Iværksætter Martin Thorborg

… er et af mine store forbilleder – personligt kendskab til ham har jeg ikke, men jeg kan adskillige dele af indholdet på www.thorborg.tv udenad.

Jeg stiftede bekendskab med ham første gang for nogle år siden, da han var med i serien ‘De Dyre Drenge’ på TV2, og jeg blev helt betaget af hans unikke kombination af drengerøvsagtig frækhed, forretningssans og store hjerte. Hans utraditionelle måde at gøre tingene på har bragt ham fra skrivebordet på Bellahøj Politistation, hvor han var kontornusser (og vistnok scorede sin kone, Camilla, som er politibetjent og må besidde en zen-agtig ro for at være gift med ham) til Falkoner Allé, hvor han startede en butik med computerspil, der blev et hit, fordi han havde 1. et lidenskabeligt forhold til computerspil. 2. en byttepolitik, der hed ‘hvis du ikke kan lide spillet, kan du bytte det’.
Martin kan skrive stifter af Jubii.dk, ejer af Spamfighter, forfattter, foredragsholder, vinder af podcastprisen 2009, ægtemand og far på visitkortet.

En sætning, som jeg husker fra De Dyre Drenge, er: “Altså chefen kan jo ikke køre rundt i porsche og så samtidig sige, at der ikke er råd til softice til medarbejderne” – sætningen er nok ikke helt korrekt gengivet, men pointen er, at han udviser en medmenneskelighed, som mange efterlyser i den traditionelle forretningsverden.

For mig er Thorborg en kæmpe inspiration, og rigtig mange gange har jeg siddet klokken sent om natten og arbejdet, mens jeg har lyttet til hans entusiastiske opråb og næstekærlige spark i bagdelen. Energien i hans talestrøm er præcis det, som skal til, for at jeg lige kan arbejde en times tid mere, når klokken er efter midnat.

Nedenfor har jeg samlet hans videoblogs – MEN jeg vil anbefale dig omgående at gå ind på www.thorborg.tv, det er nemlig en guldgruppe af viden, energiboost og sjove udtryk.
Martin Thorborg er i mine øjne en enestående blanding af et maskingevær, en havnearbejder og Dalai Lama. Han taler virkelig hurtigt (især når han bliver hidsig eller begejstret, hvilket tit sker), udtrykker sig i meget skarpe og klare vendinger totalt renset for hensynsbetændelse og behagesyge, OG så har han et dybtfølt ønske om at bidrage til den verden, han befinder sig i og støtte de mennesker, som han kan.

Hans person er altså topinspirerende, og du kan få noget ud af at høre på ham – uanset om du er iværksætter eller ej.
Så afsted – ind på www.thorborg.tv – der er en hel masse udsendelser. Husk at scrolle ned til sidst på siden, så kommer du videre til næste side, hvor er der endnu mere at lytte til.

Martin Thorborg holdt foredraget ‘Sådan bliver du rig’ på Aminotastic-konferencen, deltagerne kom fra forummet www.amino.dk, og vi havde en fest!

Han småsludrer lidt de første 25 min., så hyg dig med det eller spol direkte ca. 23 minutter ind i videoen.

Hør ham sige endnu mere, endnu hurtigere på www.thorborg.tv

 

5 Responses to Iværksætter Martin Thorborg

  1. Jeg er meget smigret, tak :-)
    Hvis jeg skal rette en enkelt ting, så var det Frederiksberg Politistation jeg arbejdede på :-)
    Men ellers lige i øjet, tak igen :-)

    Dbh Martin

  2. Et fantastisk fordrag tak til Martin og tak til Powerprinsesse for at lægge det på  blokken.

    Venligst

    Lill Brandenborg

  3. Nu har jeg jo hørt Martins foredrag nogen gange, og hver gang lærer man noget nyt. Mange tak til Lone for at ligge det op på bloggen.
     
    Mvh. Thomas De Oliveira
    http://www.DeOliveiraTalkshow.dk

  4. Kære Thomas.
    Tak fordi du har begivet dig herind. Ja, Martin Thorborg er helt genial. Jeg finder hans hjemmeside http://www.thorborg.tv helt fantastisk.
    Kærligst
    Lone

  5. Hej Lone
    Jeg begiver mig alle steder som jeg finder interessante. Ja, han er rigtig dygtig. Du kan jo f.eks. læse en af mine første artikler hvor Martin er med i. >http://kristoffer-hjerrild.dk/drommen-om-succes/<.
     
    Mvh. Thomas De Oliveira

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Connect with Facebook

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trøstespiser du? Er du overdrevet optaget af, hvad du spiser? Kæmper du med de samme kilo? Kan du holde "den sunde linje" i noget tid, men falder så i vandet? Gennem 19 år kæmpede jeg med trøstespisning - og fandt en løsning, der har virket. Den får du på onlinekurset Få fred med din Mad.
- Elsker du at danse?
- Er du træt af at nattelivet starter så sent?
- Vil du møde andre danseglade mænd og kvinder?
Har du lyst til at komme til en fest, hvor dansegulvet koger kl. 20.30 ?
Kan du komme til København, Århus eller Vejle?
Så vil jeg invitere dig til dansefest i Karmaklubben
Har du læst bogen 'Fra pæn pige til PowerPrinsesse'? Den har fået sin helt egen hjemmeside. Her kan du anmelde den - eller læse en masse gratis kapitler.

Skal vi holde kontakten?

Abonnér på nyhedsbrevet, så sender jeg De 4 PowerPrinsesse-Principper lige til at hænge op på køleskabet. Du får også GRATIS inspirationsvideoer til din glæde og inspiration.