Velkommen til din egen private PowerPrinsesse-Blog. Her kan du skrive lidt om dig selv, hvor du bor, hvordan du fandt PP, hvad det har betydet for dig, din erfaringer og oplevelser i hverdagen, dine tanker om kurset … og hvad du ellers har lyst til at skrive.
Trøstespiser du?
Er du overdrevet optaget af, hvad du spiser?
Kæmper du med de samme kilo?
Kan du holde "den sunde linje" i noget tid, men falder så i vandet?
Gennem 19 år kæmpede jeg med trøstespisning - og fandt en løsning, der har virket.
Den får du på onlinekurset Få fred med din Mad.
- Elsker du at danse?
Har du læst bogen 'Fra pæn pige til PowerPrinsesse'?
Den har fået sin helt egen
hjemmeside. Her kan du anmelde den - eller læse en masse gratis kapitler.
Da Jeg åbnede døren til Lones powerprinsesse univers åbnede hun mindst 10 døre op som jeg bare må kigge ind bagved
- Tak Lone
Kære Sanda
En stor tak for dit skulderklap. Er meget glad for at min mail til Connie kunne gøre glæde til dig også
. Det er sårbart at være så ærlig. I den virkelige verden er jeg ikke helt så åben. Har nemlig været for åben tidligere, og nogle af de mennesker som jeg inviterede inden for var ikke så sunde for mig. Det være sig både venner og mænd. Så hvor nogle har lært at de skal være mere åbne, så har jeg lært at jeg lige skal se folk an før jeg åbner mig. Det har været en sund lektie for mig.
God weekend.
Kh. Hellemai.
Hejså søde Sandre.
Tak for dine søde ord og din besked.
Jeg er kommet til at “melde mig lidt ud” herindefra, så derfor har jeg først fået læst din og Hellemai´s besked i dag.
Og intet mere fået skrevet.
Men nu er jeg på hesten igen.
Ha det lige rigtig godt til vi ses igen.
Knus fra Connie
Hej må altså lige nævne at jeg synes i begge er to skønne kvinder
Til HelleMai: Jeg kender udemærket til at blive såret, idag har jeg gjort mig nogle reflektioner som måske kan gavne dig?
se ind på min blog det er mit første rigtige indlæg
Men ellers må jeg sige at jeg også har lært af livet at man skal åbne sig over for de rigtige mennesker og man selv vælger hvem der skal være i ens suppe, altså hvem der er de rigtige. her er et lille citat jeg skrev da jeg kigge på min smukke blå Hotezia som blomstre så fint 
”Kærlighed er som en blomst, den skal, beundres, plejes, vandes og gødes àfor at bien for lyst til at suge dens honning. Når blomsten bliver tør fordi man glemmer at beundre den, pleje den, vande den og gøde den à så smutter bien bare videre til næste blomst. Forståeligt nok har bien ikke lyst til at suge honning fra en blomst som ikke længere producere sin egen honning”
Til connie: Er glad for at du er oppe på hesten igen, jeg ved du kæmper og har kæmpe respekt for både din og Hellemai´s åbne hjerter, glæder mig til at se jer begge igen
Power knuss sandra
At miste sig selv i et andet menneske
- Nogle gange sker der det at når jeg bliver glad for et andet menneske så glemmer jeg, at jeg er noget hver, pludselig for det menneske som jeg har kastet min kærlighed på retten til at bestemme over mit selvværd.
- måske er det min kærlighedstermostat der går i gang à jeg forbinder pludselig hans kærlighed med hvad han bekræfter mig i og pluselig bliver den bekræftigelse som et stof jeg bare må have mere af og når jeg ikke for hans bekræfteigelse for jeg næsten apstinenser og det føles så ubehageligt at jeg ikke kan holde ud at være i min egen krop. Fuldstændig som en kærligheds narkoman –> der ikke kan få fat i sit stof
( og nej jeg er ikke stolt af at være den pige, men når jeg mister mig selv så er jeg hende, heldigvis kan jeg gennem det du og livet har lært mig nå en lyssøjle hvor jeg kan se det hele opp fra)
- Hvis bare jeg elsker mig selv, så er det nok? Denne tanke er fuldstændig fjern for mig når jeg mister mig selvà men når jeg er inde under min sjæl så er jeg i kontakt med denne tanke ser jeg pluselig den ægte kærlighed.
