Velkommen til Evy’s 100 dages forbedrings projekt.
Hej jeg hedder Evy, jeg er 35 år, gift på 12. år, mor til Zion 5 år og Zoya på 9 måneder.
Til dagligt arbejder jeg indenfor følgende områder personlig træning, yoga og meditations underviser, aerobic og fitness instruktør, spirituel coach og åndelig vejleder, livsstils og slankevejleder.
Kære Lone, tak fordi jeg må være med til at berette min historie om et bedre liv. Her er en ”lille” skrivelse om mig, hvem jeg er og hvorfor jeg er her.
Mit 100 dages projekt skal handle om at jeg skal blive bedre til at leve et liv i balance. Jeg har det som oftest sådan som igangsætter at jeg sætter 100 bolde op, noget jeg lige har sovet på, en ny tanke om et nyt projekt (kender du det der med, ”jeg vil i øvrigt også gerne være ligesom hende der, eller ja, for at være helt ærlig, bare tilnærmelsesvis lidt ligesom dig.
Men med 2 børn, hvoraf den mindste hun kun er 9 måneder, så jeg har dælme hænderne fulde, og børn der skal puttes, laves aftensmad til, og handles ind og en mand der skal ha’ opmærksomhed og og og….. Jeg kunne forsætte, så mange af mine projekter bliver kastet op, og nogen af dem formår jeg at fuldføre og nogen ligger halvt i luften og venter på at blive ”nurset”, og kærtegnet. Hver ting til sin tid…Men jeg når dælme at blive så træt så træt og drænet, at jeg flere dage efter stort set ikke orker at tænde min computer.
År 2010 handler om for mig, at det er året hvor jeg ”vårgner”, (hvor hulen har jeg været i alle disse år) jeg skal springe ud, jeg skal bidrage verden med min viden, jeg er klar til at blomstrer.
Men 2010 har altså 12 måneder, så kære Evy, vid at du er i gang og at du nok skal nå det.
I øvrigt skal jeg også lige blive lidt bedre til at drikke vand. Vand er næring, kærlighed og noget der får os til at leve.
Husk det. Vand er mere vigtig end mad….
Her er lidt om mig:
Et ægteskab kræver opmærksomhed, omsorg, kærlighed og pleje
Efter at have været i det samme forhold i 14 år trængte vores til et eftersyn
Vi havde brug for hjælp.
Da Min mand blev et kendt ansigt, frygtede jeg at miste ham og gik meget ind i mig selv.
Det har været svært for os at finde tid til hinanden og pleje forholdet efter vi var blevet forældre første gang til Zion i 2004.
Vi startede i parterapi, gik et par måneder fik lidt hjælp og lidt redskaber. Men vi fandt frem til at vi havde brug for noget mere, noget andet.
Der skulle ryddes mere op.
Jeg trængte til opmærksom til mig selv, lære at finde mig selv og finde ud af hvem jeg egentlig var, og at lære at lytte til mine egne behov.
Jeg mødte Guin spirituel coach og vejleder i 2007, hun blev min redning, min skytsengel. Guin dukkede op da jeg var allermest nede i et sort hul. (dengang troede jeg ikke at det var SÅ slemt, men har siden hen fundet ud af at jeg vist ikke kunne komme længere ned.) Jeg var konstant syg. Jeg døjede altid med forkølelse, havde ondt i halsen og hovedpine med migræne som følge, i øvrigt en stor arvelighed i min familie.
Jeg havde en travl arbejdsdag som træningsleder i et motionscenter og spiste mange panodiler mod smerte, jeg trænede for meget, fordi det var her, jeg følte at jeg levede.
Guin tog mig i sine arme og jeg fik hjælp og kom hurtigt under uddannelse hos Guin.
Jeg fik redskaber til at tage vare på mit eget liv, at tage ansvar for mit eget liv, at leve et liv i harmoni, give slip på jalousi og fordømmelse. At holde op med at forvente mig noget af nogen. At turde give slip, finde mig selv og tage ansvar for mig og mine fejl i forhold til min mand og vores forhold.
