Hurra! Så er 9 røgfrie dage gennemført og det har faktisk ikke været svært – ikke en gang til den fødselsdagsfest jeg var til i fredags, hvor der måtte ryges indenfor. Det er simpelthen skønt at det er så let for mig denne gang – det har det absolut ikke været de andre gange, men jeg kan bare mærke at det er helt anderledes denne gang. Det er ikke bare fordi jeg “burde” stoppe med at ryge. Jeg VIL simelthen IKKe ryge! Jeg er helt anderledes afklaret med det.

Så til noget helt andet. Det er gået op for mig at jeg som teenager anså mig selv som en mere voksen kvinde end jeg gør nu!? Og hvorfor ved jeg ikke – det kan også være lige meget. Jeg er bare træt af at jeg i nogle fora har en tendens til – helt ubevidst – at mene at andre menneskers mening tæller mere end min egen. Og jeg ved virkelig ikke hvor det kommer fra. Jeg har ellers altid været et enormt selvstændigt menneske, der har haft meninger om alt og aldrig har været bleg for en diskussion…men det er altså noget der er startet for 4-5 år siden…nu når jeg tænker over det, skyldes det måske at jeg simpelthen ikke respektere mig selv. Jeg har simpelthen ikke nok tro på mig selv.
(tænkepause)
Jeg tror at jeg kan vende tilbage til janteloven som jeg tidligere har berørt. Jeg er så super træt af at jeg/andre ikke må tro at de er noget – når vi faktisk er rigtig  meget!
 Fra nu af vil jeg hver aften inden jeg går seng stille mig op på min “prale-trone” (en stol) og snakke i 1 minut om noget ved mig selv/noget jeg har gjort, jeg er stolt af! HA! Så kan den jantelov godt pakke sammen og smutte ud af mit liv!

Jeg er så stolt af at jeg den sidste måned har taget så meget ansvar for mit liv og har ændret flere ting jeg ikke var glad for…nu skal jeg vidst ind og stå på stolen!

Kh Ida

Puha…dagene flyver og jeg fik lige brug for en logout fra alt det som har fyldt i mit liv den sidste måned. Jeg var til den tidligere omtalte 2. prøve i weekenden og det gik egentlig ok – men ikke godt nok til at komme til 3. prøve. Den var hård at sluge. Jeg begyndte forberedelserne til prøven for et halvt år siden – så er det altså hårdt at acceptere at det bare er slut nu. 
Og så har jeg det rigtig svært med at jeg har fået usansynligt mange beskeder og opkald fra alle mulige bekendte, som havde hørt fra en tredje part at jeg var videre og som lige ville høre hvordan det var gået. Jeg har haft en stor lyst til at det skulle være mit eget projekt – det var noget jeg gjorde for mig selv. Så er det altså grænseoverskridende at jeg ikke kunne få lov at fordøje det i fred OG at jeg faktisk følte at jeg ikke levede op til andres forventninger og skuffede dem, fordi jeg ikke var gået videre.
Så jeg måtte simpelthen tage ansvar for mig selv – jeg sendte en besked til min mor som lovet og satte derefter telefonen på lydløs…i tre dage! Det er ikke sket før. Så jeg har tilladt mig selv et utal af ubesvarede opkald og beskeder – noget jeg normalt får dårlig samvittighed over…så lidt godt kom der da ud af det.

Og så til noget andet positivt; Jeg er stoppet med at ryge! Et skråplan jeg for alvor kom ud på da jeg for 4 år siden flyttede til Paris. Det eskalerede simpelthen i december/januar/februar til et plan jeg selv syntes var rigtig ulækkert. Så jeg lovede mig selv at når jeg d. 22. feb. skulle starte på et 14 ugers intensivt sangkursus, måtte det stoppe. Og jeg har sku’ holdt det! jaja…det er kun fire dage indtil nu, men et sted skal jeg jo starte…og jeg må sige at jeg imponere mig midt i alle disse frustrationer.

Og så er det her sangkursus som sendt fra himlen! Det er simpelthen så fede undervisere, lokaler – og mest af alt FED TIMING! Lige sådan et boost jeg trænger til…og noget af en udfordring.
Kender I de der ting man elskede som barn, som en senere oplevelse har “ødelagt” for en. Sådan har jeg det sjovt nok med sang. Jeg sang rigtig meget i kor da jeg var lille, fik soloundervisning og spillede musicals – men glæden ved sang og troen på at jeg kunne synge er langsomt forsvundet pga nogle små dumme kommentarer fra forskellige mennesker jeg har mødt igennem livet – kommentarer, som jeg må indse, har berørt mig langt dybere end jeg troede. Men hvor er det så fedt at gå igennem alt det lort nu - og allerede på 4 dagen kunne mærke hvordan glæden ved sang så småt begynder at spire igen

Inden jeg smutter i seng vil jeg sige tusind tak for alle jeres kommentarer – det varmer virkelig at vide at jeg bliver hørt og at der er nogen der følger mig på min rejse. Og så også tak fordi jeg må følge jer andre og samle inspiration fra jer…jeg går i  al hemmelighed og drømmer om at vi kan mødes når rejsen er slut. Det ville være så skønt at møde så dejlige kvinder i levende live.

