Jeg synes, jeg har prøvet mange ting i mit liv – men jeg har aldrig haft min egen blog…eller været del af nogens blog, ved ikke helt hvad det hedder i den her sammenhæng. På nogle området er jeg rigtig god til at være på forkant, men dem som kender mig ved også jeg på visse området ikke er den som går forrest – gik direkte fra walkman til MP3 afspiller – det kan kaldes et lille hop på næsten 20 år!! Da jeg læste om muligheden her på siden slog mit hjerte et par ekstra slag, nu er tiden vist inde til at tage et lille hop og spring ud i det – og så kunne jeg ikke forestille mig et bedre forum for at starte med at blogge(er slet ikke klar over om jeg bruger ordet rigtigt;-)) – tak for muligheden Lone PowerPrinsesse og din måde at åben op for andre.
2009 var mit investeringsår – jeg investerede i mig selv i form af forskellige kurser i personligt lederskab – Kvantespringet på Gudindeskolen, 3 millionøser kurser, 2 kurser hos Roxana Kia i personligt kommunikation og performance, Hooponopono workshop m.m.
2010 ønsker jeg at gøre til mit overskudsår på alle områder i mit liv og min blog skal handle om, hvordan jeg skaber det.
Hvordan kan jeg komme hen til det jeg drømmer om – jeg tror bl.a. det handler om at værdsætte at være lige der, hvor jeg er og på den måde sætte fokus på blomsterne i min have i stedet for ukrudtet(modstanden over at være, hvor jeg er) eller tro at græsset er grønne i naboens have – hvad sker der, hvis jeg i 100 dage bliver ved med at vande blomsterne i min have – dør ukrudtet så og baner det vejen til mine drømme???
Lidt baggrund – hvem jeg er og hvorfor jeg har givet mig selv den udfordring.
Jeg er jyde med begge ben plantet godt og solidt i jorden, har spillet håndboldspiller(1. div.), arbejdet på fabrik for at tjene penge til en jordomrejse og taget en uddannelse som folkeskolelærer – helt almindelig og gjort det som mange andre gjorde. Alligevel har der været en drivkraft efter noget andet, som jeg ikke har kunnet overhøre.
Jeg tog en uddannelse som zoneterapeut samtidigt med læreruddannelsen. Efter et års vikariat som lærer blev jeg rejseleder for Danski og levede livet i 3 måneder i Italien(JEG ELSKER AT STÅ PÅ SKI) – arbejde og fornøjelse gik op i en højere enhed – jeg mærkede hvor fedt livet kunne være. I DK kunne jeg ikke finde den samme glæde ved at være lærer – pakkede tasken og skiene igen og rejste til Canada 1 år. Jeg arbejdede som receptionist, tog en uddannelse som skiinstruktør og arbejdede i skiskolen, hikede i Rockies Mountains, så bjørne, spækhugger og pukkelhvaler, var 1 måned i Costa Rica, 10 dage i Alaska, en smuttur i Seattle og mange andet. Det var et år, hvor jeg mærkede livet på en hel ny måde – alene langt væk fra det jeg kendte og trygge: familie, venner, samfund og kultur. H. C. Andersen ville uden tvivl kalde det for en dannelsesrejse. Nye omgivelser giver nye muligheder og jeg var åben overfor livet på en ny måde. Jeg mødte de mest fantastiske mennesker og fik øjnene op for nye perspektiver. Jeg fik øjnene op for at livet indeholdt nogle muligheder, jeg ikke tidligere havde kendt til. Jeg fik bl.a. kendskab til hvordan jeg kunne tage ansvar for mit liv på andre måde end det jeg havde lært i skolen – jeg læste bl.a. bøger af Esther og Jerry Hicks og sluttede mit år af med at tage til et af deres workshop i Seattle, det var stort. Året satte for alvor en lavine i gang i personligt lederskab og da jeg kom hjem flyttede jeg til København for at gå på Gudindeskole, men som tidligere skrevet stoppede lavinen ikke der….jeg tror aldrig den stopper.
Jeg blev i den grad fyldt op i 2009 – fokus var på at samle ind, blive inspireret og skaber transformationer indefra og ud. 2010 skal fortsætte i samme spor men tiden er inde til mere fordøjelse og eksperimenterende af det jeg allerede har med mig.
Jeg glæder mig at se hvilke eventyr, der venter de næste 100 dage.
Lene
www.power-start.dk

Loading...
Den jyske taknemmelighed lever i bedste velgående – jeg er lige nu hos en kammerat i Silkeborg, som jeg har besøgt siden i går, da han skulle på arbejde her til morgen har jeg haft lidt tid til mig selv – jeg prøvede på at få lavet en aftale men uden held, godt så er det åbentbart vigtigere at have Lene tid.
- nyder max at være tilbage i det jyske og i en byen jeg har boet i i 6 år
- har været omgivet af de skønneste mennesker som ovenikøbet er mine venner, nogle gange må jeg knibe mig selv i armen for at forstå det ikke er en drøm, men jeg har virkelig så mange skønne mennesker i mit liv
- uden at jeg har været opsøgende har flere kontakter faldet ned i min turban, har mærket effekten af ikke at stå i vejen for mig selv og lade ting ske af sig selv og lade det komme til mig både i Gudinderegi og Power-Start regi - en fantastisk oplevelse
- skal videre til Århus lige om lidt besøge min skønne søster og have Gudindetræf i aften – det er en gave at få lov til at være omgivet af dejlige kvinder
- mærker livet i det store og små, det sjove og mindre sjove, i hovedet og i kroppen, det gode og det mindre gode, det sprudlende og det stille, det lyse og det mørke – kontrasterne er vidundelige når jeg ved jeg har et valg til at vælge mit fokus…jeg elsker mit liv og de kontraster som lærer mig så meget.
Nu vil jeg tage min mp3 afspiller i ørerne og lytte til Abraham og nyde busturen til Århus
Så røg energien lige lidt ned for et kort øjeblik….jeg skrev et lille indlæg i går, som åbenbart ikke har bidt sig fast. Jeg vil tage min computer med på arbejde i morgen og sende ønsker afsted om at der bliver tid til at skrive om alle de skønne ting der sker og hvordan taknemmeligheden fylder mig fra top til tå, Lene
…opdager lige at mit lille indlæg havde bidt sig fast – dejligt.
Jeg er så glad og taknemmelige for, at jeg har det her frirum, som jeg føler, når jeg skal skrive denne blog. Der er bestemt udfordringer på min vej, som stjæler min energi og positive tilgang til livet, men med det samme jeg sætter mig ved computeren og med bevidsthed retter fokus på det, som jeg glædes over og er taknemmelig for vender energien. Det er så livsbekræftende at mærke den forskel i energien, jeg selv kan skabe lige nu og her lige meget hvad.
Jeg leger mere og mere med, hvilken forskel jeg selv kan skabe i mit liv – elsker det lederskab, fordi det er sjovt og energigivende at lege med og en investering som jeg kommer til at høste af resten af mine dage. Det er ikke endnu en sur pligt og en ting mere på do-listen(som stadigvæk er nærmest ikke eksisterende) – derimod oplever jeg det som virkelig opløftende, at jeg kan gøre en forskel i mit liv på en ny måde end slid og hårdt arbejde. ….og jeg tænker faktisk jeg er den bedste til at gøre det i mit liv?!?!
Min taknemmelighed flyder ud over kanten på min kop fordi:
- i fredags måtte min veninde, jeg skulle besøge lørdag, melde fra pga. sygdom, jeg havde glædet mig rigtig meget til besøget og min planlagte rundtur i Jylland, så jeg ønskede at finde en ny løsning for at komme afsted. Ret hurtig gik jeg i gang med at scanne vennelisten og i løbet af 5 min havde jeg indlogeret mig på et andet vennepars ”Hotel” – når en dør lukkes er der mulighed for at åbne en anden, og det kan gå rigtig hurtigt.
- glædes så meget over at havde utrolig mange dejlige mennesker i mit liv, på min lille rundtur i Jylland hoppede jeg rundt og fik nogle dejlige stunder samme med forskellige venner. Søndag var jeg til barnedåb og nød andre havde skabt en ramme for at være omgivet af skønne mennesker – 3. barn så det var ikke første gang vi var samlet. En ting som var meget tydeligt for mig denne gang er min egen evne til at nyde det som er og være mig selv, hvilket betød jeg slappede meget af i alle relationer – og det er faktisk nyt for mig at give mig selv så meget plads til at være hvem jeg er, det lyder underligt, men jeg kan nu se, hvordan jeg tidligere har tænkt meget over, hvad andre mon tænkte osv. Det er virkelig at sætte mig selv fri, når jeg ikke synger den sang mere. Jeg bliver ganske enkelt mere på egen banehalvdel – og så er det bare sjoveste at spille på hjemmebane!
- Om søndagen til barnedåben opdagede jeg det slet ikke, men mandag gik det op for mig, at jeg har skiftet software. Jeg var omgivet af par og deres børn(der var flere børn end voksen). Jeg nød, at det aldrig var mig der var bud efter. Tidligere har jeg været noget nær verdens mester i at gør mig forkert, fordi jeg ikke havde fundet manden i mit liv og fået børn som alle de andre – nogle gange tog det flere dage, inden jeg var på ret køl igen – men i søndags strejfede det mig slet ikke – hvilken befrielse.
- Jeg prøvede på at få lavet en aftale med en eller flere veninder mandag formiddag, men alle var forhindret og jeg tænkte det måske var vigtigere med noget Lene-tid. Kammeraten jeg overnattede ved tog meget tidligt på arbejde, så jeg havde en stille og rolig morgen med tid til yoga, ringede til min Gudindemakker mm. Jeg nød i fulde drag at gå gennem byen for at komme om til bussen – jeg har boet i Silkeborg i 6 år og byen har indtaget en plads i mit hjerte og jeg føler mig hjemme der – bedst som jeg kom gående løb jeg ind i min veninde, som måtte aflyse besøget om lørdagen. Jeg elsker den måde livet folder sig ud på – vi kunne så nemt have misset hinanden, men det gjorde vi ikke. I et lidt større perspektiv tænker jeg, at når jeg giver slip, kommer tingene til mig på en måde jeg ikke selv kunne have regnet ud. Jeg ønskede at se min veninde, inde hun er sat til at føde om en måned og det lykkes…ask and it is given!!
- Mandag aften gik over i Gudinde-historiebogen(i hvert fald den jyske udgave) som en ubeskrivelig skøn og energigivende aften. Jeg havde fået min søster til at hjælpe med at gøre klar og det gjorde processen mere afslappet, nydelsesfuld og dermed Gudindeligt. I alt kom der 27 skønne kvinder, som alle var med til at gøre en forskel og sætte deres præg på aftenen – jeg kan kun sige det igen, jeg finder det meget inspirerende og som en gave at være omgivet af kvinder, der ønsker at gøre ting på en ny måde med mere balance mellem det feminine og det maskuline og med masser af nydelse. Det er magisk at mærke, hvad der sker, når kvinder ser det bedste i sig selv og hinanden og på den måde løfter sig selv og hinanden. Jeg bliver altid fyldt med livsglæde over, hvilken forskel kvinder kan gøre ved at mødes i 3 timer i Gudindeenergien og have det fokus Gudindeskolen sætter. Jeg mærker altid følelse af at komme hjem, og mere og mere for hver gang.
Ord slå ikke til i beskrivelsen, fordi Gudindelivet er mere end tanker og ord – det leves og mærkes i hele kroppen og i et større perspektiv.
- da jeg cyklede på arbejde her til morgen, følte jeg næsten, at alle cykelstierne var motorveje med 2-3 spor, med alt sneen har der nærmest kun været et spor og nu, hvor det meste af sneen er væk, virker det som stor udvidelse også i forhold til tidligere….tankevækkende.
- elsker at dagene bliver længere og længere og fuglene synger for mig og koder mine celler med forårsfornemmelser.
Jeg har skrevet dette indlæg i løbet af min arbejdsdag, så selv på arbejde finder jeg mit eget frirum (en meget vigtig detalje for at jeg kan gøre mit arbejde bedst muligt og fra en god energi) og tager mig tid til at fylde min egen kop op….en gudinde lever vigtigheden af at fylde sin egen kop og hun udforsker, hvordan hun skal gør det både til glæde for hende selv og for at have mest muligt at give til alle omkring hende.
