Sort gelé … og vejen ud
Tak fordi I ser med – jeg vil gerne høre, om jeres oplevelser om sort gelé (eller hvad I nu kalder det).
Husk, at rigtig mange mennesker læser med her, så dine oplevelser, dine ord, dine råd og dine erfaringer kommer flere end mig, der læser kommentarerne, til gavn.
Kender du denne tilstand? Det er der rigtig mange, som gør, så du er ikke alene. Da denne video havde ligget et døgn, var min indbakke proppet med mails fra kvinder, som havde deres egen geléhistorie, og det inspirerede mig til at lave et nytårskickoff for kvinder: En aften fuld af kvindelig inspiration, dans, sved og løssluppenhed. Læs om arrangementet.
Kæreste Mathilde – tak for dine søde ord og den nye titel, den tager jeg omgående på med glæde og stolthed.
Tak fordi du følger med herinde og tager dig tid til at skrive – det betyder meget for mig, kan du tro.
Du har ret i, at mit budskab rammer bredt og jeg er taknemmelig for, at du – og de andre – hører det og bringer det videre ud via jeres handlinger.
Kærligst
Lone
Allerdejligste Lone….
Jeg har lige set og hørt din video om sort gelé….
På den ene side er jeg glad for at høre jeg ikke er alene om at sidde i det forbandede mørke lort….. På den anden side,er jeg så ked af jeg sidder her og ligesom dig, også har lovet mig selv at jeg skulle leve NU! Elske først og fremmest jeg selv og mine børn….. Og lige nu kan jeg bare ikke se nogen udvej…. Så væmmeligt. Der er intet der fungerer i mit liv lige nu. Økonomi,bil,job,kærlighed….intet…. Jo,mine venner og veninder er det stensikkert hvis jeg beder dem være der. Men kender du det? Når man mest af alt har lyst til bare at mure sig inde?
Jeg skal selvfølgelig være taknemmelig for mit helbred,mine skønne veninder,min familie….. Og det er jeg også…. Men hold da op hvor jeg bare har brug for hjælp nu….. Jeg har længe,længe sagt højt at det job jeg har nu,ikke er det rigtige. Men jeg aner ikke hvad jeg skal stille op…. Vil gerne læse videre,men økonomien er en hindring. Vil gerne have en større lejlighed,men økonomien…. Skulle helt sikkert have et ekstra job,men kan ikke overskue fuldtidsjob + et ekstra,to børn hver anden uge,møder osv…
Og jeg ved godt det her er en masse ynk…. Jeg vil rigtig gerne ud af geléen….
Klem,Henriette
Kæreste Henriette.
Oh, der er en masse du gerne vil, som kræver en masse justeren rundt, kan jeg godt se.
Min umiddelbare tanke er, at du skal gøre noget, som du selv kan sætte i bevægelse og får en følelse af celleglæde ved. For at komme ud af geléen tænker jeg, at du skal gøre en lille ting hver dag – mig har det hjulpet at løbe verdens mindste tur (ned for enden af vejen og hjem). Det har givet mig bevægelse og en følelse af, at jeg har valgt noget, som var godt for mig – også selv om jeg slet ikke gad.
Jeg tror, du meget bevidst skal vælge marinere dig selv i sager, som løfter dig. Jeg gør det selv ved at høre audiobooks af folk, som jeg finder inspirerende, høre musik med kapow og saftighed i – det løser ikke mine ydre problemer, men det løfter mit energiniveau – og så begynder det ydre at flytte på sig.
Jeg ser også, at der er noget med bolig – jeg fik engang det råd, at vil man gerne flytte, så start med at flyt totalt og ordentlig ind i dit nuværende hjem – elsk det, nus om det, gør det himmelsk og til en oase. Det vil også løfte stemningen i dine celler, og gad vide om ikke det ydre så vil flytte sig.
Kærligst
Lone
Kæreste Christina.
Tak for knuset og din ærlighed.