- Alle følelser kommer fra mig! I princippet kommer så føler jeg denne uro og modstand inde i mig fordi jeg ved at lægge alt min kærlighed over på andre og ikke på mig selv à mister fuldstændig grundlaget for kærligheden nemlig min indre kærlighed
Derfor skrev jeg dette citat da jeg kiggede på min smukke Hotenzia som mindede mig og livets skøndhed:
”Kærlighed er som en blomst, den skal, beundres, plejes, vandes og gødes àfor at bien for lyst til at suge dens honning. Når blomsten bliver tør fordi man glemmer at beundre den, pleje den, vande den og gøde den à så smutter bien bare videre til næste blomst. Forståeligt nok har bien ikke lyst til at suge honning fra en blomst som ikke længere producere sin egen honning
Forresten kommer i den 2 juli ?? Ironisk nok nåde jeg aldrig til powerfesten i århus, Så er jeg jo bare heldig at jeg for chancen i KBH Jeg kommer
YEP, jeg kommer d. 2.7. Glæder mig til at se dig d. 2.7. Se også gerne mit forslag til fællesspisning inde på fællessiden. TAK for dit fine digt om blomsten. Det kan jeg virkelig bruge til noget. Jeg øver mig dagligt i at beundre/ pleje mig selv, så den næste dejlige bi, mand, jeg møder ikke smutter forbi
. Den mand som smuttede forbi mig her i april, set i bakspejlet var det godt nok han smuttede forbi. For han ku faktisk bedre lide sten end blomster, som Majbritte Ulrikkeholm så smukt synger i sangen Hannahs have.
Kram Hellemai
Skrevet for ca. 3 måneder siden efter et power møde
Gaven
Jeg er gaven. Den fine pakke som skal pakkes ud, eller retter og sagt inde i pakken der sidder jeg. Den er lavet af Pap og jeg skal bare se og stikke mine arme og ben ud så jeg kan komme ud af den og vise hvem jeg er. At jeg ikke kun er en fin pakke. Men et vidunderligt menneske der er fyldt med kærlighed. Alle de ting vores Powerprinsesse søster sagde til os var personlige og i første omgang var jeg faktisk lidt skuffet over at være den pige som sidder inde i den fine gave. Når jeg ser på det nu kan jeg jo godt se hvor smukt det er! kunne det være smukkere? Der er to sider af samme sag, den gode side er at jeg rent faktisk er så heldig og blive kaldt en gave og en dybere tolkning fra min side var at den pige som sad inde i gaven rent faktisk var en gave i sig selv. Den mindre gode side var måske måden jeg til tider har følt mig betragtet på af mænd som en fin gave uden på og så var det det. Men alligevel er det jo mig selv der har taget den historie om mig selv til mig og jeg har i hvert fald mødt nogle mænd der har tricket det som jeg måske en gang så som en sandhed. Jeg følte ikke at de så den der var bag, selvom virkeligheden jo er den at jeg er et menneske man næsten ikke kan undgå at se ind bagved fordi jeg altid bliver så personlig med folk. Som Barbara Berger siger kriser er en god ting, fordi det er tegn på at man er ved at sige farvel til sin gamle måde at tænke på. Hvilket er en af de største sætninger der har ramt mig det sidste halve år. Tænk at kriser er en god ting og tænk at man kan ændre sit liv ved at ændre sine tanker. Tænk at man bestemmer helt selv. Det er sku da fantastisk og jeg sidder her: Træt, fyldt op og nostalgisk og skriver disse ord, jeg skriver min egen historie som jeg har lyst til at skrive den. I første omgang ville jeg hellere have været, hende med den lilla faldskærm der tør springe ud og det sjove er at jeg har sprunget med faldskærm og synes den proces i sig selv er fuldstændig forunderlig men også psykologisk fordi når man har gjort det så kan man sige til sig selv når du tør det så tør du hvad som helst. Eller os ville jeg have været sommerfuglen der folder sine vinger ud, eller pigen i fyrtårnet der kan mærke alt kærligheden i brystet. Men nej jeg er gaven, tænk og være gaven hvor heldig er man så lige J og lige nu der er jeg i gang med at pakke mig selv ud, men sandheden er at jeg jo også er sommerfuglen, sky dykkeren, pigen i fyrtårnet med de lysene øjne og alle de andre figurer lige som de andre power prinsesser er den smukke pakke der bare venter på at pakke sig selv op. Tænk vi er så heldig.
Jeg har til tider forvekslet træthed med ked a det hed og nogle gange så er man sku bare skide træt og det er ok.