Taknemmeligheden flyder i mine årer fordi…
- jeg har igen fået fokus på min vejrtrækning og mærker hvor stor en forskel det gør, at jeg får trukket vejret helt ned i maven. Noget så basalt, naturligt og det jeg vil kalde en menneskeret, har jeg først lært fornyeligt efter en behandling hos Niia(http://www.360gr.dk). Men hvilken gave det er at få adgang til det fulde potentiale. Jeg kan huske de første par dage efter behandlingen lagde jeg mærke til, at jeg kunne trække vejret ned i maven, fordi det var en ny oplevelse. Jeg har brugt det de sidste par dage, hvis jeg stod i et eller andet jeg ikke rigtig kunne overskue, mistede min tålmodighed eller kunne mærke mine tanker kredses i et emne om ikke just fremkaldte en fest. Jeg kommer hjem, hvis jeg lige har været på en mental udflugt. Fantastisk redskab der altid er indenfor rækkevidde og til fri afbenyttelse.
- mit kolde bad efterfulgt af en skøn gang bodyscrub og en god gang lotion – min hud kom det tætteste på babyhud jeg kan komme i en alder af ….på den anden side af 30!!
- efter 2 dagvagter hvor vækkeuret ringer kl. 5.30 var det helt fantastisk at kunne sove længe i går og stå op, da lysten til at gøre det meldte sig – jeg kan godt undre mig lidt over, hvorfor det betyder så meget for mig, men lige nu ligger der rigtig meget frihed i at stå op, når jeg har lyst.
- En aftale med en skøn veninde i går blev ændret lidt, det var meningen hun skulle have haft zoneterapi, men da planen skred lidt i forhold til tiden var det vigtigere for mig at komme ud og gå i det skønne vejr. Inden vi havde set os om, havde vi gået 10 km. – så taknemmelige for at jeg lytte til mig selv og rettede ind efter det – det virker så banalt, men det er nyt land, jeg er ved at erobre, og jeg tænker, jeg skal øve mig alle de steder, jeg kan – i stort som småt.
- da min veninde og jeg hyggede i køkkenet med at lave lækker frokost ringede en fælles veninde og en halv time senere var selskabet udvidet med endnu en Gudinde – jeg synes mange gange, det føles som om ting bliver sendt fra himlen og uden jeg behøver at gøre noget.
- jeg har fået købt mig en ekstern harddisk, og jeg føler at alle mine dokumenter, billeder og musik(som hovedsagelig er workshop fra Esther and Jerry Hicks) nærmest er kommet i en bankboks – dejligt de ikke løber nogle steder.
- Jeg fik feriepenge den anden dag – ikke nok til en jordomrejse men bedre end ingenting. Jeg læste, at der var forskellige firmaer, der administrer feriepengene for arbejdspladser, men jeg har aldrig fået fra andre steder end Feriekontoen eller hvad det nu hedder …. Men det har jeg nu, fik flere feriepenge i dag.
- Er kommet et skridt nærmere en drøm om at tage en uddannelse som kundalini yoga-lærer har fået kendskab til to hjemmesider jeg skal have studeret og fundet ud af, om det forudsætter, man skal kan nå sine tæer med strakte ben, så høre jeg nemlig til kategorien: ”ikke egnet” – har længe drømt om at blive mere smidig, men det handler først og fremmest om, at jeg gerne vil have et redskab til at komme ned i kroppen og arbejde på flere planer samtidigt.
Ser jeg efter osten eller hullerne – eller jeg kan også sige det på en anden måde. Da jeg skulle lære at stå på ski mellem træerne var det ret vigtigt at kigge efter rummet mellem træerne i stedet for træerne – der var kontakt afregning, hvis jeg ikke holdt mit fokus. Tror det samme gælder i livet, hvis jeg ikke holder fokus på det, som ”smager godt” eller pladsen til at suse afsted på ski kan det mærkes.
Kære Lene
Hvor er det dejligt at læse om din gudindeaften. Det glæder mig at så mange jyder er klar til gudindeverdenen. Og dejligt at der findes kvinder som dig som er klar til at løfte opgaven. Held og lykke med det
Knus Katja
Der er lige kommet en ny erkendelse – de kommer som perler på en snor i øjeblikket. Jeg har startet denne taknemmeligheds rejse for at vande de blomster, jeg allerede har i min have og for at få endnu flere af dem og på den måde udrydde ukrudtet. Sagt på en anden måde – jeg sætter fokus på de gode ting, der sker i mit liv lige og på den måde komme hen til alle de ting, jeg drømmer om med nydelse og god energi. Taknemmeligheden opløser den modstand, som forhindrer mig i at bevæge mig videre til det, jeg drømmer om – det har været teorien so far, krøllen der er kommet på i dag – sidder og ser en dvd med Abraham – når modstanden er væk frigives der energi til at være fremadrettet og lysten til at fortælle om, hvad der venter stiger – troen på mulighederne blomstre og ti vilde heste kan ikke stoppe en. Det giver en helt anden energi at se på fremtiden og dermed vande de blomster som er på vej til at folde sig ud – frøet er sået. En selvforstærkende proces. Kan godt mærke, at når jeg skriver det, kommer denne erkendelse ikke til den ret, jeg følte, da den landede hos mig. Jeg må sige det er ikke første gang, jeg har haft det på den måde – men det gør ikke noget for hele oplevelsen af, at erkendelsen forplanter sig i alle mine celler og giver mig en lille ny nuance at forstå og leve mit liv på, giver mig for en stund fornemmelsen af at været kommet op på et surfbræt og fange en perfekt bølge i forhold til mine evner – the ride det er det hele værd. Glæder mig allerede til næste gang jeg skal mærke det – og som sagt kommer de som perler på en snor i øjeblikket.
Jeg vil ikke trække i langdrag med at fortælle stolpe op og stolpe ned om de mange erkendelser – blot tilføje at det virkelig beriger mit liv at mærke, jeg rykker, og ting falder på plads, og helt overordnet betyder det, jeg kommer mere og mere hjem til mig selv. Jeg opdager flere og flere situationer, hvor jeg ganske enkelt tænker anderledes end, hvad jeg tidligere har lagt for dagen. På alle område er det til det bedre både for mig og min omverden – gudindeblikket bliver skarpere og skarpere og dermed ser jeg efter alt det, som styrker mig og løfter mig og andre.
Jeg er igen omgivet af store og små eventyr og mirakler og min værdsættelse af det hele flyder frit
- lørdag aften kom jeg ikke for tidlig ud af døren, da jeg skulle på arbejde, men jeg blev hjulpet godt på vej af grønt lys i alle de lyskryds jeg kom til. Det er aldrig sket før – men velvalgt til lejligheden og jeg kom til tiden.
- får stor anerkendelse for måden jeg varetager mit job – jeg bruger mine Gudinderedskaber i forhold til mig selv, men fornemmer helt klart at det kommer min omverden til gode og glæde. Tror ikke de to ting kan adskilles.
- Har haft businessmøde og energien bobler med fornyet styrke i Power-Start
- har været på Amalienborg i dag og set Frederik og Marys kommende hjem – jeg følte, jeg for en stund blev en del af et eventyr omgivet af skønhed, historie, kongelig vibration, højt til loftet, flotte lysekroner, moderne kunst, stukloft der overgår min fantasi, guld, spejle…ja jeg tror jeg skal ind og se det hele en gang mere.
- så tilfredsstillende at betale regninger og få det ud af verden
- havde en aftale lørdag eftermiddag, hvilket ville betyde jeg slet ikke ville komme ud og nyde det gode vejr(sov efter en nattevagt indtil kl. 14), men som ofte før blev mit ønske hørt og aftalen blev flyttet til søndag. Det gav mulighed for, at jeg kunne nyde en skøn skøn gåtur rundt om Utterslev Mose – jeg ved godt, jeg har sagt det før, men jeg er så taknemmelig for at have det område som min baghave.
- jeg gør ting ud fra en god energi og oplever at ting sker med lethed og nydelse og nogle gange så hurtigt, at jeg nærmest ikke opdager det. Min to-do lister er total overskygget af min to-be liste og jeg mærker friheden i at gøre det, jeg er inspireret til og ikke lade alverdens andre ting være dirigentstokken i mit liv.
Vil lige slutte af med en erkendelse – jeg har opdaget, at jeg er blevet meget bedre til at registrer, hvornår energien vender til noget mindre godt og hurtigt få fokus på noget andet eller se på den nuværende situation ud fra et andet perspektiv som er fremadrettet i stedet for det modsatte.
Jeg kan sige både og – jeg er glad for at være lige, hvor jeg er, og jeg glæder mig til at se endnu flere drømme gå i opfyldelse.
Jeg kan ikke huske, om jeg på den her side har beskrevet det, som sker med et billede – men det er ligesom at hugge brænde(nok mest når man kan lide at gøre det og jeg synes faktisk, at det er skønt at få lov til at svinge en økse, blive lidt beskidt, være udenfor og se bunken med kløvet brænde vokse) – det giver varmen når man hugger det, og så giver det igen varmen når det brændes af i brændeovnen. Det samme sker for mig jeg oplever glæden og taknemmeligheden når tingene sker og igen når jeg skal skrive om dem her igen.
De sidste par dage har der været mange gode stykker brænde.
- I går var jeg sammen med en flok enestående og skønne kvinder i et netværk vi har lavet efter et millionøse kursus vi har taget sammen – vi siger vi mødes til Millionøse Hof, så bliver det ikke skønnere. Vi badede i en skøn energi fra 9.30 til 15.30 med øvelser, netværk og sparring på at komme endnu tættere på vores drømme og millioner. Det er en stor befrielse at kunne mødes med nogle kvinder som alle har den software som Millionøsemetoden står for og dermed har vi et fælles afsæt for måde vi ønsker at gøre vores drømme til virkelighed.
- Cyklede hjem noget af vejen sammen med min veninde – en veninde jeg har haft siden 8. kl., men det er først efter jeg er flyttet til København, vi igen bor i samme by og kan cykle side og side. Hun beriger mit liv.
- Jeg har været oppe og svømme i Bellahøj svømmestadion – da jeg boede i Silkeborg var det en fast del af ugeprogrammet, men så tog jeg til Canada og flyttede til København og det punkt gled ud af ugeprogrammet. Lysten har været voksende her på det sidste og det bliver jo nærmest ikke nemmere Bellahøj Svømmestadion ligger ½ km væk, så i dag tog jeg skridtet og nød i den grad at glide gennem vandet igen og mærke teknikken ret hurtig kan findes frem igen. Med mine skriftende arbejdstider kunne jeg hoppe i vandet kl. 11.50 hvor jeg fik en bane for mig selv. Fedt at få pulsen op ved at svømme crawl og opbygge den energi det giver mig at tonse derud af.
- Har fået styr på en masse papir(den berømte bunke) og fået skrevet mails – jeg siger det lige igen, jeg elsker, at jeg kan sidde herhjemme og skrive mails og tjekke noget på nettet, når det passer mig og jeg har lyst til det – den frihed kan slå benene helt væk under mig. Tingene sker virkelig med lethed og fra den gode energi, når jeg kan gøre ting, når jeg er inspireret til det.
- Startede dagen med at meditere – min energi skulle mere i ro og balance før jeg ville springe ud i nogle handlinger. Den investeringen kommer mange gange tilbage…det bringer mig videre til næste punkt
- Da jeg boede på Mors havde jeg en anden bank end den jeg har i dag. I dag ringede jeg og opsagde min konto, så jeg kunne samle det hele i en bank – det handler for mig om at få overblik og samlet energien et sted. Jeg havde et kontoudskrift på 98,73 ører så det var mere for oprydningsenergien end selve pengene. Den søde bankdame spørger mig, om jeg ved, hvad jeg har stående – jeg stod med kontoudskriften i hånden så det vidste jeg godt – hvorefter hun siger ”Ja og hvad står der på din højrente konto?” …anede ikke jeg havde penge til at stå på en højrentekonto, så kom guldsætningen: ”så tror jeg du får en dejlig overraskelse ….12.000 kr.” En vidunderlig følelse af glæde meldte sin ankomst i hele kroppen og jeg kunne ikke lade være med at smile og nyde den dejlige nyhed og grine lidt af hvor hurtigt ting akn ændre sig. 2010 er mit overskuds år og det var et skønt skridt i den rigtige retning.