Det er nogle barske bivirkninger at bokse med – jeg har to perifere veninder, som har været indlagt på lukket afdeling, min far er psykiater, og jeg har selv læst medicin; så jeg tror, at jeg forstår et lille hjørne af din oplevelse. Og jeg kan godt forstå, at du indimellem er ved at smide håndklædet i ringen – men det skal du ikke gøre. Der er brug for folk, som dig, der – offentligt eller i dette regi lidt mere anonymt – tager bladet fra munden og fortæller, at de findes.
Pudsigt, at du fortæller det med NCE; jeg havde nemlig en dag fornemmelsen af, at stikket til mit lys blev trukket. Jeg havde været flad i lang tid, men en dag føltes det som om, at lyset i mig slukkede på et øjeblik. Det var meget ubehageligt. Og jeg brugte lang tid på at ønske, at der var noget eller noget som kunne sætte mit stik i igen – det var lige en reference til det med elektriciteten.
Du er på ingen måde alene, Christina, som sagt kender jeg personligt to og gennem min barndom har jeg hørt min far fortælle om talrige eksempler. Hvis du en dag vil fortælle, hvordan det er at være dig til et kamera – (gerne med ryggen til, hvis det er tryggest for dig) – så må du lige smide en mail på lone@powerprinsesse.dk. Jeg tænker, at nogen af dem, der har det som dig, ville finde styrke i at vide, at de ikke er alene.
Tak fordi du delte, tak fordi du er modig og satte dig til tasterne og tak for din opmærksomhed.
Kærligst
Lone
Kære Val.
Jeg får lige en tanke: Måske skulle du råbe “Hallo – her er jeg” ud i verden.
I den forgangne uge har jeg talt med ikke mindre end tre, som skulle holde jul alene pga. skilsmisse, familieskænderier og en, som bare har en begrænset omgangskreds. Hvis du i din Facebook statusopdatering skrev: “Jeg åbner mit hjem for 5-6 mennesker, som af den eller anden grund ser frem til at skulle holde jul alene, men som gerne vil noget andet, så kontakt mig” – så tror jeg, at det ville vælte ind med henvendelser. Du kunne også bruge dit webcam og lave en lille video, fortælle om din situation og din intention og så se, hvad der sker.
Min erfaring er, at når man stikker snuden ud og siger “hallooo”, så svarer verden – især når man har noget at give.
Val, du kunne være nogens engel.
Kærligst
Lone
Kæreste Grethe.
Ja, hurra for dig og mig og alle de andre. Det er betryggende at vide, at det, som kan lade sig gøre for en, kan lade sig gøre for en anden.
Grethe, måske handler det om at vælge lyset flere gange om dagen – bevidst.
Kærligst
Lone
Kære Charlotte.
Tak for dine gode ønsker, de er modtage med taknemmelighed.
Billedet med forårsblomsten er smukt og meget rammende, og du kan tro, at jeg øver mig i ikke at fyre al energien af på de gode dage, når jeg synes, at nu er jeg honky-dory igen.
Det er gået op for mig, at jeg ikke skal “tilbage på toppen”. Jeg skal tilbage på en ANDEN top, for den jeg stod på før, duede åbenbart ikke i det lange løb. Mange tænker ikke over det, men jeg har knoklet på professionelt med PowerPrinsesse siden 2002. Faktisk havde jeg slet ikke tænkt over, at det måske ikke var så underligt, at jeg skulle justere nogle ting – både i mit sind og i min omverden.
Jeg er heldigvis velsignet med nogle mennesker, som kender mig, og som især ved, når de skal tie stille og lade mig være i mit sjælsrum. Jeg er på nogen måder et meget introvert menneske, og jeg processer og heler ofte i stilhed. Når processen så er ved at løbe til ende, og sårene ved at få skorpe, så deler jeg det med andre; eller når jeg støder panden mod en mur, så spørger jeg nogen, som har prøvet det, jeg står i, om råd.
