)
)
Hvor er det flot du er kommet SÅ langt på SÅ kort tid allerede
Nyder at læse din blog, du skriver rigtig godt.
Banan kiks – og sunde….. Opskrift?
Kh
Lise-Lotte
Success i køkkenet
Den der nydelsesrevolution er kanon – det er gået op for mig, at jeg ikke behøver følge en opskrift slavisk, for at det smager godt. Man skal bare have de der 5 smagsnuancer med i baghovedet, når man sammensætter – så blir det godt!!! Eller – det gjorde det i hvert fald denne gang. Min begejstring skyldes, at jeg før har forsøgt med lidt (i mine øjne) vovede ingredienser og det er altså aldrig blevet helt så vellykket som i dag… Så værsgó – gratis opskrift til jer fra mig… Håber jeg har husket at skrive det hele ned. Start med at simre rødløg, hvidløg og rosenkål med krydderierne lidt, så de falder sammen. Hov, hvidløg, det skrev jeg vist ikke???!… Ved nærmere eftertanke, så må I nok alligevel hellere kigge i Umahros kogebøger i første omgang 
5 kartofler, 1 sød kartoffel, 7 rosenkål, 1 fed hvidløg, 2 rødløg og 1 alm. løg, herbamare, fish sauce, fennikelfrø, kanel, kardemomme, stødt ingefær, cayenne peber, friskkværnet peber, friskrevet muskatnød, balsamicoeddike og limesaft…. Jeg har lige lavet en HELT fantasisk suppe til frokost… Jeg er SÅ stolt af mig selv – har ikke engang fulgt en opskrift
Hej Lise-Lotte – tak for de søde ord. Havde ikke set din kommentar, så der fik du så lige en suppeopskrift i stedet
Opskriften på banankiks er:
300g fuldkornsmel
100g hvedemel
150 g havregryn
170g kokosolie
3 modne bananer
1 tsk havsalt
evt. lidt vanilie, kardemomme og/eller andet
- smelt olien, bland mel, havregryn og salt og rør olien i.
- Mos bananerne og bland dem i dejen.
- Stil dejen i køleskabet en times tid
- Rul ud mellem to stykker bagepapir til ca 2mm tykkelse
- skær eller stik ud og bag ca 10 min (måske lidt længere, hvis de skal være lidt mere sprøde, men så hold godt øje) på 200 grader i varmluftovn
- Opbevar i kiksedåse
Det var det – super nemt og mine unger (og jeg) guffer løs. Ville ønske jeg kunne finde en erstatning for det hvedemel der er i, men resultatet er i hvert fald milevidt fra alt det andet kikseskrammel man kan købe til dem… Så god fornøjelse
Mums! Jeg skal klart prøve dine banankiks. Tak for en skøn blog, jeg kan genkende så meget fra mig selv, så det er fantastisk at følge dig. Tak fordi du deler. Jeg må lige høre noget mere om det Zumbadans, det lyder underholdende. Er det en dvd?
Mange hilsner fra Stine.
Vigtig tanke
Det er under et år siden vi flyttede fra Albertslund til Tappernøje. Der har aldrig været så mange ting inde i Kbh jeg gerne har villet, som nu – det er da typisk! Jeg er absolut også nødt til at deltage i et af Umahros madlavningskurser en dag – det er et must! Det hele bliver nok noget nemmere, når min datter er lidt større og jeg får lidt mere frihed igen. Glæder mig!
På vej ned for at hente min søn i vuggestuen i går, fangede jeg denne tanke, i strømmen der konstant flyder forbi: ”Jeg skal huske, at nyde denne tid, hvor jeg er så glad og oplivet og fyldt med energi, så længe den varer”. Så længe den varer?!!! Jeg er blevet vækket af min dagligdagslur og senere faldet i, så mange gange efterhånden, at jeg åbenbart ikke tror på det kan vare ved. Det er da en sørgelig tanke. Hvorfor skulle det ikke kunne vare resten af livet? I bedste ”the secret”-stil går jeg rundt og tiltrækker en afslutning, hvor jeg igen vælter mig i flødechokolade og barbecuechips. Jeg er SÅ glad for, at jeg er blevet bevidst om den tanke, for så kan jeg da få den vendt rundt og arbejde på bevidst at tiltrække en mere positiv fremtid for min krop og mit sind. Åh, hvor jeg dog elsker dette projekt. Jeg er fyldt med taknemmelighed over, at jeg har fået mulighed for at deltage.
I øvrigt er jeg stolt over at kunne meddele, at jeg allerede nu kun har 14kg for meget, væltende ud over buksekanten. Hurra, det virker!!! I går talte yderligere en halv times zumba og 40 min. yoga. Jeg er vild med yoga – fantastisk, at noget så beroligende og afslappende kan føles så hårdt og energigivende. Og ja, det var så også en DVD. Det er altså en af bagsiderne, ved at bo herude på landet, og så ovenikøbet være på barsel. Det er ikke ret ofte, at jeg har muligheden for at dyrke mine yndlings fitnessaktiviteter på et hold – faktisk aldrig! Når jeg engang får mulighed for at lade min datter passe, så vil jeg undersøge området og finde noget yoga og måske noget salsa. Ville virkelig ønske, at vi boede tættere på Kbh – JEG VIL I KARMAKLUB
Tak for de søde ord Stine. Ja, det er en vaske ægte TV-shops DVD jeg har gang i
Er aldrig faldet for det før, men synes det her så sjovt ud og måtte bare lige prøve det. Prøv at google zumba, så tror jeg du finder det og evt. også nogle trailere. Det er sjovt, men hvis jeg boede et sted hvor det fandtes IRL, så ville jeg nok i længden hellere det. Men af en træningsDVD at være, synes jeg klart det er et hit.
Fantastisk betragtning! At vende tanken om at nyde det så længe det varer, så jeg sender noget positivt ud.
Den vil jeg virkelig tage til mig!!!!! Tak for det guldkorn
Selvoptaget og med ondt i hele kroppen
Åh, min stakkels krop. Jeg var til step i den virkelige verden i går. Ikke noget med DVDer denne gang - en rigtig kødelig instruktør, i en kæmpe hal, med ca. 35 svedende kvinder foran sig. Så kan det godt være, at man kan få pulsen op herhjemme, i sin egen stue, med en zumba-DVD. Men det er alligevel noget andet, når man er sammen med andre. Man giver den lige en tand ekstra. Så nu har jeg meldt mig fast, til at steppe hver tirsdag aften. Kunne ligefrem mærke energien og endorfinerne i kroppen, da vi kørte hjem (fulgtes med en veninde, fra mødregruppen). Det var i øvrigt første gang jeg har været afsted til andet end indkøb, uden min datter – hun er knap 7½ måned nu. Det var hårdt tiltrængt og virkelig et energiboost, at mærke at jeg stadig er mig og ikke kun børnenes mor.
Jeg sad i går og tænkte over, at jeg faktisk har gået og haft dårlig samvittighed over, at jeg har besluttet at bruge så meget tid og tankevirksomhed på mig selv. Nogen ville nok vælge, at kalde mig selvoptaget. MEN, i går blev morkontoen igen krediteret med ekstra mor-energi. Jeg var alene med begge unger og alligevel formåede jeg, at bruge en hel time på at sidde helt nærværende med min søn og tegne. Så måske selvoptaget, ja, men det kommer åbenbart ligeså meget min familie tilgode. Så er det i virkeligheden noget skidt, at være selvoptaget? Det synes jeg faktisk ikke. At være optaget af, at man selv skal fyldes op, være glad og have overskud, det er faktisk det bedste man kan gøre, for sin familie og sine børn. Det er virkelig en bjørnetjeneste, at køre sig selv helt i sænk for dem. Når man kun fokuserer på deres velbefindende, så ender man med at være en sur, træt og trist mor. Man skal elske og pleje sig selv, før man kan elske og pleje andre. Den er gammel, men der er nok en grund til at det ordsprog har overlevet så længe – det er jo sandt!!!