- har lige glattet mit hår – elsker mine krøller men nyder også muligheden for at kunne glatte det og nærmest have noget helt andet hår – forandring fryder.
Skal være samme med Gudinder, fra det hold jeg selv gik på, i aften så jeg vil springe på cyklen og flyve afsted…
Jeg er mildest talt på vej ud af døren kl. er 6.34 og jeg skal være på arbekde kl. 7.00…men jeg har lige tid til at råbe ud over det ganske danske land “længe leve Karma Klubben” efter 11 timers arbejde i fredags og selvom der ventede endnu en vagt lørdag morgen forhindrer det ikke mig i at danse r… ud af bukserne en fredag aften i næsten 3 timer – Tak Lone for at du har skabt et skønt dansested. Jeg er så vild med at danse i øjeblikket, at jeg ikke når udenfor dansegulvet før det er tid til at tage hjem - et frirum hvor der er plads til dansen som den gerne vil danses når jeg spørger og ikke begynder at tænke for meget.
Jeg vil springe på cyklen….
Jeg er i gang med at læse Lars Muhls ”Maria Magdalene” for anden gang. Første gang lavede jeg én overstregning: ”De nuværende omstændigheder er altid de mest optimale”. En fantastisk sætning og det er måske den sætning, der bedst beskriver, hvordan jeg har det lige nu. Jeg føler en indre glæde ved at være, hvem jeg er og være på den rejse, der er mit liv.
Roen jeg føler og tilliden til livet er altoverskyggende, og det er et skønt sted at leve fra. Jeg har for første gang fået en oplevelse af, at er som jeg skal være – en følelse af at være hel og det jeg ønsker mere af i mit liv kommer til mig.
Fra sept. 2008 til dec. 2009 tog jeg rigtig mange kurser i personligt lederskab og fik rigtig meget inspiration, som jeg var på udkig efter. Jeg kunne næsten ikke få nok og synes lige jeg manglede et kursus mere, før jeg var klar til at stå ved mig selv både privat og i arbejdsmæssig sammenhæng. Siden nytår har jeg slet ikke haft fokus på at finde nye kurser, jeg har været mæt og følt det var tid til at fordøje. Indenfor de sidste 14 dage har jeg tænkt det bl.a. også handler om, at jeg ikke længere føler, jeg har nogle huller, der skal fyldes op. Jeg mangler helt grundlæggende ikke noget lige nu for at hvile i at være, hvem jeg er og tage et skridt af gangen mod det, jeg drømmer om – en befriende følelse og hel ny oplevelse for mig….det har just ikke været hverdagskost. Jeg er bestem ikke færdig med at udvikle mig, tage kurser og udvide mit liv med nye eventyr og nuancer – men det sker fra et andet sted. Det sker ikke ud fra en følelse af at mangle noget og jeg er ikke god nok, men fra et sted hvor jeg ønsker at udvide mine perspektiver, opleve glæde ved at lære, få flere nuancer og mulighed for at tage endnu mere ejerskab for mig selv og mit liv. Det er også som tiden er blevet taget ud af ligningen – jeg har ikke travlt, eller føler jeg skal nå noget indenfor en bestemt tidsramme. Jeg hviler i en tillid til at alt ordner sig på bedste vis og på det helt rigtige tidspunkt. Nu glæder jeg mig bare til at se, hvordan det hele kommer til at folde sig ud. Rejsen er vigtigere end endestationen.
Jeg værdsætter og nyder
- glæde ved at trække vejret helt ned i maven
- at se Bonderøven. Hver gang sidder jeg og smiler og bliver så inspireret af hans tilgang og attitude til livet. Jeg tænker han lever i overensstemmelse med, hvem han er og skaber det liv, han drømmer om, og så er det fuldstændig ligegyldig om det handler om at være bonderøv eller noget helt andet – jeg kan sagtens overføre hans tilgang og attitude til mit liv. Jeg vil se afsnittet igen for blot at høre nogle af de udtryk, han bruger. Hans sprog er krydret med positive vendinger, værdsættelse og fremadrettet overvejelser. Han er tilstede, elsker at være hvem han er, gør det som giver mening for ham og tager imod de udfordringer der kommer på hans vej med åben arme. Det er for mig at se en vidunderlig måde at leve sit liv på. Copy paste…..
- at jeg har været i gul zone af flere omgange – jeg er blevet anbefalet som foredragsholder, men da jeg ikke have hørte noget, skrev jeg selv til dem, som muligvis var interesseret(grænseoverskridende = gul zone) Det har foreløbig resulteret i, at vi har snakket sammen i dag(gul zone igen) og dermed har taget endnu et skridt i retning af en afklaring, om de ønsker mig.
- når jeg laver fejl, der skaber noget helt nyt og endnu bedre – i dag skulle jeg skrive gul zone, men kom i stedet for til at skrive guld zone, og det giver for mig meget mere mening. Jeg har tidligere haft det lidt ambivalent med at gå i gul zone, fordi der er noget i mig, som ikke helt har set gevinsten ved at gøre noget som føles ubehageligt velvidende at det skyldes, jeg er i gang med at vokse. Men nu hvor jeg tænker på det som guld zone, har energien skiftet og der er mere fokus på berigelser ved at gøre det og så lyder det for mig som et skønt sted at være. Faktisk et sted jeg ikke ønsker at forlade!
- at dele lejlighed med en anden, hvilket allerede har givet mange grin og energigivende samtaler – vi har det virkelig godt sammen. Utrolig hvordan et nyt menneske finder vejen ind i mit liv og tilfører en ekstra værdi, som fuldstændig virker som en bonus.
- jeg oplever en stor personlig værdi i mit arbejde – jeg har valgt at bruge det som et sted, hvor jeg kan forske i at tage personligt lederskab ud fra alle de redskaber, jeg har i samlet sammen so far. Så samtidigt med at jeg selvfølgelig gør det arbejde, jeg er ansat til – har jeg selv tilført det en ekstra dimension: hvordan kan jeg selv skabe en god dag uafhængig af omverden, hvordan kan jeg blive hjemme på egen banehalvdel og bevare min energi og holde fokus på det bedste i ham jeg passer lige meget hvad, hvordan kan jeg se mit nuværende job som perfekt i forhold til at komme videre til det, jeg drømmer om – det er fedt at lege med, hvordan jeg kan gøre en forskel i mit liv på en meget konkret måde, og der er kontant afregning, fordi jeg har tid til at mærke efter og løbende evaluere ud fra om, jeg bevarer min energi, eller tillader jeg nogle at tager den. Jeg tror på, at nogle kun kan tage min energi, hvis jeg på en eller anden måde tillader, at de kan gør det. Det giver mig mulighed for at forhindre det – det hedder i min verden lederskab. Jeg kan allerede mærke en markant forskel i min evne til at blive på egen på hjemmebane og klare de udfordringer jobbet byder. Mit personlige fundament for mit ståsted er vokset og jeg rummer mere og mere, inden jeg begynder at vakle…det er vist livets gang, men at gøre det med bevidsthed, er nyt for mig. Jeg har god tid til at observere mine egen tanker, og det bliver tydeligere og tydeligere for mig, hvornår det er min gamle software, der taler. Det giver mig mulighed for med bevidsthed at ændre og lave en opdatering til en 2010,0 udgave – en udgave jeg selv vælger indefra, frem noget jeg har fået udefra, fordi sådan gør man eller, det er fornuftigt.
- søndag aften lavede jeg hjemmelavet pizza – efter 3 dagvagter hver på 11 timer var det mere end nærliggende at vælge pizza nr. x fra et pizzasted lige rundt om hjørnet. Men det falder mig slet ikke naturligt(har gjort det mindre en 5 gange siden jeg er flyttet til Kbh.) og jeg sløjfede ret hurtigt tanken, da jeg kom til at tænke på hjemmelavet pizza. Jeg nød at lave den, duften i hele hytte og smagen var udsøgt og fyldt med nydelse, og så er der pizza til flere dage.
- har lige bestilt et weekendophold på et spasted i aug. for 5 veninder og jeg, vi mødtes på et studie for 10 år siden og skal fejre at vores venindeskab har 10 års jubilæum i år. Glæder mig til de luxe værelser med havudsigt, 3 retters menu, forkælelse i spa-afdelingen, venindetid…alt i alt en weekend i max. nydelsesgear.
Endnu engang røg jeg i det lidt filosofiske hjørne – lige nu har jeg det sådan, at jeg kan blive ved med at udforske mit personlige lederskab fra forskellige vinkler og det er virkelig en gave at kunne give det liv og udtryk et andet sted end i mit hoved.
Jeg bobler af så mange ting jeg er taknemmelig for og det giver mig en helt fantastisk følelse i hele kroppen…et fyrværkeri af livsenergi og glæde over at være lige her og nyde den rejse, jeg er på.
5 hurtige ting jeg værdsætter
- jeg reservere aldrig vaskemaskine i vaskekælderen, der er altid en ledig når jeg får lyst til at vaske tøj – skønt.
- var ude og gå sammen med en jeg har mødt på Gudindeskolen og nød gudindelig skønt selskab, frisk luft og Utterslev Mose. Meget Gudindeligt sluttede vi af på café og lod hjertet vælge. Mit gudindehjerte valgte bl.a. en dessert som var som skabt for Gudinder, en form for lyserød mousse, med friske bær og hvid chokolade alt sammen anrettet på smukkeste vis.
- har fået gjort rigtig mange ting så jeg får fulgt op, afsluttet og organiseret ting og jeg mærker den energi der bliver frigivet og det flow der opstår
- Det er simpelthen så sjovt at dele lejlighed med hende, som der flyttede ind i slutningen af januar, jeg elsker at få flere vidunderlig mennesker ind i mit liv.
- I dag viste livet sig også fra en overraskende og skøn side – jeg skulle have en med på følgevagt på mit arbejde og det kan godt anbefales, når der kommer en sød fyr – som mine søstre og jeg plejer at siger sød fyr, ikke for fed og utrolig nem at snakke med. Det var virkelige en fornøjelse, jeg vil nyde hvis der kommer flere vagter sammen med hamJ
Jeg har lige en mere der skal med…lavinen er igen sat i gang og jeg kan næsten ikke stoppe igen.
- her den anden dag skulle jeg skrive en mail og ved en fejl kom jeg til at skrive guld zone i stedet for gul zone(der hvor man går ud i noget, som ligger udenfor ens komfortzone, og det føles lidt som at stå på et flyvende tæppe og skulle holde balancen) jeg viste bare med det samme, at fra nu af går jeg i guld zone, det er på alle mulige måder langt mere fristende og tillokkende og et sted jeg ønsker at være, faktisk ønsker jeg ikke at forlade det sted igen og dermed hente al det guld, som befinder sig der. Er der flere der skal med i GULD zonen ….Abraham siger også:”Everything you want is downstream” og på den baggrund giver det meget mere menig at have en guld zone – alle er velkomne og der er plads til alle.
Håber vi ses i Guld zonen…
Jeg har sat mig godt tilrette med fødderne i et dejligt fodbad og skønt musik i baggrunden(http://lonniekjerstefanmork.com/) – mere end klar til at bade i værdsættelse og taknemmelighedsenergien, der sker simpelthen så mange skønne ting.
Min dag har været noget anderledes end forventet – en veninde fra Jylland skulle være kommet i dag og blevet ind til mandag, men måtte afbud pga. hendes datter var blevet syg. Super ærgerligt men så handler det bare om at få det bedste ud af en weekend, som jeg kunne designe på ny. Med køleskabet fyldt med mad gik jeg i gang med at invitere gæster til søndag aften – en skøn veninde havde læst SMSén anderledes og kom her til aften – super skønt. Tidligere har lørdag aften været en ømt punkt at sidde alene hjemme, det føltes så forkert og ensomt. Men som jeg sagde til en veninde engang: ”Man er aldrig ensom så længe man nyder sit eget selskab!” og nu hvor jeg glædede mig til en stille og rolig lørdag aften med en god bog på sofaen kom min veninder. Oplever virkelig at når modstanden er væk, sker det, jeg drømmer om på smukkeste vis og på en måde jeg ikke kunne have regnet ud og planlagt…I love it.