Jeg fik ryddet op i mit dengang kaotiske liv.
Kaotisk forstået på den måde at min mand var mit eet og alt, jeg delte alt med ham og har altid gjort, vi var altid sammen. Jeg anede ikke, hvem jeg var uden ham. Han var min klippe. Vi levede som så mange andre unge gør, et liv i sus og dus på må og få og troede at vi var lykkelige, med vilde fester, dårlige mad og minus kommunikation.
Men jeg har altid drømt om at leve et liv i balance med mig selv, men anede ikke hvordan. Jeg har altid drømt om at jeg gerne ville lave yoga, meditation, tændte røgelsespinde, drikke the, spise sundt og vegetarisk og have mere ro og overskud i mit liv.
I en dagbog jeg har skrevet helt tilbage til 2004 skriver jeg: Jeg lukker øjnene, jeg mediterer, jeg dyrker yoga, røgelsespinde, vegetar, spiser grønt, drikker the og har det godt, overskud.
Alt kan ske:
Jeg havde ingen ide dengang at jeg i dag 3 år senere ville uddanne mig indenfor den spirituelle verden, jeg har blandt andet både rejst på yoga- og massageferie til Indien, 16 dage, uden mand og barn. Været på spirituelle rejser til England.
Desuden har jeg uddannet mig indenfor yoga og meditation samt healer og spirituel coaching og vejledning.
I dag spiser jeg meget ud fra naturens egne råvarer da jeg her igennem lever et mere harmonisk og lettere liv. Masseraf grønt og hjemmefremstillede frugtjuice, grøn the, fjerkræ og fisk. Uden dog at være fanatisk. Jeg elsker min chokolade og min cola. Samt i ny og næ et enkelt glas vin…
I dag lever jeg bevidst, forstået på den måde at jeg ikke længere døjer med hovedpine og sygdom.
Skavanker og sygdom er for mig ikke længere en mulighed.
Jeg har ryddet op i mit liv og i forhold til familiens arvelighed i forbindelse til hovedpine og migræne anfald findes dette heller ikke længere.
Jeg ved at sygdom er tankebevidst og at enhver sygdom skaber vi selv gennem tankens kraft.
Smertestillende piller er ikke længere en dagligvare i min krop, som den ellers altid har været ved mindste tegn på ondt og smerte.
I dag lever jeg bevidst med mine valg og har ikke længere svært ved at lytte til de signaler min krop sender mig. Jeg lytter til kroppens signaler og accepterer mit livs tilstand uden domme, uden misundelse eller jalousi.
Får jeg ondt i dag i kroppen, ved jeg at sjælen, mit indre, mine tanker har ondt. Og jeg stopper op og lytter til dem. Går jeg i den ”rigtige retning”, mærker jeg træthed og forkølelses symptomer, har jeg presset mig selv for hårdt og dropper alle aftaler for at lytte til kroppen og nære den.
Sammen med min mand arbejder vi i dag på at hjælpe andre ligesindede, vi ved hvor ondt det gør når kroppen har ondt og forholdet knirker.
I dag er min mission at hjælpe andre, hvis liv virker uoverskueligt, hvis parforholdet er gået i stå eller hvis du ligesom jeg har haft efterfødsels reaktioner i forbindelse med graviditet og barsel.
Gennem yoga, meditation, dans, træning og kommunikation en hel masse glæde og happy thoughts kan jeg også hjælpe dig …
Se mere på www.evysampson.dk
Kærlige hilsner Evy
Loading...
Velkommen om bord kære Evy, og tak fordi du lukker os ind!!
Kærligst Elisabeth … der selv lige er begyndt på sin blog
Kære Evy,
Hvor er du nået langt på få år!!! Jeg tror jeg er en slags dig, for 5 år siden og håber, at jeg om 5 år vil kunne skrive et sted, at jeg gjorde noget ved sagen og endte med en masse bolde i luften, som jeg selv havde smidt derop :) Glæder mig til at følge dig, mens du tæmmer dine bolde. Er sikker på, at det bliver en yderst inspirerende blog.
