Et fængsel af Usikkerhed

Hi Lone.

Jeg har nogle grundlæggende problemer, hvor jeg godt kunne tænke mig netop din respons. For syns du er enormt intelligent. Men i virkeligheden er jeg lidt bange for at bare blotte mine tanker omkring mig selv. Men har besluttet at gøre det.

Jeg er helt klart typen der lever i mit indre fængsel, jeg er inderlig angst for, at mine omgivelser ikke synes, jeg er klog nok eller sjov nok, jeg har i bund og grund, en rungende usikkerhed omkring mig.
Egentlig er jeg ret bevidst om en masse ting og har mange erfaringer, men har oplevet store alvorlige svigt her i livet, som har påvirket mit væsen så meget, at jeg er nået til det yderste.
Jeg er skide bange for at møde eller kontakte nye mennesker, selvom jeg elsker mennesker og deres (nogles) indsigt. Og det er næsten klart, at ganske rigtig, så har jeg svært ved at åbne mig og være mig. Tit sidder jeg bare på sidelinjen og kigger på hvor fedt alle har det, og hvor dejligt de har de med mænd etc. Men jeg er i mit fængsel og sulter efter det, men kan ikke finde nøglen til at åbne op, så jeg kan fodre mig selv.
Mit helt store store problem er, at jeg synes, at folk træder på mig, fordi de tilsynelandende tror, at det har de ret til, men jeg har faktisk ingen anelse om, hvordan jeg skal sige fra over for det. Det er jeg ret ked af, for det gælder også min familie.

Men lige for at vende tilbage til det med, at jeg føler mig usikker, så er det faktisk sådan at jeg har taget så meget negativt til mig, desværre. Jeg ville ønske, at jeg kunne lave det om.
Hvis jeg sidder i en forsamling, stor som lille, får opmærksomheden rettet mod mig, så bliver jeg helt rød i hovedet, for så vælter al min usikkerhed op i mig, og jeg føler, at alle har boret deres mikroskoper ind i min sjæl, følelser og tanker, så de kan se hele den blottede mig. De ser min usikkerhed og tænker, at “hun har intet relevant at tilføje”.
Som du har sagt i en tidligere video, så sætter jeg tilsynelandende folk op på en pidestal, hvor de ikke hører hjemme.

Det jeg håber at få fra dig er nogle redskaber til at få de folk ned fra denne pidestal og bare kunne se dem som lige mennesker. Også noget om hvordan jeg siger fra – på en god måde og ikke altid viser at jeg er som et nervesammenbrud ..
BTW; syns du er fantastisk og jeg suger mange af de ting du siger til mig, håber at møde dig en dag, for du virker rigtig klog og erfaren.

Mange hilsen
JA