Jeg har samlet lidt sammen de sidste par dage, som skal værdsættes igen…jeg er blevet super god til at gøre det, når det sker –oplever, mærker og er nærværende når alle de gode ting sker.
- en planlagt løbetur blev afløst af en gåtur i regnen med min yderst gudindelig elegante lyserøde (med lidt glimmer) paraply, nød i den grad at kunne gå i tørvejr og høre lyden af regnen ramme paraplyen.
- Ham jeg er hjælpere for lytter næsten hele tiden til musik. På den ene side får jeg udvidet min musik kendskab og på den anden side skaber det en god energi og smilet kommer helt automatisk frem og et par dansetrin lurer lige rundt om hjørnet….især når disco-cd’en kommer på.
- På mit arbejder har jeg de super gode betingelser for at opøve min intuition i og med vedkommende jeg arbejder for mest kommunikerer via staveplade, da sproget er begrænset. Jeg lærer at spille på nye tangenter.
- Jeg mærker med hele den her fokusering på ting jeg værdsætter og er taknemmelig for lige nu og her, at jeg bliver meget mere i nuét. Når jeg rejser enten frem eller tilbage handler det om ting, der har eller vil styrke mig. Når jeg prøvekører fremtiden, er det med tillid og ud fra mine drømme og ønsker, dermed har jeg opdateret min software fra en et fokus der tog meget mere udgangspunkt i frygt, uretfærdighed, ikke muligt og hvilke perspektiver der ellers hører til denne kategori.
- De sidste 1,5 år har jeg været rigtig god til at investere i kurser til mig selv og det har betydet at andre ting ikke er blevet prioriteret så højt bl.a. min garderobe, i dag fik jeg så lyst til at prøve noget det tøj, jeg nu har og oplevede en glæde over det tøj jeg har. Især har jeg nogle DAY kjoler som jeg glæder mig til at luft – en lyseblå i råsilke er en sand Gudindekjole – jeg føler næsten, jeg vil være klar til en fest hos de kongelige….men hvad med skoene???
- Jeg ved ikke om det var tøjprøvningen som gav mig lyst til at shoppe lidt – jeg startede med at prøve alverdens solbriller..gik direkte hen til de dyre og pyntede mig med Prada, Ray Ban og hvad de nu ellers hedder. Men det var først, da jeg kom ind i en skobutik, der skete ting og sager, og der gik helt Sex and City i den…Jeg havde egentlig været inde i butikken en gang med fandt ikke noget, som fristede. Så fik jeg købt et par busker og gik tilbage for at prøve et par sko til. Jeg blev hurtig enig med den søde ekspedient om, at livet er for kort til at gå rundt i sko, der føltes som om, at fødderne er spændt fast i en skruetvinger(gad vide om det er det rigtige ord, jeg bruger her). Det var åbenbart det stikord, hun skulle have for at finde sko, jeg synes var min stil og som mine fødder var vilde med at have på. I alt endte det med 3 par med hæl…det er aldrig sket før hverken at jeg køber 3 par på en gang og så alle med hæl, med mine 185 cm handler det ikke om at komme ret meget højere op. Da jeg kiggede på par nummer 2 spurgte jeg om det var et tilbud på det andet par, det var der ikke. Men da jeg så havde 3 i spil, gav hun et afslag på 200 kr. efter jeg har havde regnet den samlet pris ud på de 3 par 450+800+600 sagde hun uden videre 1500 for alle 3 par – Ja tak, blev næsten helt overrasket over mit hurtige svar. Nu har jeg 3 par skønne sko stående i stuen og jeg glæder mig til at forår og sommer skal nyde fra et lidt højere luftlag end normal.
Min liste kunne godt være blevet lidt længere, men mine fødder er ved at være helt opløst…
Jeg inviterer stor set ikke gæster søndag aften, fordi der skal jeg se Bonderøven…det passer ikke:-) Heldigvis ligger udsendelserne på nettet, så jeg kan se dem, når det passer mig.
Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg kan sidde og iagttage hans måde at leve på – hans attitude er i mine øjne beundringsværdig og utrolig energigivende. Jeg ser en ung mand, som gør det, som er helt rigtig for ham fuldstændig ligeglad med, hvad alle andre gør også selvom det betyder han gør tingene stik imod hvad alle andre gør. Han tør følge sig hjerte og skabe et liv ud fra det, som giver allermest mening i hans liv. Jeg ønsker på ingen måde at leve, som han gør det, men jeg er fascineret af hans indstilling til tingene og måde at tage imod livet på og ønsker at følge det grundprincip, som jeg ser han lever.
Hans tilgang til livet synes jeg kommer meget til udtryk i både hans udstråling, det han laver og måde han gør det på og helt konkret i de ord han vælger at brug. Især i en udsendelse kunne jeg ikke lade være med at skrive ned undervejs, fordi hvor mange møder man lige som bruger disse ord og sætninger i flæng. Kommentarerne er fra et enkelt afsnit på ca. 30 min.
Det glæder jeg mig helt vild til….
Det bliver rigtig fedt…
Man kan kaste sig ud i det op håbe på at få det bedste ud af det
Det her er jo godt på alle måder
Og så er det jo bare super fedt…
Det er gode dage
Det er helt vildt…
Jeg synes, de er helt vild lækre lige nu(æbler)
De holder sig jo forbavsende godt(æbler)
De smager helt afsindig godt(tager et bid af et æble)…ja det gør de godt nok
..den her ellers så fantastiske sav..
Det skal nok blive godt…
Så skal den jo bare gøres lækker(her snakker han om en sikkerhedsforanstaltning til sin rundsav)
Det er jo ingen sag når man har det rigtige grej
Den er meget fin
Det er helt sikker det bliver bare så godt…
Men det bliver rigtig godt, når den første er på(sikkerhedsforanstaltningen)
Det problem har med tiden løst sig selv
Nej det er også bare lækkert jord det her – det er helt vildt(kompost)
Til musen – skynd du dig at finde et andet sted kammerat med ved frugttræerne, ja det var godt der er fred og ro
Jeg tror jeg er halvvejs – jeg overbeviser mig selv om at jeg er halvvejs ellers kommer jeg ikke helvejs
Så…
Det er jo en kæmpe tilfredsstillelse i at få sådan noget lort op af jorden og en bekræftelse i, at jeg sagtens kan ordne det selv, og kan man ikke ordne det selv, kan en kasse bajer og de nærmeste venner i hvert fald ordnet det – så det er fedt og det får en ende på et tidspunkt(rod i jorden)
Så skal jeg dælme nok få den op af jorden
Det synes jeg er helt fantastisk
De har haft det meget godt de er dæme fede(geder) det er jo fint, så har de fået nok at spise
Det bliver altså meget pænere
Det har jeg aldrig prøvet før..
Og så skal det tilberedes med kærlighed og så skal det nydes, det er det mindste man kan gøre
Det er da sjovt
Det er jo fint
Så nu skal vi bare lade tiden arbejder for os…(miselten)
Det her er altså bare rigtig rigtig fint
Det er rigtig flot
De ord er vand på min mølle og jeg bliver inspireret til at kigge mig omkring efter ting der er fantastiske, rigtig flot, sjovt, fint mm.
Der sker rigtig mange små ting, som jeg tror, får stor betydning, det virker næsten ubetydeligt, men jeg kan mærke det rykker rundt på noget i mine celler.
En lille indre ændring er en stor forandring i verden.
De sidste par dage har jeg været på arbejde henholdsvis 13 og 12 timer – jeg lærer i den grad at holde fast i mig selv og bevare min energi for min egen skyld, så jeg som udgangspunkt får en god dag. I mit job har jeg tid, overskud og mulighed for hele tiden at mærke efter og slå autopiloten fra og byrde ud af det mønster, der tegner sig. Jeg møder udfordringer, jeg giver lov til at tage min energi, men føler heldigvis at bevidstheden er med og den indre GPS indstilles hurtigt til at finde læringen og gaven i at være lige præcis her, hvor jeg er – jeg bliver belønnet med erkendelser og jeg får trænet min evne til at give slip og trække mig frem for at stå i vejen for mig selv, og det som ønsker at ske. Jeg er sikker på, at jeg skal til at gøre ting på en ny måde, hvor min energi er vigtigere end mine handlinger og dermed går handlinger fra at være det primære til at være det sekundære. Handlinger skal udspringe af inspiration indefra frem for noget udefra(normer, kultur, fornuft, burde, forældre mm.) og det får jeg i høj grad lov til at udforske og lege med
Jeg får lov til at mærke, hvad der sker, hvis jeg ikke prioritere min egen tid– jeg er sikker på min bedste investering er at sætte min egen energi først og fremmest før noget andet. Alt hvad jeg gør fra min høje energi er godt for mig og mine omverden og tilsvarende, hvis jeg gør noget fra en dårlig energi.
Jeg har mistet pusten et par gange de sidste par dage og tænkt jeg ikke lige kunne få øje på noget at være taknemmelig for – heldigvis er min taknemmelighedsmuskel ved at være veltrænet og jeg hørte næsten en latter bryde ud. Jeg kan jo bare starte med at være taknemmelig for nogle af de gode ting, der er sket i mit liv so far og så ved jeg næsten ikke, hvor jeg skal starte…
- jeg har en fantastisk mor, der har klaret(og stadigvæk gør det på en meget beundringsværdig måde)nogle store udfordringer i livet – blev enke som 38 årig med 4 børn mellem 3 måneder og 11 år.
- har haft en kreativ og inspirerende skolegang i Øster Jølby Friskole
- været på efterskole og højskole
- har en vidunderlig familie både til min mor og fars side, som vi heldigvis stadigvæk har kontakt til
- alle mine skiturer i Europa og Canada
- har haft mange oplevelsesrige timer i hallen iført håndboldtøjet både som spiller og træner…oprykningsfester er noget helt i særklasse, kan kun anbefales.
- har rigtig mange skønne venner rundt om i hele landet og fra mange forskellige sammenhænge
- Er Gudindeleder i Århus
- Været rejseleder for DanSki og stået på ski i mere eller mindre hver dag i 3 måneder
- prøvet heli-skiing i Canada..Gratis
- investeret i mig selv ved at tage en masse kurser i personligt lederskab
- sovet i hængekøje udenfor om sommeren og nydt stjernehimlen
- set bjørne, spækhugger og moose i Canada
- været i Vietnam og fået syet tøj i lange baner
- har eget firma
Det er jo en uendelig lang liste jeg har taget hul på ved at kigger bagud og jeg glæder mig helt til at se, hvilke ting der dukker op, når computeren er slukket….
Kære Lene
Det er så dejligt at vide at jeg altid kan finde inspiration på din blog, når jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive på min egen. Din evne til at blive i taknemmelighedstanker og vande de gode ting, får mig tilbage på sporet. Dejlig beskrivelse af “bonderøven”. Den må jeg vist lige tjekke ud
Knus Katja
Efter jeg skrev på min blog i går og læste Power-Prinsessens statuslinje på facebook i dag, hvor hun listede op, hvad hun er taknemmelig for – oplever jeg igen, hvordan de gode ting helt forsvinder, selvom de er lige foran næsen af mig. Min dårlige energi danner et filter, som ikke giver adgang til alle de gode ting. Meget tankevækkende og inspirerende i forhold til, hvordan jeg skal finde ting…være i min gode energi som udgangspunkt. Det kommer jo egentlig ikke bag på mig, men nogle gange oplever jeg det bare på en ny måde, som giver en eller anden form for aha-oplevelse.
Mine tanker har kredset om hvilke gode ting, der er sket i mit liv so far siden jeg satte gang i processen i går. Hold op der er sket mange ting – store, små, sjove, smukke, flotte, energigivende, morsomme, lærerige, festlige, overvældende, positive, berigende, uvurderlige og fantastiske oplevelser.
Jeg havde en oplevelse i Alaska, som jeg kom til at tænke på i går, efter jeg havde skrevet min blog. Jeg fik en lektion i tillid, som gjorde dybt indtryk på mig.
