Intro til Ida F.
Hej med Jer. I kan tro jeg er spændt over at være blevet en del at dette projekt og jeg glæder mig til at dele historier med Jer
Da jeg i går faldt over dette top-100-blogger projekt tænke jeg at det lød rigtig spændende, men nok ikke lige var noget jeg har overskud til at kaste mig ud i, hvor end jeg gerne ville. Men det var alligevel som jeg ikke kunne slippe det helt; resten af dagen blev det ved med at vende tilbage i mine tanker. Og da jeg gik i seng var den der igen. Mens jeg lå der og overvejede hvad jeg overhoved skulle bruge ’mine 100 dage’ til og om jeg på nogen måde kan bidrage med noget som andre kan gøre gavn af, så besluttede jeg at selvfølgelig skulle jeg gøre det. Og om andre kan finde inspiration i hvad jeg skriver eller ej, det måske ikke det allervigtigste, men hvis de kan er det naturligvis dejligt. Men som jeg fik vendt tingene inde i hoved indså at det her handler om mig og om at jeg skal gøre noget godt for mig selv. Og jeg ER blevet overbevist om at det kun kan føre noget godt med sig…
Og hvem er jeg så? Jeg hedder Ida, er 26 år, single, bor alene i en lejlighed og har en hel del jeg gerne vil ændre på, blive bedre til osv. Jeg er netop blevet færdiguddannet her i januar og har nu en bachelor i ’Global Nutrition & Health’ eller på dansk ’Professions Bachelor i Ernæring og Sundhed’. Og det medfører pludselig mange spørgsmål der skal tages stilling til, for hvad nu? Hvad skal jeg nu tage mig til, vil jeg arbejde, skal jeg læse videre, hvor skal jeg søge job og hvad er det egentlig jeg kan? At skulle væk fra det trygge studiemiljø der har udgjort min hverdag de sidste 3½ år lidt skræmmende og samtidig vækker det en følelse af at alle døre står åbne! Så at finde ud af hvilken vej jeg nu skal gå er noget af det der vil være vigtigt for mig at fokusere på det næste stykke tid.
Men det er ikke det eneste. Efter et noget turbulent 2009, men alt for mange nedture og alt for mange timer bragt med tårer trillende ned at kinderne, ja så trænger jeg i den grad til at starte på en frisk. Jeg trænger til at få ny energi, til at blive glad for at være mig igen og til at slippe bekymringerne (så godt jeg nu kan)!
Jeg har en mor der er alkoholiker. Tingene går meget op og ned med hende. Det ikke sådan at hun drikker hver dag, men det er hendes måde at løse tingene på når problemerne vokser hende over hovedet. I løbet af sidste år er det nærmest bare gået støt og roligt nedad og hun har haft nogle gevaldige nedture det sidste år. Min mor og jeg er MEGET tætte og jeg elsker hende virkelig højt. At se hende når hun er helt ude i torvene påvirker mig derfor enormt.
Især i løbet af efteråret har det været slemt; helt der ud hvor jeg har været bange for at jeg skulle miste hende hvis ikke der skete noget. Jeg har direkte sagt til at jeg var bange for at hun skulle dø, og det ville jeg slet ikke kunne klare for jeg har brug for hende, hun er den eneste der dur i mange sammenhæng. Men jeg kan bare mærke hvor meget energi alt det her har kostet mig og hvor meget jeg har tilsidesat mig selv. At jeg så samtidig har lagt mange kræfter i at skrive mit bachelor projekt har ikke ligefrem givet mere overskud.
Mine forældre blev skilt for ca. 4 år siden, men forblev dog venner. Vi kunne stadig holde jul, fødselsdage osv. sammen hele familien. Lige indtil i år, hvor min far knap 2 uger før juleaften meddelte at min mor ikke var velkommen og at hans kæreste (som han har haft ca. 1½ år) ville være der – det kommer man sgu da ikke og siger så tæt på jul. Det gjorde mig simpelthen så rasende og ked af det at jeg slet ikke havde lyst til at holde jul, hvilket jeg holdt fast i, hvilket jeg er stolt over.
Mine forældres skilsmisse kom ikke som nogen overraskelse og jeg havde aldrig troet at det skulle påvirke mig så meget som det gør nu. Men efter det er blevet mere seriøst mellem min far og hans kæreste og hun nu er flyttet ind hos ham, ja så er der lige pludselig kommet en person+hendes familie ind fra højre som jeg skal forholde mig til, hvilket ikke gør tingene mere kaotiske i min verden. Jeg føler mig lidt som en forvirret teenager der prøver at finde sit ståsted, uden helt at være i stand til det.