At mennesker åbner sig for hinanden er vigtigt, synes jeg, for der er så megen hjælp og støtte at hente – og man er ALDRIG den første med hvilket som helst problem.
Tak for reminderen og din tid og feedback.
Kærligst
Lone
Kæreste Birgitte.
Tak for dine gode remindere – det er nemlig vigtigt: At vælge lysfremmende aktiviteter, hvad end det så er for den enkelte.
Måske er det en af opgaverne i livet: At definere og vælge sine lysfremmende aktiviteter.
Tak fordi du skrev, smukke.
Kærligst
Lone
kære Lone
Først vil jeg sige mange mange tak for denne hjemmeside. jeg er først lige for omkring 3 uger siden begyndt at se på den, da jeg var igang med din bog (har færdiggjordt den nu) men er blevet rigtig betaget af den, og synes det er et rigtig godt arbejde den!! og god bog forresten, man følte helt, at man kom til at kende dig!
nå men det jeg ville skrive, var i forhold til din video om sort gele. Vil sige, at det er nogle super gode tanker du kommer med, og rigtig flot kæmpet af dig!
jeg kender selv den sorte gele alt for godt, og ja selvom det ikke er godt med de tanker, så er jeg glad for at høre, at man ikke er alene om det.
Jeg har nu i lidt over 3 år, og i denne periode er det gået meget op og ned. Er 18 nu, og det hele startede da jeg så var 15. har været i behandling på børne og unge psykiatrisk i de 3 år. jeg har prøvet mange forskelleige skoler, men har fået et nederlag hver gang, fordi jeg ikke har kunnet klare det. hver gang jeg har skulle spise selv (ellers har min mor været ved mig konstsant) så gjorde jeg det ikke.
Nu er jeg så blevet 18, er flyttet for mig selv, er blevet myndig, så min mor er der jo ikke på samme måde, og det vil jeg heller ikke have hende.. er igang med HF på vuc, tager enkeltfag, så det er på et år… det jeg vil sige i forhold til den sorte gele, er at jeg sidder i den, og har siddet i den i meget lang tid.. kan som regel ikke overskue at være i skole en hel uge, så har efterhånden skaffet mig meget fravær, jeg går jo så rigtig meget op i sundhed, taber mig hele tiden, fordi jeg har smidt det hele på gulvet.. Er på kanten til at opgive alt, fordi jeg simpelthen ikke kan noget, kan overskue noget eller noget som helst.. går og bilder mig selv ind, at det med maden klarer jeg perfekt, men et sted dybt inde i mig selv, så ved jeg jo nok godt, at det ikke er sandt.. Men den sorte gele har beghravet mig.. vil bare denne HF så meget, men kan ikke overskue det, føler jeg er så dårlig til alt, og mit fravær stresser mig.. vil gøre alt godt, og føler jeg ikke, at jeg gør..
så kender alt for godt det med den sorte gele, vil gerne ud af den, men kan ikke finde vejen ud, den har begravet mig, så er lige ved at opgive alt..
puha, føler lidt det er meget forvirrende og uden sammenhæng det jeg har skrevet, det undskylder jeg meget, hvis det er det, der er sket.. Men vil bare sige, at du ikke er den eneste, og du siger, du er rigtig glad for, at vi er herude, og bruger din side. Jeg vil bare sige, at jeg er rigtig glad for, at du har lavet den side, og du er her også!!
Mange knus og hilsner
Gitte
Kære Gitte.
Sikke dog en masse ros – tusind tak, jeg er helt rørt.
Det glæder mig, at du kan bruge hjemmesiden, og at du har brugt tid på bogen.
Du skal ikke undskylde noget som helst – der er kærlighed og plads til dig her, min søde.
Det lyder som om, at du sidder i lidt af en snurretop, og mon ikke du skal fokusere på at få dagligdagen til at fungere, så du bliver gladere.
Kan du lave lidt ritualer for dig selv?