Drøm dejligt!
Kærligst Ida   

Ha’ en dejlig aften,
Knus Ida F

Så kan man så sidde og grine lidt af mine desperate (og mislykkedes) forsøg på at finde en mand der elsker mig – han kan jo hverken se eller mærke MIG, når jeg forsøger at modelere mig om til min fortolkning af hans drømme. Det var jo mig som menneske han blev interesseret i til at starte med.

Så næste gang jeg møder en fantastisk mand skal han have lov at opleve mig – og indtil da vil jeg have en fest med mig selv, livet og alle de dejlige mennesker jeg ellers har omkring mig.”

Jeg synes, du skal få trygt 3 mio. flyers med den sætning på og så uddele dem til alle Danmarks kvinder!

Tak fordi du deler dine fantastiske indsigter!

Kærligst
Lone

ahh! Efter tre søvnløse timer natten til torsdag gik der et lys op for mig. Blokeringen er nu ude af billedet og jeg er SÅ klar og glæder mig til den store prøve søndag. Hvor er det skønt at jeg er blevet i stand til at få energien så hurtigt tilbage.
Jeg er blevet så god til at komme tilbage i mig selv, når jeg er flakset over i en anden for en stund. Og jeg kan mærke hvor givende det er for mig og mit arbejde. Jeg havde en skøn øver til prøven på søndag – jeg har så meget mere at byde ind med, når jeg ikke har sendt den halve sjæl over i en anden (i den her situation en mand der befinder sig i den anden ende af landet). Og problemerne bliver så meget mere overskuelige, når jeg ikke hele tiden sender en stor potion energi ind i dem.
Faktisk har jeg indset at når jeg bliver inde i mig selv og kigger på situationen, er min lykke slet ikke så afhængig af en mand, som jeg  i lang tid har bildt mig ind.

Jeg arbejder med en Lars Norèn tekst for tiden og en af karakterene har en replik som jeg har lyst til at dele med jer:

“Kender du også den der angst for at miste noget, du alligevel ikke har – ligesom når man bliver forelsket?”
(Lars Norèn ”En frygtelig lykke”)

Den angst kender jeg – det er når den dukke op at jeg normalt fiser over i en manden, i panik og en tro på at hvis jeg finder ud af præcis hvad han vil og ønsker sig, så bliver han nok hos mig. For jeg kan jo ikke leve uden ham?! JO IDA! Det er sku’ da gået meget godt indtil nu!

Så kan man så sidde og grine lidt af mine desperate (og mislykkedes) forsøg på at finde en mand der elsker mig -  han kan jo hverken se eller mærke MIG, når jeg forsøger at modelere mig om til min fortolkning af hans drømme. Det var jo mig som menneske han blev interesseret i til at starte med.

Så næste gang jeg møder en fantastisk mand skal han have lov at opleve mig – og indtil da vil jeg have en fest med mig selv, livet og alle de dejlige mennesker jeg ellers har omkring mig.

Kærlige hilsner med ønsket om en dejlig weekend til jer alle!

Ida

Ham manden er lagt på standby indtil jeg har overskud til at få taget snakken – jeg har været lidt presset i de her dage. Eller det vil sige; jeg har en MEGET vigtig prøve foran mig på søndag og jeg har haft total blorkering. Efter tre dages stilstand har jeg bestemt mig for at det stopper nu! Fra nu af kommer det til at gå forrygende og jeg glæder mig til den fantastiske tid der ligger forude – ikke mindst den skønne dag jeg har i vente søndag. Det bliver sjovt!

Så det her blev en ganske kort tanke til alle jer dejlige damer

Ha’ det fantastisk!

Kærligst Ida

Kender I når man er nået dertil hvor man bliver nødt til at sende en vidunderlig mand videre, fordi man har indset at han bare ikke er god for en. Sådan har jeg det nu. Det er virkelig hårdt – ikke mindst fordi det er manden som har sået et lille ønske i mig om at få børn en dag. Men jeg må desværre indse at hvis vores “forhold” fortsætter, vil det altid være sådan at jeg vil ham mere end han vil mig…jeg kommer vidst aldrig til at blive rigtig glad i sådan et forhold…
Det er så skride svært, for vi har det vidunderligt når vi er sammen, men det kan bare ikke nytte noget når jeg ligger nr. 19 på mandens prioteringsliste. Jeg har fuld forståelse for at man holder fast i sig selv og sine interesser – men det er bare ikke nok for mig kun at se ham hver 14. dag…

Men jeg har tænkt over at det at sende ham videre til en anden, gør jo også at jeg åbner muligheden for at møde den dejlige mand der venter på mig derude. Jeg er nemlig sådan en kvinde der ikke kan håndtere at ha’ flere mænd inde i billedet ad gangen…
Så jeg må tag mig sammen og få meldt ud…

Skøn søndag til jer alle.

kærligst ida