Ny i PowerPrinsesse-filosofien?
Jeg tror på, at sandheden er simpel … og individuel. Jeg tror på, at alle har brug for det samme, men i forskellig form (og her kan det godt blive kompliceret, hvis man har for meget stolthed, for mange dårlige minder og ikke tør være sårbar, så den snak gemmer vi til en dag, hvor vi ses).
‘PowerPrinsesse’ er en indstilling
Derfor er det simpelt og fuldstændigt åbent, derfor er der ingen systemer,
du skal ikke på lange kurser og ingen certificeringer.
Du skal derimod vælge bevidstheden om at lade din handlekraft, styrke og fasthed samarbejde med din evne til at favne det ukendte, til at modtage hjælp og til at hengive dig.
Og det skal trænes – i hvertfald hvis “man” er mig – og siden du er landet her på min hjemmeside og har læst helt her over til, så har du masser af kraft og kvindelighed i dig (med mindre du er mand, så griner du nu). De bedste træningsredskaber, jeg har – og som jeg vil dele med dig under alle mulige former og lejligheder – er PowerPrinsesse-Principperne og PowerPrinsesse-Sætningen.
Formålet med denne hjemmeside er:
1. at give dig et indtryk af, hvordan jeg tænker om mig selv, livets indretning og mine medmennesker. Så tag det, du kan bruge herfra hjemmesiden, du har jo allerede fået det aller mest effektive og værdifulde jeg har.
Hvis du gerne vil have mere, så tag endelig for dig af alt, hvad jeg har lavet til dig (og til mig selv, så jeg kan blive ved med at huske på det).
2. at give dig mulighed for at møde nogle andre mennesker, som lige som dig og mig har brug for at blive mindet om det, vi inderst inde bag forvirringen allerede godt ved.
Ærligt indrømmet kommer der måske også noget, du ikke har tænkt over før, og som er nyt – men jeg tror faktisk, at du tit vil tænke ‘Nårh, ja’.
Se, jeg stoler faktisk på dig – jeg tror godt, at du ved det meste, og at du har svarene selv. Måske skal du bare lige have lidt opmuntring, støtte, inspiration og et sted at blive tanket op. Det har jeg i hvertfald tit selv brug for.
Jeg har altid selv savnet fora, hvor kvinder samles med det erklærede formål at inspirere hinanden til at blomstre og folde sig ud, så det laver jeg selv, og hvis du har lyst til at komme med en dag, vil det være rigtig dejligt at byde dig velkommen.
Vil du vide en lille smule mere om mig? Så klik her.






tak for inspiration fra din bog, jeg har læst meget om kvinder og åbenhed og er blevet positivt inspireret af din bog, jeg fik den fra et Q blad.
Jeg kunne godt tænke mig at komme på de kurser du selv beskrev, men tænker, jeg har en god mand som jeg har haft i 15 år, har dejlig givende sex for begge parter, men har lyst til udvikling, måske blive endnu bedre… Tænker jeg. Jeg nyder al samvær med min mand, jeg modtager og gir, men man kan altid blive bedre er min motto…
Har du erfaring med tantramassage for par, hvor modtager er kvinde???
Ha en dejlig sommer, hilsen fra en dejlig åben og sensuel kvinde ved navn
Marina
Kære dejlige Marina.
Tak for de varme ord om bogen.
Det vil glæde mig at møde dig i fremtiden – det nemmeste er, om du tilmelder dig nyhedsbrevet, så kan du holde styr på de kommende kurser.
Kærligst
Lone