Her til morgen, da jeg stod foran spejlet på badeværelset, synes jeg faktiks for første gang i lang tid, at jeg så helt godt ud. Fantastisk fornemmelse, at være lidt positiv overfor sig selv. Det sidste lange stykke tid, har jeg bare kastet et enkelt blik og opgivet det håbløse tilfælde. Det har betydet masser af dage med uglet hår, uden make-up og med manglende lyst til at gå ud af døren. I dag skal jeg ingenting, men jeg har lige renset hud, redt mit hår og taget mascara på. Selvom jeg ikke skal være sammen med andre end min datter idag – og senere min mand og søn - så skal jeg jo også være sammen med mig selv og jeg er da også nogen! Så det holder altså ikke, at lade det hele stå til, bare fordi man “bare” skal være sammen med sig selv. man får det mærkbart bedre af, at gøre lidt ud af sig selv, også for sin egen skyld.
Kære Rikke
Er det ikke sjovt at bare fordi vi gør noget for os selv, ja så få vi straks den tanke er jeg selvoptaget. Men er sandheden i virkeligheden ikke, at vi ikke kan være noget for andre, hvis vi ikke er det for os selv.
Og nu har jeg ikke børn, men jeg kan da se på alle mine veninder, at når de glemmer sig selv, så er de ikke den mor, med masser af overskud som de gerne vil være.
Så tilladelsen kommer her, vi skal være selvoptaget, fylde os selv op med alt den kærlighed vi kan, for først der kan vi være noget for andre.
PS tak fordi jeg må læse med
Knus
Katrine Berling
Ih, Katrine og Rikke – jeg er fuldstændig enig. Det der med at være selvoptaget giver tit anledning til misforståelser. Mine problemer starter altid, når jeg bliver optaget udenfor mig selv, så bliver jeg hvirvlet ind i alt muligt, og når jeg væk fra mig, så bliver der jo tomt, og så starter balladen på forskellig måde. Så budskabet må være: Kvinder! Kom hjem – optag dit eget rum.
Det holder sgu max at være kvinde og dele sine tanker! Tak fordi I gider at være her.
Kærligst
Lone
Et hurtigt ord herfra. Jeg har været indlagt på Næstved sygehus i nogle dage og min PC er afgået ved døden. Begge ting har gjort det svært for mig, at skrive herinde. Men nu er jeg heldigvis hjemme igen og en længere udredning følger senere – man kan vist godt sige, at energien i dén grad gik af ballonen. Men først må jeg en tur i byen og finde en ny PC, så jeg kan være med igen.
Tak for jeres ord Katrine og Lone. Ja, det holder max at dele – det er virkelig værdifuldt, at få hevet fat i nogle af de mange tanker, der glider forbi hver time af hver dag. Jeg kan mærke, at de reflektioner jeg gør mig omkring mine tanker virkelig sætter en masse godt igang. Når universet altså ikke lige beslutter sig for, at sende mig tilbage til start. Prøver stadig, at finde ud af, hvad det skulle til for?!! Nu gik det jo lige så godt. Men jeg er her da heldigvis endnu, så op på hesten igen!!! Vi skrives ved
Jamen Rikke dog – jeg håber ikke, det er noget alvorligt … Du sendes mange varme og kærlige knus herfra
Hej Rikke,
Åh, jeg håber at du er ok ?!
tak for al din inspirerende delen. Det er fantastisk at følge dig, jeg skal helt sikkert også have prøvet de der banankiks.
Vil ikke overdænge dig med ord lige nu, vil bare lige fortælle dig, om en workshop jeg laver for forældre (mest mødre der deltager!) til 2-3årige børn. Forpremiere her den 6. februar. Du kan læse mere om det på http://www.opdragelsemedhjertet.dk .
Ku være hyggeligt at se dig, hvis du lyst. Der blir serveret sunde powersnacks !
Knus
Rikke W
Kære Rikke.
Hvor er det fantastisk det du skriver. Jeg er helt enig: Det er ikke dårligt at være selvoptaget, faktisk vil jeg slet ikke sige, at det at du tager tid til dig selv er selvoptaget, overhovedet ikke. Du sætter energi på kontoen, som også kommer dem omkring dig til gode.
Stor gave til mig at du skriver sådan!!! Jeg er igang med at skrive en bog om netop det emne, så tak fordi du bekræfter mig i at det ikke er lige meget og at mit budskab er vigtigt
Og rigtig god bedring!!!!
Mange knus fra Stine.
Så er jeg tilbage. Udskrevet fra sygehuset og med ny PC. Tak for tankerne – det giver helt sikkert ny energi, at vide, at der sidder nogen derude og sender varme afsted :-) Rikke, det kursus lyder fantastisk. Jeg skal til prinsessefødselsdag den dag hos min venindes datter, men ellers var det helt sikkert oplagt. Jeg vil holde øje med kommende arrangementer på din side! Stine, hvor er jeg glad for, at mine tanker bakker din bogs budskaber op – jeg glæder mig meget til at læse den en dag!
Nå, men som sagt har jeg jo været væk nogle dage. Alle prøver viser heldigvis, at der ikke er noget galt med mig og jeg er derfor tilbøjelig til at tro, at det hele skyldes min sukkerafvænning og pludselige optrapning af motionsniveau. Jeg vågnede torsdag med fornemmelsen af, at have drukket 5 flasker stærk sprut. Hele rummet væltede rundt og jeg kunne ikke stå på mine ben og slet ikke nå frem til min datter, der lå og kaldte. Svimmelhed og kvalme i en sådan grad, at jeg faktisk nåede at blive rigtig bange og overveje diverse ulykkelige scenarier. Jeg blev hentet i ambulance og nåede at tænke rigtig mange tanker undervejs til hospitalet. En meget mærkelig oplevelse! Først omkring kl. 14.30 fik jeg følelsen af, at være til stede i min krop. Før da var jeg i en eller anden underlig bevidsthedstilstand, hvor jeg kunne høre alt hvad der blev sagt, men havde svært ved selv at deltage i en samtale. Men nu er jeg okay igen, bortset fra, at jeg jo altså blev slået et par felter tilbage mht. energiprojektet. Det er desværre ikke helt let, at overholde de 10 bud (altså sundhedsrevolutionens) fra en seng på hospitalet. Allerede inden jeg kom til mig selv igen, havde jeg bundet ca. en liter rød saft og den primitive del af min hjerne satte straks ind og tillod, at jeg resten af mit hospitalsophold levede af saft, kage, slik og æggemadder. Alle ved jo, at det er sådan man kommer ovenpå igen, hvis man er lidt skidt ikke?!! Utroligt, hvad man kan bilde sig selv ind. Og da jeg stadig har det lidt skidt, rent energimæssigt, så har jeg de sidste dage kæmpet en brav kamp for, at overbevise mig selv om, at den kost min krop skriger efter, ikke er det den har brug for. Jeg kender vejen, skal bare lige – igen igen – have taget bindet fra øjnene, så jeg kan se den for mig.
