Intro til Birgitte
Mit liv er præget af noget, der har så sødt et navn som Candida Albicans,
Candida Albicans er ALT andet end sød og er årsag til mange lidelser, men for mit vedkommende årsag til, at jeg;
-har koncentrationsproblemer
-har svære udsving i mit blodsukker, så jeg kan blive så træt, så træt… selvom jeg har sovet 8-10 timer
-manisk smører mig med creme i mine rødligt svampede, skællende øjenbryn og ditto næse
-har en masse kløende små sår på venstre læg, på maven og ved barmen.
-bruger Neccin-shampoo mod hovedbundsproblemer for at komme de store, svampede plamager, i hovedbunden, til livs.
Jeg stoppede så nogenlunde med indtagelse af slik, cola og hvidt mel i november 2009 nogle af de fødevarer som svampen Candida Albicans ELSKER.
NU er næste skridt for mig, at jeg bruger de næste 100 dage, til ved hjælp af en skrap diæt, at sige farvel til overproduktionen af Candida-svampen så den ikke længere kontrollerer mig.
Det kræver en hulens masse energi og overskud, at jeg mentalt bygger mig op, til at kunne holde fokus på fødeindtag, i stedet for madmæssigt at køre på ‘auto-pilot’.
Mad er kommunikation!
Dét er ét af de mantra’er jeg kører af, når Candida Svampen kræver sin ret til alle de ting “‘den” elsker.
Jeg har siden marts 2009 dyrket motion, på det tidspunkt vejede jeg små 30 kg for meget
Efter et lille års tid med løb, spinning, morgengymnastik og meditation (spinning koblet på i oktober, morgengymnastik og meditation i januar 2010) har jeg tabt 10 kg…
Jeg regner med at en positiv sideeffektt af min afsked med Candidaen, vil være yderligere vægttab, jeg har i den forbindelse oprettet en profil på www.madlog.dk for at skabe overblik over mit kostindtag…
Det er en stor ære at få lov til at være i blandt en masse skønne PowerPrinsesser og jeg vil glæde mig til at følge Jer.
Kærlig hilsen
Birgitte
Dagen i dag har stået i bevægelsens tegn… ja, ikke at jeg har faaet motioneret, men min yngste datter og jeg har bevæget os fra vores lille rede i Vesterhavsbyen, Klitmøller, til 2000 Frederiksberg.
Dag 1 skulle egentlig have været i går, men eftersom jeg dér konstant var chokolade-sulten (meget i mod min krops generelle signaler pt) valgte jeg at lytte til min krop og spiste mørk chokolade.
Forklaringen kom så sent i går aftes, jeg har fået menstruation… et øjeblik frygtede jeg, at mine planer om en Candida udrensningskur ville blive fuldstaendigt oedelagt…. (ja jeg kan kun beklage at skriften nu bliver som sad jeg i det store udland, men jeg sidder i moerket ved siden af min 3 aarige datter og skriver dette 1. blogindlaeg og min pc’er opfoerer sig lige nu paent maerkeligt…
Jeg er ved godt mod og har spist noget himmelsk mad, tilberedt af min mor.
Det forholder sig nemlig saaledes at min soester har inviteret min mor, min datter og mig til en pigekomsammen… vi 3 hygger med min niece samtidig med, at min soester arbejder paa hoejtryk, paa at faa alt koert i stilling til aabningen, af en kaempe kunstmesse fredag d. 26. februar.
Er soester ikke alt for traet, faar jeg garanteret muligheden for en god snak senere i aften.
Status for mig i dag er, at jeg har FoedevareFokus, er super tilpas, selvom at jeg foeler mig oppustet og generet af at have voldsom menstruation, maaske det kommer til at aendre sig naar Candidaen svinder en til mere acceptabel stoerrelse???
Hej Birgitte,
Dejligt med endnu en sej kvinde der er så modig at dele 100 dage på godt og ondt med alle os andre.
og velkommen her på bloggen
Jeg ønsker dig al held og lykke på rejsen og glæder mig til at følge dig.
Med ønske om en dejlig dag,
Ida F
Sneen daler blidt ned i København… i Klitmøller er der faldet 20 cm sne…
Jeg spekulerer på om vi mon kan komme på vores fly hjem i morgen aften..
Dagene her i Kbh. er fløjet afsted, i dag var vi i Frederiksberg centret, hurtigt smut, de 2 kusiner fik ens natdragter
Hej Birgitte
velkommen til glæder mig til at følge med
Kærlig hilsen
Katrine
Det er lidt svært for mig, at samle tankerne herovre (på Frederiksberg)…
Der er hele tiden mennesker omkring mig…
Gadelygterne oplyser vores soveværelse, bilerne drøner afsted ude på gaden, ja, for at jeg kan få noget fornuftig selvransagelse ud af de næste 100 dage, er det nu godt nok, at besøget, hos min elskede søster, slutter i morgen.
Så kan jeg tage dén inspiration, som jeg har fået herovre, med mig hjem og omdanne til praksis.
Klokken er mange og min datter, der vist også er lidt kulret af dette københavnske inferno, sover stadigvæk ikke, men tusser rundt og smører sig ind i “Dalens Olie”… Så dybt godnat hérfra….
Jeg har lige skrevet en lille opfølger på tidligere tekst i dag… hvor blev den af?
Summasumarum; glæder mig til at komme hjem til Klitmøller og få samlet tankerne… jeg er blevet noget af en ‘hjemme-fødning’ og har svært ved alt det trafikale liv på alle tider af døgnet…
Hmmm.. nå, det var vist fordi jeg ikke fik skrevet navn i den første besked… dybt godnat herfra..
Så er jeg OMSIDER kommet hjem til Klitmøller…
) )
Omsider fordi det tog mig 8 timer at komme fra Frederiksberg til Klitmøller via Kastrup lufthavn. Hvorfor denne lange vente- tid har jeg selv en god forklaring på..
Flyet var 2 1/2 time forsinket.
Da vi kom ombord på flyet ventede vi yderligere 40 min. fordi traktoren der skulle trække os ud på startbanen var gået i stykker.
Min bil som holdt på P-pladsen i Aalborg var gået død for strøm.
Heldigvis var der 2 hjælpende engle-mænd der hjalp med at grave bilen fri fra sne og starte batteriet og vejene var egentlig ret fornuftige, jeg kunne køre med 70-80 km/t.
Da jeg var 30 km fra Klitmøller føg det så meget med sne, at der lå meter høje driver i min side af vejbanen, jeg måtte køre med 10 km/t (ikke det jeg havde allermest lyst til efter at have været så længe undervejs og nu var kommet så tæt på HJEM)
Til tider var jeg ved at opgive, for jeg kunne ikke se NOGETSOMHELST fremfor mig.
(Stopper min beretning midlertidigt, min mand vil have mig med til Købmanden i snestorm….romantisk ikke
Nu er jeg tilbage efter en tur til Købmanden…
Hjemturen var en udfordrende oplevelse, min mand gik forrest, sne og blæst brølede mig ind i ansigtet, så jeg fik samme fornemmelse som i går aftes hvor jeg ikke kunne andet end forholde mig til nuet…
Det er nuet, der for mig er vigtig!
MEN tanker om fremtiden presser sig rigtig meget på, hvad skal jeg arbejde med?
Skal jeg videreuddanne mig? Hvad? Hvornår? HVAD?
Mentalt er jeg klar over, at jeg ikke kan forcere tingene, at livet byder mig de ting jeg har behov for når tiden er inde… og så alligevel ikke..
I øjeblikket arbejder jeg som skolelærer i et barselsvikariat, men jeg vil noget mere!
Den timelange tur hjem, ventetid, ventetid, ventetid – er et meget godt billede på mit liv hér og nu… så jeg må bare holde fokus og bygge migselv op som jeg allerede, gør ved at spise sundt, Candidafrit, dyrke motion og få mediteret. Mediteret har jeg ikke fået gjort de seneste uger, jeg tror det er hovedårsagen til at jeg forsøger at forcere min karriere igennem.. fordi jeg ikke – dagligt – får tømt hovedet ved hjælp af meditationen.
