Se de tidligere nyhedsvideoer her.
Hvad er dine erfaringer med PMS – synes du, det er en fis i en hornlygte?
“Sårbarhed” – er en side, som jeg længe har haft det svært med – hvordan har du det med sårbarhed?
Del med mig og de andre powerprinsesser nedenfor, hvis du lyster.
Trøstespiser du?
Er du overdrevet optaget af, hvad du spiser?
Kæmper du med de samme kilo?
Kan du holde "den sunde linje" i noget tid, men falder så i vandet?
Gennem 19 år kæmpede jeg med trøstespisning - og fandt en løsning, der har virket.
Den får du på onlinekurset Få fred med din Mad.
- Elsker du at danse?
Har du læst bogen 'Fra pæn pige til PowerPrinsesse'?
Den har fået sin helt egen
hjemmeside. Her kan du anmelde den - eller læse en masse gratis kapitler.
Tusind tak for dine tanker om PMS. Som du kan se har jeg også grublet over det tidligere – på en lidt mindre blid måde end dig
http://anjalysholm.dk/pms-er-da-roevirriterende/ (Jeg er også blevet bedre til at passe på min sårbarhed siden)
Knus!
Hej Lone
Ja jeg kender det RIGTIG RIGTIG godt det med PMS, jeg har “bøvlet” med det hele mit liv. Og har skældt mig selv ud og været rigtig hård ved mig selv, fordi jeg ikke kunne forstå jeg ikke bare kunne tage mig sammen når nu alle andre kunne
Så her i foråret var jeg hos en alternativ behandler som sagde til mig: husker du give dig selv omsorg når du har det sådan??? AHHH HVA??? nej jeg skælder mig sev ud og sys jeg burde ta mig sammen!!! jamen i kvinder ER mere sårbare og har ondt op til jeres menstruation, istedet for at kæmpe imod skulle du prøve at ACCEPTERE det som det er og give dig selv omsorg. LIGE DER åbnede en hel ny verden sig for mig
Det ØVER jeg mig nu i hver måned, at give mig selv omsorg og være lidt ekstra kærlig ved mig selv og IKKE kæmpe imod, jeg har trods alt kæmpet imod i 20 år og det har dælme ikke hjulpet en dyt tværtimod!
Så jeg vil sige tak for det du deler Lone, jeg kan ikke blive mindet for lidt om det :0)
Maj-Britt
Tak skat.
TAK….
Knus
Ninka
Hej Lone.
Nej vi er ikke helt nemme os kvinder/ mødre i den periode.
her er en lille historie fra det virkelige liv smiler.
Min datter spørg om hun må gå over og lege med Julie
nej svare jeg surt hvor efter hun spørg
har du dine menses for i går måtte jeg gerne hvad er lige forskellen???
ups du har ret min pige smut du bare
Tak for alle dine kloge ord Lone jeg suger dem til mig
Knus Jeanne Borlund Bornholm
Kære Lone.
Præcis sådan jeg også har det bare mest psygisk. Forsøger at være mere opmærksom på hvilke situationer jeg sætter mig selv i, i forhold til andre mennesker, når det, og i forhold til min kæreste er jeg bare meget meget sårbar, der skal næsten ingenting til før jeg blir ked eller tænker alt muligt som ikke er, som du også beskriver. Og jeg har også rigtig stort behov for at blir holdt om når det er, og når det så ikke lige passer ind som du skriver, så har jeg været lidt på bar bund, så nu vil jeg prøve som dig og se om det kan hjælpe. Jeg har selv undret mig over, at det for mig også først er startet med at være sådan, efter jeg er begyndt at være i det forhold til min kæreste…Mystisk…
Tak fordi du deler dine erfaringer og dine gode råd, samt dit dejlige væsen.
Kærligst Christina
Inspirerende ord Lone
Tak!
Hej Lone.
Jeg synes det var rigtig “sjovt” at du havde haft den oplevelse. For jeg har haft stort set haft den samme, også i sidste uge. Men jeg havde bare ikke lige tænkt på at det var pms. Jeg blev virkelig overrasket over min egen måde at reagere på, det var så overvældende at der var så mange følelser inde i mig. Mig og min kæreste har været sammen ca. et år. Ej, jeg synes bare det var vildt at du havde haft det på samme måde. Tak fordi du deler dig med verden, det hjælper virkelig ikke at fæle sig alene.
