Kort sagt

April 2007.

Dette er vist så klart og smukt, som det overhovedet kan udtrykkes:

“No matter what is happening in your life, every situation is teaching you what you need to learn to become more powerful. Everything that is happening is in some way helping you achieve your greatest potential, awaken your inner strength, and gain new levels of mastery. This truly is a loving generous, abundant, and caring universe, and you will always be given what serves you best.

You don’t need to change yourself – you only need to love yourself for who you are right now. As you love and accept who you are right now, you make it possible to move in new directions.”

Februar 2007: Kære Gud – giv mig tålmodighed NU!

Februar 2007.

T Å L M O D I G H E D

Det er temaet for denne måneds nyhedsbrev – selvfølgelig fordi undertegnede PowerPrinsesse lærer en del om denne egenskab i øjeblikket, så jeg vil dele mine tanker med Jer.

Hvis det ikke er tiden at læse dette nu – så g(l)em det. Det er en smøre, fordi emnet er en stor del af livets pensum.

Jeg er kommet frem til, at der er to slags ’utålmodigheder’:

Utålmodighed A: Den slags som viser sig som en vippende fod, når tjeneren på en café tager sig for god tid, eller når den (nystartede) kasseassistent skal skifte bonrulle. Enhver, der har stået i en sådan kø, har sikkert oplevet irritationen vokse og tænkt noget a la ”Jeg har fandme ikke tid til at stå her”.

Løsning: Drop det! Træk vejret ned i maven og glæd dig over, at du har penge til at gå på café eller to velfungerende ben at stå i kø i supermarked på. Der er for mange fattige mennesker og for mange mennesker med handicappede ben til, at man kan tillade at brokke over den slags. Så drop brokkeriet, giv tjeneren drikkepenge, giv kasseassistenten et kærligt smil og sørg altid for at have en bog i tasken, som du kan læse i, når dagligdagens tempo sættes ned.

Utålmodighed B: Blev defineret under en 2½ times samtale med en meget kær veninde. Hun venter på to centrale områder i sit liv: Bolig og kærlighed. Og hun er utålmodig. Meget utålmodig.

Den ene lejlighed efter den anden smutter mellem fingrene på hende eller passer ikke til hendes behov. Hun vil bo i et bestemt område af byen tæt på sit arbejde for, at hverdagen kan hænge sammen.

Og arbejdet, tja, dybest set er hun der, fordi hun venter på, at en mand skal se hende og kaste hende op på sin hvide hest.

Det, at hun bliver på sin arbejdsplads for, at manden skal se hende, lå ikke lige for – det kom vi frem til efter ca. 1½ times optrevlen af situationen. (Den erkendelse er et helt nyhedsbrev i sig selv).

Konklusionen blev, at utålmodighed B i virkeligheden bunder i mangel på tillid til livet – tyg på den prinsesser … Jeg tygger stadigvæk og kan dele følgende med Jer:

Tillid til livet betyder, at man ved, at uanset hvad der sker, så vil tingene løse sig, og man kan måske strække sig til at tænke, at alting kunne tænkes at ske for det bedre (også selvom det umiddelbart ikke virker sådan).

Med hensyn til min venindes boligsituation, kom vi frem til, at siden det nu voldte så store problemer at finde en bolig i præcis det område, var det måske en idé at undersøge, om det job har så stor betydning, at det er boligkampen værd. Vi kom til den konklusion, at hun siger sit job op, finder et sted at bo og så finder et job i nærheden af sin nye bopæl. Da den beslutning var truffet, og opsigelsen skrevet, var det som om, at det hele lettede i hendes hjerte og tanker. Hun har nemlig handlet i stedet for at svømme rundt i samme utålmodighedssuppe, som i virkeligheden var en nedadkørende spiral. Hun har tillid til, at det rigtige job vil vise sig og er villig til at give slip på sin egen plan om, hvor hun skal bo.

En del af hendes egen plan var jo nemlig denne mand, som i virkeligheden var grunden til, at hun blev i det gamle job. Hun ventede på at blive set (kender vi den, d’damer …?)

Hun har sluppet sin utålmodighed i forhold til ham – nu ved han, at hun eksisterer, og enten rykker han, eller han gør ikke. Det er tillid til livet: At handle ud fra en viden om, at der er kærlighed til hende, og hvis det ikke denne mand, så er der en anden til hende.

Hun er ganske enkelt for værdifuld til at blive i et job, hvor hun ikke trives bare for at vente på, at han får fingeren ud (det skal lige siges, at han godt ved, at hun vil have ham).

Summa summarum:

1. Utålmodighed B er tegn på, at man skal gøre det, som skal til, for at man får det godt.

Livet er for langt til at lide og for kort til ikke at have det godt.