De sidste 11 år har jeg brugt på, at få ryddet op i mit liv, på det følesesmæssige plan, mit liv har i store linjer mindet rigtigt meget om Lone PP’s (jeg slugte hendes bog mens jeg var på Frederiksberg) jeg har kæmpet med følelsen af,
-ikke at passe ind,
-stor utilfredshed med min krop,
-en generel usikkerhed,
-jeg har ikke turde vise verdenen hvem JEG er,
-jeg har ikke følt at jeg var værd at elske,
-har ikke turde sætte grænser overfor andre mennesker
Der er helt sikkert en hel del mere jeg ikke har turde, men mit liv har jeg levet og ganske langsomt erfaret, at det ikke er meningen at jeg skal være perfekt!
Det er ok at fejle!
Gennem fejl lærer jeg og kommer stærkere ud på den anden side…
Kære Birgitte
Alt starter med en erkendelse og den har du nu, så er det næste skridt at starte med at øve dig, et lille skridt hver dag, og du vil hurtigt gøre fremskridt, for verden skal selvfølgelig se hvilken fantastisk kvinde du er
Knus
Katrine
Så ligger jeg her (som jeg har redt…
) ved siden af min skønne mand og med en anderledes ro indvendig – helt uden meditiation og nej det er ikke fordi vi lige har elsket…
Men fordi at jeg har pejlet mig ind på, i hvilken retning, jeg vil gå…
Nu er det et spørgsmål om at lade idéen synke ned i underbevidstheden, som et frø der bliver sået, spirer og blomstrer op…..ja, ja right!
Som om at jeg har tålmodighed til det… Jeg vil starte på Life-coach-uddannelsen hos Ole Vadum Dahl, skal bare lige have fundet ud af det økonomiske aspekt… og så det faktum at jeg faktisk er forhåndsbooket på de planlagte seminar-dage i foråret…. dét må jeg lige sove lidt på… for der er jo ikke – pt – så meget der taler for at jeg skal påbegynde dén uddannelse om 6 uger…
Dybt godnat herfra
Jeg har valgt at slå ‘ro i trussen’ - det er ikke realistisk, at jeg påbegynder en ny uddannelse indenfor de næste 2 mdr. men nu véd jeg hvad jeg vil og så kan jeg planlægge derefter, så satser jeg på at jeg har overskud på alle planer til efteråret hvor jeg så kan starte op…
I disse dage har jeg rigtigt meget at se til…
Faktisk er jeg liiige på nippet til at blive stresset….
Jeg har lavet en klassiker… drønede til København selvom jeg havde en hel del at se til herhjemme, men det tænkte jeg selvfølgelig ikke over i dét øjeblik beslutningen blev taget, jeg tænkte bare at NU skulle min yngste datter og jeg have én på opleveren og hér sidder jeg så…. småstresset, med mikro-spejdermøde i eftermiddag/aften, arbejdsdag i morgen efterfulgt af lærermøde og bestyrelsesmøde, torsdag arbejdsdag og så umiddelbart derefter skal jeg afsted til København (igen) med min mand og vores 2 gode venner…
Pyyyyhhha….. at jeg så har en masse praktiske ting at se til, for at kunne tage afsted til Kbh. med sindsro, gør mig stresset….
Jeg må have lavet en liste!
Simpelthen og nu vil jeg stresse videre ud i det virkelige liv
Lige nu sidder jeg i bilen på vej til København.
Med mig har jeg, min mand og vores 2 gode venner Sanne og Tommy.
Vi skal på tur i det københavnske blandt andet for at besøge min søsters Copenhagen Art Fair 2010.
Min anti-canidida-kur er mildt sagt gået dårligt i denne uge…
Jeg bliver helt overtroisk og tænker at det kan være fordi at jeg har sat mig det mål at komme min svamp til livs…. At så går min psyke og krop kontra….
Det er ihvertfald noget værre møg… men sådan er det så i denne uge og så starter jeg op igen på mandag….
Jeg har været ret stresset de seneste dage, oveni nogle travle dage, har jeg yderligere stresset migselv med at finde et fast lærer-job, som om at jeg bare SKAL have kontrol over et eller andet i mit liv, i stedet for at have tiltro at dét der er bedst for mig vil ske…. øv!
NÅ…. Nu fyrer Søren op for ACIDC´s “Thunder” så det er lidt svært at koncentrere mig mere…..
Hej Birgitte.
Velkommen her. Glæder mig til at følge dig:-)
Og som du selv er inde omkring, så er jeg sikker på at tingene sker når de skal ske for dig. Når du har energi til at tage dig af dem:-)
Kh. Lone H.
Jeg er på vej hjem fra København nu, hjem til en syg lille datter som, heldigvis. sammen med sin storesøster har været i de bedste hænder hos deres fantastiske, omsorgsfulde barnepige Signe (og kæresten Mikkel).
Min tarmsystem er gået helt i stå, endnu en gang bliver jeg bekræftet i hvor meget min krop har brug for grøntsager, fibre og magre proteinet.
De seneste dage har jeg hældt stivelsesholdige og sukkerholdige fødevarer indenbords, det var bare nemmere for mig ikke at skulle stresse over fødeindtag (også).
Men som jeg skrev forleden jeg er klar til at gå kontra og få mit energi-niveau hævet ved at spise en regnbue af vegetarisk energi samt slukke for sukker-indtag og alle de andre ting som jeg har set stort på, at jeg ikke skal spise….
Det har været nogle rigtig hyggelige dage, vi var i går, rundt på min søsters kunstmesse, hold da fast der er meget kunst samlet på ét sted…
Havde en hyggelig aften på Gråbrødre Torv, damn det er altså smart med Metroen…
Da jeg boede i KBH. var den under opførelse, men jeg dybt fascineret over, hvordan den forbinder bydele som man med bus hidtil har skulle skifte på Rådhuspladsen eller Hovedbanen for at komme til
Jeg har bestilt nogle bøger af Ole Vadum Dahl, dem glæder jeg mig til at skulle læse. Jeg er lidt af en ‘læse-hest’ og har tænkt mig at lave selvstudie det næste år.
De sidste mange år er gået med selvudvikling, derfor føler jeg mig parat til at hjælpe andre mennesker videre i deres liv, til at få brudt uhensigtmæssige mønstre, en anden vinkel på nogle problematikker osv… allerede nu går det meget godt ved hjælp af samtale, men jeg mangler nogle deciderede værktøjer, så det bliver godt at få dem…
Mit job på Friskolen er jeg ret glad for, skønne unger og søde kollegaer, jeg håber at tingene løser sig således at jeg kan blive eller også får jeg bare en stilling der er bedre.
Birgitte, Birgitte, Birgitte….
Det er vist det eneste jeg kan sige til migselv…
Jeg læste på en hjemmeside vedr. alkohol-afvænning;
Når du prøver på at kontrollere det, du ikke har magt over, mister du kontrollen over det, du har magt over.
Ikke at jeg har et alkohol-forbrug, men med en, nu afdød, søster der var heroin-misbruger så har vi nogle uhensigtsmæssige mønstre i vores familie.
Det jeg i en lang periode har haft magt over, er min træning, sundt fødeindtag, at familien generelt har kørt på skinner….
Nu er jeg bevidst om, hvad jeg vil, men det kræver at der er ro på job-fronten, at jeg får noget fast arbejde, så det ikke hele tiden er et stress-moment at jeg kun har længerevarende vikariater og hvad så derefter…
Jeg har oplevet noget ret fantastisk…. at jeg tænker på en specifik stilling og i løbet af et døgns tid er den blevet slået op på Jobnet… 2 gange på en uge… det kan jo ikke være tilfældigt… Hvis jeg dog bare kunne slippe kontrollen over og slappe af i stedet for at forsøge at FORCERE tingene igennem…
Ønsket om en fast stilling gør mig noget splittet, fordi jeg er så glad for at være dér hvor jeg er lige nu…. på Friskolen… men det er ikke ret realistisk at jeg kan blive, i kraft af at det er spare-tider og at alle sidder godt på deres ‘poster’ deroppe…
Ja… det er vist ret rodet alt dette her… men samtidig kan jeg også se mening i det hele.