Jeg kan huske min mors alkoholproblemer fra jeg var ca. 12 år gammel. Igennem min ungdom har jeg tillært at tilpasse mig andre, at agere ud fra og være som jeg troede andre ønskede jeg skulle være, og ofte synes, mene og tro det samme som alle de andre. Det brugte jeg omkring 10 år af mit liv på, indtil jeg var i begyndelsen af tyverne og simpelthen ikke længere kunne benægte at der var noget der ikke var som det skulle være. Jeg havde ganske enkelt lært at undertrykke mig selv, så jeg ikke anede hvem jeg selv var. Og det svært at fortælle andre hvordan man har det hvis man ikke er i stand til at mærke det selv.
Det er jeg heldigvis blevet bedre til, men ’glemmer’ tit at gøre det. Så det er en anden ting jeg gerne vil arbejde på at ændre og blive bedre til, at mærke efter inde i mig selv og være i stand til at handle ud fra hvad jeg vil, hvad der gør mig glad og giver mig god energi. Og ikke mindst udtrykke det.
Den dag i dag kæmper jeg stadig for at holde fast i mig selv, være den jeg er og tro på at jeg er god nok som jeg. Noget der på det sidste ikke har været så meget af som jeg kunne tænke mig. Men det ønsker jeg at lave om på. Og dette blogger-projekt ser jeg som en fantastisk start, som et første skridt på at kaste mig ud i noget jeg ikke er helt sikker på hvad indebærer, men som jeg har lyst til!!! Og at gøre ting jeg har lyst til og følge mine første indtryk og indskydelse, i stedet for at lade mig begrænse og overveje alt ting så lang tid at det bare løbet ud i sandet, samt at være mere ærlig over for mig selv såvel som de mennesker jeg har omkring mig er noget jeg vil fokusere på. At sige tingene som det og lade folk vide når de har gjort mig ked af det, vide når de har gjort mig glad, vide når jeg har brug for dem. For jeg kan ikke ændre andre, men jeg kan starte med at ændre mig 
Loading...
Dag 80
ved ikke helt hvor tanken kom fra eller hvorfor – men i går slog det mig at jeg af og til tror folk kan læse mine tanker. Eller rettere at jeg finder ting så indlysende (fordi jeg selv synes det er det), at jeg tager for givet at andre har det på samme måde eller opfatter ting lige som jeg gør. Derved er der ting der ikke helt bliver kommunekeret klart. Som sagt er det ikke fordi jeg har noget konkret eksempel, men tænker alligevel at disse tanker må være udsprunget af et eller andet, hhmmm!
Og så har jeg givet mig selv en ‘udfordring’ eller måske snarere et fokus – at komme ud af døren til tiden. Ved godt at jeg vist tidligere konstaterede at jeg accepterede ofte at 5 min. for sent på den, medmindre det virkeligt er vigtigt jeg er der til tiden (hvis jeg skal nå, bus, tog, fly osv.). Tror af en eller anden grund jeg kan nå alting de sidste 10 min. før jeg skal gå. Nej, tror seriøst jeg har alt under kontrol og da godt lige kan nå opvasken, skrive en mail eller andet, inden jeg går ud af døren. Men så er det som om de kommer bag på mig at jeg lige skal nå at sætte håret, huske at lukke vinduet, huske at smide pung og læbepomade i tasken. Så kort og kort vil jeg prøve at gøre en indsats for at komme af sted til tiden og gøre mig klar til at gå, før jeg ordner alle de her ’skal lige’
Og da jeg skal til post-påskefrokost i Samandhi-spa, kan jeg jo passende starte nu
Ha’ en rigtig dejlig og glædelig fredag…
Dag 83
så er det blevet mandag aften, efter en RIGTIG dejlig weekend. Havde næsten glemt at det er muligt at gøre så mange ting, og blive beriget med så mange skønne oplevelser på så få dage
Først tak til Lone PP for en super Post-Påskefrokost aften. Tak til Julie og Julie for godt selskab. Og tak til alle andre der var til stede, og med deres gode humør og positive energi var med til at skabe en fantastisk stemning.
Ellers har weekenden haft lidt af det hele – mere fest+bytur lørdag, mødt en masse glade mennesker, en lille flirt, træning i DivaLab, mere dans, drinks, cykeltur+café i dejligt solskin, bikinien er blevet luftet for første gang i år udendørs og i godt selskab. Nåede også lige en fodboldkamp i Parken med farmand, også i strålende solskin. Behøver jeg understrege denne weekend nærmest har været perfekt! Tænk at opleve alt dette på 3 dage, og så i selskab med folk jeg holder rigtig meget af og som betyder meget i mit liv
Idag er der blevet ordnet lidt mere af det praktiske – vasketøj, rengøring og oprydning. Har også holdt dejlig frokost med en veninde inden vi kørte ned for at ‘1.maj bade’. Vi prøver at indføre en tradition om at skyde badesæssonen igang 1. maj hvert år. Men da min veninde er i Jylland næste weekend, blev det i dag i stedet for. Det blev til en skøn eftermiddag, hvor den ‘indre nudist’ atter fik lov at folde sig ud – er om at benytte sig af det inden sommeren kommer og stranden bliver overfyldt
Håber I også har haft en fantastisk weekend…
Dag 87
Kan slet ikke forstå hvor den her uge er blevet af, synes lige det har været weekend og nu det så fredag igen! Men det har været en dejlig uge på godt og ondt – heldigvis mest godt
Min far havde fri i tirsdags, så jeg havde aftalt med ham at han skulle med hjem til min mor og rydde op i noget af alt det lort der stadig ligger i haven, på trods af at det er 4 år siden han flyttede! Der er nemlig det i det, at min mor jo gerne vil sælge huset. Det kræver der bliver ryddet op og gjort en del i stand. Og meget af det, der skal fjernes udendørs er brædder og andet træ, min far’s selvbyggede skure, værktøj og andet som det vist kun er min far der egentlig ved hvad er. Ting som der aldrig blev gjort noget ved da min far flyttede, og stadig bare ligger hen – trods både min mor og andre i familien flere gange har prikket til ham, da det i høj grad påvirker min mor og er medvirkende til at gøre hendes verden uoverskuelig.