Jeg kan, på baggrund af den sidste tid konkludere, at jeg har et mærkeligt forhold til mad. Det er enten eller. Jeg kan ikke bare bytte det ene ud med det andet, eller spise moderate mængder af det usunde. Enten skal jeg spise udelukkende junk, eller også skal jeg følge SRs ti bud, uden undtagelser overhovedet. Sådan fungerer min hjerne åbenbart. Det værste er, at i de perioder, hvor jeg har allermest brug for powerfood, ja der vælger min hjerne (jeg) at fylde mig med junk :-( Øv, hvor jeg dog er min egen værste fjende, ind imellem. Jeg kan ligefrem mærke, hvordan de seneste dages sukkerindtag, igen har sløret mine tanker og min fysiske kapacitet. Men som Lone siger, andetsteds her på siden, man må vælge at ”lade det ligge”. At jeg har haft nogle dage med energikontoen i minus og med underlødig mad, betyder jo ikke, at jeg skal fortsætte i den stil. Jeg kan jo vælge, lige nu, at lade det ligge. Så det vil jeg gøre!
En tanke jeg har gået og haft, i forbindelse med det her energiprojekt, er: ” hvor er der dog meget af min energi, der går til spilde hver dag”. Hvis jeg bare kunne opbevare min energi i en lukket beholder og så kun løfte låget, når jeg havde tænkt først og konkluderet, at pågældende aktivitet var lidt energi værdig, så ville jeg virkelig have overskud. Men jeg kaster enormt meget energi ud i den tomme luft. Jeg har en milliard ting jeg gerne vil nå. Det første punkt på listen er, at jeg vil lave lister over alt det jeg skal nå, i resten af min barsel. Men når jeg så får tænkt over det, så skal jeg skrive så mange forskellige lister, at jeg går kold inden jeg får papiret frem. Hvilken liste skriver jeg listerne på? Jeg skal have lavet en liste over de ting jeg gerne vil nå at få gjort herhjemme, indretning osv. Vi har lige købt huset, så der mangler lidt maling, puder, havearbejde, børneværelsefinish osv. Så skal jeg lave en liste over alle de kreative ting jeg gerne vil have lavet – jeg skal male nogle nye billeder til gang, stue, børneværelser, dåbsmalerier til mine egne børn (når nu jeg har lavet til alle venindernes), hjemmesyede bukser til begge unger, decoupage sættekasser og skamler til begge børn og alt muligt andet. Jeg skal have en liste over alle de selvudviklingsbøger jeg har stående i reolen, som jeg skal nå at have læst, mens jeg har tid – hvilken skal jeg starte med? Så har jeg planer om, at lave en energimappe. Jeg har tonsvis af små notesblokke, som jeg starter på hver gang jeg får en ny idé og så er den pludselig ikke up to date med mine tanker, så må jeg starte en ny. Nu vil jeg lave en mappe, hvor både forside og indhold kan ændres undervejs. Der skal være en nydelsesliste, en visionsliste, en samling af opskrifter på al mit yndlingspowerfood, noter om tanker, de 4 powerprincipper, ja alt det gode jeg støder på. Jeg håber den mappe kan blive det nærmeste jeg kommer på en slags lukket energibeholder, hvor jeg kan samle energi, hvis jeg løber tør. Men det kræver jo, at jeg bruger lidt energi på, at få den tænkt og lavet færdig, eller bare begyndt. Selv videoerne i nydelsesrevolutionen er jeg håbløst bagud med, fordi hver enkelt kræver en masse tanker fra min side. Jeg kan ikke bare se 4 i rap f.eks. – så får jeg ikke tankerne med. Så jeg er kun nået til dag 6… Jeg føler mig helt stresset og når man så ser på listen af ting jeg gerne vil, så er der jo ikke nogen af tingene overhovedet, der ikke kan slettes fra listen. Altså, det hele er bare rod i mit hoved og f.eks. sådan noget som at male – det KAN man jo slet ikke skrive på en liste, så bliver det ikke godt. Det skal komme indefra, ligesom alt det andet. Det er måske derfor det er så svært, at få lavet de lister, eller komme i gang med nogle af tingene?!!
Håber nogen var i stand til at følge den tankestrøm, jeg lige fik nedskrevet. Nej, der er vist ikke noget at sige til, at jeg indimellem bliver lidt svimmel . Det hjælper heller ikke, at min datter er syg, så jeg kun har sovet 2 timer i nat mellem 4 og 6. Nej, det kan kun blive bedre herfra. Beklager den flade energi i dette indlæg. Jeg tror lige jeg tager en tur rundt hos jer andre og bliver ladet lidt op. På forhånd TAK for det. I er fantastisk inspirerende, at følge – hver og én :-)
Wauw! Flad energi? Det synes jeg nu ikke, Rikke.
Du har hamrende sej, du ved hvad der er godt for dig og kommer tilbage på sporet, selvom det er svært. Det er sgu da sejt!!!
Og puha, hvor kan jeg genkende meget fra mig selv… “jeg er min egen værste fjende” jo tak!
Du må skrive noget mere om din mappe, den idé lyder rigtig rigtig god, den vil jeg gerne adoptere. Kig i min kalender og det vælter ud med post-its, noter og jeg får aldrig hold på det. Hamsterhjerne igen
Så den vil jeg tage til mig. Smid nogle ideer herud, så vil jeg troligt gå efter og samle dem op.
Mange knus og pas godt på dig selv!
Hej Rikke,
Dit indlæg emmer af energi – måske ikke kun af den gode nærende slags, men ingen tvivl om, at der er energi inde i dig – en hel del faktisk.
Jeg kan sagtens genkende din følelse af – hvor skal man begynde og hvor skal man slutte. Jeg har netop i dag skrevet om noget lignende i forhold til mit job. Jeg har taget “7 gode vaner” i brug, hvor man (blant andet) sætter alle de ting man gerne vil/skal ind i en prioriteringsmatrix - vigtigt/ikke vigtigt og Haster/haster ikke. For mig er det et super godt reskab – så i stedet for at tænke på de små enkelt dellister, men del tingene ind efter om de er vigtige og/eller haster – og den eneste der kan foretage den inddeling er dig – hvad er vigtigt for dig, hvad haster for dig! Hvis jeg kunne vedhæfe en fil – kunne jeg give dig skemaet – hvis du gerne vil have det, så giv mig din mail, så kan jeg sende det til dig.
Ved jo ikke om du kan bruge det til noget – men den virker for mig.