At jeg mister kontrollen over det jeg har haft kontrol over hidtil (motion, mad, struktur) når jeg forsøger at kontrollere det jeg IKKE kan kontrollere…
Jeg har oplevet
jeg prøver at kontrollere er
Vær blid ved digselv, at jeg behandler migselv nænsomt….
Det har været en meget lidt nænsom måde, jeg i de seneste uger har behandlet migselv på. Så for ikke at komme yderligere ud af kost-kurs, har jeg besluttet at droppe Candida-kuren, fokusere på at spise ‘rene råvarer’ (igen) få nogle gode olier fortsætte mine motionsvaner og være blid ved migselv…
Jeg er under et stort psykisk pres pt på grund af manglende fast job… Ja, jeg kan have tillid og alt skal nok ende godt ud, men jeg kører altså et kontrol-tema indvendig -samtidig med hav tilid!-stemmen – der siger; fix det, handl dig ud af denne sump af uvished, så jeg vil være blid ved migselv…
Udgangspunktet for at deltage i dette projekt var at nedbryde Candida’en i min krop, siden projektet startede er det gået af H til for mig…med sunde kostvaner… så jeg erkender nu, at små skridt er vejen frem for mig… jeg kan ikke bare tage ‘en kold tyrker’ ikke med alle de bolde jeg har i luften til daglig…
Små skridt gik faktisk også ret godt!
Min sukkertrang var på et minimum, jeg var sprængfyldt med energi, glæde og livslyst på alle planer.
Jeg er taknemmelig for at få muligheden for at deltage i dette Top100-blog-projekt, fordi jeg bevidstgør migselv om nogle af de mekanismer der går i gang i mig, når jeg presser migselv ud i eksteme situationer. For 1. gang ser jeg ikke min beslutning om at indstille Candida-kuren som et nederlag, jeg anerkender migselv for at ‘være blid ved migselv’ – aaaahhh!
Med disse ord, ovenpå en skøn Spinning-time, vil jeg meditere inden jeg drager til Drømmeland <3
Forleden fik jeg en stak bøger hjem af Ole Vadum Dahl.
Ole Vadum Dahls beskrivelse af hans coach-uddannelse gik lige i hjertet på mig, så derfor har jeg kastet mig over hans nyeste bog; Coaching og kunsten at leve…
Jeg sidder i min seng, med min pc’er, OVD’s bog, en ‘Kina-bog’ og klar til at besvare nogle spørgsmål som OVD stiller i sin Coaching-bog, men jeg har ingen kuglepen… nu slår det mig at jeg selvfølgelig skal skrive mine svar hér i bloggen, fordi det er top-aktuelt i forhold til min situation hér og nu…
Så jeg går i gang nu:
Øvelse: Hvad tror du om digselv? (s.77)
Sådan bliver du bevidst om nogen af dine selvbegrænsende overbevisninger
1. Skriv en liste over dine mest inderlige ønsker og drømme for dit liv, formuler hvert ønske som en kort sætning, som f.eks.:
“Jeg ville ønske at…”
“Jeg kunne virkelig godt tænke mig at…”
“Jeg ville elske at kunne…”
Jeg ville ønske at kunne arbejde som terapeut
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at skrive en masse bøger
Jeg ville ønske at var sund og superfit nu
Jeg ville elske at have økonomisk uafhængighed
Jeg ville ønske at jeg integrerede dans mere i min hverdag
Jeg ville elske at kunne grine helt nede fra tæerne
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at rejse jorden rundt
(puuha… jeg har hele 3 ting endnu jeg skal vælge…)
Jeg ville elske at kunne dyrke en frodig have
Jeg ville elske at have mere struktur på praktiske gøremål
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vores hus var færdig-renoveret
Læs nu hvert ønske højt for digselv og afslut sætningen med men…
Jeg ville ønske at kunne arbejde som terapeut men har nok behov for videre-uddannelse
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at skrive en masse bøger men har nok behov for videre-uddannelse
Jeg ville ønske at var sund og superfit nu – men kan ikke overkomme en total forvandling af kost-indtag nu
Jeg ville elske at have økonomisk uafhængighed – men ikke noget men – jeg ville elske at have økonomisk uafhængighed punktum
Jeg ville ønske at jeg integrerede dans mere i min hverdag – men dagene flyver afsted og jeg glemmer det
Jeg ville elske at kunne grine helt nede fra tæerne – men jeg har en klump af stress i maven der blokerer for det
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at rejse jorden rundt – men vi har ikke råd og jeg reelt heller ikke overskue det her og nu
(puuha… jeg har hele 3 ting endnu jeg skal vælge…)
Jeg ville elske at kunne dyrke en frodig have – men vi bor et sted hvor salt havluft svider alt væk
Jeg ville elske at have mere struktur på praktiske gøremål – men det kræver meget energi og overskud af mig at skulle overskue sådanne ting
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vores hus var færdig-renoveret – men vi har ikke råd til at sætte håndværkere til det og Søren magter ikke at gøre det hurtigere end han gør nu
ØVELSE
1. Tag nu igen en af dine selvbegrænsende overbevisninger som du har skrevet ned på din liste.
2. Undersøg den selvbegrænsende overbevisning ved at spørge digselv:
På en skala fra 1 til 10 hvor meget tror jeg på dette her?
3. Vær opmærksom på, hvad du mærker i din krop, når du stiller dig selv dette spørgsmål. Dvæl lidt ved kropsfornemmelsen og læg mærke til hvad der sker med overbevisningen, når du på denne måde evaluerer dens styrke.
Jeg ville ønske at kunne arbejde som terapeut men har nok behov for videre-uddannelse
2-3 stykker kun… jeg ved at jeg er en hammer-dygtig-terapeut, fordi jeg allerede nu har så stor en livserfaring, alle disse år med smerte, skam og grænsesoverskridelser HAR virkelig været godt for noget, for det har gjort mig til dén jeg ér, at være en god terapeut tror jeg ikke man kan læse sig til at blive, men jeg frygter at hvis jeg søger en stilling som behandler/terapeut, så vil jeg blive valgt fra fordi jeg ikke – på nuværende tidspunkt har noget terapeutisk videreuddannelse.
ØVELSE
Tag en af de overbevisninger du allerede har brugt til de foregående øvelser og reflekter over følgende spørgsmål:
* Hvilke konsekvenser har den overbevisning for mig og for andre?
* Hvad gør du ved digselv når du tænker sådan?
* Hvordan ødelægger du dine egne muligheder med den overbevisning?
* Hvordan sårer du digselv med den overbevisning?
* Hvilke konsekvenser har det for dit forhold til andre mennesker at du fastholder en sådan opfattelse?
* Hvad betyder det for den måde, du behandler dem på eller opfører dig på overfor dem ?
ØVELSE
Tag en af de overbevisninger du allerede har brugt til de foregående øvelser og reflekter over følgende spørgsmål:
* Hvilke konsekvenser har den overbevisning for mig og for andre?
Overbevisningen har den konsekvens for mig at jeg ikke tør tro på at jeg reelt vil kunne få en stilling som behandler. For andres vedkommende betyder det at de ikke får mulighed for at se mig ‘i aktion’, at jeg står ved mine drømme og ønsker
* Hvad gør du ved digselv når du tænker sådan?
Jeg yder ikke migselv retfærdighed, ringeagter migselv
* Hvordan ødelægger du dine egne muligheder med den overbevisning?
Ved ikke at turde tro på at jeg er ‘god nok’ til at kunne betræde en stilling som behandler hér og nu, blokerer jeg for at muligheden for at få en sådan stilling
* Hvordan sårer du digselv med den overbevisning?
Jeg fortæller migselv at de folk som læser min ansøgning vil grine af mig, håne mig for at tro at jeg kan betræde en sådan stilling, når jeg på papiret ikke har den fornødne terapeutiske efteruddannelse
* Hvilke konsekvenser har det for dit forhold til andre mennesker at du fastholder en sådan opfattelse?