Måske noget med at lave en lille jeg-elsker-mig-selv-meditation og en taknemmelighedsliste om morgenen og om aftenen noget med at holde dig selv på maven og pakke dig selv ind i en lyserød sky af kærlighed.
Måske kan du også drysse din dag med nogle gode citater, som giver energi – noget musik, der løfter dig.
Nå, det var lige et par miniforslag – når vi en dag krydser veje i det virkelige liv, må du lige give dig til kende, så vi kan give hinanden et ordentligt knus.
Kærligst
Lone
Kære Lone
Du er bare noget ganske, ganske specielt … så meget menneske i dig. Beundrer dig – og får styrke igennem dig.
Hilsen Karina.
Kære Karina.
Tak for din kærlighed og fordi du udtrykker dig – og husker dig på PP-princip nr. 2: “Alle mennesker er Spejle”
Kærligst
Lone
Kære Lone,
Vid at vi elsker dig for den du er – og for det du gør. Accepter at lige nu er det sådan, men at du er på vej op igen. Du har brugt dig selv – uden at blive fyldt op igen og det holder man ikke til i længden.
Har været i en gennemsigtig gele, hvor jeg sagtens kunne se alt det skønne, men kunne ikke komme op af sofaen for at deltage. Hårdt! Tog tid at finde ud af at komme videre og egenomsorg var måden. Skøn musik, smuk kunst, meditationer, qi gong, masser af tid med dejlige veninder og frem for at en accept af at det må tage den tid, det tager. Blev udmattet af ingenting. Jeg er god nok. Jeg er på vej med små skridt – men på vej. På min vej og ikke på den vej andre synes, jeg skal gå.
Knus og vi ses forhåbentligt på vejen
Helle
Kære Helle.
“Gennemsigtig gelé” – sikke et fint udtryk …. måske er det lidt som at være i en form for osteklokke.
Tak for din opmuntring og påmindelse om, at det er okay, at tingene går et skridt ad gangen.
Kærligst
Lone
Lige nu tænker jeg: Mon denne PowerPrinsesse regner med, at hun skal klare ALTING alene?
Mon du er bevidst om hjælpen du får fra den åndelige verden, når du holder dine foredrag? Det er derfor du føler dig så godt tilpas i det. Mon du ved, at den åndelige verden også tager at mail besvarelser? Og andre praktiske ting?
Du fortæller egentlig om alle de tegn der findes på stress. Når man, som dig, arbejde med den og for åndelige verden, så må man være bevidst om, at “de” klarer tingene for os. Ikke os. Det er alt for meget at forlange.
DU skal ikke selv besvarer 1000 mails, ven. Jeg kan sagtens høre på dig, at du bare så gerne VIL Åhhh så gerne. Det vil vi allesammen.
Sorte huller, eller klatter af gele, er tegn på at vi ikke lytter. Det er mere komplex end det, men vi kan ikke se os selv (lidt fra oven), hvis vi vælger os selv fra (frem for de andre) hele tiden. Hvis vi kun har alle de andres bedste for øje.
Du er nu blevet en offentlig person. Folk vil gerne høre og se dig. De vil have kurser i det du kan.
Som de gudsbenåede mennesker vi er, føler vi en stor glæde ved at give (tjene) – og endnu større glæde, når nogle gerne vil modtage.
Men det er ikke OS personligt, der står for dette. Og det er slet ikke OS personligt, der skal sørge for, at alle er glade.
(smiiler)….
I kærlighed
Alexandra
Hej Lone og alle andre.
:
Nu er det vist noget tid siden, at du lavede denne video, men jeg fandt lige noget jeg har skrevet for nogle år siden, hvor jeg selv befandt mig i tyk sort gele (kæreste problemer)! Måske kan det inspirere andre der går rundt i vaders.