De bedste hilsner
Louise
ps. jeg har ikke læst den bog du henviste til – jeg vil straks ud og finde den
Energiens Robin Hood
En af de mange bøger jeg aldrig har åbnet, men den matrix må jeg lige kigge nærmere på. Struktur, struktur, struktur…Tak Louise! Og tak Stine… Det er så dejligt, at vide, at nogen følger med og måske også kan drage lidt nytte af de tanker man gør sig. Jeg vil gerne skrive mere om min mappe – skal lige have struktur på, hvad det er jeg egentlig vil med den J
Lidt tanker omkring det at give og tage energi – at oplade eller aflade hinande – inspireret af Louises blog (Dejligt, at vi på den måde kan inspirere hinanden og komme endnu længere, Tak). Det gik her til aften op for mig, at meget af det der anses for gæns omgangsform, faktisk er enormt energikrævende. Det danske folk, eller i hvert fald mange af dem jeg omgås, bruger en del tid på at bedømme andre og deres handlinger. Ved middagsbordet i dag, sad min mands 11-årige søn og talte om Sidney Lee. Min mand stemte i og det er tydeligt, at de synes han er latterlig – hvad har den mand dog gang i. Han er til grin!!! Men hvorfor bruger de tid på det? Ikke at jeg synes Sidney Lee er fantastisk, men hvorfor bruge energi på, at have en negativ holdning til ham, eller til andre for den sags skyld? I bund og grund, er han så ikke bare en mand, der har taget stilling til hvem han vil være og er det, uanset at nogen synes en masse ting om ham? Det giver ikke god kerneenergi, at tale grimt om andre. Med kerneenergi mener jeg den energi eller kraft, man gerne vil have helt inderst inde i sig selv – i kernen. Den skal være ren, lys, kærlig og ikke fodres med negativ energi. Måske er det bare i min nærhed, men jeg synes, at der bliver brugt for meget tid på, at klandre andre for deres holdning, livssyn, påklædning, you name it. Lone skriver noget om, i sin bog, at det der trigger én hos andre, kan være noget man mangler selv og mon ikke mange drømmer om, at være ligeglad med hvad andre tænker og bare leve sine drømme ud? Jeg skal være opmærksom på, ikke at ryge med på vognen, når den slags energi bliver uddelt ved middagsbordet, eller noget andet bord for den sags skyld. Jeg vil forsøge, at være energiens Robin Hood og vende energien fra negativ til positiv, ved at stille spørgsmål og rette samtalen på noget positivt, som i dag, hvor mit bidrag til samtalen var, at Sidney Lee trods alt tør være sig selv, uanset hvad folk så synes. Selvom nogen måske synes han er det ene eller det andet, så er han den han er og hvis han ikke var det, så ville han leve et båndlagt liv, for at behage sine omgivelser og sådan lever man ikke et rigt liv. Giver det mening? Det er på en eller anden måde rigtig svært for mig, at formulere det jeg prøver at sige lige nu. Om det er den manglende søvn, eller emnet der måske er svært for mig, det ved jeg ikke. Pointen er, at der er forskel på hvordan det føles, at modtage energi og man er selv ansvarlig for, at stille sine antenner ind på den rigtige kanal, så man ikke fodrer sin kerne med den negative slags.
Nå, det var bare en tanke. Nu vil jeg da lige jeg hive fat i ”7 gode vaner” – den har jeg jo selvføligelig på hylden, sammen med alle de andre
Og så en tilståelse – måske mest overfor mig selv. Jeg ved godt, hvorfor jeg har så svært ved, at finde rundt i det hele lige nu og måske stresser lidt. Måske er det endda derfor min krop sagde stop, den anden dag. Min barsel slutter til April og jeg skal finde ud af hvad jeg vil. Jeg har et job, men det er ikke et der nærer mig på nogen måde. Tvært imod dræner det mig og bare tanken om, at skulle gå ind ad døren på mit arbejde, er kvælende for mig. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal…. Det er en energidræber af de store og den skal øverst på listen. På en eller anden måde føles det bare som om, at der er andre brikker, der skal falde på plads, før jeg ved hvad jeg skal. Jeg kan jo ikke få drømmejobbet, udelukkende baseret på, at min yndlingsfarve er lyseblå. Jeg må tættere på min kerne. Jo mere tid jeg bruger på reflektioner og genopbyggelse af min livsenergi, jo større er sandsynligheden for, at jeg træffer de rigtige valg. For hvert skridt jeg tager, bliver dette projekt vigtigere for mig. Lone, jeg er virkelig taknemmelig, for at have denne mulighed for at dele og reflektere – det er guld værd!
Jer der har fulgt med, og som ikke kender mig andre steder fra – hvad ville I gætte på, at jeg laver til dagligt, når jeg ikke er på barsel? Nu har jeg jo delt mine tanker 100% ærligt i mine indlæg, så jeg tænker, at jeres svar kunne være rigtig interessante for mig J
Hej Rikke,
Jeg har faktisk også tænkt over hvad du laver. Men jeg ved det ikke. MEN jeg har et skide godt bud på, hvad du kunne give dig selv her den sidste tid af din barsel. Et 10- ugers “find din passion” coaching forløb hos en af de uddannede PassionCoaches fra pernile melsted. Jeg er selv uddannet der, men jeg tar ikke klienter i øjeblikket, så det er ikke for at sælge dig et forløb.
Men det 10 ugers coaching forløb er skræddersyet til at komme ind til kernen, og med det du beskriver om dit job og de følelser du har omkring at skulle vende tilbage, lyder det til at være den bedste gave du kunne give dig selv. Jeg anbefaler dig gerne en god coach.
Det “find din passion” forløb har virkelig betydet, for mig, at jeg i dag lever et passioneret arbejdsliv, arbejder med det jeg elsker og har fået indrettet mit arbejdsliv lige som jeg gerne vil. Og det til trods for at jeg er enlig mor og selv skal hente alle pengene hjem.
Så overvej det, ka kun sige “prøv det” . Vigtig pointe at lytte til kroppen. Den er klog.
Kærligst
Rikke W
Selvbedrag
Men konklusionen må være, at dengang havde jeg åbenbart heller ikke kontakt med kernen og var ikke mere lykkelig, end jeg er nu. Så størrelsen betyder altså ikke det store i den forbindelse. Selvfølgelig vil jeg gerne kunne være i mit lækre tøj igen, men det skal jo ikke være sådan, at alt andet må stå på stand-by, indtil jeg er i mål. I dag er der status quo på vægten i forhold til mit udgangspunkt, så der er måske lang vej igen, hvor jeg så bare må gå og vente på at lade mit slanke og bedre liv begynde. Det er vist selvbedrag, der vil noget!
Det her med at tabe sig de sidste kilo. Hvad er det egentlig jeg vil med det? Hvor vigtigt er det for hele projektet? Jeg vil jo bare gerne have det godt, hvile i mig selv og være i kontakt med min egen kerne. Men, er det en forudsætning, at jeg er tynd, før jeg kan få det sådan? Måske ville det i første omgang hjælpe, hvis jeg accepterer og slutter fred med mit udgangspunkt, som Lone taler om på nydelsesrevolutionskurset. Selvom jeg vejer 14 kg ”for meget” og vores Wii fit elsker at fortælle mig, at jeg er overvægtig, så er jeg vel stadig ligeså meget værd, som hvis jeg gik under kategorien normalvægtig, eller måske ligefrem undervægtig, som flere af de smukke modeller jo egentlig er. Tankevækkende, at Lone og Umahro snakker om de undervægtige modeller som tøjstativer. Hvis tøjet hang på en ”rigtig” kvinde, ville man ikke lægge så meget mærke til det! Jeg har faktisk selv været model engang – i starten af tyverne. Jeg har aldrig været så tynd i mit liv, trænede hver dag, spiste næsten ingenting og var faktisk på grænsen til undervægtig, men alligevel blev jeg bedt om, at smide 4 kg. Jeg kan huske, at det gav mig en mærkelig uro i maven, hver gang de sagde det og hver eneste gang jeg havde forladt bureauet, gik jeg hen om hjørnet og købte en pizzaslice. Meget mystisk oprør
At få farvet og ordnet håret, købe nyt tøj osv – det udsætter jeg igen og igen. Vil ikke bruge penge på det, når jeg alligevel bliver tynd igen lige om lidt. Derfor har jeg kun 3 par bukser jeg kan passe lige nu – et par jeans, der faktisk er lidt for store og så to par slaskede bomuldsbukser med lommer i siden. Intet af det yndigt. Jeg tager nogen gange min store sportstaske med str. 38 ud af skabet og glæder mig til jeg kan passe noget af det igen. Ej, nu hvor jeg skriver det ned, lyder det helt vanvittigt. Det er endda udsalgstider – måske jeg skulle se og komme afsted, ud og købe et par lækre jeans jeg faktisk kan passe, så jeg kan føle mig lidt lækker – uanset størrelse. Så kan jeg jo passende gå forbi frisøren og bestille en tid.