Jeg mistror andre mennesker en manglende tiltro til mine kundskaber generelt
* Hvad betyder det for den måde, du behandler dem på eller opfører dig på overfor dem ?
Jeg bliver meget usikker og prøvende i min omgang med andre mennesker, forsøger at sige og agere meget klogt for at understrege at jeg er god nok
Tag en af de overbevisninger du allerede har brugt til de foregående øvelser og reflekter over følgende spørgsmål:
Hvorfor fastholde den overbevisning?
Overbevisningen giver mig en tryghed, fordi jeg altid har kæmpet med følelsen af ikke at være god nok, ikke være dygtig nok, klog nok, ikke være flittig nok
Kan du komme op med bare én god og livsbekræftende grund til at blive ved med at tænke sådan? Nej! Det er meget destruktivt
Hvorfor ikke give slip på den overbevisning nu? Uha… det er angstprovokerende, det betyder jo at jeg skal turde stå frem i lyset, stå ved migselv og sige jeg er kompetent!
Kan du give mig bare én god og harmonisk grund til ikke at lægge den opfattelse bag dig? Nej det kan jeg ikke og jeg erkender nu at jeg vil være FANTASTISK til det arbejde
2. sidste del af øvelsen…
Tag en af de overbevisninger du allerede har brugt til de foregående øvelser og reflekter over følgende spørgsmål:
Hvorfor fastholde den overbevisning?
Overbevisningen giver mig en tryghed, fordi jeg altid har kæmpet med følelsen af ikke at være god nok, ikke være dygtig nok, klog nok, ikke være flittig nok
Kan du komme op med bare én god og livsbekræftende grund til at blive ved med at tænke sådan? Nej! Det er meget destruktivt
Hvorfor ikke give slip på den overbevisning nu? Uha… det er angstprovokerende, det betyder jo at jeg skal turde stå frem i lyset, stå ved migselv og sige jeg er kompetent!
Kan du give mig bare én god og harmonisk grund til ikke at lægge den opfattelse bag dig? Nej det kan jeg ikke og jeg erkender nu at jeg vil være FANTASTISK til det arbejde
Magisk, magisk…
Denne morgen startede jeg med at danse i 45 min og lave mave-arm-ryg-øvelser efterfølgende, mon det er starten på enden for min manglende tid til at danse-begrænsende tankegang???
Dag 20 – hvor vildt så er der kun gået 1/5 del… tænk på alt det fantastiske der kan nå at ske mig
for manden er så vis at jeg ikke kan rumme alt for mange af hans kloge ord før min hjerne slår over på læse-standby…
Dagen i dag er gået ‘slaw i slaw’…
Jeg har oprettet en kalender på Google, den fungerer blandt andet på dén måde at jeg kan tidsindstille dén til at sende mig en sms x-antal minutter inden jeg skal noget…
For eksempel vil jeg gerne gøre det til en positiv vane at øve læsning med min datter Emilia – hver dag – men hidtil har både hun og jeg haft rigtig mange gode undskyldninger for hvorfor pågældende dag ikke lige var den rigtige dag…
Nu får jeg en sms dagligt og et mere vanedannende incitament til at få læst med hende..
Jeg skulle have været til Spinning i dag, men instruktøren dukkede aldrig op.
Istedet løb jeg en tur, det er rigtig ærgeligt at min løbe-form er så ringe pt… men 2 1/2 måned med store bunker af sne og isglatte veje har i dén grad afholdt mig fra at løbe, hellere vente til farbare veje end risikere at falde og jeg så slet IKKE kan komme ud og løbe i månedsvis…
Til aften lå jeg og puttede med mine 2 kærlige piger, vi så Garfield som “godnat -historie”. Søren er i fuld sving med at sætte fliser op på gæste-toilettet… 10 timers arbejde på havnen og så hjem og renovere hus…. det er grove løjer… jeg er dog dybt taknemmelig for hans store arbejde!
Nu vil jeg putte mig med Johannes Møllehaves “Det ender godt” – den luller mig så dejligt i søvn
Kære Birgitte.
Tak for dit svar til mog. Af en eller anden grung har jeg ikke set den før nu. Hvor er det dejligt at være med her, hvor jeg hele tiden bliver inspireret og også er med til at inspirerer. Det er skønt med et forum med en flok gæve kvinder som er her;o)
Jeg har læst din blog siden du startede. Jeg har selv været inde og kigge på Ole Vadum Dahls udd. men valgettil sidst Bjødstrup (Instituttet for Gestaltterapi) som jeg lige er startet på. Pøj pøj med udd. og din selvudvikling.
Kh. Lone
Fandt ud af noget essensielt til aften…
Når jeg kommer hjem fra arbejde skænker jeg ikke arbejdet en tanke, ejheller mine elever… det har ikke altid været sådan… men jeg tror at det skyldes at jeg nu har fået jordforbindelse og derfor har lettere ved at være tilstede i nuet, for når jeg er på arbejde tænker jeg såmænd heller ikke på dét derhjemme….tankevækkende..
I går aftes sendte jeg ansøgning afsted til et afvænnings-opholdsted for alkoholmisbrugere.
)
Jeg er virkelig spændt på om jeg kommer i betragtning… min kære mor har lagt en hel del kræfter i at finpudse min ansøgning og jeg synes selv at den er så god at jeg ikke kan gøre det bedre…
Det er dog også noget der skal modnes, en god ansøgning… små 10 dage har det taget fra tanke til resultat…
Jeg ANER ikke hvem jeg er ‘oppe i mod’ – men får jeg ikke stillingen, så er der endnu en stilling som alkoholbehandler jeg kan søge og får jeg mod forventning ikke dén, er jeg også helt rolig omkring det. For nu ved jeg hvad vil og det er jo ikke så ringe
I dag har jeg også taget en meget afgørende beslutning på vegne af min yngste datter, men det er jeg for træt til at skrive om nu.. derfor vil jeg sige dybt godnat fra byen med en himmel så blå og stjerner på…
Puuuuha!
De seneste dage har ikke været særligt sjove…
Torsdag-fredag tog jeg beslutningen om at flytte vores datter til en anden daginstitution, nemlig en naturbørnehave (ja det var udelukkende mig der tog beslutningen og min mand stod på sidelinjen og fik ikke mulighed for at ytre sig, før alt var bestemt af mig… men han er nu alligevel enig..) Dét gør folk selvfølgelig dagligt hvis ikke de er tilfredse med den nuværende institution, men for vores vedkommende i dén lille by vi bor i, så lægger der også et massivt pres på forældre om at være solidariske med det lille landsbysamfund… men det valgte jeg at s…. på… og det føles rigtig godt!
Weekenden gik med en masse praktiske gøremål, bl.a såede Marina og jeg frø – en hel del krydderurter.
Vi var også omkring svigerfamilien hvor jeg fik en væmmelig overhaling af min svigerinde i hele familiens påhør… Tillige fik jeg om aftenen samme omgang i en mail af en “med-spejder-leder”.
I mine øjne har de 2 RET meget tilfælles…
De ønsker ikke at tage ansvar for deres liv og klandrer istedet andre for ikke at gøre nok for dem… De lider af alverdens hovedpiner og andet der konstant får dem til at melde afbud til de ting de har meldt sig til eller sågar inviteret til.
Hvad kan man stille op overfor én der konstant kører offer-rollen? Ikke andet end et skuldertræk… for de kan ikke ændres hvis ikke de selv ønsker deres liv anderledes…
At begge personer så skælder mig ud for ikke at ville dem nok…. dét er energidrænende…. for dét kan denne type virkelig finde ud af… men jeg vil ikke forholde mig til deres kritik, for jeg synes ikke den er berettiget. Men en offentlig revselse skulle jeg dog lige have rystet af mig…
Jeg synes det er pudsigt at begge henvendte sig med deres beklagelser på samme dag… måske jeg lige skulle ‘prøves af’ i forhold til mine gamle reaktionsmønstre??