Jeg befandt mig på et hostel i Petersburg og næste stop var Juneau. Dagen før jeg skulle afsted med færgen, finde jeg ud af, at jeg ikke havde booket mig ind på hostlet i Juneau, og nu var der ikke plads til mig. Til sidst fik jeg halv lovning på at jeg kunne sove på en sofa. Ikke just en optimal løsning men bedre end ingen seng. En anden udfordring var, at jeg ville ankomme kl. 3.30 om natten og skulle finde en måde at komme fra færgeterminalen ind til byen – 15. km., derefter kunne jeg se frem til at skulle finde et sted at være, indtil hostlet ville åbne kl. 7.30 – havde ingen ide om noget ville være åbent eller om jeg måtte slå lejr på en trappesten.
Det var et lille hostel i Petersburg, hvor alle talte med alle. En kvinde Jennifer viste nogle billeder fra hendes tur til Grønland – hun havde været på et forskningsprojekt bl.a. sammen med nogle dansker. Og jeg fik fortalte jeg var dansker. Kan slet ikke huske, hvordan vores samtale startede, men da hun fandt ud af, at jeg var på vej til Juneau, var hun ikke sen til at spørge, om jeg havde lyst til at bo i hendes hus og passe hendes hund og kat i to dage. Det lød næsten for godt til at være sandt – inden jeg havde talt til 10 havde jeg koden til hendes hus, vejanvisning fra færgeterminalen til huset og sidste men ikke mindst hendes bilnøgler, fordi jeg kunne ligeså godt tage hendes bil – så kunne jeg også komme lidt omkring og se området i løbet af dagen. Det var tillid i den reneste form, og jeg kan huske jeg blev helt høj over, hvordan mine udfordringer var blevet løst langt bedre end jeg havde kunnet forestillet mig og på en ganske uventet måde – samtidigt med det var en win win situation, Jennifer var lykkelig for at jeg ville passe hendes hund og kat(som bare skulle have mad 2 gange om dagen og luftes ved at blive lukket ud i haven.) Det var virkelig en skelsættende oplevelse som efterlod noget ubetinget tillid i alle mine celler.
Efter 2 dagvagter har jeg nydt fuldt ud at have en slags fridag – er på nattevagt i skrivende stund, men det giver hele dagen fri.
Et par ting der skal fremhæves med stor taknemmelighedsfølelse.
- Jeg kørte med min veninde Eva ud i lufthavnen, så jeg er bogstavelig talt kørende de næste 14 dage. JEG ELSKER AT KØRE BIL!!! Og det kan næsten ikke beskrives med ord, hvor meget jeg glæder mig til at have min egne..Porsche Cayenne(nu kan der fås en hybrid-model så dem der tænker mere på udstødningsgas end komfort kan rolige læne sig tilbage – ret sjovt jeg har hele tiden sagt, at den ville komme i en miljøvenlig udgave inden jeg ville få en…vupti her er den så….den rykker tættere og tættere på..så også et par stykker i dag) Nyder at køre bil, den frihed det giver, kommer nemt fra et sted til et andet endda med højt musik og skønsang og nye muligheder åbner sig.
Lagde mærke til i dag med hvilken ro jeg satte mig ind i bilen, som det mest naturlige i hele verden, og kørte afsted ude helt at kende vejen ind til Kbh…ja ja ved godt der er skilte, men det er lidt noget andet end at køre på Mors. Men nu føles det ligeså naturligt at køre rundt i Kbh. og det er virkelig en nydelse(bare ikke når jeg holder i kø og ser cyklisterne suser fordi – det hedder både og i min verden både cykel og bil)
- med forår i luften nyder jeg at være ude i den friske luft og mærke de milde vinde og den varme solen allerede afgiver. Min løbesæson er gået i gang. Jeg er vild med at være ude i naturskønne omgivelser, se og høre dyrelivet og være fysisk aktiv og mærke styrken af min krop. På min rute rundt om Utterslev Mose er det opstillet et træningsanlæg, som gør styrketræning til en leg – jeg synes virkelig det er rigtig godt udformet og inspirerende, har tænkt på at skrive en mail til producenten og give udtryk for min begejstring.
Jeg tror, jeg føler foråret lidt ligesom heste, der bliver lukket ud efter en vinter i stalden. Jeg fyldes med energi og ønsker bare at være ude så meget som muligt og løbe lidt i forskellige retninger. Det gjorde jeg i dag ved at gå ind og mødes med Eva(6 km.). Smed jakken efter kort tid og gik bare i en tynd trøje. Kørte i bil..fordi jeg kunne ud til Fortet ved Charlottenlund og satte mig på en bænk og lod mig opsluge af udsigten over vandet. Bagefter stod Dyrehaven for skud i næsten 1,5 time – jeg gik forbløffende tæt forbi nogle dådyr – rå og hjorte. Hjemme igen tog jeg løbetøjet(trøjen var uden ærmer) på – en kortere løbetur, der blev kombineret med fri leg i træningsanlægget og udstrækning på en ny platform, som nærmest giver mig fornemmelse af at være omringet af vand. Perfekt sted for en romantisk middag, en gang morgen-yoga eller en god bog – husk lige et underlag fuglene har sat deres aftryk!!!
Forår i København – I love it.
I dag er jeg taknemmelig for:
- at jeg kan cykle på arbejde på ca. 10 min. uden vanter og hue
- at jeg har tid til at sidde og læse bøger på arbejde
- at min krop er velfungerende – jeg kan selv spise, stå ud af senge, rede mit hår, rede min seng…
- at jeg startede dagen med et koldt bruse bad og en smoothie..mums
- at jeg har snakket med min mor i telefonen
- at jeg skrev nogle sms og mails og fik fulgt op på nogle ting
- at mine krøller var i super godt humør
- at jeg havde noget suppe jeg bare kunne varme efter en 11 timers vagt
- at jeg har set Bonderøver, jeg bliver simpelthen i så godt humør
- at jeg fik mere styr på noget business jeg skal hjælpe med den næste måned
- at jeg også har varmt vand i bruseren når badet skal være lidt længere
- at jeg havde nybagte boller med i min madpakke
- at jeg havde en god dag på arbejde tingene kørte rigtig godt og med et smil på læben
- at mine håndklæder er blevet tørret i en tørretumbler og er dejlig bløde
- at mine vasketøjskurve er tomme
- at jeg har fri til at gøre det jeg vil efter arbejde
- at jeg har været på loppemarked i dag og mærket lettelse ved ikke at have ret mange ting og faktisk gå rundt og tænke jeg mangler ikke noget
- at jeg føler en god styrke i min krop – en fasthed
- at jeg har mange spejle i mit liv på de skønneste rejser – Caribien, New York, Afrika, skiferie
- at jeg nyder at være hvor jeg er og være hvem jeg er…..det er ikke så tosset, skulle jeg lige hilse og sige. Jeg håber, det går hen og bliver hverdagskost og ikke bare en lille dessert jeg får ved særlige lejligheder.
Jeg øver mig i at være taknemmelig for det hele!
I går kom jeg ud på en lille rutsjetur rent følelsesmæssig – det er utrolig så lidt, der nogle gange skal til, når jeg bliver ramt et ømt punkt. Det mærkes i hver en celle, som stritter i alle verdens hjørner.
Jeg modtog en sms og tænkte ”Det er fan… typisk” og jeg kunne med det samme mærke, hvordan en gammel historie overmandede mig og tog al min energi og jeg blev så irriteret, at jeg lige var ved at eksplodere. Det her handlede langt fra om liv eller død, men blot en meget lille detalje i et større puslespil – men da jeg fik beskeden overskyggede den alt andet.
I de situationer hvor jeg mærker noget er helt off både i min krop, min energi og i måden jeg forholder mig til situationen rent tankemæssigt hiver jeg fat i mine Gudinderedskaber og hvad jeg nu ellers har med i håndtasken med redskaber til at tage ansvar og finde guldet. Roxana Kia siger: ”Modstand er energi der skal frigives” Kirsten Stendevad og Christine Eilvig siger: ”Udfordringer er mulighed for at vokse og tage endnu mere ejerskab” Teori er en ting praksis noget helt andet…når begge ben er godt placeret i offerrollen.
Når jeg reagere på den måde, er jeg udmærket godt klar over, at her er et eller andet jeg skal have forholdt mig til på en ny måde, for den første reaktion var ikke særlig god for mig.
Jeg røg direkte over i offerrollen og lod noget udenfor mig sætte dagsorden og slog benene væk under mig – men det er altid mit valg, hvordan jeg vælger at forholde mig til det, jeg oplever.
Jeg kan vælge versionen med muligheder – åbne nye døre(lederskab – som Lone Power-Prinssese siger: Verden tager ikke noget fra mig med mindre der er noget endnu bedre på vej) eller versionen med begrænsninger – smækker alle dørene i med et brag. Først valgte jeg den sidste..godt og grundigt. Fra den energi kommer der ikke en eneste løsning til mig eller jeg ser ikke noget endnu bedre komme min vej – de tanker og ideer har overhovedet ikke adgang, et helt andet tankespind er i fuld gang.
Jeg mærkede med det samme den var helt gal, og jeg ikke reagerede som jeg gerne vil. Det overraskede mig, at jeg blev så provokeret af vedkommende. Tankerne gik i fuld gang med at analysere sagen ud fra tidligere episoder og bygge videre på dem– men det føltes mest af alt, som jeg bare blev ved med at holde hånden på kogepladen, selvom jeg godt vidste, jeg var i gang med at brænde mig. Det naturlige var åbenbart stadigvæk at ryge tilbage i et gammelt spor
I løbet af formiddagen og eftermiddagen begyndte jeg at tage hånden af kogepladen og gav slip på det, som fik mig til at miste mit fodfæste. Samtidigt kom løsningerne og gaverne i det som var sket – Lars Muhl skriver i Maria Magdalene: De nuværende omstændigheder er altid de mest optimale!
Her dagen efter smiler jeg lidt over, hvordan jeg kunne reagere så voldsomt, men er samtidigt også taknemmelig for det, som skete, fordi:
- Jeg blev bevidst om at rydde endnu mere op i relationen til vedkommende og blive endnu mere på egen bane halvdel.
- Jeg fik en mulighed for at øve mig i at tage personligt lederskab og komme tilbage i den gode energi, når jeg tillader noget udenfor mig at stjæle min energi. Når jeg mister fodfæste giver et bevidst genvundet fodfæste en højere energi end der, hvor jeg mistede det – så det var berigende at miste mit fodfæste og kom styrket tilbage. Uklarhed føder klarhed, efter en storm kommer stilheden og stilheden nydes meget mere ved et kontrastfyldt forspil.
- Jeg fik en konkret situation, som jeg kunne sætte i forhold til de overbevisninger jeg har og prøve forskellige redskaber af og finde ud af, hvad der fungerer for mig lige nu – mærke efter hvad jeg har brug for at gøre. Lige nu er det for mig livets legeplads at gøre teori til erfaringer.
- jeg blev bevidst om en gammel software, som jeg ønsker at slippe helt og holdet ala., hvis du slår mig, så slår jeg dig – en form for hævn. Det var min umiddelbare reaktion og det tror jeg overhovedet ikke på(det har været min strategi – jeg vidste ikke bedre!!) – jeg tror på, jeg skal gøre det, som er rigtigt for mig. Det som gør, at jeg forbliver i min gode energi. Jeg kan vælge mit fokus og det er altafgørende – jeg kan vælge en historie der styrker mig eller det modsatte.
- jeg er heldigvis ret hurtig klar over, det er tid til, at jeg trækker mig. Jeg bliver ikke ved med at holde hånden på kogepladen og brokke mig, jeg ved, jeg kan vælge at flytte den og det gør jeg!
- Jeg erkender igen at det ikke handler om vedkommende, men om mig selv – det er ikke vedkommende, der skal ændre sig. Det er mig, hvis der er noget, der skal være anderledes. Hvis jeg vil have vedkommende til at ændre sig, for at jeg kan få det, som jeg vil have det, kan jeg komme til at vente i rigtig lang tid – jeg vender den rundt og ønsker selv at være den afgørende faktor for ændringerne(så har jeg langt mere indflydelse på, hvornår og hvordan det kommer til at skeJ…vil jeg mene)
- jeg mærker, hvilket lederskab jeg kan tage i mit liv, hvordan jeg er i stand til at frigive den energi, der er bundet i modstand og, hvordan jeg vokser af sådan en udfordring.