De kæmpe store jeans jeg har, som jeg faktisk også har på lige nu, dem købte jeg, da jeg lige havde født min søn. Jeg var tvunget til at acceptere min nye størrelse, eller gå med numsen bar, så jeg gik på udsalg. Og når vi nu taler om selvbedrag, så kan jeg afsløre, at jeg i positiv ånd tænkte ”jeg har lige født, så jeg må hellere nuppe et par i en størrelse større end jeg plejer”. TRE gange måtte ekspedienten ud og hente en størrelse større til mig, før jeg kunne smørre buksen på… Det var ikke ret sjovt, men igen – omvendt selvbedrag. Jeg troede åbenbart kun jeg skulle et buksenummer op, men endte med 4… Måske fordi, uanset hvad jeg vejer, så ser jeg jo selv den samme kvinde i spejlet hver dag. Når jeg er tynd, synes jeg min næse er lidt stor og mine bryster slasker og når jeg er tyk, ja så er jeg bare tyk. Men i virkeligheden er det den samme Rikke jeg ser hver dag og det er hende jeg skal blive venner med – fedt eller ej! Så er den vist skåret ud i pap, så selv jeg måske forstår det. Og nu er det så blevet tid til at forkæle hende, min nye ven i spejlet, med en omgang yoga, mens datteren sover og senere med et par nye bukser
@Rikke- 1000 tak for den idé. Det lyder virkelig spot-on, som noget jeg kunne bruge. Har (selvfølgelig) en bog på hylden, men jeg har aldrig læst den. Tror det er bedre for mig, at committe mig til noget via kurser eller som f.eks. bloggen her :) Du må meget gerne anbefale en god coach (du kan måske skrive til mig på min mail: rialni@hotmail.com)
Bliver lige nødt til at skive et hurtigt indlæg. Er super glad, på vej tilbage på sporet og har nu fået lækre nye jeans, der passer. Selvom røven er større end den har været, så er den sq da meget god- når bukserne altså ikke hænger og slasker nede om knæene :p Købte også lige et par løse men pæne bluser (som man IKKE kan amme i, yes!), en mascara, lipgloss og et brocolihoved til at tæmme de vildfarne østrogener (tip fra nydelsesrevolutionen)… Så mangler jeg bare en tid hos frisøren og passionscoachen, så kører det
Købte i øvrigt også mappen til min “nydelses/energi-mappe” og forskellige farver papir til at fylde i den – så nu er den klar til start. Godt, for jeg har små lapper med nydelseskursusopskrifter liggende overalt… Sammen med en hurtigt nedskreven nydelses-liste, listen over hvad jeg ønsker af 2010, et udkast til en jobansøgning og en liste med ting jeg er taknemmelig for. Okay, måske skal jobansøgningen ikke ligefrem indgå i mappen, men anyways – nu er jeg klar!!! Ikke flere kollaps herfra, tak! og så blev det ikke så lille et indlæg alligevel…
Kære Vidunderlige Rikke !
Klasker mig på lårene af grin, og ja de er også stadig for store as you know! Dengang i januar 2008 gik jeg på udsalg, sku lige have et par lewis som numsen ku være i. Havde samme ture ind og ud af prøverummet, som dig, 3 numre større var de Lewis end alle de andre der stadig er nede i kælderrummet. Sammen med alt muligt andet lækkert tøj, og jeg har også minimum af tøj jeg kan passe for jeg skal jo liiiige snart tabe mig.
Dengang i Lewis Store´en, sagde den unge kække knægt af en ekspedient, “der er 2 par på tilbud, vil du ikke have det” selvom jeg dårligt ku høre højtlarmende musik, sagde jeg lige så kækt tilbage, nej for lige om lidt har jeg tabt mig, det er bare sådan lidt efterfødselsvægt!!
Men jeg ku ikke være mere enig med dig. Tror faktisk jeg snart vil skille mig af med tøjet i kælderen.
Skriver mail til dig om PassionCoach.
Kh
Rikke
Hallo! Hvor er du sej prinsesse – kan du ikke tage et billede af den mappe, så vi andre kan kigge med – det kunne være god inspiration.
Tillykke med at du er på vej ud i verden – den venter på dig, og du gør den smukkere!
Kærligst
Lone
Uh, Rikke – jeg har lyst til at knusekramme dig. Din pointe med, at du skal have noget ordentligt tøj at putte dig selv ned i NU, er suveræn. Sagen er jo også, at når du vibrerer på velplejet, kærlighed-til-mig-selv-niveau, så spiser du tilsvarende. Og når du vibrerer (og derfor iklæder dig) på slaske-lige-meget-livet-starter-i-morgen-niveau, så vil maden svare hertil.
Kærligst
Lone
Hej Rikke – hvis du vil have en passioncoach, så prøv Manja Lila manja.lila@gmail.com – du kan også finde hende blandt mine facebookvenner. Hun er en skøn, indfølende og lovely i det hele taget.
Kærligst
Lone
Kære Rikke.
Hvor er du skøn
Jeg har adopteret din mappe-idé, super godt!
Og så må jeg sige, at jeg elsker udtrykket “energiens Robin Hood”. Yes, den er jeg med på, fantastisk hvis vi kunne udbrede det begreb. Jeg har en veninde, der er hamrende god til det samme og det gør altså en forskel.
Og ja, jeg kan klart også anbefale en coach! Jeg havnede i nogenlunde samme situation som dig og endte med selv at tage en coach-uddannelse og det rykker altså noget, når man begynder at vende tingene på en anden måde og bliver udfordret.
Mange knus fra Stine.
Rikke, Lone og Stine – Tak fordi I er jer og fordi I er lige her. I er virkelig nogle vidunderlige kvinder :) Det er fantastisk dejligt, at kigge herind og få støtte og varme med på vejen. Tak for henvisningen Lone – har lige kigget efter Manja Lila på din facebookprofil og hun ser virkelig varm og venlig ud. Jeg vil prøve at skrive hende en mail
og så kan du da i øvrigt lige bande på, at jeg ofte også har lyst til at knusekramme dig – du har gjort meget for mig på det sidste 
Jeg troede slet ikke, at jeg havde energi til at få skrevet herinde i dag, men så var jeg her jo og blev helt oplivet af at “se” jer
Jeg skrev noget ned tidligere i dag, som jeg gik og tænkte på. Det vil jeg lige finde frem og lægge herind om lidt
Mit liv som babushka
Når man som jeg er temmelig stor stofmisbruger (læs: syr børnetøj og er meget glad for tekstiler), så kan man for tiden ikke komme uden om babushkaerne. Jeg ELSKER babushkaer og i går kom jeg til at tænke på, at sådan en lille russisk dukke faktisk er en meget god analogi, til det jeg er i gang med her.
Man bliver født som en lille massiv guldklump – den allerinderste dukke – helt ren og upåvirket. Derfra bygger der sig, gennem årene, dukke på dukke udenpå. Nogle dukker er smukt malede – andre er billige, maskinfabrikerede plasticdukker, som ingen egentlig gider kigge på. Alle dukker er formet over den samme inderste kerne, men printet på dem gengiver de omgivelser og påvirkninger de har været udsat for.
At finde sig selv og sin egen livsenergi, handler om først at pille alle dukkerne fra hinanden, for derefter at sætte dukker på igen, som man selv maler i de farver og mønstre man ønsker. Nogle af de gamle dukker var måske gode nok, mens andre kan smides væk og erstattes af nye.