Ikke helt utænkeligt… for tidligere ville jeg lade en masse skyld og skam fylde mig op og jeg ville please, please, please… men nu…. har jeg kun et hrmpf! til overs…
I dag var sidste ansøgningsfrist for stilingen som alkoholbehandler, nu er der kun at vente på at jeg bliver kontaktet….
Trætheden overmander mig endnu en gang…
Goodnight sweetheart goodniiiiiiight <3
De sidste dage er gået med Mikro-spejdermøde, lærerrådsmøde og til aften har jeg været ude sammen med 20-30 elever + forældre og pakke havregryn fra én slags palle til en anden… 2 1/2 times arbejde giver et godt tilskud til vores forestående studietur til Tjekkiet…
)
Det er vildt at vi allerede har Påskeferie på næste fredag, men jeg skal ærligt indrømme at jeg trænger BIG TIME til ferie… jeg synes ikke at jeg har fået koblet ordentligt af… mest af alt fordi jeg har plaget migselv med jobsituation og skrevet lidt for mange aftaler i kalenderen…
Den seneste uge er jeg (& pigerne) kommer ud af døren om morgen i rigtig god tid… det er altså skønt! Jeg er HELE mit liv enten kommet for sent eller har været ved at komme for sent… Nok en ting jeg har kopieret fra min kære mor…. det var altid ENORMT stressende om morgenen i mit barndomshjem… eller hvis hun selv skulle ud af døren og ikke kunne finde sine nøgler (det kunne hun faktisk aldrig) så pilede min bror og jeg rundt i huset… på et tidspunkt fik hun sådan en nøglering, hvor hvis man fløjtede, så gav den en lyd fra sig… så fuldstændig unødvendigt hvis bare vi havde haft et lille nøglebræt hvorpå familiens nøgler kunne hænge… men hvad var det Einstein sagde; løsningen til problemet kan ikke opstå i den samme hjerne som problemet er opstået i…
Jeg funderer i øjeblikket meget over at vi alle er ‘i familie’… at skader du din næste så skader du digselv… hvad enten vi vil det eller ej så hænger vi sammen hele kloden rundt… gid flere mennesker ville fundere over dette…
Ja det ér ærgeligt men nu er jeg endnu en gang nået dertil hvor jeg simpelthen er blevet for træt til at skrive mere… så godnat Málaga, godnat København, jeg lukker mine øjne i Klitmøller
Kære Birgitte.
Hvor jeg dog kender det at være anderledes og at tage andre beslutninger end normen i et lille lokalsamfund. Føj hvor kan folk være små.
Godt gået at tro på dig selv og mærke hvad der er bedst for dit barn.
Kh. Lone H.
Jeg har ikke hørt noget fra stillingen som alkoholbehandler – tror ikke længere på at jeg kommer i betragtning.
Det er nogle lidt blandede følelser jeg sidder med.
Lettelse fordi jeg ikke skal i gang med en masse nyt..
Skuffelse fordi stedet jeg søgte ved, for mig indeholder en del ‘kendte’ personer, deriblandt min tidligere terapeut som jeg afsluttede et 2 årigt terapi-forløb ved i 2006. Allerede den gang oplevede jeg at når min terapi-session var overstået, så vendte hun nogle af hendes problematikker med mig… så der sidder en lille ked af det-hed og gnaver over at jeg dét til trods, ikke er ‘god nok’….. i samme øjeblik som jeg skriver dette, sander jeg at denne lave selvværdsfølelse omkring manglende videreuddannelse, dén vil jeg altså for alvor sige FARVEL! til.
Jeg har hele mit liv ledt efter ‘tegn’ på det ene og andet …. Jeg er stadig meget varm på Ole Vadum Dahls ID-Lifecoach-uddannelse, manden taler i et sprog jeg kan forstå og han taler direkte til mit hjerte!
Så mon ikke at ‘livet’ guider mig i retning af Ole V.D’s uddannelse, ved (lige om lidt) at give mig en dejlig lærerstilling, hvor jeg så til næste forår kan påbegynde Life-coach-uddannelsen, samtidig med at jeg arbejder som lærer?
Det vil nemlig bekomme mig vel at kunne være lærer sideløbende med at jeg kører min karriere som terapeut op på ønsket niveau. Så bibeholder jeg kontakten til en masse skønne unger og lærer-kollegaer ikke mindst… Mine piger vil nyde godt af en mor der har ferier på samme tidspunkt som dem selv… hmmmm….ja…. kald mig bare kork-prop…
Jeg har ihvertfald besluttet at jeg ikke vil søge den anden stilling som misbrugskonsulent…. Lærerjobbet kan jeg, det er jeg eminent til. Den anden stilling som misbrugskonsulent tænder mig overhovedet ikke… så lur mig om ikke det mere handlede om hvorvidt jeg kunne få accept af tidligere terapeut og andet godtfolk, af at være god nok, forstandig nok som autodidakt terapeut…. om hvorvidt jeg TURDE bryde min begrænsede tankegang og i det hele taget søge stillingen… Dét har jeg gjort og i dén grad med rank ryg…
Der er en ekstra krølle på dette emne… Jeg tillod min eksmand at udskætte mig for grov psykisk terror… kom til terapeuten i håbet om at redde vores forhold da vi trods alt havde en datter på 23 mdr. sammen, eksmanden fortalte terapeuten at det var mig der sad med alle ligene i lasten, på grund af omsorgssvigtet barndom, en heroinmisbruger til søster, en far gad at se mig og meget mere… Terapeuten sagde jamen så starter vi da bare med dig Birgitte…
Det gik så godt, at jeg begyndte at sætte grænser for min eksmand og derpå fik ham til at indse at forholdet var dødt… for han ville ikke sådan give slip!! Men forholdet sluttede.
Jeg mødte min nuværende mand, eksmanden begravede sig i nyopstartet selvstændig virksomhed, havde 2 kærester plus det løse på 2 år og mødte så hans nuværende kæreste, som er pædagog uddannet og kommer fra en KERNE familie…..
Nu er jeg nået til dét punkt på aftenen hvor jeg er blevet rigtig træt.. måske mest af alt over denne beretning… for den er nu betydningsløs for mig i aften og for fremtiden…
F… det! Jeg elsker mit liv for det er perfekt fordi jeg i min inderste væsen er perfekt tillige er det absurd at jeg måler mine egne kundskaber med andre menneskers da vi har HELT forskellige forudsætninger for at være dér hvor vi er ligenu,
Så godnat Málaga, godnat København, jeg lukker mine øjne i Klitmøller
For lige at slutte ‘krøllen’ fra i går..
Først en rettelse; en far der ikke gad at se mig.
Min eksmand kørte videre i sammme ‘stil overfor hans nuværende kæreste, de endte med samtaler hos ‘min’ terapeut, men lige lidt hjalp det… hun har formået at gå fra ham 3 gange (1 gang om året..) men er nu hos ham igen.
Da hun gik fra ham 3 . gang involverede jeg mig ret kraftigt i hende, bl.a fordi hun har en datter som min ældste datter er stærkt knyttet til. De 2 små piger er efterhånden smaskforvirrede over disse månedlange brud, der så fører til en genforening…
Men ja, jeg fik indsigt i, at min eksmand faktisk er meget psykisk syg… at han har OCD i svær grad og lider ekstremt af angst men at han ikke ville tage medicin, fordi han har angst for at tage medicin og det har været en årsagerne til deres gentagne brud..
Da jeg var sammen med ham, bad jeg ham om også at tage timer ved terapeuten, han tog derop én gang og kom hjem og mig besked på at han havde brugt mange år på at få lagt ting i kasser og dem ville han ikke åbne for… Jeg skal ærligt indrømme at jeg aldrig har elsket ham, nærmere følt en moderlig omsorg for ham, jeg troede det var kærlighed, men det var bare et spørgsmål om at føle tryghed.. Da jeg fik sådan en melding tænkte jeg bare nu skal dette her forhold slutte… men det tog mig alligevel 6 mdr. at komme væk fra ham…
Jeg havde på dette tidspunk ingen anelse om at han led af alvorlige tvangstanker… fordi han var mester i at køre alt over på mig og jeg har hele mit liv været vant til at påtage mig skyld og skam, så det gjorde jeg selvfølgelig også her.
