Nu skal jeg jo snart møde dig for første gang, når at du kommer til Århus for første gang i dit liv, for at besøge mig Jeg er spændt på at møde dig, og glæder mig rigtig meget til at se dig i virkeligheden for første gang

Knus og Kærlige tanker fra mig <3

Har ikke helt overskud til at sætte ord på, det går ikke så stærkt i øverste etage – tror det skal gøre godt snart at komme i seng og få en lang, god nats søvn.

KNUS!

Min far havde fri i tirsdags, så jeg havde aftalt med ham at han skulle med hjem til min mor og rydde op i noget af alt det lort der stadig ligger i haven, på trods af at det er 4 år siden han flyttede! Der er nemlig det i det, at min mor jo gerne vil sælge huset. Det kræver der bliver ryddet op og gjort en del i stand. Og meget af det, der skal fjernes udendørs er brædder og andet træ, min far’s selvbyggede skure, værktøj og andet som det vist kun er min far der egentlig ved hvad er. Ting som der aldrig blev gjort noget ved da min far flyttede, og stadig bare ligger hen – trods både min mor og andre i familien flere gange har prikket til ham, da det i høj grad påvirker min mor og er medvirkende til at gøre hendes verden uoverskuelig.

Jeg ved det gør det nemmere for min far, og vel egentlig også min mor, vis jeg er til stede. Og at skulle være i selskab med begge mine forældre samtidig er efterhånden noget der godt kan være temmelig anstrengende, lidt spændende eller sådan ‘man ved aldrig hvad man kan forvente’-agtigt.

Det meste af tiden var min mor på grådens rand – tanken om alle de år hun har brugt på spekulationer osv. over alle disse ting kom væltende. Samtidig med at jeg ikke helt kunne gennemskue om hun bare var meget træt og trist, eller også havde drukket.
Det hele kulminerede da min mor ude i haven råbte ‘jeg hader dig’ til min far!

Men det hele gav mig mulighed for at øve mig i at fokusere ind ad, ind i mig selv og holde fast i mine synspunkter. Og ikke ‘hoppe over i min mor’, og ikke lade hendes følelser hoppe over i mig. Det lykkedes faktisk langt hen ad vejen, ikke at forsøge at skulle redde hende, samt at få sagt fra et par gange. Jeg havde simpelthen ikke overskud til det. Når hun er i det humør er sådan set også umuligt at snakke fornuftigt med hende, umuligt at trænge igennem med noget som helst.
Så måske jeg er ved at lære at passe på mig selv, og ikke tage mere ind end jeg kan magte!
Og efter en gang dansetræning+yoga var humøret vendt 100% tilbage.

Onsdag havde jeg en kaffe-aftale med en veninde. Pga. det dejlige vejr blev det til en øl i solen i stedet. Det blev til et par timer i skønt selskab. Da vi sagde farvel sagde hun, at hun syntes altså vi skulle prøve at ses noget oftere Og det er jo altid rart at få at vide – og kan kun være helt enig med hende.

I går blev aftenen tilbragt i selskab med en anden skøn veninde. Så det har været en uge med en del aftaler – nok derfor tiden er fløjet afsted.

Idag, fredag, har jeg derfor valgt at holde en dag for mig selv. Har fået skrevet endnu et par jobansøgninger, lavet yoga, plantet blomster i mine altan kasser, hygget og slappet af

Der ud over blev jeg i onsdags enig med mig selv om at skrive til ham min lille flirt fra byturen sidste weekend. Det lykkedes mig at gøre ham en smule genert. Faktisk en lidt fremmed, men fed oplevelse at være den der tog initiativ overfor en fyr. Men det gjorde ham vist også lidt ude af den til at starte med!
nå, men tænkte at nu havde han da fået et par dage til at reagere. Og vis han virkelig var så genert at han ikke turde, besluttede at så ville jeg for en gangs skyld prøve at være den der gjorde noget.
Vi skrev lidt frem og tilbage onsdag og i går, og har nu aftalt at mødes i næste uge!