Kunsten er så, at kortlægge vejen ind til sin allerinderste gulddukke undervejs, så man altid kan pille den frem og den kan lyse gennem alle lagene af glas, plastic, træ og metal-dukker der måtte omgive den.
Jeg tror min forvirring for tiden ligger i, at jeg har skilt alle mine dukker ad. Den lille gulddukke er blevet væk i rodet og nu skal jeg finde ud af hvilke dukker der skal gemmes, hvilke der skal smides ud og måske aller vigtigst – hvilke nye dukker skal jeg finde og hvor skal jeg finde dem henne?
Energimappen
Nej, nej nej – en laaaang beskrivelse og alt muligt. Så trykkede jeg lige på en eller andet fejl-40 tast og pist væk var den…. Øv! Den vender jeg vist lige tilbage med
Energimappen
Jeg har lovet, at fortælle lidt mere om mit mappe-projekt, så here goes
Min babushka-analogi giver rigtig god mening for mig . Derfor har jeg bestilt noget papir med babushkaer på, der skal bruges til forsiden af min mappe. Jeg har købt en mappe, hvor man selv kan indsætte forside, bagside og ryg. På den måde bliver den dynamisk og kan ændres, så den passer til det billede der siger mig mest, i forhold til det sted jeg er i livet.
Indeni mappen skal der KUN være gode ting. Når man står et svært sted i livet, bliver man ofte rådet til, at skrive sine tanker ned på papir. Det har jeg gjort mange gange i mit liv. Jeg har også skrevet lange ulykkelige digte. Men den slags tanker og digte skal under INGEN omstændigeder have plads i mappen. Det er den omvendte fremgangsmåde. KUN positive og gode inputs får plads.
Jeg får energi af æstetisk smukke ting og tænker meget billedligt, så det er vigtigt for mig, at min mappe bliver smuk, lækker og indbydende. Jeg ville allerhelst have den indbundet i blødt cognac-farvet læder og alle sider skulle så være i fint, tyndt pergament, med fint tryk, så man kun ville kunne bladre forsigtigt igennem den. Men det er vist lidt omstændigt, så i stedet har jeg købt en masse farvet papir.
Mappen skal være mit skattekort til min gulddukke – den skal kunne vise vej til kernen, i de tilfælde hvor jeg kan få brug for det.
Som sendt fra universet kom min veninde forbi med en gave til mig i dag. En hel pose fyldt med farver, tusser, klistermærker, sakse og andre kreative materialer. Alt sammen varer, der var udgået på hendes arbejde, og som hun tænkte jeg kunne bruge med ungerne. Vi har aldrig snakket om det og hun aner intet om mit energimappeprojekt. Klistermærker med lastbiler og dinosaurer kommer nok ikke til at indgå :) Men farverne, de små glimmer hjerter og stjerner skal helt sikker indgå i mit lir-dit-gear-sortiment til mappen
De lister jeg vil lave og putte i mappen skal kunne tages ud og erstattes af nye, hvis det bliver nødvendigt. Derfor er mappen et ringbind. Der skal være en liste over ting der giver mig nydelse, en over alle de ting jeg er taknemmelig for i mit liv, en liste over ting der giver mig energi, over hvad der er kærlighed for mig og evt. andre lister der måtte opstå under processen. Mine visioner for 2010 skal også ind i mappen. Under ingen omstændigheder skal der stressende to-do-lister ind i mappen
Hver liste skal laves på den farve papir, som for mig har forbindelse til det pågældende begreb – energi er f.eks. i mit hoved grøn. Nydelse er lyseblå. Kærlighed er lyserød. Visioner lilla… Alt skal skrives i hånden og laves, når jeg føler for det – så det kan måske godt tage tid at blive færdig…
Udover listerne skal alle mine yndlings kærligheds-madopskrifter i mappen. Altså de bedste opskrifter fra Umahro, kernesund familie og mine egne. Håndskrevne, på farvet papir. Lige nu er de vigtige for mig. Når sundhedsrevolutionens 10 bud er en del af min rygrad, skal de måske ud igen og i en mad-mappe for sig selv… Så skal der måske papirer om mindfulness eller meditation i mappen (har en idé om, at det er mit næste skridt)
)
Bagerst i mappen vil jeg lave en stoflomme, hvor jeg vil gemme forskellige ”energi-souvenirs” som f.eks. koncertbilletter og lignende (forhåbentlig en karmaseddel, fra karmaklubben
Det er tankerne indtil videre. Jeg skal nok dele et billede, når jeg når længere end til tankerne
Ih hvor er det fint at læse om … jeg kan næsten se mappen for mig!
Kærligst
Lone
Tilbage i kroppen
Jeg bliver igen og igen forundret over, hvor meget man kan komme væk fra sig selv. Nu, hvor jeg er på vej tilbage i min egen krop, kan jeg nærmest dag for dag mærke en forskel. Jeg er begyndt, at kunne mærke, hvornår jeg er mæt. Jeg kan mærke, når jeg er sulten. Jeg har helt ærligt, ikke lyst til slik og kage. Jeg har den lækreste mad stående foran mig – langtidshævet speltbrød med peanutbutter og banan, min formiddagssnack – men jeg kunne kun spise halvdelen. Om lidt vil jeg dække den til, stille den væk og spise resten senere, når jeg mærker sult. Men det bedste af det hele er, at mit energiniveau er så drønhøjt, at jeg nærmest ikke kan sidde stille. En masse af de småting, der har gået mig på, siden vi flyttede ind i April 09, fik jeg ordnet i går. Jeg fik ryddet op i skabe og skuffer, lagt alt mit stof (og der er VIRKELIG meget) i farveorden, så det er lige til at gå til og så bagte jeg lige et brød samtidig. For nogle uger siden ville en lørdag gå med langsomt at vågne op henad formiddagen, mens ungerne legede på gulvet. Så ville jeg lægge mig på gulvet med dem og lege lidt, sætte mig lidt i sofaen med PC’en og så ned på gulvet igen. Drive mig selv ned ad trappen og lave frokost til ungerne og måske mig selv. Hele dagen ville jeg småspise og hver gang jeg kom forbi køleskabet ville jeg lige kigge ind og se om der var noget lækkert. Hvis ikke, ville dagen inkludere en tur til købmanden, hvor jeg ville købe en halv liter cola og noget guf. Min hyppigste tanke i løbet af en dag var: ”det orker jeg bare ikke lige nu”. Den følelse ligger faktisk allerede fjernt fra mig og det føles fantastisk, at være nået dertil.
Det liv jeg lige har beskrevet har aldrig været så slemt, som lige efter jeg har født. Efter begge mine fødsler har jeg lidt af voldsomme efterfødselsreaktioner, som virkelig har tærret på mig. Begge gange har jeg fyldt mig med sukker og efter min søns fødsel begyndte jeg også at ryge igen. Den dumme idé blev skrottet, da jeg blev gravid med min datter og jeg nåede heldigvis ikke så langt ud denne gang. Men på en måde, er det virkelig et boost for mig at vide, at jeg nu har fået mine to børn. Jeg skal ikke have flere børn. Det er for hårdt for mig, psykisk og det tager lang tid for mig, at komme igennem efterforløbet. Men nu har jeg to pragteksemplarer – en dreng og en pige. Så nu kan jeg nyde dem og komme videre med, at finde mig selv. Nu hvor jeg har fået dem, skylder jeg dem også, at være et godt eksempel. Min datter skal opdrages til, at blive lige præcis den powerprinsesse, som hun har lyst til at blive og min søn skal vide, at han er den bedste udgave af sig selv!