Nå, men som sagt så fik jeg denne indsigt ved hjælp af min eksmands kæreste, jeg fortalte hende om de ting han havde ‘kørt af’ overfor mig, hvilket var meget lig de ting hun oplevede med ham og så denne viden om at manden faktisk er psykisk syg, det var en enorm lettelse for mig, jeg følte mig befriet, fordi han i den grad har kunnet bekræfte mig i, hvor forkert jeg er som menneske, men nu hvor han ikke er rigtig rask, ja så er mit selvbillede gradvist blevet ændret…
Lige med et er jeg begyndt at sætte grænser overfor ham i forhold til kontakt og samvær med vores datter… Vores datter har ekstremt brug for struktur… men i disse år hvor han har haft pædagogkæresten der har jeg ikke turdet sige nej hvis de ville have hende til overnatning midt i ugen, jeg har bare føjet ham, til trods for at jeg vidste at min datter vil blive træt og frustreret over dette rykken frem og tilbage imellem os…
Men jeg sætter nu grænser og det virker! Min datter er i langt større harmoni, hun knytter sig til min mand i højere grad end før. Hendes far er ved at gå ud at sit gode skind over min grænsesætning og det er selvfølgelig opslidende, men i mit hjerte føles det rigtigt for vores familie.
Nå men tilbage til krøllen… denne pædagog-kæreste har jeg haft nogle rigtige gode samtaler med, hun er en dejlig pige, med let til latter, hun fik sidste forår arbejde på det afvænningssted hvor jeg nu har søgt arbejde, er blevet veninder med “min” terapeut. Efter jeg havde afsluttet min terapi havde terapeuten og jeg en del sms-korrespondance hvor vi vedligeholdt kontakten til hinanden.. Jeg ville gerne have set mere til hende, men hun havde så travlt, så travlt. Da pædagog-kæresten så blev tæt med hende, følte jeg mig igen forkert… at jeg med min fucked baggrund ikke var ‘sund’ nok i hovedet til at kunne have denne relation til min tidl. terapeut..
Imidlertid må jeg sige at nu hvor pædagog-kæresten er tilbage hos min eksmand for 4.gang og tilmed gravid med ham… så føler jeg mig ret sund oveni i hovedet… måske det ikke er særlig kønt at jeg pudser min glorie på den måde… men min livserfaring har pædagogkæresten ikke, hun kommer fra den trygge kernefamilie og får et ‘rush’ af ikke at vide hvad min eksmand nu finder på at byde hende…
Måske terapeuten faktisk kunne se at jeg ikke havde ‘behov’ for hende, men at der hos ‘pædagog-kæresten’ var et stort behov for hjælp?
Jeg valgte altså at søge en stilling samme sted som pædagogkæresten fordi jeg ville være grænsenedbrydende overfor migselv, ikke lade mig begrænse at hun arbejdede der og fordi jeg -selvom det er træls at indrømme – ønskede at få den accept som jeg ikke har følt jeg har fået af min terapeut..
Summasumarum jeg søger en lærerstilling og holder mig til min oprindelige ‘plan’.
Rigtig god søndag til dig, jeg vil i gang med at plante stedmoderbloomster, brændende kærlighed og påskeliljer i krukker..
I dag modtog jeg afslag på min ansøgning til alkohol-behandler.
Det gør mig ikke noget, for jeg har været igennem en mental proces, hvor jeg blev afklaret omkring mine bevæggrunde til at søge stillingen og så var stillingen lige pludselig ikke så attraktiv.
Det er skønt med denne blog – fordi jeg hér får mulighed for at reflektere over mine bevæggrunde for at handle som jeg gør, tænker som jeg gør og så videre…
Jeg synes dog at jeg har travlt, travlt, travlt….. Der sker hele tiden noget, enten på privat eller på arbejde..
I aften har vi været til “Forårs-fest” i Naturbørnehaven, hvor vores yngste datter skal begynde på mandag. Jeg har været noget bekymret for om hun ville acceptere vores beslutning om at flytte hende derop. I går da jeg meddelte hende at hun skulle derop, var hendes umiddelbare reaktion; nej! Mig vil blive i min ‘børnehøje’… Jeg forklarede hende at dét havde vi besluttet at hun skulle og at det var ok hvis hun ikke var glad for det, men at jeg ville tage hende med derop og være der indtil hun kendte børnene og var tryg ved at jeg tog afsted…
Kort tid efter sad hun ved vores spisebord og fortalte mig at hun skrev et brev til Naturbørnehaven og at hun glædede sig til at starte…
Hmmm.. ja.. til aften var hun helt exceptionel… hun bad mig hjælpe hende om at finde en legekammerat til hende og derefter tøffede hun rundt med nogle af hendes nye venner, da de små på et tidspunkt skulle synge sange for hele forsamlingen, ville hun gerne med op foran os alle og synge “Mester Jakob”… Søren og jeg var ved at falde bagover….
Men det tegner da godt….
Weekenden byder på pigefødselsdag hos en dejlig veninde og 2 x fødselsdag hos gode venner lørdag… så det bliver heftigt… godt at jeg har Påskeferie
Kære Birgitte.
Har lige selv skrevet om det at reflektere herinde. Det er en fantastisk øvelse:-)
Hvor var det stærkt at læse om din fortid med eks’en. Det er utroligt hvor meget vi som mennesker kan blive snydt af folk der virker overbevisende. Vi har vel allesammen vores historier udi at miste vores selvværd…..
Godt gået med reflektionerne omkring dine bevæggrunde for at søge den stilling.
Kh. Lone
Lørdag middag og jeg er bestemt ikke hvad de unge vil kalde “Fresh”…
Ikke at jeg har tømmermænd… jeg er bare træt… træt fordi jeg ved at jeg skal i gang med at søge lærerstillinger, da Friskolen ikke har mulighed for at fastansætte mig på grund af mine linjefag der er i den humanistiske blok…. træt fordi at der er en masse dejlige stillinger at søge men ansættelsessamtalerne foregår i dén uge hvor jeg er på studierejse med Friskolen…
Træt fordi jeg rigtig gerne ville være blevet på Friskolen og være med til at præge den i en positiv retning, med en masse god læring i de skønne naturomgivelser der omkranser skolen… træt fordi jeg har flyttet begge mine piger op i Naturbørnehave/Friskole og jeg nu skal til at køre 10 km i en retning (for at aflevere dem om morgenen) og hvem ved hvilken retning jeg så skal køre i efterfølgende, det afhænger af HVOR jeg får et job…
Jeg vil forsøge at blive “Fresh” ved at gøre hovedrent i huset, inden vi skal til fødselsdagsfest i aften…
God lørdag til dig.
I dag startede vores yngste datter i Naturbørnehaven. Det gik så godt at hun bad mig om at gå min vej, så hun kunne være der selv. Jeg gik over på Friskolen og ordnede noget arbejde i mens.. Så stolt hun dog var da jeg vendte tilbage. Jeg tror bestemt at skiftet bliver en succes også på sigt.