En super god løsning har indfundet sig på den lille udfordring – all is well
Ønsker alle en rigtig skøn Påske
Kære Lene – du er den sejeste spirituelle krigerinde – med fjerboa og det helt.
Love to ya!
Kærligst
Lone
Kære Lone tak for din hilsen…spirituel krigerinde…den var ny!
Det har været Påske(er stadigvæk lidt) og jeg har været hjemme og være sammen med familien i Jylland og det har gjort, at denne blog blev sat på stand by i lidt mere end et par dage.
Men selvom jeg ikke har givet lyd fra mig her på siden, har der været rigtig mange skønne ting og oplevelser, som har fyldt og fylder mig med taknemmelighed.
Jeg glæder mig altid til at komme hjem til familien – det trygge, roen, det kendte, vante omgivelser og mennesker jeg har kendt hele mit liv eller deres liv. Den følelse jeg føler, når jeg åbner døren til min mors hus(mit barndomshjem), er følelsen af at være hjemme – det handler ikke om at jeg gerne vil bo der igen og gøre det til MIT hjem, nej jeg nyder også at rejse tilbage til København til mit eget hjem. Men det er gået mere og mere op for mig, hvilken stor plads min familie og barndomshjem har i mit hjerte efter jeg er blevet ældre. Det som jeg tidligere har taget som en selvfølge og let kunne finde mangler i, værdsætter jeg med bevidsthed og når jeg sætter mit liv og min familie ind i et større perspektiv vælter det frem med gaver og jeg fyldes med taknemmelighed for det hele – for det som er stort, det som er småt og det lyse og det mørke.
- mit barndomshjem er et stort hus, på en stor grund med en dejlig have og køkkenhave(følelsen af rigdom er overvældende, når jeg om sommeren kan gå ud og plukke jordbær, hindbær, stikkelsbær, rabarber, blommer, æbler, solbær, ribs, ærter – der er også en sand overflod af grøntsager) Huset ligger på en grund, der ligger lidt højt og med en passende afstand til naboer i forhold til den gode udsigt er bevaret. Udsigten fra terrassen bliver ikke stoppet af noget og forsætter så langt øjet rækker ud over markerne og det åben landskab. Jeg nyder den følelse af frihed og plads udsigten skaber – der er ikke noget, der begrænser mig.
- Min mor… hun er ganske enkel en enestående kvinder, som har accepteret de udfordringer hun har fået og gjort sit til at få det bedste ud af det. Det er for mig et uvurderligt forbillede at have – i en alder af 37 år stod hun ret pludselig alene med 4 børn på henholdsvis 11, 10, 3 år og en helt lille en på 3 måneder samt bosat på en gård med staldene fyldt med dyr. Hun tog en dag af gangen og holdt sammen på vores lille familie – samtidigt har hun holdt kontakt til min fars familien, som jeg/vi ser ligeså meget som min mors. Jeg er virkelig imponeret og taknemmelig for alt det min mor har skabt og givet videre. Ikke nok med hun har givet mig livet, så har hun også åbnet det op for mig og mine søskende(vi bor alle sammen udenfor Mors og har haft lyst til at opleve nye steder i form af rejser i længere og kortere varighed) og hver gang vi(mig og mine søskende) kaster os ud i nye projekter er det altid med opbakning og en hjælpende hånd, hvis det kan lade sig gøre. Efter jeg er flyttet hjemmefra og fået min familie lidt på afstand i dagligdagen samt blevet ældre og dermed i stand til at sætte tingene ind i et større perspektiv, går det for alvor op for mig, hvad min mor har formået at skabe. Selvfølgelig har der været ting vi ikke har været enige om, og jeg har tænkt at nogle gange var det hendes skyld at ting ikke lykkes, eller hun burde have gjort – en klassiske offerrolle hvor jeg fralagde mig ansvaret, men nu ved jeg der findes en modsætning, der hedder lederskab, som jeg frit kan vælge. Med Gudindeblikket fyldes jeg med dyb respekt, når jeg kigger på min mor. Ligesom taknemmelighedsmusklen vokser ved brug, så jo mere jeg kigger efter alt det gode i min mor, jo mere finder jeg. Jeg ser sider jeg ikke tidligere har været i stand til at se
- jeg har som tidligere skrevet 3 søskende – i øjeblikket har jeg mest med min 2 mindre søstre at gøre. Vi havde alle en helt vidunderlig dag hos min storebror og hans familie i Påsken. Lige nu er vi blot vidt forskellige steder i vores liv, jeg tænker vi på et tidspunkt får mere med hinanden at gøre, men hver ting til sin tid. Mine søstre er boblende livsstykker, som giver mig så meget at glædes over og ikke mindst grin af, de har så mange gode historier, som de fortæller med et glimt i øjet. Jeg elsker deres humor og alt det liv de kan skabe fra den konto. Det er vidunderligt at være vidne til, hvordan de vælger at folde livet ud og gøre det de brænder for. Jeg lærer så meget af dem. De giver mig mulighed for at få indblik i ting og får mig til at tænke over ting, der ellers ikke lige er i mit felt. Er evig taknemmelig for, at jeg er ud af en lidt større børneflok.
- at være hjemme giver mig også altid mulighed for at se, hvilke gamle mønstre der stadigvæk hænger ved – hvor god er jeg til at bevare mig selv ud fra mit nye ståsted i forhold til det gamle. Jeg nyder at få de spejle, der er ved at være hjemme. Hver gang får jeg ryddet op i de indre begrænsninger, som, jeg opdager, tager min energi og som spiller gamle plader, der just ikke giver mig lyst til at danse. Jeg tror på at, at de plader jeg spiller, når jeg er hjemme er dem, som ligger allerdybest og min Påskeferie har giver mig en oplagt mulighed for en grundig og dybderensende forårsrengøring på celleniveau. Det sker ikke med de store armbevægelser – både mit indre og ydre sanseapparat er blevet fintfølende og giver hurtig signaler, når kursen skal ændres eller justeres. Det er ikke altid jeg lige ved, hvordan jeg skal ændre kurs men en beslutning om en kursændring er første skridt og så kommer der som regel en løsning i kølvandet.
Nu er jeg vel tilbage i Kbh igen og er på nattevagt lige her i skrivende stund – det er luksus for mig, at jeg faktisk har et job, hvor jeg får penge for at sidde og skrive min blog.
Skønne Gudinde Lene,
Jeg nyder at læse dine erkendelser og oplevelser – du skriver så elegant og delikat, og jeg kommer i tanker om min egen familien med lignende følelser…
Knus, Gita
Jeg er så taknemmelig for:
- at solen har skinnet i dag og sået forår i alle mine celler
- at jeg kan cykle rundt uden vanter og hue og mærke luften i mit hår
- at jeg har været til Millionøsetræf i aften og genset nogle skønne mennesker jeg kender og blevet inspireret og mærket hvor godt jeg er på vej til at nå mine drømme samt millionerne på en feminin måde med balance…..og nydelse.
- at jeg blev beriget med endnu et Gudindetræf i går, hvor 15 skønne kvinder var med til at gøre en forskel og skabe en aften i den sprudlende og opløftende energi. 4 kvinder havde taget turen fra Kolding, den yngste Gudinde jeg har mødt på Gudindeskolen strålede med sine 17 år – rørt til tårer over at have et eksempel på en Gudinde som har den forståelse med fra hun er 17 år…wauw! Jeg var omgivet af vidunderlig spejle.
- havde de skønneste Gudinder til at hjælpe mig med at gøre klar og rydde op – tak
- har besøgt min søster i forbindelse med turen til Århus.
- startede dagen i dag med en tur i svømmehallen sammen med min søster, efterfulgt af lækker brunch og så nåede jeg lige at prøve solbriller – dem jeg bedst kunne lide var et par fra Dior til 2800 kr. – nice og de er her med skrevet på ønskesedlen.
- har betalt en regning i dag, som jeg har glædet mig til at betale
- nød færge- og busturen tilbage til København fra Århus sol og vand hører sammen som Gudinder og nydelse
- Jeg har bagt boller og spist med økologisk smør
- har fået skrevet en del sms og fulgt op på ting og sendt hilsner til venner som ikke har hørt fra mig i et stykke tid
- …at være hvem jeg er og lige her hvor jeg erJ
Jeg løber i øjeblikket rundt med en dejlig ro i hele mit system og en tillid og tror på at alt er, som det skal være lige nu og dermed også det bedste afsæt for det, som venter på at blive lukket ind.
Jeg nyder at være, hvor jeg er, og glæder mig til alt det, som kommer.
Jeg føler på ingen måde, at jeg står stille, selvom tingene ser ud, som de plejer. Jeg fornemmer, der er en masse godt på vej, kan ikke beskrive det nærmere, men det er en vidunderlig følelse at have og jeg går og glæder mig til det, som kommer min vej. Den følelse er super god til at feje modstand af vejen.
Den anden aften på Gudindeskolen snakkede vi om vores drømmer og hvorfor vi ønsker det – og her var finten, at vi skulle begrunde ud fra glæde ved at have det og ikke med fokus på manglen. Det er en ny softwear for mig – tidligere har jeg ønsket mig en kæreste fordi jeg ikke havde en, ville tabe mig fordi jeg vejede for meget, ønskede flere penge fordi jeg følte mig begrænset af dem jeg havde…og sådan kunne jeg blive ved et stykke tid. Men i og med der er ved at ske en opdatering, er jeg ved at vende skuden og tænke mere fremad med glædesfyldte forventninger om, hvordan det bliver at have det, jeg drømmer. Men hele succeskriteriet er at nyde rejsen hen til drømmene. Prisen for at drømmene går i opfyldelse må ikke være stress, 60 timers arbejdsuge, ingen tid til venner, familie og sig selv eller noget der bare skal overstås for at komme i mål.
Hvis det ikke er sjovt undervejs kan det være det samme.
Jeg springer lidt rundt i det i dag – startede med at skrive på bloggen mens jeg var på arbejde, mne vil lige afslutte den inden jeg går i seng.
Her til aften skulle jeg have været til en fødselsdagsfest – først til sushi(I love it) hos en veninde privat og senere skulle vi have været på en bar og festet videre. Desværre blev min veninde nødt til at aflyse på grund af sygdom. Super ærgerligt – ville rigtig gerne have været sammen med de mennesker og uden tvivl haft en sjov aften. Men når en dør lukker åbnes 5 nye – jeg fik lige pludselig mulighed for at designe dagen på ny. Da jeg havde været i nattevagt var den knap så lang, men derfor endnu mere grund til at nyde hver time jeg er vågen. Blev lokket ud af sengen af godt vejr og nød min morgenmad som består af en smoothie(immer immer – kan slet ikke forestille mig at spise andet) ud på en lille altan badet i sol og mærkede solens varme stråler. Efter 2 nattevagter var jeg ret hurtigt til at lave dagens tema til en Lene gør, hvad du har lyst til-dag. Plan var faktisk ikke at have en plan. Tidligere ville sådan en aflysning fået mig lidt ned i kulkælderen, fordi det ville betyde en lørdag aften hjemme alene, og det kunne ikke retfærdiggøres i forhold til at være normal at være alene hjemme en lørdag aften – hvad ville andre ikke tænke!?!?!. Nu lidt ældre og flere erkendelser rigere er jeg ikke sen til at gå i nydelsesgear og virkelig nyde den chance, der er for at fylde min egen kop op. Dagen har været en god blanding af sofatid, en skøn løbetur rundt om Utterslev mose med lidt træning ved et udendørs træningsanlæg, lidt indkøb, computertid og et langt skønt bad med hårkur, bodyscrub med bl.a. mandelolie som gør min hud silkeblød.
Jeg nyder virkelig, at jeg så hurtig er i stand til at se nye muligheder og tage lederskab for at lave en skøn dag.