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:”Tabel – Normal”;
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:”";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:”Times New Roman”;
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}
“Ja hej, så er jeg har igen. Gladere, sundere og lidt klogere end sidst. Men igen en smule forladt, fuld af selvmedlidenhed og med en masse uberettiget drama i hovedet.
Jeg står overfor at vælge den nemme eller den svære vej gennem den næste tid. Det hele er meget svære end jeg havde troet. Det nemmeste er at følge mit ego og mine umiddelbare følelser, dermed tælle dagene til at der sker noget, sætte mig ned på min røv og tude over tilværelsens endeløshed. Jeg kan på denne facon ikke foretage mig noget som helst konstruktivt, ikke nå nogen mål eller i det hele taget gøre noget der har med mit eget livs fremgang eller lykke at gøre.
Det svære valg er derimod at finde mig selv og gøre de ting jeg havde tænkt mig. Og kun tænke på mig selv.
Hvis jeg vælger at blive i det nemme bliver jeg syg (det er allerede sket), jeg skal, skal, skal ud af det her, og nu har jeg ikke nogen til at gøre det for mig. Jeg vil være glad. Jeg er glad.
Denne situation vil lære mig mere end nogen sinde, selvfølgelig er det sådan! Situationen er mere en selvfølgelighed end noget andet der er sket længe, der er ingen uretfærdigheder, kun en fantastisk helhed hvem ønsker at gøre mig mere hel, det vil sige mig selv. Jeg ønsker at gøre mig mere hel, selvfølgelig uden først at diskutere omstændighederne med min bevidsthed og ego, hvilke lige nu brokker sig en del.
Denne her tilstand har jeg været i så mange gange i mit liv, men først nu ser jeg, at der er et valg hvilket åbner muligheden for aldrig at komme her til igen. Jeg har udfordret mig selv så mange gange uden at se andet end uretfærdighed og had, jeg har fralagt mig alt ansvar og skyldt skylden på verden, jeg har ikke set mig selv. Mange går hele vejen igennem livet uden at forstå, at det er dem selv, der har skabt alt kaos i deres liv i forsøg på at vække sig selv, eller i forsøg på at lære sig selv noget nyt.
Jeg skal hjem og se realiteterne i øjnene, jeg kan ikke flygte fra dem for længe.”
Tak fordi du deler dig Lone, du er og bliver fantastisk.
Jeg tror det var nemmere at skrive end at realisere, men jeg blev da glad igen
Kære Alexandra.
Tak for dine gode råd og perspektiver. Jeg vil tygge lidt på dine ord og huske på dem og det, du minder mig om.
Tak for opfordringen om at lave kurser – det skal jeg lige vende i mit hoved, men da jeg elsker at formidle og elsker at møde kvinder, så giver det faktisk virkelig god mening.
Kærligst
Lone
Kære søde søde Lone.
Jeg kender også – som nok de fleste af os – til “sorte” dage. dage, hvor det er svært at se nogen glad mening med det hele.
Det hjælper mig – at der er ting som jeg skal gøre.
Jeg skal ud og gå 1 time, i naturen og ikke shoppe, Tankerne får luft og jeg kommer altid lettet hjem.
Jeg skal mit yogaprogram igennem.
Jeg skal rydde op i en skuffe.
Altså, lav et lille program for dagen, med tider på, hvor du udretter et eller andet – og du får sikkert en god energi af det.
Eller, sæt en rigtig god kærligherds-film på. Eller se et par afsnit “Nynne”-
Jeg håber, at du kan bruge lidt af dette.
KNUS og endnu engang tak fordi du deler dine tanker med os herude. Der er så berigende !!!
Louise
Kære Louise – tak for din liste – det var da en super idé at lave et program for dagen med aktiviteter, der løfter energien.
Tak for det tip.
Det der yoga må jeg altså prøve en dag – jeg kan super godt lide tanken om det … men det er aldrig rigtig blevet til noget seriøst … endnu, men det kan jo komme.
Tak fordi du lige lagde lidt af dig selv herinde.
Kærligst
Lone