Selvom det er Påske, kontaktede jeg forskellige skoler i dag, med henblik på at besøge dem i næste uge, ender jeg med at få en fast stilling som lærer i denne omgang, ja, så vil jeg føle mig MEGET privilligeret, for jeg er faktisk på studierejse når ansættelses-samtalerne finder sted.. det er skørt at tingene bare ikke flasker sig for mig… det har jeg ellers altid været så vant til at de gør.. men måske jeg bare skal have det HELT rigtige…… Jeg er godt nok stresset over min situation… de dage hvor jeg kan have rigtig svært ved at slippe spekulationerne, hjælper det så dejligt med en løbetur…
Min mor kommer på besøg onsdag, det glæder jeg mig meget til. Hun bor i Århus, så det er ikke så tit at vi ses. Min ældste datter kommer hjem i morgen efter at have været på ferie hos hendes farmor, så kan vi lige nå at ‘lande’ i fælleskab inden der sker noget med ny bedsteforælder…
Vi har gang i den store renovering på 4. år… Søren har holdt nogle lange pauser, men det har været utilfredsstillende for os begge at leve i sådanne ufærdige projekter… nu er han så godt som færdig med gæste-toilettet… næste projekt er walk-in/stryge/linned/børnetøjs-rum…
Der skal sættes loft op og lægges gulv. Der er SÅ mange projekte som Søren har påbegyndt, men efterfølgende har han kastet sig over noget nyt uden at gøre det gamle færdigt… så nu er det en masse halvgjorte ting han er ved at få ryddet op på… dejligt, dejligt, dejligt…
Alle disse projekter og det faktum at huset trænger til en HOVEDrengøring stresser mig også, men jeg må bare tage én ting af gangen… Jeg skal iøvrigt have tapetseret (staves det mon sådan?) og gjort udestuen klar til at modtage alle mine små stiklinger
Det er virkelig blevet forår!
Hele Påsken har jeg gjort rent, ryddet op og jeg er slet ikke færdig endnu!
Søren og jeg taler om at få gjort huset helt færdigt og så sælge det for at flytte på landet…
Jeg skriver muligvis senere i aften.
Hele Påsken har jeg gjort rent, ryddet op og jeg er slet ikke færdig endnu!Søren og jeg taler om at få gjort huset helt færdigt og så sælge det for at flytte på landet…Jeg skriver muligvis senere i aften.
Kære Birgitte.
Hvor ligner din proces min. Vi har renoveret i mange år og er nu MEGET trætte. Vi vil bare gerne flyttet til byen og tættere på kulturen:)
Held og lykke til dig.
Kh. Lone H.
Træt, træt, stresset og træt….
Jeg vil ikke forstille mig… Ovenstående er lige hvad jeg er….
Den forgangne uge er gået med jobstart efter ferie, spejdermøde tirsdag, generalforsamling på Friskolen onsdag, Junior Chamber møde torsdag, natten er gået med at pusle om vores yngste datter som har haft feber…
Oveni har jeg skullet skrive ansøgninger, være på besøg hos diverse skoler og få ansøgningerne færdige til i dag kl. 12. (sidste indleveringsfrist)… med en småsyg lille pige…. behøver jeg nævne at derfor først stod med en bunke ansøgninger på Thisted Kommune kl. 11.20???
Handle ind og hjem og lave tomatsuppe, marinere cuvettesteg, lave kødsauce, lave lasagne det meste af maden er til min mand og datter der skal være alene fra søndag til lørdag hvor jeg drager til Tjekkiet med Friskolens overbygning.
I morgen skal vi lige have planlagt konfirmation med min mands ekskone og til et surprise-arrangement senere på dagen…
Ja, ja… han godt selv lave mad… men i øjeblikket har de så travlt på havnen, at han arbejder 10-12 timer dagligt… så jeg vil gerne lette hans dagligdag under mit fravær.
NU vil jeg være en nærværende mor der hygger med fredagsslik og film.
God weekend til dig!
Så er jeg hjemme igen fra Tjekkiet
Jeg kan ikke rigtig få hul på skriveriet igen…
Skyldes det stress?
Er det et prioriterings-spørgsmål?
Summasumarum er at der sikkert bliver noget stille hér for mit vedkommende…
Pas på digselv og dine kære.
Hmmm… ja det var så ikke længe jeg kunne ‘holde min mund’….
Indrømmet jeg var ved at ‘lukke ned’ for denne kanal, men ville lige se på min ‘blog-veninde’ Lone H.´s side og så fik jeg et nødvendigt spark til at fortsætte mine refleksioner.
For hvad er det der får mig til at ville gå på standby herinde??
Det er en smerte over at have følelsen af ikke at være lykkes… det er for skamfuldt og derfor bliver jeg ked af at skulle udstille migselv på min blog…
Der har været et hav af lærerstillinger, jeg har søgt 5-6 steder hvor de til sammen søgte 12-14 lærere, min ansøgning var i særklasse, CV ligeså men jeg har INTET hørt..
Jeg forsøger at trøste mig med at det 100 % skyldes at jeg var i Tjekkiet med mit arbejde i dén uge hvor ansættelsessamtalerne fandt sted… men, men, men…. min selvtillid er i bund…..
Samtidig har jeg haft den mest fantastiske tur med elever og lærer-kollega, en tur der får mig til at ønske at jeg kan få en stilling på Friskolen, så så er det vel ikke det store problem at jeg ikke har hørt fra nogen skoler???
Puuuha, puha, puha!
Det er utroligt at jeg skal befinde mig i dette arbejdsmæssige vadested…. det har stået på siden sommeren 2008 og nu vil jeg gerne finde en havn hvor jeg kan lægge til kaj!
Oveni uafklaret job-situation, pønser vi på at flytte… min mand har et større ønske omkring dette end jeg… jeg er nemlig dejlig tryg ved at bo i Klitmøller… men han er aldrig faldet til her… engagementet fra hans side er i mine øjne også lig nul… men han mener ikke at han behøver at engagere sig i et lokalsamfund for at føle sig hjemme… så for at få ‘fre’ for hans evindelige brok over at bo i en by han ikke bryder sig om, er jeg indstillet på at flytte til Hanstholm, dog i den for mig, hyggelige del, hvor gamle fiskerhuse ligger i klynger side om side med store åbne marker og hav-udsigt..
Men for at flytte kræver det at vi
1. får lavet huset komplet i stand – listen over småting der mangler er… pt uoverskuelig
2. får solgt huset
Så kan vi evt bo til leje et sted indtil drømmehuset dukker op…
Jeg ville gerne på landet og bo men den del af Hanstholm som vi sværmer for, rummer også mulighed for at vi kan leje noget jord og have et par hest gående tæt på vores hjem..
Tiden iler afsted efter jeg først har fået sat mig foran skærmen. Jeg må hellere komme i seng.
Morgendagen byder på arbejde og lejrtur med mikrospejderne.
Dybt godnat!
Kære Birgitte.
Hvor er det dejligt du er tilbage. Var ved at savne dig og tænke at jeg ville give dig et kærligt spark. Det havde jeg så vist gjort:)
Åh hvor jeg kender det med ikke at slå til i hverdagen, du kan heldigvis lærer noget andet med tiden.
Op med humøret. Der findes altid noget bedre derude når vi mindst venter det:)
Kram og varme hilsner fra Lone
Jeg har det strålende!
Hvorfor kan jeg det desværre ikke afsløre på nuværende tidspunkt, men jeg kan sige at det har noget at gøre med min job-situation…
Samtidig har jeg fået malet badeværelse, gangareal og i det hele taget få rykket en del ting på plads i den forgangne uge – det føles vidunderligt!
LIgenu lægger jeg an til en lille lur med min yngste datter, faktisk hopper jeg af igen, fordi jeg trænger til at sove…
Hav en skøn torsdag!
Hmmm… 14 dages fravær fra bloggen… jeg har ikke kunne skrive noget før nu… fordi hver en celle i mig har været optaget af om jeg nu fik det job eller ikke…
))))))
Men….. det gjorde jeg
Jeg er nu fastansat på Friskolen og det er SÅ vidunderlig en tanke, jeg skriver tanke fordi jeg ikke helt har fået min nye situation manifesteret i min krop… De seneste 3 år har jeg ikke haft andet en tidsbegrænsede stillinger og det har været SÅ stressende… men jeg var omkring en kvinde på Møn, som jeg satsede på skulle uddanne mig til en fremtidig profession, en art healing, min mand blev også involveret og kr. 150.000,00 fattigere men ligeledes MEGET rigere på livserfaring stod vi så lige pludselig og følte at det var fuldstændig forkert, denne måde at ‘drive forretning på’.
