Videobrevkasse

Som du måske alllerede har læst i bogen ‘Fra pæn pige til Powerprinsesse‘ eller har fundet ud af ved at følge mine videoer, så tager jeg jævnligt mine omveje og ture i følelsernes vold og har absolut min andel af genvordigheder på det indre og det ydre plan.
Man kan vel i virkeligheden sige, at jeg har gjort en karriere ud af at finde nogle løsninger på de ting, jeg selv bokser rundt med.
Hvis du også strides med et eller andet og har en fornemmelse af, at jeg kan være dig behjælpelig med noget input til din situation, så vil jeg meget gerne det.
Det nemmeste for mig er at indtale svaret på video – så får du det hurtigere, og alle andre får glæde af det også. Det er nemlig min erfaring, at flere mennesker, end man tror, bokser rundt med de samme problemer, som man selv gør.

Det, du skal gøre, er at skrive til mig på lone@powerprinsesse.dk -  du må selvføligelig meget gerne være anonym – og husk, hvis du går rundt og bokser med noget, så kan du være stensikker på, at det er der også andre, der gør; så du hjælper dem ved at åbne op for din situation.

Kærestesorg

Sårbarhed & Selvtillidhed

Tillid til sms-utro kæreste

Hvad hvis de andre ikke kan lide mig?

Skal jeg bliv eller skal jeg gå?

Et fængsel af usikkerhed

Hvad siger spejlet?


Har du et spørgsmål til videobrevkassen? Skriv nedenfor, så svarer jeg på video.
Husk, at når du sidder med et problem eller et spørgsmål, så er der en stor chance for, at mindst én anden også har den samme problematik, så … just do it for din egen skyld … og for hende, som ikke tør.

 

5 Responses to VIDEO-BREVKASSE

  1. cindy siger:

    Hej Lone
    Jeg har lige læst din bog og den er rigtig god, for min skyld måtte den gerne have været på de tusinde sider ;0) 
    Den har hjulpet mig til at åbne op for en mere positiv måde at tænke på.
    Jeg har set mange af dine videoer og de får altid et lille smil frem.
    Så når jeg sidder som i dag og ikke rigtig kan komme i gang, er det en stor nydelse at se et par af dine videoer for det giver mig noget energi.
    Men trods det nye energi så føler jeg at jeg er et stort kaos indeni.
    Der foregår så mange ting i mit liv lige nu så jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, jeg ved at jeg skal have ryddet op i de ting jeg kan gøre noget ved, men aner ikke hvor jeg skal begynde.
    Når jeg prøver at se frem ad og skal finde ud af hvad jeg egentlig gerne vil gøre kommer tvivlen, jeg har lyst til flere ting men ved ikke hvad jeg skal vælge og ved ikke om jeg overhovedet egentlig har lyst til noget som helst.
    Livet går videre, det er jeg klar over men nu har jeg i en længere periode haft mange nedture lige oveni hinanden, jeg føler bare at jeg ikke tør springe ud i mere fordi jeg ikke kan magte flere nedture lige nu.
    Jeg kan mærke at jeg har brug for positive mennesker omkring mig fordi det smitter og gør mig glad, jeg kan ikke hive mig selv i gang med de ting jeg ved hjælper på mit humør, det er uoverskueligt lige nu.
    Jeg har altid kunne klare mig alene igennem tingene og ved at jeg har en stærk vilje, men denne gang kan jeg bare ikke finde den vilje frem selvom jeg ved den er der et sted.
    Jeg føler at jeg er blevet væk i alt kaosset…
    Jeg er så småt ved at finde den mere positive tankegang frem takket din bog og hjemmeside, men vil så brændende gerne finde den vilje frem, viljen til at ville frem af i livet igen.
    I virkeligheden er det nok mig selv jeg søger.
    Jeg ser frem til at høre fra dig og glæder mig meget til dit foredrag d. 7. nov.
    Med venlig hilsen CM

  2. Kæreste Cindy.
    Åh, jeg ville ønske, at jeg med det samme kunne give dig et stort knus og fortælle dig, at det hele går … for det gør det.
    Jeg tænker lige, at du måske skal lægge alle tanker om ‘vilje’ bort for en stund og så koncentrere dig om, den fantatiske sjæl du er.
    Ofte når man er ved at skifte ham eller skifte til et nyt niveau, så bumler og brager det ….
    Ved du hvad, Cindy. Jeg kan mærke, at dette bliver en alenlang mail, så jeg laver en video til dig. Jeg skriver lige direkte til din mail, så kan du måske skrive en anelde mere om dine omstændigheder … så kan jeg bedre give dig noget brugbart.