Det bobler og sprudler i mig og jeg kan virkelig mærke, hvordan tingene foregår indefra og ud. Der er forår i alle celler – noget nyt er ved at spring ud og det bliver jeg i perlegodt humør af(har set Ole Henriksens DVD på de 2 nattevagter og låner lige hans udtryk – perlegodt humør)
Lidt rodet…men det afspejler faktisk meget godt, at lige nu er forventningsglæden større end klarheden, ved ikke hvad der kommer til at ske, men jeg er sikker på det er noget skønt.
Hej Lene
Det er ALTID en fornøjelse at læse din blog!
Det bliver helt trist, når de 100 dage er overstået.
Knus fra Lind
Kære Lene,
tak fordi du lige var med til at give mig stof til eftertanke med på vejen. Med ordene “Jeg føler på ingen måde, at jeg står stille, selvom tingene ser ud, som de plejer” ramte du helt plet hos mig. Jeg har et par dage haft følelsen af at gøre noget, men alligevel ikke komme nogen vejne. Men nu ser jeg at det er fordi tingene sker inden i mig, uden at det nødvendigvis giver synlige forandringer ud ad til! Det giver helt sikkert mening for mig
så tak for hjælpen!
De bedste hilsner
Ida F
Hold op hvor er der forår i alle mine celler og energien bobler, der er virkelig livsglæde for alle pengene og jeg mærker det med en bevidsthed, som aldrig før.
Der er sket mange ting, der har fået taknemmeligheds-barometeret til at stige, nu må jeg se, hvad jeg kan huske, det gode vejr lokker og det er gået lidt ud over min blog.
- Jeg har haft Evas bil, så længe hun har været i Afrika(14. dag), og selvom jeg har mere end vild med at køre bil, har jeg ikke haft tid til at tage på tur. Det har betydet, at den har stået en hel uge uden at blive luftet. I søndags skulle jeg kører den ud i lufthavnen – da jeg kom ned til bilen opdagede jeg, at bilen havde stået siden sidste søndag UDEN AT VÆRE LÅST. I forruden fandt jeg et stykke papir, en mand havde set en bil bakke ind i Evas bil, og havde været hurtig og skrevet bilens oplysninger ned, mange tak – det kan godt være jeg ikke har en bil, men jeg har total god bil-karma, når jeg kan have en bil stående i Nordvest uden at få gæster, når der er åben hus. Synes det er en skøn historie, der skal ud i verden.
- Det milde vejr og solens varme stråler virker helt magnetisk på mig – jeg benytter hver en mulighed for at komme ud. I lejligheden er der 2 små altaner, den ene har morgensol og både søndag og mandag sad jeg nærmest i to lag, mens jeg med lukkede øjnene og smagte på livets sødme i form af en morgensmoothie. Jeg sendte en lille tanke til min mors terrasse, som er 50 gange større og med en udsigt ud over marker, eller til den tagterrasse jeg havde i Silkeborg, som rigtig tit fik morgenbesøg af mig og min smoothie.
- Søndag efter middag var jeg på besøg hos en veninde, som lige er flyttet i hus med sin mand – i et skønt skønt hus og hvilken glæde at opleve hende i hendes nye hjem. Jeg nød at være i et hus og kunne ikke lade være med at tænke på, når jeg engang skal flytte i hus med terrasse, have, hængekøje, frugttræ og de andre ting jeg drømmer om. Jeg er rigtig glad for at bo, hvor jeg bor lige nu, men de 20 første år af mit liv boede jeg i et stort hus med en stor have og det har sat sine spor og trækker, når det er tid til at komme ud af vinterens hi. Igen kan jeg sige, jeg er glad for at være, hvor jeg er, men glæder mig til det, som kommer.
- Søndag sidst på eftermiddagen fik jeg uventet besøg af en veninde og hendes søn på 5 år, så skønt og et koncept jeg ønsker mere af. Vi fik lavet hjemmelavet pizza, snakket, grinet, jeg fik tumlet lidt og løbet om kap med sønnen – en søndag aften på sofaen blev lige pludselig meget sjovere.
- Det gode vejr virker som rent løbebenzin – jeg kan slet ikke lade være med at løbe en tur og i mandags blev det til alle 3 søer ved Utterslev Mose, med styrketræning ved træningsanlægget og udstrækning på en ny udsigtsplatform. Det bedste motionscenter jeg kender er med blå himmel.
- Mandag aften stod i Gudindens tegn – Gudindetræf på Samadhi Spa(en oase midt i København.) Det er helt vild at mærke den forskel, jeg kom med byens puls og med det samme jeg var indenfor døren mærkede jeg min egen puls igen, et sted der skal opleves. Fandt endnu mere hjem ved at lave yoga i 1,5 time, og blev igen mindet om, hvor vigtigt det er, at jeg kommer ned i kroppen og mærker livet derfra og ikke lader hovedet løbe afsted. Katrine Berling var gæstelærer – en lysende og inspirerende kvinde(Gudinde) i hendes måde at skabe åbenhed omkring det sensuelle og seksuelle. Jeg har aldrig hørt nogle tale så naturligt om noget så naturligt!!! Hendes naturlighed og åbenhed smittede af på mig og jeg lænede mig tilbage og nød alt det, hun bragte på banen – tak Katrine. Gudindeenergien er magisk og det er den skønneste champagne for alle mine celler at være omgivet af Gudinder og eksperimentere med at se livet fra Gudindens synspunkt i stedet for fra det lille selv.
- Der står en cykelist-tæller(eller hvad nu sådan et apparat hedder) på broen, man passerer, når man cykler fra Nørreport station til Nørrebro. Jeg har engang tænkt det kunne være lidt sjovt at være nr. 1, det blev jeg, da jeg cyklede hjem fra Gudindetræf.
- Gudinden fik fri leg i dag. Først blev kroppen smurt indvendigt med en cremet morgensmoothie. Lidt kontortid. Jeg pakkede en lille taske og skruede op for U2 på min MP3 afspilleren og gik om til træningsanlægget ved Utterslev mose og fik trænet, jeg kan allerede mærke, jeg er blevet stærkere. På hjemturen indviede jeg mit nye yogasted, der er kommet en udsigtsplatform for enden af en ca. 15-20 meter lang bro. Siddende på min yogamåtte kunne jeg mærke luften i mit hår, høre fuglenes aktivitet, nyde udsigten og fik fornemmelse af at sidde på en rolig tømmeflåde omgivet af vand…glemte jeg at skrive, at det hus, jeg drømmer om, har udsigt til vand. Hvis jeg er afhængig af noget, tror jeg vand ligger højt på listen: Da jeg boede i Silkeborg løb jeg rundt om søerne, i Vancouver løb jeg nede ved vandet, mange af de byer jeg besøgte/boede i Canada lå ved en sø, en flod eller ud til havet. Det var helt pudsigt at opdage, at det gjorde sig gældende hver gang og jeg var ikke sen til at bringe mig i nærheden af det.
Lyttede til workshops med Abraham da jeg gik hjem. I min fordøjelsesperiode, som har stået på siden december, har det været noget af det eneste, jeg har haft lyst til at lytte til. Tror også Abraham ligger ret højt på min afhængighedsliste, hver gang jeg lytter til dem skifter mine energi til en bedre frekvens og det føles så rigtigt og giver så meget mening. Efter en dejlig frokost lokkede det gode vejr igen. Denne gang gik jeg ud af døren med et vattæppe under armen og kort efter lå jeg et skønt sted mellem 2 store grantræer på Bispebjerg Kirkegård(min genbo) og var i gang med nogle af mine spidskompetencer – tage sol, slappe af og nyde og lytte til Abraham!!. Kl. 18.00 skulle jeg have en Life Purpose Session af en håndlæser fra Texas..ikke så tosset at få styr på det!! Hun kom med et bud på min life purpose, life lesson og life school – tankevækkende, sjovt og så glæder jeg mig til at høre det igen, hun sagde rigtig meget på 1 time og 20 min. Sagt med et glimt i øjet – jeg tror, der er håb forude for mig..om ikke andet er det spændende at se, hvad der kommer til at ske.
- havde igen grønt lys hele vejen på arbejde, så jeg nåede frem til tiden…og har igen fået penge for at sidde og skrive et indlæg til min blog.
På Gudindeskolen snakkede vi om at ”let go and let Goddess” og jeg må sige, jeg benytter hver en chance jeg har for at sætte nydelse på dagsorden og nyde al den frihed jeg føler og dermed på kærlig vis opløse den modstand, der kommer af burde, kulturen, normer…eller fra et andet sted i min omverden.
Mit udgangspunkt skal være at jeg har det godt og mærker en sprudlende energi og træde ud i verden fra det sted.
Tusinde tak for kommentarene – det er altid dejligt at høre, at det jeg skriver om når ud over min næsetip og sætter lidt ringe i gang
Kh, Lene
Vil lige slutte ugen af med at bade i taknemmelighedsenergien og gå i seng med det vibrerende i alle celler…mums
- jeg har den skønneste orkide i mit soveværelse, som står med rigtig mange smukke blomster lige nu, og det er virkelige et godt eksempel på ”let go and let goddess” – jeg har været bedre til at ikke vande den end det modsatte. Det er som om, at ved ikke at vande den ret meget, har jeg ikke stået i vejen for at den kunne folde sig ud!!!
- har været på arbejde i dag. Jeg er glad for mit job, men det er ikke mit drømmejob – jeg sælger min tid i stedet for min ekspertise. Men når det er sagt, er jeg i en periode, hvor jeg ikke er inspireret til at handle en hel masse og sætte nye skibe i søen. Derfor er det så perfekt at være handicaphjælper, 3 arbejdsdage om ugen og det betyder 4 fridage til at nyde og gøre lige det jeg har lyst til. Elsker den frihed jeg føler og lige nu er det vigtigere end alt andet…slow down to speed up.
- har lige siddet og lavet lidt regnskab, dejligt at betale regninger og få det ud af verden
- har lyttet til min session med kvinden fra Texas, som jeg snakkede med den anden aften om min life purpose..intet mindre det handler vel om at skære ind til benet. Det har sat en proces i gang, det mærker jeg ved at energien bliver lidt skæv og fodfæstet ryger og nu går legen ud på at finde fodfæste og ligne op med energi på et lidt højere niveau. Det går den rigtige vej, men nogle brikker mangler stadigvæk at falde på plads. Det er meget sjovt at se hvordan jeg har fået en helt konkret udfordring på at følge mit hjerte frem for at gøre andre glade, hvilket var noget hun omtalte var meget vigtigt jeg lærte i forhold til min life purpose.
- har igen set bonderøven her søndag aften og jeg spejler mig i den glæde han oplever og den begejstring han giver udtryk for i sit arbejde fra ende til anden, i dag snakkede han selv om at processen var vigtigere end selv resultatet – men i bund og grund nød han det hele. Win win situation. Abraham siger:” it is not about getting there, it is about going there”
- jeg bliver mere og mere bevidst om, hvilke tanker der får lov til at sætte dagsorden, når energien er nedadgående, hvordan historier, der svækker mig, løber afsted..nærmest løbsk med mig. Tanken om at den gode historie skal køre som autopiloten, glæder jeg mig til at opleve – at det er den jeg slå over på, også når energien tager et dyk
- er så glad for mine krøller og mit ”lange” hår…det er ikke super langt men det har aldrig været så langt som nu.
- er glad for, at jeg tænker: ”når en dør lukkes, åbnes 10 nye” – jeg har udsat et Gudindekursus i Århus til senere på året og det betyder, der er plads til nye ideer til udfoldelse af Gudindeskolen i det jyske.
- Har været på messe med Gudindeskolen og Millionøsemetoden og mødt en masse skønne kvinder og givet dem gavekort til Gudindetræf og en Millionøseworkshop. Nød at stå og give…
Det var dagens taknemmelighedstræning – det gav ikke høj puls og sved på panden men det gav en lethed og dejlig strøm at energi rundt i kroppen.
Nu vil jeg nyde at gå i seng og vide der venter en skøn fridag i morgen..og tirsdag og onsdag:-)
Jeg har endnu ikke fået forår og blog til at gå hånd i hånd….meget mærkelig det er jo to gode ting det burde da ikke være så svært at få det til at svinge sammen…arbejder på sagen.