Kort fortalt sad hun på Møn og udarbejdede arbejdslister til os, NÅR vi havde leveret en kunde, der skulle betale mellem 37.500-145.0000,00 for en behandling. Selvsagt er der ikke super mange mennesker der ligger så mange penge for en behandling som tilmed kan være noget svær at greje..
Der var godt nok en behandlingsgaranti, men jeg oplevede flere gange at folk der havde købt behandlingen var 50-60% tilfredse og i garantien havde de skrevet under på at ville de have deres penge tilbage, skulle de ‘behandles tilbage’ det vil sige folk med depression eller andre der fysisk havde haft det RIGTIG dårligt, havde skrevet en forventningsliste, det blev dem lovet at de ville få deres forventninger indfriet, men, men, men i realiteten var det ofte kun 50-60% af forventningerne der blev indfriet, disse mennesker kunne så vælge mellem at få det rigtig dårligt igen, eller at føle sig taget i r….
Vi på behandler-siden blev presset og presset til at skaffe kunder, kvinden på Møn havde blandt os behandlere gudestatus. Alt hvad hun sagde var lov…
At hun tit og ofte proklamerede ting der var i direkte modstrid med al sund fornuft, var jeg for forblændet til at se…. For hun kunne bare noget denne kvinde… og det var da også rigtigt dejligt at kunne ligge ansvaret for mit liv i hendes hænder, jeg fik f.eks. ‘integreret’ en del ting der skulle gøre mig i stand til at mærke efter i min krop hvad jeg havde behov for at spise og drikke for at min krop fungerede fuldstændigt optimalt…
Det min krop sagde mig var; Cola, chokolade, fløde. chips osv…. ingen motion..
hvilket resulterede i 16 kg ekstra.. – nogle kg som jeg ved at løbetræne (da vi brød med kvinden på Møn) har fået smidt 10 kg af igen.
Ja, jeg har lært meget ved at være engageret i dette samarbejde… især har jeg lært hvor min egen etiske grænse går.
Personer som ved hjælp af direkte eller inddirekte trusler vil have mig til at gøre ting mod min sunde fornuft, de kan rende og hoppe!
Min intuition er blevet skærpet… indrømmet! den HAR været nede til tælling i det efterfølgende år, fordi jeg ikke kunne forstå at der ikke var et job til mig… men nu ved jeg at det var fordi jobbet lod vente på sig…
Jeg ønsker ikke at tage ansvar for folks liv og levned… det er hvert enkelt individs ansvar at leve deres liv… tidligere kunne jeg i dén grad få skyldfølelse over alverdens ting…
Faktisk er jeg lidt stolt over at det kun tog mig 15 måneder at komme væk fra den organisation, der var behandlere hos hende som blev ‘hængende’ i 10-15 år, før de brød samarbejdet.. mange med depression og andet. For bryder du samarbejdet er det ligesom i Jehovas Vidner ikke-eksisterende, for alle de andre behandlere og selvfølgelig for kvinden fra Møn, hvor du tidligere er blevet givet en masse positiv opmærksomhed og har været en del af et familiært fællesskab, bliver du udelukket, vi får sågar at vide at det er ugleset at have kontakt til de behandlere der stopper…
Så beslutningen var omkostningsfuld, men jeg kunne ikke stå indefor en behandlingsform der ikke holder hvad den lover. Spørger du kvinden fra Møn er det som hovedregel behandlerens egen skyld at behandlingen ikke har fungeret optimalt, selvom at vi i dén sammenhæng var marionet-dukker og det var hende der sad på Møn og færdigbehandlede (fjernhealede) hver enkelt kunde.
Ingen tvivl om at der var noget med den behandlingsform, men den var efter min overbevisning IKKE livsvarig, OG derfor kan det slet ikke retfærdiggøres at folk skal betale op til kr. 150.000,00 for en sådan behandling.
Jeg kan få det helt skidt ved at skrive om vores ‘behandler-eventyr’ – for det er ikke særlig sjovt at erkende at vi har været ‘ude i noget’ der viste sig at være sådan en fadæse. At have talt med venner og familie omkring denne behandlingsform som bare skulle være VEJEN og så lige så langsomt nå dertil hvor vi må erkende at det altså ikke holder. De behandlere vi forlod var jo nogle søde mennesker, de er stadig behandlere i dag (har jeg lige googlet) men jeg fatter det bare ikke…
Det er jo deres valg.
Jeg håber, for mit vedkommende, at nu hvor den usikkerhedsfaktor, jeg har haft i mange år, omkring løn-indtægt er væk.
At jeg så vil kunne tabe alle de kg jeg har taget på for at beskytte migselv. Giver det nogen mening?
Jeg er ihvertfald fuld af gejst og glæde ved tanken om at jeg skal være med til at udvikle Friskolen, vi får ny leder og foran os ligger der udfordringen i at få integreret en legende og kreativ tilgang til læring, at vi kollegaer bruger hinanden som sparringspartnere så vi fortsat kan udvikle os positivt som undervisere
Mine ønsker om at være terapeut er trådt i baggrunden for ønsket om at være med til at skabe en skøn skole for mine og andres børn.
Så kan jeg se på terapeut-delen igen om nogle år.
Jeg vrikkede om på min fod i går… da jeg havde pigerne med på cykel og jeg selv i løbetøj, av, av, av… men jeg kan nu ikke suse rundt som jeg har gjort de sidste mange måneder… bare sidde ned og humpe rundt til husbehov… så det er nok godt nok for mig at jeg lige får et ‘åndehul’… for mit stress-niveau har været ret højt i lang tid.
Med disse ord vil jeg slutte og slappe af… god dag til dig!
Nu er det længe, længe siden jeg sidst skrev og jeg tænker at det er fordi jeg ikke længere har brug for reflektionen over min candida. Men jeg vil nu alligevel referere de seneste måneder ganske kort.
Jeg har fået fast ansættelse på Friskolen!
Vi bliver boende i vores hus i Klitmøller. Jeg bliver så ked af tanken om at skulle flytte fra byen. Har haft en tendens til at lade mig rive med af min mands utilfredshed over byen (eller er det hans liv?) men jeg fik sagt stop! og så bliver det således indtil videre. Det er for opslidende konstant at gå i ‘flytte-tanker’. Faktisk ville jeg kun flytte til Hanstholm af praktiske årsager, HVIS jeg nu ikke fik ansættelse på Friskolen.. Men det gjorde jeg og så er der ikke en masse spekulationer omkring kørsel til og fra med pigerne, for nu kan de bare køre med mig på arbejde ;o)
Min sommer – indtil videre – er gået med genopbygning af migselv… Mit stressniveau nåede det røde felt og jeg befandt mig indtil for 2 1/2 uge siden i et sukkerforbrug af uoverskuelige dimensioner. Men jeg har fået hjælp hos en meget kompetent zoneterapeut/akupunktør og min sukkertrang er nu væk! Samtidig skal det siges at jeg sørger for at få masser af essentielle fedsyrer, kanel og andet godt i mine morgen-smoothies og jeg får løbet!
Jeg glæder mig meget til at skulle starte på Friskolen efter ferien.
I sommer har jeg også mødt en sjælepartner. Det er som en forelskelse. Vi har været på hver vores rejse gennem dette liv og mødes nu med åbent sind og en masse fælles livserfaringer – dybt mystisk. Hun og jeg kommer til at have samarbejde omkring en vidunderlig konstellation, der vil bringe andre mennesker og os selv i dybere kontakt med vores værens kerne! Det er skønt at møde hende nu, fordi jeg – mine dejlige veninder til trods – har følt mig alene.
Lone H. – dig kommer jeg også til at se meget mere til! Tak fordi du støttede mig og delte din verden med mig.
Tusinde tak, smukke Lone PowerPrinsesse, for denne unikke mulighed for at VÆRE i selskab med andre dejlige kvinder.
Jeg har til aften, for første gang, set dig ‘live’ hér på hjemmesiden og du er ganske enkelt vidunderlig, dejlig, hudløs og hamrende smuk! Fortsæt med det du gør, for hvor gør du det godt!
Kærlige hilsner
Birgitte