Jeg har vist i øvrigt deltaget i en af dine timer for mange år siden i New Fitness
Mange tanker,
Rikke
Ihhh hvor det luner at se jeres tilbage meldinger.
det gør at jeg kommer tilbage.
jeg skriver videre om mit projekt imorgen, dag 2…
Dag 2….
26/1 2010
I dag er min mand og jeg blevet coachet sammen
Vi havde et par hængepartier i forhold til hvordan vi får vores hverdag til at gå op i forhold til arbejde og privat livet.
Vi har helt ubevidst modarbejdet hinanden, hvilket har gjort at vi har været møg irrerterende på hinaden og ikke har følt hinandens opbakning i hver af vores situationer.
Og hold da op, så kan det da nok endnu engang tænkes at man endnu engang går i skilsmisse tanker igen, igen.
Men denne gang skulle vi altså selv lige hente lidt hjælp udefra for at kunne se mere klarhed og se vores parforhold med nogle andre briller på.
Så konklusionen på vores asen og masen for at få vores parforhold til at gå op i en højere enhed blev, at Zoya på snart 10 måneder nu, snart skal starte i vuggestue, så daddy kan få mere ro herhjemme til at lave mere musik.
Dermed er jeg klar til at genoptage arbejdsmarkedet igen for fuld skrue, så det dermed bliver mig som henter pengene hjem.
Jeg er klart en ”henter energi ude, så længe- jeg ved at hjemme-fronten bliver taken-care-of, kind of girl”
Hele min krop skriger af smerte, det er sådan en kæmpe lettelse at ha fundet frem til denne konklusion, men kroppen, mit ego, ønsker helt bestemt ikke at skille sig af med den ”gamle rolle”, kroppen, tankerne, mit ego ønsker at holde fast i sådan som det hele tiden har været.
Det viser sig ved at jeg pludselig under sesseancen oplevede smerte bag ved skulderbladet bagved hjertet, smerte i nakken og et nærmest pludseligt hold i nakken. Det hele i venstre side.
Venstre side her sidder følelserne. Mine følelser blev rykket ved. Tak for den nye gave, iform af at modtage, at jeg helt vildt gerne vil ud på arbejdsmarkedet og vil gerne lave penge. Og i dag indgik vi en samarbejdsaftale, min mand og jeg. At han har mere brug for at være hjemme så han kan skabe det han ønsker, nemlig mere musik. Og min passion er at skabe
mig.
Dermed skal vi have lavet et skema, sådan vi begge nu ved hvad vi har at rette os efter. Jeg ønsker jo helt klart at hjemmet bliver sørget for, handlet ind, lavet mad osv, så her ingen misforståelse bliver.
Det føles lidt som en lettelse, at jeg nu med go samvittighed kan lave hold, og opstarte det jeg gerne vil og vide at han tager sig af det huslige.
Dermed åbnet op for at alt det gode gerne må drysse ned i min turban, mere end det i forvejen lige nu gør.
I går på mit yogahold kom der (ret unecceptet) dukkede der 7 nye op til holdet. Så nye tiltag og nye mennensker har fundet mig, og det åbner op for mere nyt.
Nu vil jeg opstarte et nyt udviklingshold op, mandag aften.
Åndedræts meditation, yoga og personlig udviklingshold
Så noget nyt og dejligt spændende er på vej min vej.
Dag 3:
29 januar 2010.
jeg besluttede mig for igår, da jeg kørte bil ( jeg får som oftest en masse fede indsigter når jeg kører, hmm) at når jeg tænker på slik, kager og søde sager, skal jeg drikke vand istedet for.
Det svarer lidt til en ryger som vil holde op med at ryge, eller en overvægtig der der ikke må gå ud og åben for køleskabet.
Jeg starter idag, nu må det høre op med al den slik og junk. Jeg vil jo gerne ha’ min krop tilbage efter fødslen, og så ved jeg jo godt at en plade Marabou ikke har sin plads som aftensmad.