2. Utålmodighed B er et tegn om, at du har en tanke, som giver uro: ”Jeg møder aldrig en anden, der får mig til at føle som ham”. Hvordan kan du vide det? Det kan du ikke. Tanken er ikke sand, så tænk noget andet – helt ærligt, der er 3 mia. i verden af henholdsvis mænd og kvinder (og de biseksuelle har dobbelt så mange at vælge i mellem). Sig i stedet: ”Lille Prinsesse – du er perfekt, som du er, der er kærlighed til dig, og den person, som får glæden af dig, er drøn heldig.

(Jep, har lige selv været igennem den tur, så de tanker er friske fra hjertet)

Dejlige Prinsesser – ud i lyset, det kan snart være slut, så af sted med os – ud over stepperne i tillid, taknemmelighed og kærlighed til os selv og andre.

Love og light

Lone

Jeg ved det ikke

Marts 2007
”J E G V E D D E T I K K E”

Hvad ved du egentlig? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv nogle gange i timen i løbet af de sidste par måneder. Og jeg er ved at komme til den konklusion, at slutningen og enden af min tid her på jorden er det eneste, der er nogenlunde sikkert. Jeg er i hvert fald født og kommer til at tage herfra:

(4.2.1978 – xx.xx.2xxx), hvad x’erne bliver udskiftet med vides ikke, og det har jeg fred med. Tankerne om, hvad bindestregen dækker over … pyha! Tanken om, at livet er et eventyr, elsker jeg – men jeg skal lige love for, at jeg godt ville have en facitliste NU – sammen med en evne til at se ud i fremtiden … og det er jo ikke særlig fredfyldt, for facitliste og/eller spåkoneevner får jeg ikke.

Hvis der sidder andre, som har det på samme måde – altså et ønske om en facitliste og spåkoneevner – så prøv lige at summe på følgende: ”J e g v e d d e t i k k e ”. Vanvittig frustrerende var det for mig i starten, og nu er der ved at komme en velsignet fred omkring de fire ord – fordi det oftest er sandheden.

Jeg ved ikke, om jeg ser ham igen.

Jeg ved ikke, hvordan jobsituationen udvikler sig.

Jeg ved ikke, hvor jeg kommer til at bo.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal i sommerferien

Jeg ved ikke … en hel masse andet.

Men jeg ved, at der bliver kamp og frustration i mit indre, når jeg prøver at regne ting (og især mennesker ud) eller planlægger frem i tiden, og så går det anderledes end planlagt. Jeg har ihærdigt prøvet at finde svar – både til mig selv, og til dem som spørger, og det er hermed droppet. Det giver nemlig en utrolig fred at vide, at der ikke er ret meget, jeg ved. Og mit svar lyder nu noget i retning af: ”Min tanke/intention er … , men jeg ved det ikke.”

Faktum er, at ting, som virker stensikre nu, kan skride i morgen. Retningslinjer, som styrede livet i går, kan viskes ud i dag. Omstændigheder, som virker helt trygge og gode i dag, kan blive utilfredsstillende i morgen.

Denne foranderlighed og ikke-væren-sikker kan virke utrolig overvældende og endda skræmmende – så husk Einsteins ord: ”Det eneste spørgsmål, som er værd at stille sig selv, er: Er Universet venligtsindet?” Hvis svaret er et rungende JA, se så er det jo egentlig hip som hap, hvad der sker, fordi så ved vi, at uanset hvad der sker – og ikke sker – så er det fordi, sådan er det bedst for os.

Ved I hvad, d’damer – vi aner ikke noget om noget som helst (ofte heller ikke hvad der egentlig er bedst for os). Og indtager man den holdning, at uanset, hvad der sker eller ikke sker, så er det for det bedste, så kan man trække vejret ned i maven, og overgive sig til den kraft, som får vort hår til at vokse (der har vi jo heller ikke noget at skulle have sagt).

Til gengæld ligger én ting fast: Uanset hvad den lille bindestreg kommer til at indeholde, så vil du være der hele tiden.

Hvis der er en situation, der føles uafklaret (mænd, job, helbred, fremtid, whatever)

Så læg hånden på maven eller hjertet, mærk varmen fra håndfladen brede sig i kroppen, træk vejret dybt og sig følgende:

”Jeg ved det ikke, og det er okay, fordi jeg bliver hos dig.” eller

”Jeg behøver ikke vide det, fordi jeg bliver hos mig selv, og det er nok”

Og mærk, at uanset hvad der sker, eller ikke sker, så er du hos dig selv.

Uanset, hvem der er der eller ikke er der – så er du hos dig selv.

Og det ved du – helt sikkert.