Jeg ved det gør det nemmere for min far, og vel egentlig også min mor, vis jeg er til stede. Og at skulle være i selskab med begge mine forældre samtidig er efterhånden noget der godt kan være temmelig anstrengende, lidt spændende eller sådan ‘man ved aldrig hvad man kan forvente’-agtigt.
Det meste af tiden var min mor på grådens rand – tanken om alle de år hun har brugt på spekulationer osv. over alle disse ting kom væltende. Samtidig med at jeg ikke helt kunne gennemskue om hun bare var meget træt og trist, eller også havde drukket.
Det hele kulminerede da min mor ude i haven råbte ‘jeg hader dig’ til min far!
Men det hele gav mig mulighed for at øve mig i at fokusere ind ad, ind i mig selv og holde fast i mine synspunkter. Og ikke ‘hoppe over i min mor’, og ikke lade hendes følelser hoppe over i mig. Det lykkedes faktisk langt hen ad vejen, ikke at forsøge at skulle redde hende, samt at få sagt fra et par gange. Jeg havde simpelthen ikke overskud til det. Når hun er i det humør er sådan set også umuligt at snakke fornuftigt med hende, umuligt at trænge igennem med noget som helst.
Så måske jeg er ved at lære at passe på mig selv, og ikke tage mere ind end jeg kan magte!
Og efter en gang dansetræning+yoga var humøret vendt 100% tilbage.
Onsdag havde jeg en kaffe-aftale med en veninde. Pga. det dejlige vejr blev det til en øl i solen i stedet. Det blev til et par timer i skønt selskab. Da vi sagde farvel sagde hun, at hun syntes altså vi skulle prøve at ses noget oftere
Og det er jo altid rart at få at vide – og kan kun være helt enig med hende.
I går blev aftenen tilbragt i selskab med en anden skøn veninde. Så det har været en uge med en del aftaler – nok derfor tiden er fløjet afsted.
Idag, fredag, har jeg derfor valgt at holde en dag for mig selv. Har fået skrevet endnu et par jobansøgninger, lavet yoga, plantet blomster i mine altan kasser, hygget og slappet af
Der ud over blev jeg i onsdags enig med mig selv om at skrive til ham min lille flirt fra byturen sidste weekend. Det lykkedes mig at gøre ham en smule genert. Faktisk en lidt fremmed, men fed oplevelse at være den der tog initiativ overfor en fyr. Men det gjorde ham vist også lidt ude af den til at starte med!
nå, men tænkte at nu havde han da fået et par dage til at reagere. Og vis han virkelig var så genert at han ikke turde, besluttede at så ville jeg for en gangs skyld prøve at være den der gjorde noget.
Vi skrev lidt frem og tilbage onsdag og i går, og har nu aftalt at mødes i næste uge!
Så må sandelig sige der sker lidt af hvert for tiden
Skal møde i hjemmeplejen kl. 7.30 i morgen, så nu vil jeg så småt gøre klar til at hoppe i seng.
Varme og kærlige tanker til alle derude
Dag 89
Jeg er en rigtig træt kvinde lige nu. Har – endnu en gang kan man roligt sige – kombineret weekendarbejde og en tur i byen. Puha, er ikke meget værd nu, men havde en helt fantastisk sjov tur i byen i går. Så mange oplevelser der bare får mig til at føle mig godt tilpas, som gør mig glad
Har ikke helt overskud til at sætte ord på, det går ikke så stærkt i øverste etage – tror det skal gøre godt snart at komme i seng og få en lang, god nats søvn.
KNUS!
Sender lige en kærlig tanke til dig
Knus 
Hej Ida
Nu skal jeg jo snart møde dig for første gang, når at du kommer til Århus for første gang i dit liv, for at besøge mig
Jeg er spændt på at møde dig, og glæder mig rigtig meget til at se dig i virkeligheden for første gang 
Knus og Kærlige tanker fra mig <3