Med al den træning jeg får lavet mig i løbet af en uge, med div. undervisning både i aerobic og yoga, må jeg også få indkørt en sund livvstil, igen.
Jeg er i så meget balance, med mig selv lige nu. Jeg har det bare så dejligt. Føler at ja, både vand og min madændring og min træning og ja, hele mit nye tiltag er ved at falde på plads.
Desuden skal jeg lige have skrevet ned om mit møde med tantra massagen, midt i december og til orgasme foredrag i tirsdags. Ihhh syntes at lykken smiler min vej.
Tak
februar 2010,
4. dag.
At sige farvel til mit daglige skud chokolade trip.
Jubbbii, jeg har klaret én dag uden slik, og chokolade.
Én dag, hold da kæft.
Jeg er jo sukker junkie, sukker narkoman, hvem havde nogensinde troet at det ville være så svært.
Ja, jeg brugte jo min øvelse med vandet. At jeg dagen igennem var meget bevidst om hvor meget og hvor ofte jeg drak vand. Når så trangen meldte sig til noget chokloade, tog jeg en tår vand og mærkede efter om jeg var sulten efter mad.
Og det har sgu’ virket.
I går klarede jeg også hele dagen, uden slik. Men måtte krybe til korset i går aftes, og spise 2 riskager med mørk chokolade på. Ikke en af de værste ting at indtage, når normalen for mig og de seneste mange måneder siden graviditeten, har været ½ plade Marabou.
Så alt i alt er jeg ganske tilfreds, indtil nu.
Jeg føler virkelig at det har hjulpet mig at skrive herinde, med muligheden for at nogen kan læse hvad jeg foretager mig.
Så tak til 100 dages projektet, og tak for at jeg kan indtage noget andet og dermed sige ja, til et sundere liv i balance, og nej til et liv som sukker junkie.
Dag 5.
Åhhh jeg føler mig så stærk og i balance med mig selv.
Jeg har det rigtigt godt, jeg føler styrke og overskud.
Jeg klarer det godt med at drikke vand, drikker meget lige iøjeblikket og det gør altså bare at jeg har det godt. Og får en god dag. Jeg starter med at drikke næsten en hel flaske vand, det gør alstå også at jeg kommer på toilettet n æsten umiddelbart efter.
nå men det jeg har brug for at skrive ned idag er min mad dagbog, igen med frygt for at andre kan læse hvad jeg indtager og måske kan dømme mig udfra det. ( men nu ved jeg så godt at dem som dømmer, har noget de selv skal kigge ned i deres rygsæk, og så måske liiige pege de resten af de 3 fingerer hen mod sig selv) (Det du siger er du selv)
Så here goes:
Dag 1: (feb.1st 2010)
Morgen: 1/2 l. vand
400 ml. cacao proteinshake lavet på skum. mælk m. vanijle yogurt
Frokost: (ca. kl. 1230)
1 skål salat, bestående af Iceberg, 1 tomat, agurk, rød peber, 1 ds tun i vand, med vinagrette dressing.
Ml. måltid:
1 1/2 riskage
Aften:
Tun og pastagryde m. ærter (hmm min mand lavede aftensmad, og ville lave noget ameriskansk, ren kærlighed. Men stor nydelse)
aftens bummert:
4 stk Marabou chokolade stk’s. (kun 4!!!!)(STOR fremskridt) Hvorfor???
Day 2: Feb. 2nd.
Morgen:
400 ml. cacao protein shake med vanilije yoghurt.
Frokost:
1 skål salat med pasta,tun og hytteost.
Ml. måltid:
STORT glas cacao, 1 1/2 riskage, i håndfuld nøddemix, vindruer
Aften:
Tun og pastagryde fra igår.