Nu må jeg pakke mig selv op , springe ud af gaven og vise den fyr som jeg virkelig sys er sød, at det er sådan jeg har det, her kommer jeg
Det er ok at jeg er helt tilfreds med hvordan jeg ser ud og det er ok at der er mange piger som ikke er. Selvom min mor måske aldrig har været der til at støtte mig fordi hun havde så meget sorg i sit eget hjerte, så var det måske alligevel støtte at hun ikke kunne være der for mig. For ellers var jeg aldrig nået dertil hvor jeg er i dag. Jeg havde aldrig mødt Lone og jeg havde aldrig mødt mine andre power søstre. Hvilket jo er det skønneste forum hvor folk vælger at åbne deres hjerter. Min mor sagde altid til mig du har sådan en stolt lille flot krop og når vi ikke havde råd til dyrt tøj så sagde hun med dit flotte hår er der ingen der ser at den mosgrønne Sweater er fra sidste år behold du bare den. Det er måske svaret på at jeg bare er tilfreds med det uden på med mit tøj og måden jeg ser ud på og det er sku da os lækkert for så kan jeg bekymre mig om det der er inden i. Når min mor mistede sig selv fordi sorgen i hendes hjerte tog over så kaldte hun mig et koldt menneske uden følelser, der var ond ved hende og kun tænkte på sig selv. Når det er ens mor ordene de kommer fra så er det en smerte der ikke vil gå væk, specielt når man har hørt dem igen og igen. I dag kan jeg godt se at det intet havde med mig at gøre alligevel triller tårnene ned af mine kinder og jeg kan nu mærke den smerte som jeg flygter fra hver dag og det er måske alligevel ikke altid at flygte men det er heller ikke altid sundt at tænke på den. Men dybest set er jeg glad og tilfreds, beæret over at have mødt jer, beæret over at mødt så mange dejlige mennesker på min rejse, beæret over at have de skønneste veninder, beæret over Stine min bedste veninde, beæret over de skønne mænd jeg har mødt, beæret over at have styrken til at takle modstand på en konstruktiv måde hvor jeg folder mig ud.
Alt er støtte Tak til Lone til jer til sidst tak til universet for at jeg den dag i dag kan sige at jeg er beæret over den jeg er med alt den kærlighed og power som kommer inde fra mig, sorgen fra min mors hjerte havde på ingen måde ret, jeg er brænd varm og har aldrig været kold, jeg har største delen af mit liv tænkt mere på andre end på mig selv, hvilke jeg i dag kan se fra et større perspektiv, alle der kender mig ved at jeg er et super sensitivt menneske der næsten kan føle hvad andre føler og nogen gange har jeg kommet til at påtage mig andre menneskers ubehag og Lone har lært mig at nogle gange så må man sku tænke på hvad er mit shit og hvad er andre menneskers shit en Terapeut lærte mig at lægge andre menneskers ubehag tilbage til dem. Måske udviklede jeg mine følehorn fordi jeg altid var den der skulle passe på min mor, passe på at jeg ikke sagde noget forkert, passe på hende og være den voksne, passe på ikke at være teenager selvom jeg var det. Men alt i alt så kan jeg jo vende dette til noget positivt og takke hende for det, for uden hende havde jeg aldrig noget den dimension som jeg er nået til i dag. Jeg er glad og tilfreds jeg oplever skønne momenter af lykke sammen med folk, jeg sætter pris på de små ting som solstrålerne der rammer mit ansigt den friske luft efter regnen, mine veninders kærlige ord og tænk at jeg som engang havde veninder jeg slet ikke følte jeg havde de samme værdier som, har fået veninder som skriger og tuder efter de ikke kan finde mig efter en bytur fordi min tlf. er gået ud og er lykkelige da jeg åbner min hoved dør. Veninder der støtter mig og fortæller mig at jeg er smuk uden på og inden i og et fantastisk menneske.
Det er sku gaven jeg og du vi er gaven. Tak fordi du læste med.
PS. Jeg ville ønske min mor en dag kunne tilgive sig selv for jeg er glad og tilfreds for rejsen til mit indre tak for billetten mor
Skrevet Idag 3 dage før min fødselsdag
8/9/10
Der er 3 dage til min fødselsdag i dag.