    Kærligeste knus
    Lone

  3. cindy siger:

    Hej Lone :0)
    Jeg ved ikke om du ikke har modtaget min mail eller om du bare ikke har haft tid ?
    Men jeg arbejder lige nu på at passe på mig selv, min krop sagde fra og jeg har haft det rigtig skidt med et hjerte der konstant sidder og hamrer i halsen, ondt i maven, hovedpine og rysteture og kvalme.
    Jeg prøver at hygge om mig selv og at tage det hele stille og roligt.
    Og det kommer helt af sig selv, så snart jeg planlægger (som jeg plejer) får jeg det dårligt igen så jeg er ikke i tvivl om hvor min grænse går til, lige for øjeblikket. Jeg tænker at det måske er godt nok at jeg kom ned med nakken, et eller andet sted giver det mig den optur jeg har brug for når jeg har rejst mig. Jeg læste en sætning inde på nettet skrevet af en anonym som jeg har taget til mig “Hvis du ønsker at solens stråler skal ramme dig, er du selv nødt til at bevæge dig ud af skyggen” Det bliver nok en længere proces, men jeg føler at jeg har fået taget hul på bylden.
    Du må have en rigtig god dag og weekend ;0)
    Knus Cindy

  4. Mig siger:

    Hej Lone
    Jeg har ikke et spørgsmål som sådan, men har nogle følelser der skal ud og ved ikke hvor jeg skal gøre af dem, så jeg tænkte at det her var en god måde at gøre det på, så here it goes:

    Smerte. Dybt i mig, som små knive der stikker igen og igen, for derefter at bore sig i mit hjerte. Intenst og smertefuldt. Kærlighed gennem lang tid. Kommet og gået. I tide og utide, endnu ikke slut. Men afsluttes nu. Mange tårer, nogen glæde. Alt forgår, forhåbentlig. Kærlighed på mange måder. Dog ikke på hans. Skjule, indgå kompromis med sig selv. Løgn, bedrag, alt for kærlighed. Berøring, blikke og leg. Følelsen indeni kan ikke beskrives. Fratages dog hurtigt, som en brat opvågning eller kold klud i ansigtet. Uvirkelig og dog ikke. Nærvær, tryghed, men smerteligt. Uopnåeligt og viden herom skærer dybt i et ellers så pulserende legeme, der forbinder følelser med det fysiske. Så koldt et hjerte, gid det var mit.
    Døren på klem i lang tid. Nu lukkes den. Smertefuldt, men sandt. Blikket rettet fremad, hvorfor se tilbage?

  5. Kære ‘Mig’.
    Tak fordi du er tryg nok til at lægge dine følelser herinde, det er der plads til.
    Så vidt jeg kan læse af ordene, er du færdig med at skjule, gå på kompromis og have ondt – for måske at have det lidt godt – og så endnu mere ondt.
    Hvis du kan overkomme det, så gør et eller andet fysisk for at komme af med de skærende følelser, løb, hop, dans (kom evt. til http://www.karmaklubben.dk), svøm, hop i det iskolde hav og klæd dig godt og varmt på bagefter.
    Lad energien forlade din krop, så du bliver åben for noget nyt og bedre – for det, som er ægte kærlighed – ikke noget, der ligner.

    Løft armene over hovedet, åbn hjertet, hyl og råb, stamp i jorden og så husk at du er støttet, elsket, at der er kærlighed nok til dig, og når du holder op med at være krøllet sammen af uærlighed og smerte, så åbner hele dit felt og det sande og virkelig gode kan finde vej til dig.
    Go girl – det kan lade sig gøre, det ved jeg af erfaring.

    Kærligst
    Lone

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Connect with Facebook

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trøstespiser du? Er du overdrevet optaget af, hvad du spiser? Kæmper du med de samme kilo? Kan du holde "den sunde linje" i noget tid, men falder så i vandet? Gennem 19 år kæmpede jeg med trøstespisning - og fandt en løsning, der har virket. Den får du på onlinekurset Få fred med din Mad.
- Elsker du at danse?
- Er du træt af at nattelivet starter så sent?
- Vil du møde andre danseglade mænd og kvinder?
Har du lyst til at komme til en fest, hvor dansegulvet koger kl. 20.30 ?
Kan du komme til København, Århus eller Vejle?
Så vil jeg invitere dig til dansefest i Karmaklubben
Har du læst bogen 'Fra pæn pige til PowerPrinsesse'? Den har fået sin helt egen hjemmeside. Her kan du anmelde den - eller læse en masse gratis kapitler.

Skal vi holde kontakten?

Abonnér på nyhedsbrevet, så sender jeg De 4 PowerPrinsesse-Principper lige til at hænge op på køleskabet. Du får også GRATIS inspirationsvideoer til din glæde og inspiration.