Næste projekt:
At åbne op for mit sexliv igen, det har været ALLLLLLLLLT for længe…
Hej Evy,
Har lige læst din dejlige blog – uhh hvor jeg kender det med at frygte for at andre dømmer – men jeg bruger det samme billede som dig. 3 fingre mod personen selv, siger nok mest om dem – de kære skyggesider kan vi alle lære så meget af.
Og hvad angår de 4 stykker marabou chokolade – har du helt ret – kun 4 – det er jo hverken en halv eller hel pakke, som man til tider kan have tendens til
Vi fortsætter kampen for energien
Hej Evy,
Jeg synes din blog er utrolig spændende. Glæder mig til at følge dig på din vej. Hvor er det dejligt at du deler ud af dit liv og dine tanker
Kh
Hej Evy
Jeg syntes at det lyder rigtig spænende, og jeg glæder mig til at følge dig 
Har faktisk ikke fulgt med i din blog før nu……..Men efter at jeg på fb så et foredrag du skulle holde blev jeg lidt nysgerrig-Så nu har jeg lige været inde og læse din blog
Kærlig Hilsen Line
PS Jeg kan forresten genkende meget af det du skriver om, så håber jeg kan komme til et af dine foredrag på et tidspunkt
Dag ??? et eller andet.
Av jeg har været gået i stå.
har taget et dyk, HELT ned i kælderen.
Syg, møg hamrende syg. I over en uge nu.
Jeg renser ud, heldigvis ved jeg grunden for min sygdom.
Jeg lever med at sygdom er tankeskabt og altså noget jeg selv har skabt. Og ikke en virus eller “den årlige, åhhh nu er det influenzatid igen”
men efter mit foredrag i tirsdags (for en uge siden) (holdt foredrag om hvordan kroppen spejler dit sind, hvordan du bliver hvad du tænker!) Samme aften, ondt i halsen, næsten morgen snottet og har nu været helt down.
Jeg har glemt at beskytte mig inden jeg gik ind til foredraget, glemt at beskytte mig mod udfra kommende dårlige energi, som meget hurtigt trænger sig ind i min “gitterfri krop”.
Så kan jeg lære det. På den hårde måde.
Jeg har været ydmyg nok til selv at bukke under for sygdommen, så jeg kan tag ved lære. Og kan blive en bedre fordragsholder. Der selv kan begå fejl.
Havde ellers bestilt kæreste weekend, james og jeg denne weekend. Puha det har været 4 måneder uden sex. Hold da op, det har været længe. Der har været tonsvis af ting, børn i sengen(!!!!, yearrrr I know!!) tidligt op imorgen, ingen fast indkørt routine endnu, selvudvikling for os begge mm, og så har tiden bare ikke lige været til det.
(Og hold kæft hvor var det godt!!!Smiler)
Nå men på trods af det, tog vi afsted til Jylland til Bælum (Elisabethhuset, velvære og forkælseshus) og hold da op hvor blev vi forkælet. På trods af at vores flybilletter først var til en måned efter. så der stod vi der i lufthavnen. Fik dem dog byttet og kom afsted. Jweg var kæmpe syg. Men vi fik mad, laved elidt sjov video og havde den største griner vi længe har haft. aftenen blev dog værre og værrer og mit hoved var tilsidst ved at eksploderer, så jeg måtte tilsidst v. 22-tiden grædende gå i seng.
Og det må jeg altså også nu. Jeg er træt, har haft en skøn dag, meeen der sidder altså stadig lidt sygdom tilbage i kroppen. Kl. er 00:25.
Skal til frisøren imorgen, og ser om ikk jeg kan komme til at skrive færdig her også.
Go nat for nu…………..
Kære Evy.
Hvor er det dejligt at “se” dig her igen. Ja, til tider har vi brug for nogle kærlige skub til at komme videre.
Det var en fornøjelse at have jer her i Jylland og jeg er glad for, at I har følt jer godt modtaget og forkælet. Så er min mission fuldført.
Og hvor er det vigtigt når vi arbejder med andre mennesker, at huske os selv, så vi ikke væltes omkuld af de energier vi nemt kan blive viklet ind i udefra.
Kærligst Lone H.