Lige nu holder jeg ferie og er kommet hjem til Mors i dag, hvor jeg skal være hos min mor og være med til at fejre hende både lørdag og søndag i forbindelse med hun bliver 60 år.
Der er sket mange gode ting som fortjener at få lidt ekstra opmærksomhed, men der er andre ting som trækker i mig og jeg håber jeg snart vender tilbage og bader i taknemmelighedsenergien.
Hvad skete der lige…aner det ikke, følte virkelig jeg var i en god rytme med at skrive her ca. hver anden dag, men så kom foråret. Det var som om verden på ny åbnede sig op og den friske luft og solens varme fik overtaget. Men allerede nu sidder jeg og nyder at skrive igen – jeg er på nattevagt og har masser af tid, og har ikke så meget andet at give mig til = win win situation.
Jeg indrømmer, jeg har haft lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke har fået skrevet, men da jeg efterhånden har indset, at den energi ikke just gavner mig, har jeg brugt chancen til at let go and let goddess. Skønt at opleve at jeg kunne stoppe med at slå mig selv oven i hovedet, og nyde det som var og er i stedet for.
Forårets evne til at skabe liv på ny med fuglefløjt, blade der folder sig ud og klæder landskabet og bybilledet i alverdens farver, flere lyse timer, smil på folks læber mm er vand på min mølle. Jeg løber rundt om Utterslev mose, som om jeg får penge for det. Jeg er faktisk nået til det punkt, hvor jeg bare ikke kan lade være. Jeg har været i hi, men nu er det som om, at nyt land skal opleves.
Men det er meget tydeligt for mig, at det det nye land, der skal opleves, kommer fra et ønske i mig og hvad jeg har lyst til. Det vigtigste for mig i øjeblikket er, at jeg har min frihed og gør det jeg har lyst til. Med jobbet, som handicaphjælper, arbejder jeg ca. 3 dage om ugen – det gør mig ikke millionær, men jeg har min frihed og i øjeblikket kommer den i første række. Det er som om, jeg er ved at lære på ny, hvad jeg har lyst til i livets store og små øjeblikke. Jeg elsker de dage, hvor jeg kan stå op, når jeg har lyst og skabe dagen som den kommer. Det lyder måske mærkeligt, at jeg som 33 årig ikke har helt styr på det, men det bruger jeg ikke så meget tid på. I stedet nyder jeg være i gang med en software opdatering i forhold til ikke at lade ting udenfor mig afgøre, hvad der er rigtigt for mig at gøre. Jeg ser det som en vigtig læring, jeg kommer til at bruge resten af mit liv.
Det er ret sjovt at mærke, hvordan min energi er rettet indad – jeg passer mit arbejde, nyder at være en del af Gudindeskolen og skabe arrangementer for gudinder i Århus og mødes med venner og familie, der udover sendes energien indad. Jeg ønsker at have tid til at gøre det, jeg har lyst til, ved godt at økonomien ikke giver mig 100 % frit spil, men den rigdom jeg oplever ved at lytte indad, føle min frihed og have tid til at gøre, hvad jeg har lyst til overgår, som jeg oplever det nu, det penge kan give mig – jeg har slet ikke behov for at bruge en masse penge på forskellige ting og oplevelser. Jeg glæder mig til jeg har mange penge og endnu større frihed til at gøre, hvad jeg har lyst til, men det er som sagt ikke en forudsætning for, at jeg kan føle min frihed, den gøres ikke op i kroner og ører.
Der er sket så meget som fylder alle mine celler med taknemmelighed:
- har været på Mors og fejre min mor som blev 60. Var hjemme en uge og var med til forberedelserne(lavede mad, borddekorationer(skønt at være lidt kreativ og kunne gå i haven og finde de ting jeg skulle bruge – påskeliljer og grene med nyudsprungen bøgeblade(farven bliver aldrig smukkere end nu), handlede ind, dækkede bord mm. sammen med min mor)og selvfølgelig de 2 dage, hvor hun blev fejret. Jeg har en vidunderlig mor – tak skæbnen hun har klaret de udfordringer, hun har fået på fantastisk vis. Det er gået mere og mere op for mig efter jeg er flyttet hjemmefra og fået lidt større perspektiv på livet. Hun bor stadigvæk i det store hus, hvor jeg og mine søskende er opvokset, hvilket gjorde det muligt for hende at holde festen hjemme – to dage i træk var der i stuen dækket til 35 gæster. Elsker følelse af at komme hjem og være et sted med plads – både i huset men også udenfor. Jeg tror min mors terrasse er 200 gange større end min altan…når det er sagt, er jeg glad for min altan, det er bedre end ingenting, men jeg glæder mig til den dag, hvor jeg får hus med have og stor terrasse.
- Har nydt at være sammen med familien, det er ikke så ofte at alle os 4 søskende er samlet eller for den sags skyld den store familie både fra min mors og fars side. Hver gang jeg er hjemme og sammen med familien får jeg øje på gamle rødder, som trænger til at blive skiftet ud og erstattet af mere fremadrettet og energigivende. Jeg tager mere og mere min power hjem og udskifter min tidligere offerrolle med bevidst lederskab. Jeg bliver udfordret, men bliver hurtigere hurtigere til at se det som en glædelig mulighed for at tage endnu mere ejerskab for at være mig og vælge et perspektiv, der styrker mig.
- ønsker i disse dage nærmest at bo på Bispebjerg Kirkegård under alléen med de japanske kirsebær træ, det er en drømme-allé hvor jeg går og er omgivet af lyserøde blomster. Når jeg går der bliver min tanker fremadrettet og drømmene får frit spil. Helt eventyrligt.
- Har været til Day lagersalg og fået min garderobe gudindeficeret. Jeg havde nogle gavekort, der skulle bruges og blev beriget med læderjakke, vinterjakke, striktrøjer, pailletbusker, kjoler, tunika, skjorter, vest, toppe, layerings, tørklæder, bælter, halskæder og tasker – når jeg sidder og skriver om det, bliver jeg nærmest helt høj igen. Det næste jeg skal have købt er bøjler!! Jeg har ikke været typen, der har brugt de vilde beløb på tøj og har nok også haft en tendens til at holde lidt igen i stedet for blot at købe lige, hvad jeg har haft lyst til. Her kunne jeg give den gas og det gjorde jeg!!! Jeg købte omkring 60 forskellige ting, både til mig selv og nogle gaver til min mor, søstre og svigerinde, nød at kunne give blot fordi jeg havde lyst.
- har været til gudindetræf og været omgivet af smukke skønne kvinder, der viser et lederskab i deres liv, som giver mig sportvognsfrisure – meget inspirerende og opløftende. Det er magisk når kvinder mødes og løfter hinanden og leger med den feminine energi og tilgang til tingene. Jeg fyldes med en følelse af at komme hjem og mærker værdien af at være, hvem jeg er. Selve aftnen er champagne til cellerne, men herlighederne stopper ikke der. Her de efterfølgende dage har jeg mærket gevinsten i form af ro, tillid, glæde og det gøre at jeg åbner op for erkendelser og dermed sødmen i erkendelserne og den energi, der følger med. Det er så tydeligt, at de uklarheder jeg har haft den seneste tid, kommer der svar på, når jeg ikke står i vejen for mig selv. Gudindeskolen formår på skønneste vis at hjælpe mig til at flytte mig, så jeg ikke står i vejen for mig selv.
- faldt i snak med 2 mænd i bussen på vej til København fra Mors, havde lige tænkt at det er mærkeligt, at man kan sidde side om side uden at sige et ord til hinanden. Mange andre steder i verden ville folk hurtigt falde i snak. Det gjorde vi heldigvis også.
- nød at stå ude og vaske min cykel, nu skal den lige en tur til en cykelmand og have skiftet et tandhjul, ordne bremser og en forårsklargøring så kan 10 vilde heste ikke stoppe mig på min cykel. Jeg er stadigvæk helt vild med at cykle rundt i København, og med mit nye arbejde skal jeg cykle til Kgs. Lyngby – skønt at se nye steder og grønne områder.
- har set bonderøven og nydt at spejle mig i en, som har skabt et liv og et arbejdsliv ud fra det, som han elsker og nyder at gøre. Hans entusiasme, begejstring og tilgang til det han laver vækker en glæde og et håb i mit hjerte – jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med, hvad han laver, men han er et eksempel på, at man kan få tingene til at gå op i en højere enhed. Jeg glæder mig til at klikke i med mit livsjob i endnu højere grad og mærke entusiasme, begejstring, glæde og overskud boble i hele mit system, som det mest naturlige frem for noget andet.
En fornøjelse at skrive igen og jeg mærker, hvordan energien stiger og lavinen ruller afsted med ting, som jeg er taknemmelig for.
Det er sjovt som tiden flyver for tiden…jeg har været meget på arbejde den sidste uge, lige nu sidder jeg i sofaen og kan næsten tvivl på, at jeg kommer herfra igen. Barew de sidste 3 dage har jeg haft 11 timer om dagen, hivlket ikke giver plads til så meget andet, men jeg er faktisk overrasket over mig selv - jeg gør det med sådan en ro og tilfredshed som jeg sjældent har mærket. Mit nuværende job som handicaphjælper er en trædesten på vejen til mit drømmejob, og med den vinkel og tilgang er roen i hus og det gør en verden til forskel. Jeg nyder at være lige præcis her, hvor jeg er og glædes over de store og små ting som hele tiden folde sig ud. Den anden dag snakkede jeg med en veninde og hun var på vej i sommerhus, og sagde: “Det kan godt anbefales”, og jeg tænke det vil jeg gogså gerne - dagen efter spurgte min veninde om jeg vil med hende og nogle andre i hendes forældres luksussommerhus - ja tak det vil jeg rigtig gerne. Da jeg var hos en personaleshopper i Magasin, prøvede jeg et flot tørklæde fra Day til en sort kjole, men prisen udfordrede mig og jeg købte det ikke, men nu hænger det i mit skab jeg fandt det til lagerslag.
Der har lige været en periode, hvor jeg ikke har snakket med min Gudinde makker Eva hver dag af forskellige, men nu hvor vi har mere tid til det, mærker jeg igen, hvilken gave det er at vende den indre verdens situation hver dag og tage ansvar for at sætte kursen mod alignment, god energi, glæde, overskud indre ro mm. det er virkelig en investering som ikke har en bagside – how good is that.
Igen det jeg glædes allermest over i øjeblikket er roen jeg har over at være lige her hvor jeg er – en fantastisk følelse. Min to-do liste er minimal og kun med ting jeg ønsker at gøre, samtidigt med at min to-be liste altid kommer i første række og handler om at have det så godt som muligt – en proces som starter inde i mig, så jeg ikke er afhængig af omverden til at være på den bestemt måde.
Jeg tænker jeg er i fuld gang med slow down to speed up.
Jeg har sået mine frø og nu er jeg i gang med at vande dem med glæde og overskud.
Jeg praktiser let go and let goddess – så jeg ikke står i vejen for mig selv.
Jeg ved jo bedre jeg har det, jo mere er jeg på rette spor – det vigtigste i mit liv er, at jeg har det godt.
Jeg er fyldt med tillid til at all is well.
Jeg er god til at ønske mig noget(f.eks. en bil står ret højt på listen) ud fra glæde ved at have det og ikke ud fra at jeg mangler det. Der er en verden til forskel i perspektiverne.
Jeg er ganske enkelt meget taknemmelig for at være mig og leve mit liv og glæder mig til alle de eventyr, der venter lige rundt om hjørnet.
….en hurtig lille hilsen fra mig eller retter sagt Abraham, som jeg lytter til dagligt og elsker at lytte til – jeg får følelsen af at komme hjem og det givet et perspektiv på tingene som følelses så rigtigt for mig.
I dag skrev de i deres daglig lille hilsen:
You want appreciation. Even though you like what’s happening now doesn’t mean that you still don’t want appreciation or greater stimulation. It just means you’re not using something in your now as your excuse to not let in all those things that you’ve been wanting. The perfect creative stance is satisfaction where I am, and eagerness for more.
— Abraham
Har lavet en video som skulle erstatte det at skrive her, da det ikke rigtig sker i øjeblikket og jeg tænkte nye metoder måtte tages i brug, men jeg skal lige tage mig mod til at ligge den her..