Kommentarer til: Heidi

Af: Mette Haulund

Mette Haulund — Sun, 18 Apr 2010 18:48:13 +0000

Kære Heidi
Man bliver jo stærk af modgang – men så stærk behøver man jo heller ikke at blive på en gang, at det giver mening at skulle begrave begge sine forældre. Heldigvis lyder det som om, at du er godt på vej tilbage til livet. Specielt dit sidste indlæg oser af livsglæde og energi mellem linierne – tillykke med dit 10-tal, godt gået!!

Held og lykke både med dit studie, dit liv, din blog og alt andet omkring dig – jeg glæder mig til at følge dig.

kh Mette

Af: Heidi

Heidi — Mon, 15 Feb 2010 13:41:41 +0000

Puha er nu igen underdrejet i opgave skrivning – den skal afleveres d. 3.
Måske jeg skulle overveje bare at blive fuldtids studerende…..

Af: Heidi

Heidi — Thu, 11 Feb 2010 17:24:37 +0000

Der gik lige en masse andet i det hele og derfor blev der ikke skrevet ret meget på denne side, livet kom forbi.
Nu kunne jeg jo remse op alt det som er sket siden jeg sidst var på bloggen, men det giver ganske enkelt ikke mening. Et par ting giver dog mening at nævne, fordi de giver mig energi til at forsætte.
Fik 10 i min første opgave til uni, nu tro jeg på at jeg kan finde ud af det. Er nok også kommet frem til at jeg melder mig ud af arbejdsmarkedet efter sommerferien for at hellige mig mit studie, så jeg kan få min master inden jeg bliver 50
Har just dukket kaffe med en fantastisk kvinde som får mig til at føle mig set og værdsat, hvor er det dejligt. Mentalt er min krop og mit sind blevet kælet for og jeg har nydt det.
Der sker mange spændende ting omkring mig og jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg selv skaber det flow der er og tiltrækker de mennesker som kommer forbi.

Af: Heidi

Heidi — Thu, 21 Jan 2010 16:44:24 +0000

DAG 3. Nå hun ville ikke hentes alligevel og så tænkte jeg at skylder vist at sige tak. Tak til jer alle for jeres søde hilsner de er rigtig dejlig og varmer meget omkring hjertet.

Af: Heidi

Heidi — Thu, 21 Jan 2010 16:32:04 +0000

DAG 3. Hvor er jeg træt i dag, har mest af alt bare lyst til at hoppe under dynen, tænde for tossen og ignorer alle i huset. Euforien fra at have afleveret min opgave i går er ved at lægge sig og næste opgave begynder t presse på. Jeg er bagud med 1 opgave, den skulle have været afleveret i oktober. Derudover er forventes den næste i række at skulle være klar til aflevering i marts – det er sku ikke specielt godt gennem tænkt det her, nå men det når jeg vel også. Min første fødte på 21 år vil gerne hentes fra arbejde – kaster mig lige ud i bilen og henter hende inden jeg kravler under dynen og hun laver mad J

Af: Ida

Ida — Wed, 20 Jan 2010 20:55:21 +0000

kære Heidi!
Også velkommen herfra!
Hvor er det sejt at du skriver om alle de svære ting du har været igennem. Jeg kender lidt til det du snakker om – min far faldt om og døde uden noget varsel for et år siden. Man kan aldrig vide hvrdan man reagere på såadan noget, før man står i det. Jeg gik også i handle-mode og stod for begravelse, snakkede med advokat – og så havde jeg fornøjelsen af at skulle sørge for at grådige familiemedlemmer ikke rippede min mor fuldstændigt!
Men da det hele var overstået kunne jeg ikke andet end at tage på arbejde, komme hjem og ligge i sofaen…et halvt år gik i uden at jeg opdagede det eller stort set så nogen mennesker…Og da jeg kom ud af boblen, måtte jeg starte på en frisk for at finde ud af hvem jeg er…så det er jeg igang med nu.

God rejse – jeg glæder mig til at følge dig.

Kh Ida

Af: Rikke

Rikke — Tue, 19 Jan 2010 21:31:45 +0000

Også velkommen fra mig,

kærligst
Rikke w

Af: Heidi

Heidi — Tue, 19 Jan 2010 21:25:28 +0000

Dag 2 - Hvor svært kan det være….
Før mine forældre døde, besluttede jeg mig for at jeg skulle have en Master i Business Administration (MBA)og dette skulle foregå som fjernstudie på et engelsk universitet. Den længste uddannelse jeg har papir på og som rent faktisk er afsluttet er EFG-handel og kontor, siden er der løbet en række yderligere kompetencer på, men ingen afsluttet videregående uddannelse.
Jeg blev optaget og var i gang, da jeg måtte tage en pause i april 2008 – jeg skulle lige trække vejret engang og sunde mig ovenpå at mine forældres død.
I september 2008 er jeg på igen, klar til at kaste mig ud i livet som universitets studerende….
Nix, sådan skulle det ikke være, jeg var ikke i stand til at tænke to sammenhængende tanker så hvordan jeg kunne gennemføre et studie. Studiet blev sat på stand-by igen.
September 2009 var jeg klar….
Hele efteråret har jeg kæmpet med at komme i gang, så var der lige noget arbejde som kom i vejen, så skulle jeg til Bhutan på ferie, så var der juleferie og så videre. Det har hele tiden været et spørgsmål om for og imod. Når jeg er færdig og får hatten på så er jeg 50 år!!!!
Men jeg er på vej og har i dag lagt sidste hånd på den første opgave som skal afleveres – det er stort og det føles godt.

Af: Rikke N.

Rikke N. — Tue, 19 Jan 2010 15:31:30 +0000

Kære Heidi,
Det lyder som om du har været igennem en hård tid. Hvor er du modig, at fortælle så åbent og ærligt om din krise.
Jeg glæder mig til at følge dig, i din rejse mod livsenergi og råstyrke.
Lyse tanker,
Rikke

Af: Stine Jensen

Stine Jensen — Mon, 18 Jan 2010 21:26:18 +0000

Kære Heidi.
Jeg glæder mig til at læse om din vej tilbage og ønsker dig alt godt. Det blier spændende at følge dig.
Knus fra Stine.