Nu er ca 25% af top-100-dagene næsten gået. Jeg synes det er SÅ inspirerende, at kigge rundt hos jer andre og se hvor meget det rykker. Jeg elsker, at skrive her på bloggen – det er virkelig givende for mig, at få formuleret nogle af mine tanker
Hej Rikke.
Dejligt at læse du har om alt den energi du har fået, tillykke!!
Jeg må tilstå jeg stadig er på sukkervognen her, øver mig dog i at begrænse det…, men er som om mit overskud til at købe ind og lave mad hver dag ikke lige er der, ved dog godt det er en ond cirkel, og at det at spise sund jo netop giver energi…
KNus
Hej Rikke,
Har lige læst din tekst om babushka-dukker – det er da et fantastisk billede. Det tror jeg straks at jeg vil tage til mig, tænke lidt over og videreudvike på.
Jeg er nemlig også af den overbevisnng, at vi alle har en strålende kerne indeni, og jo mere vi er i kontakt med den, desto mere stråler vi.
Dejlig inspirerende tanke
Knus Louise
Hej Rikke.
Hvor lyder det fedt med din mappe, håber du ligger billeder ind når den er færdig?
Knus
Lidt vildt!!!
Det der med, at få farvet håret. Ja, jeg kunne ikke lige vente på en frisørtid, så jeg tog sagen i egen hånd og brugte noget hennapulver. Da jeg er rødhåret fra naturens side, er det ikke noget stort skridt for mig – bare en opfriskning. Det er dog mange år siden jeg sidst har gjort det, så jeg havde lige glemt hvor meget citronsaft jeg plejer at blande i – den fik derfor bare et godt økologisk squeeeze. Og lad mig sige det sådan, at resultatet er til at se!!! Mit hår er orange! Jytte Abildstrøm, Joan Ørting orange!!!…. Det er i hvert fald ikke kedeligt og det tvinger mig til at gøre noget ud af mig selv hver dag, for man kan ikke gå rundt med sådan en manke, uden at have en lille smule makeup på og tøj der passer til. Så selvom resultatet måske ikke var helt som oprindeligt var tanken, så er det måske meget godt alligevel – for en periode måske. (Prøver lige at linke, så I kan se resultatet J http://i50.tinypic.com/akzvx5.jpg )
Med det er forvandlingen totalt – både udenpå og indeni. Transformationen til powerprinsesse er i hvert fald i fuld gang :)
Jaaa – vi vil se billeder!!!!!!
Kære Lone, kommer der ikke noget frem, når man trykker på tinypic-linket? Kan ikke rigtig få det ind på anden måde
Hmm
Jeg har gået og tænkt, at den der lille “fastfood til sjælen” af Barbara Berger (som Lone ofte nævner) den vil jeg have fat i. Skulle så i dag lige finde noget i “Helbred dit liv” af Louise Hay og opdager at den står side og side med både “fastfood til sjælen” og to’eren “mere fastfood til sjælen” :D Jeg må vist hellere snart få kigget lidt i den reol og se hvad den ellers gemmer på…
WAUW!!!! Sådan, det er godt nok flot hår du går rundt med. ok, så tager jeg mig altså også sammen og får købt noget hårfarve.
Og må jeg lige sige, at det at læse din blog bare giver så godt mening for mig. Du har en evne til liiige at ramme noget i mig.
Din babushka-analogi. JA!!!! Det er lige præcis det har jeg gjort i tre dage intensivt fra morgen til aften og det er SÅ fedt.
Så nu skal jeg igang med min nydelsesmappe og lægge gode lag på.
Jeg føler mig som den lille bitte fine inderste dukke, der nu skal klæde rigtig godt på!!!
Mange knus!
Hej Rikke,
Fik du min mail med PassionCoachen?
Kh
Rikke W
Stine – du gør mig glad! TAK! Kan kun sige, at jeg har det præcis på samme måde med din blog
Dejligt!
Rikke, jo tak, jeg har fået den. Jeg har lige sendt dig en mail
Ufordringer
Han driver mig rundt i manegen, så den røde henna i mit nyfarvede hår smelter sammen med farven på mit udkørte ansigt! Han bliver snart 3 – så er det slut med ”the terrible twos”. Men jeg har nu mine tvivl. Han har altid været et ”heftigt” barn og jeg tror ikke alder er andet end et tal i hans verden. Det er HÅRDT lige nu!!! Ham elsker jeg ligeså hudløst og mit hjerte smerter ligeså meget over hans hylen og skrigen. Mine børn skal trives og være glade!!! Mit eget temperament og periodevis råben og skrigen har selvfølgelig ingen effekt på min søn, men bidrager udelukkende til større hjertesmerte. Somme tider føles kærligheden til mine børn virkelig som en ulykkelig forelskelse. Mærkeligt, men det er virkelig den samme fornemmelse i maven, når de ikke trives. Moderskabet fylder så meget mere i mig, end jeg nogensinde havde troet det ville, på så mange områder. Det er ikke lutter rosenrød kærlighed til små lattermilde skabninger. Nej, det er også kilde til nogle af livets allerstørste frustrationer og bekymringer. De sidste dage har bekymringerne for min søns generelle trivsel fyldt rigtig meget 
. Sidste uge kunne jeg ikke være med, fordi jeg lige var kommet hjem fra hospitalet. I denne uge har jeg glædet mig vanvittigt og nu har jeg ikke lyst. Men jeg gør det i eksperimentets tegn. Jeg håber det kan være med til at vende bøtten igen!!!
Ja, det var vel ulogisk, at tro at det kun skulle gå op ad bakke, 100 dage i træk. Ingen udvikling uden udfordringer, vel?!! Lad mig starte med at sige, at der er ikke noget så dræbende for energien som skrigende unger. Især, når ungerne er ens egne guldklumper, som man vil gøre alt i verden for at holde i godt humør. Min datter synes lige for tiden, at verden er alt for stor og farlig og kun mors favn er tryg nok til prinsessen. Jeg elsker hende hudløst, men er træt i armene og i hjertet, af at høre hende skrige. Min søn har på samme tid besluttet sig for, at mor er den dummeste i verden og alt hvad hun foreslår må kunne gøres bedre
Til min store forundrelse er jeg ikke ”faldet i”. Jeg har været frustreret, haft hovedpine og kigget dybt i køleskabet. Men mit blik faldt på et stort glas nylavet hummus, som jeg kørte ned med agurkestænger indtil bøtten var tom. Måske ikke lige den måde man burde nyde sin mad på. Men det var trods alt ikke toblerone!