Så må sandelig sige der sker lidt af hvert for tiden

Skal møde i hjemmeplejen kl. 7.30 i morgen, så nu vil jeg så småt gøre klar til at hoppe i seng.

Varme og kærlige tanker til alle derude

Først tak til Lone PP for en super Post-Påskefrokost aften. Tak til Julie og Julie for godt selskab. Og tak til alle andre der var til stede, og med deres gode humør og positive energi var med til at skabe en fantastisk stemning.

Ellers har weekenden haft lidt af det hele – mere fest+bytur lørdag, mødt en masse glade mennesker, en lille flirt, træning i DivaLab, mere dans, drinks, cykeltur+café i dejligt solskin, bikinien er blevet luftet for første gang i år udendørs og i godt selskab. Nåede også lige en fodboldkamp i Parken med farmand, også i strålende solskin. Behøver jeg understrege denne weekend nærmest har været perfekt! Tænk at opleve alt dette på 3 dage, og så i selskab med folk jeg holder rigtig meget af og som betyder meget i mit liv

Idag er der blevet ordnet lidt mere af det praktiske – vasketøj, rengøring og oprydning. Har også holdt dejlig frokost med en veninde inden vi kørte ned for at ’1.maj bade’. Vi prøver at indføre en tradition om at skyde badesæssonen igang 1. maj hvert år. Men da min veninde er i Jylland næste weekend, blev det i dag i stedet for. Det blev til en skøn eftermiddag, hvor den ‘indre nudist’ atter fik lov at folde sig ud – er om at benytte sig af det inden sommeren kommer og stranden bliver overfyldt

Håber I også har haft en fantastisk weekend…

Og så har jeg givet mig selv en ‘udfordring’ eller måske snarere et fokus – at komme ud af døren til tiden. Ved godt at jeg vist tidligere konstaterede at jeg accepterede ofte at 5 min. for sent på den, medmindre det virkeligt er vigtigt jeg er der til tiden (hvis jeg skal nå, bus, tog, fly osv.). Tror af en eller anden grund jeg kan nå alting de sidste 10 min. før jeg skal gå. Nej, tror seriøst jeg har alt under kontrol og da godt lige kan nå opvasken, skrive en mail eller andet, inden jeg går ud af døren. Men så er det som om de kommer bag på mig at jeg lige skal nå at sætte håret, huske at lukke vinduet, huske at smide pung og læbepomade i tasken. Så kort og kort vil jeg prøve at gøre en indsats for at komme af sted til tiden og gøre mig klar til at gå, før jeg ordner alle de her ‘skal lige’

Og da jeg skal til post-påskefrokost i Samandhi-spa, kan jeg jo passende starte nu

Ha’ en rigtig dejlig og glædelig fredag…

Og så har jeg brugt den sidste uges tid eller lignende til at tænke endnu mere over at øve mig på at sprede lys og varme omkring mig, på bedste ‘nydelsesrevolution’ manér. Det fik jeg lejlighed til i går, hvor jeg blev ringet op af en fra Falck. Jeg var blevet ringet op af hende i sidste uge, i forbindelse med abonnement på Falck Healthcare. Et tilbud som jeg faktisk fandt meget tiltalende, men lige måtte tænke over – hvilket jeg meddelte hende og aftalte hun ville ringe igen. Jeg havde i mellemtiden besluttet ikke at gøre det lige nu ihvertfald. Jeg fortalte hende at jeg alligevel var rigtig glad for at være blevet ringet op, da jeg jo egentlig synes godt om tilbuddet, det skulle bare ikke være lige nu, og at jeg sikkert ikke var blevet opmærksom på det af mig selv. Det blev hun rigtig glad for at høre og vi ønskede hinanden en fortsat rigtig god dag. Og jeg havde en god fornemmelse ved at have gjort hende glad. Ved godt det er en lille ting, men man skal jo starte et sted

Knus og klem…  

Bl.a. en lang dag med mange gøremål og ulidelig spændingshovedpine En dejlig eftermiddag tilbragt på et af Christiania’s spisesteder med min skønne veninde. Og nej, vi indtager INGEN form for drugs – Christiania er meget mere end det, hat jeg heldigvis erfaret. Jeg er vild med den anderledes, lidt skæve (stadig ikke noget der har med stoffer at gøre), hyggelige, sociale og frie stemning der findes her

Weekenden er gået med arbejde i hjemmeplejen og så har jeg fundet en håndfuld stillingsannoncer jeg har kastet mig over at søge.