En lille historie om mig; En stemme råber spring nu ud fra klippen Sandra hop nu forhelvet!! Alligevel er det eneste jeg kan mærke inde i noget som ryster og ikke tør. Hvad hvis nu min fladskærm ikke holder og jeg ikke overlever. Jeg føler mig træt frustreret og bange, bange for at være alene, bange for at lukke mig inde. En klog kone sagde engang til mig at jeg skulle tage at stikke mine arme ud af papkassen ud af den fine indpakning jeg er pakket ind i. Jeg kæmper stadig og nogle gange har jeg lyst til at sætte mig på huk inde i papkassen og krybe helt sammen som en lille mus eller lægge mig helt tæt op af væggen i min seng i foster stilling og bare mærke trygheden fra dynerne. I morges lå jeg sammen med Kenneth, han er så fantastisk dejlig, jeg føler at han er meget anderledes end de andre mænd jeg har mødt, han er meget tænksom og når jeg ligger mig tæt ind til ham så er han helt rolig inden i, han har bare begge ben plantet godt og solidt på jorden og det kan jeg godt lide, Selvom jeg nogle gange føler at jeg er irriterende når jeg har brug for nærhed og bliver ved med at putte mig indtil ham og han for det for varmt og mest har lyst til at lægge sig på ryggen. Så føler jeg alligevel at han holder af mig og nogle gange så gør han modstand men så går der 10min han vænner sig om og ligger og holder mig helt tæt ind til sig eller tager min lille hånd i hans og jeg har en eller anden fornemmelse af at han holder af mig os selvom han nogle gange synes at jeg er irriterende og at jeg stadig kæmper med følelsen af ikke at være for meget og vise for meget. Lige nu er det der trygger skolen. Jeg er lige startet på universitetet og jeg synes at der er rigtig mange mennesker og det er svært at overskue, de andre nye studerende har det sikkert som mig derfor finder folk på ingen tid sammen i grupper, det er som om at det kun tager et split sekund og bang klikerne er opstået for alle er bange for at føle sig alene. Jeg ved godt hvorfor vi føler os alene vi bære alle masker og ingen tør rigtig vise hvad der foregår inde bagved masken. Jeg er jo super sensitiv så jeg mærker alle følelser kraftigt og til trods for at jeg har mit bagland i orden, jeg har verdens bedste veninde en skøn fyr og mange andre dejlige veninder så ryster jeg inden i jeg har ikke engang lyst til at stå op om morgnen jeg hader når jeg lukker min inde i mig selv og jeg hader når jeg ikke kan være den pige jeg elsker at være. Sofie Rose som hun så smukt hedder, siger at jeg skal rumme alle følelser og tage dem op på skødet som små børn, så jeg rummer, elsker og accepterer følelsen af at føle mig usikker og følelsen af at lukke mig inde i mig selv. Lone siger at alt er støtte og universet vil en det bedste og man skal stole trygt på universet, lige som der altid kommer sommer efter vinter. Jeg kæmper med mit selvværd i disse dage alle følelser af usikkerhed popper op i mig på en gang og jeg føler mig så alene og frygter fremtiden. Frygter ikke at falde til men hvordan kan jeg dømme det efter 3 dage. De andre har jo bare det samme vand inde bag ved deres glas så jeg bliver nød til at hoppe ud af papkassen, række hånden ud. Være den tillokkende person jeg plejer at være når jeg smiler og hviler i mig selv og er klar til at rumme andre mennesker som de er. Men selvfølgelig skal man altid starte med sig selv og rumme sig selv som man er før at man kan rumme andre som de er. Hvis jeg ikke viser hvem jeg er så er det jo klart at jeg ikke for den samme respons som jeg plejer.
Nogle mennesker passer man ikke sammen med og nogle mennesker afviser bare en pga. af deres egen usikkerhed lige som jeg engang i mellem selv gør det.
Jeg vil øve mig i at åbne mit sind og mit hjerte.
Gøre de ting som for mig til at føle mig godt tilpas på egen hånd
Jeg har to klipper og støtte mig til de hedder Stine og Kenneth men når jeg løber væk fra min sjæl så falder jeg lige igennem dem og den eneste som kan lyse vejen op for mig når det bliver meget mørkt det er mig selv.
Her er en lille liste til hvad jeg kan gøre i dag:
Åbne mit sind og mit hjerte
Meditere 3 gange
Sprede tryllestøv
Løbe en tur, se havet mærke vinden i mit hår
Vise folk min venlighed
Sige til folk at jeg elsker dem og holder af dem
Rumme og elske alle mine følelser
Tal Tal tal Åben munden
Smile og blinke
Overtag ikke andre menneskers usikkerhed vi har alle sammen det samme vand inde bag ved glasset
Over vind usikkerhed det gør dig sej.
Alt er Støtte
Alle mennesker er Spejle
Kommunikér Klart
Gå efter det, der giver Ro