I går var energien også på lavpunktet. Men det er jo så der, at den egentlige udfordring i dette projekt ligger gemt. Jeg brugte meget tid på, at forsøge at finde frem til, hvorfor jeg havde det sådan. Det er jo nemt nok at være glad og ovenpå de dage hvor det hele bare kører. Men at få vendt bøtten tilbage på +10, når humørbarometeret er på vej i negativ retning – DET er en udfordring… Jeg fandt ikke svaret i går, men fik gjort mig nogle gode overvejelser. For det første har energi nok ikke KUN noget at gøre med det man spiser. Det handler også om, at vise sig selv kærlighed på andre områder af livet. I går havde jeg en aftale med en veninde – vi skulle sy prinsessekjole til hendes datter. Det er længe siden min symaskine sidst er blevet udfordret. Inden dette projekt satte jeg et overspringshandlings-projekt i gang. Jeg åbnede en lille tøjbiks på nettet, med hjemmedesignet- og syet tøj. Bildte mig selv ind, at det var den bedste idé længe. Men jeg har jo hverken tid, lyst eller overskud til at bruge hele min barsel på, at sy tøj til andres børn. Jeg får ikke engang gjort projekterne til mine egne børn færdig. Det var en måde at fylde hver time af hver dag på og var dømt til fiasko på forhånd… som resultat har jeg lyst til at sælge min symaskine. Kunne mærke i går, da min veninde kom med stof og prinsessemønster, at det skulle jeg ikke! Jeg måtte sige til hende, at det simpelthen gjorde mig så træt, at tænke på, at sætte mig til symaskinen. Hun var heldigvis forstående og i stedet lavede vi en kop the og satte os i sofaen. Alle mine kreative projekter jeg har hængede, dræber min energi for tiden! Jeg kan ikke bare tænke på én ting jeg har lyst til at lave, købe ind til den ene ting og få den lavet. Nej, jeg får 1000 idéer, køber ind til 10000 af hver ting og får lavet 200, men slår så mig selv i hovedet med de resterende 9800 ting, der er indkøbt materialer til…
Jeg har ondt i hovedet lige nu. Der er step i fladsåhallen i aften
Louise og Elisabeth – fik slet ikke sagt tak for jeres kommentarer
Louise, hvor er jeg glad for, at du også kunne bruge mine tanker på noget. Jeg kan mærke, at det er godt for mig, at have et billede at hæfte processen op på og ja, babushkaen er helt rigtig for mig
Elisabeth – du har helt ret, det med at spise sundt giver mere energi. Men jeg har jo også være gravid for nylig. Så jeg ved godt hvilken udfordring du står med! Det er ikke det nemmeste, at spise sundt, når man er gravid. Der er så mange hormonelle forstyrrelser og naturlig træthed forbundet med graviditet. Så nogle gange har man bare brug for noget – og så skal man ha det
Skal nok få taget billeder, når jeg kommer videre med mappen
De kære børn. At det kan være en ulykkelig forelskelse er et meget godt billede. Du gør det fantastisk og bare det, at du kan SE det, gør den store forskel. Det er OK ikke at gide sine børn hele tiden!
Og dyb respekt for din selvindsigt og at du kan holde dig fra tobleronen OG tage til step, når det er svært. Fedt!
Mange knus. Stine.
Dag 23 – d. 27. januar kl. 14
Jeg har valgt, at min søn skal holde fri i dag og hygge sig med sin mor. Han har haft det rigtig skidt med vuggestuen på det sidste og havner konstant i konflikter. Som en dagplejepædagog sagde ”den dreng er ikke bare sart – han er MEGET sart”. Det gør så ondt, at min lille dreng har det så svært. Han skal snart i børnehave og jeg har ingen idé om, hvordan det skal gå for ham. Mærkeligt nok går min bekymring for ham ofte også ud over ham :( Mit overskud daler og jeg har meget mindre energi til at tackle ham. Vores hyggedag har indtil videre ikke været særlig hyggelig. Nu sover begge børn, men hele formiddagen har han sparket og slået både sin lillesøster og mig og jeg har råbt ad ham, så jeg selv fik helt ondt i maven bagefter. Øv…. Jeg kan ikke lade være, at tænke over, om han har det sådan, fordi jeg havde det så svært, da han var helt lille.
Jeg har to børn og har haft to fødselsdepressioner. Den første var klart den værste. Jeg husker specielt en eftermiddag, hvor min kæreste skulle rejse med arbejdet. Min mor skulle komme og hjælpe mig med den lille, mens han var væk. Min søn var kun 3 uger gammel på det tidspunkt. Ca 2 timer efter min kæreste havde forladt os, ringede jeg til min mor for at sige, at hun skulle komme NU – ikke om 6 timer, NU! Det skal lige siges, at min mor bor 5 timers kørsel fra os og havde planlagt stop hos min mormor til aftensmad, før hun skulle køre videre over til mig. Men jeg stod i vores lille have, min søn lå indenfor i kravlegården og skreg og jeg græd som pisket og forsøgte at komme igennem til min mor. Hun svarede ikke og min klump i maven blev helt uoverskuelig. Jeg ringede til min mormor og sagde, at når min mor kom frem, så skulle hun få hende til at køre videre med det samme. Men på det tidspunkt sad min mor jo i en bil langt væk, så hun kunne ikke komme NU. Jeg husker ikke hvad der skete efterfølgende, jeg husker kun den magtesløshed jeg følte, som jeg stod der i haven. Men jeg kom da igennem dagen og min mor ankom først om aftenen. Jeg var simpelthen så bange for, at jeg kunne finde på, at skade min søn. Jeg kunne slet ikke bære den kærlighed. Alle mennesker har heldigvis flere ressourcer, end de selv tror. Det tog ca 6 mdr før jeg begyndte at få det bedre. Min datter blev født 3 dage efter min søns to-års fødselsdag. Denne gang kom reaktionen noget forsinket og har kun varet et par måneder. Men de to perioder i mit liv er klart det værste jeg nogensinde har været igennem. Mine børn er absolut det bedste jeg nogensinde har haft i mit liv, men det er ganske UMULIGT, at være den perfekt mor, som jeg ellers havde planlagt inden de ankom. Det må jeg bare acceptere og lære at respektere den mor jeg er, med alle de fejl jeg begår undervejs. Ingen skal være i tvivl om, at jeg er den bedste mor, jeg formår at være. Og det er nok heller ikke så skidt endda….
Jeg synes det er svært, at være nede, når det hele nu kørte så godt. Men jeg bruger de små pauser jeg har indimellem, til at analysere hvad jeg føler. Jeg ved jo, at jeg selv er herre over den spiral af negative tanker, der lige nu vælter ned over mig. Men det kræver på en eller anden måde bare en kraft, jeg ikke er i besiddelse af lige nu, at få spiralen til at gå den anden vej.
Kl 20
”Det kræver på en eller anden måde en kraft, jeg ikke er i besiddelse af lige nu, at få spiralen til at gå den anden vej”. Sikke noget sludder. Jeg er jo netop i besiddelse af den kraft på alle tidspunkter af døgnet, hele livet igennem, 24-7 . Den er måske sværere at hive frem, når man er på vej ned ad bakke. Men så må jeg jo indprinte mig, at en af de ting jeg skal have fat i, er værktøjer til, at finde kraften frem. Kraften til at vende negative tanker til positive og dermed tiltrække positive begivenheder. Jeg forsøgte, da mine børn vågnede, at være mere nærværende og vi fik faktisk nogle hyggelige timer. Min søn er lige gået glad i seng og vi har alle fire leget the-selskab det meste af aftenen. Jeg er fyldt op af kaffe, med mælk og sukker og lyserød trækage. Godt menuen er imaginær – ellers var jeg vist i den grad faldet i
Jeg har taget flere beslutninger i dag:
- Når de 100 dage er ovre, stopper jeg ikke med at skrive. Altså jo, her selvfølgelig :D Men jeg vil fortsætte med at skrive mine tanker ned. Det giver virkelig mening for mig og jeg får tænkt over en masse ting, som jeg normalt ville have glemt, når vi nåede aften.
- Det er slut med lister, hvor der f.eks. står ”sy 5 par bukser til Caroline og 3 par til Christian” og ”tapetser: kommode, skamler, lille bord, stole og gang”. Kun konkrete projekter og max 3 på listen ad gangen – prioritér….
- Jeg vil tilmelde mig et eller andet kursus. Yoga, meditation, mindfulness, dans – jeg ved det ikke. Men jeg vil snart på weekendkursus – helt alene, uden mand og børn
Dagen slutter klart i mere positiv stemning, end den startede. Det vil jeg klappe mig selv på skulderen for og lave en kop dejlig, varmende ingefærthe som belønning