Sidst men ikke mindst har jeg sagt ja til at holde et oplæg om min sidste praktikperiode på SUHR’S og mit tilknyttende bachelor projekt. Min bachelor vejleder startede allerede i januar med at spørge om jeg ikke havde lyst til at komme og fortælle om mit projekt, hvilket jeg sagde ja til. Han spurgte mig igen til et arrangement på skolen i begyndelsen af marts. Og jo, jeg var stadig på. Han sagde at det nok ville blive i april. Da jeg ikke hørte noget siden, begyndte jeg at tænke han nok havde droppet det igen. Lige indtil i torsdag, hvor han sendte en mail om spurgte om jeg ville komme nu på tirsdag, bare ca. 45 min.

Og så gik jeg vist lidt i baglås et øjeblik. Jeg har aldrig været vild med det der med at holde foredrag/præsentationer og skulle stille sig op foran en masse mennesker og skulle snakke. Det kan gøre mig helt nervøs, give fugtige håndflader, og få mig til at snuble i ordenen – det simpelthen som om hjernen kortslutter, og alt det jeg gerne vil sige bare ikke kan komme ud. I løbet af studietiden er dette dog blevet meget bedre, idet vi har haft rigtig mange mundtlige fremlæggelser. Jeg har det dog bedst når jeg er super forberedt og ved lige hvad jeg skal sige. Og netop det fik mig til at panikke – for med aftale fredag, arbejde lørdag+søndag, og 2 ansøgninger der SKAL afsted senest mandag, hvornår var det så lige jeg skulle nå at forberede et 45 min. oplæg.

Efter at have taget nogle dybe vejrtrækninger og tænkt det lidt igennem en dags tid, skrev jeg i går til min vejleder og sagde jeg stadig gerne ville gøre det, men om det ikke kunne blive næste uge igen? Men tirsdag er åbentbart eneste mulighed, da modulet slutter eller ændre sig næste uge igen. Min vejleder er meget entusiastisk omkring mit projekt, og var hele vejen gennem bachelor skrivningen rigtig positiv og optimistisk - blev ved med at fortælle mig at det kun kunne gå godt, jeg var selv en hel del mere forbeholden. Nå, men mht min fremlæggelse på tirsdag skrev han tilbage at det kun kunne blive godt og endelig skulle sige hvis der var noget jeg havde brug for hjælp til!

Det satte tanker igang. For som i så mange andre sammenhæng, var det min egen tvivl på at være god nok der fik mig til at tvivle. Har jeg nu noget relevant at sige, hvad hvis de studerende slet ikke synes det er interessant, hvad hvis jeg gør mig selv til grin, jeg kan godt nok nå at få sagt meget sludder på 45 min. osv.
Men når nu min vejleder, der jo kender mit bachelor projekt mm., tror på at jeg godt kan klare det og mener at mit projekt og mine erfaringer passer perfekt ind i hans undervisning, hvorfor fanden skulle det så ikke være rigtigt! Han ville jo ikke bede mig komme, hvis ikke det var fordi han mente jeg havde noget relevant at bidrage med. Så ville han i hvertfald ikke være særlig rar!

Nå, jeg har valgt at springe ud i det og prøver at se det som en øvelse. Sagen er jo at jeg faktisk gerne vil det, men bare ikke føler jeg har nok forberedelsestid til at kunne stille mig op uden at blive nervøs. Stadig vælger jeg at udfordre mig selv, og overvinde min ‘skræk’ for at tale foran en masse mennesker. For når det hele er gået godt, ved jeg med sikkerhed at jeg vil være vokset mindst en halv meter

Varme hilsner til Jer alle…