Kærlig hilsen Sara
Kære Lone
sårbarheden er for mig også når krigeren lægger sine våben og holder op med at kæmpe. men med tappert mod står nøgent frem. Det totale mod.
sårbarhed er vejen til healing,blødhed, uskyld og renhed
jeg er en stor fan af sårbarhed <3
kærlig hilsen Tina Lund
Hej
PMS er ikke så nemt at kontrollere syntes jeg. Jeg kan mærke hvor sårbar jeg bliver op til min menstruation. Jeg kan næsten ikke se noget sørgeligt i tv, uden at jeg sidder og småtuder. Jeg har en meget kort lunte i den periode der er sku ikke nogen der skal sige noget forkert, så tænder jeg da helt af. Manden kan næsten ikke gøre noget godt nok. Jeg ved godt at det handler om hormoner men jeg kan ikke forstå, hvorfor man ændrer sig så meget. Man kan jo faktisk næsten ikke styre sig selv og det kan faktisk godt virke skræmmende syntes jeg.
Har lige nu en diskussion med manden om hvordan jeg er på det tidspunkt. Han siger at jeg er underlig i ca 3 uger. Glæder mig til at komme i overgangsalderen så jeg slipper for at blive til et monster. I mit næste liv vil jeg være mand.
Knus Jane
Kære Lone
Først og fremmest TAK FORDI AT DU DELER !!!!!!
Jeg syntes nemlig selv at jeg er SUPER GLAD FOR AT VÆRE QUINDE 
På godt og på ondt ! Dog heldigvis mest på GODT 
Men lige den ene gang om måneden hvor at jeg får min mestation tænker jeg også JEG VIL FANDME DA VÆRE MAND I MIT NÆSTE LIV SÅ AT JEG SLIPPER FOR DET HER PIS !!!!!! En gang om måneden får jeg det simpelthen så forfærdeligt at jeg tror at jeg skal DØ 
Jeg får de vildste smerter, da jeg var yngere kasetede jeg også nogle gange op pga det…….og jeg kunne næsten besvime af smerte 
Så hver månede kan jeg nærmest hive nogle dage ud af kalenderen hvos jeg bare ingenting kan, og tror jeg skal dø 
Men jeg er dog begyndt at lægge mærke til at der alligvel er nogle forskelle i hvor slemme min mestations smerter er, OG DET AFHÆNGER MEGET AF HVORDAN JEG HAR DET PSYKISK !!!! Dagen op til har det også ganske forfæedeligt 
Godt nok er jeg meget sårbar og følsom i forvejen !!!!! Men dagene før er det bare gange 1000 !!!! Og det er slet ikke til at holde ud, hverken for mig selv eller mine omgivelser !!!!!! Jeg bliver helt vildt nærtagende, tager tingene meget personligt OG MEGET KED AF DET 
Føler mig bare helt nøgen som om jeg slet ikke har noget forsvar eller skjold 
Og jeg må indrømme at jeg faktisk også godt kan blive noget urimelig , læs meget 
Det er bare som om at de folk i min nærheden bare ikke kan gøre noget rigtig, sådan kommer de ihvetfalde også til at føle det ind imellem……..og det bliver jeg jo i virkeligheden også meget ked af FOR DET ER JO SLET IKKE DET JEG ØNSKER !!!!!! Sidst jeg have en kæreste sagde han faktisk til mig : Line er du sød at sige til et par dage får du skal have din mestraion SÅDAN AT JEG ER ADVARET 
Jeg læste lige alle kommentarene igennem……..og kunne ikke lade være at smile lidt af den sidste kommentar fra Jane
Hej de damer
Ja pms er ikke lige den vinkel, hvor jeg tænker yes, det er fedt at ære kvinde. Ugen op til menstruation hæver/vokser mine brysterne op til ½ gang større, nogen tænker fedt, så får jeg større bryster. De er vildt ømme, jeg bliver rigtig sårbar og er svær at stå eller gå tilfred, både for mig selv og for andre. Det er ikke lige der, jeg skal gå ud og prøve nyt tøj
Kender godt det med, at smerterne trækker i hele underlivet, lænden og ned i benene, blide stræk øvelser, hvor alle muskler i baller og lænd bliver strukket ud, det hjælper for mig. Og så er der jo varmepuden, den er fantsstisk at ligge på maven, eller andre steder, hvor det gør ondt.
Kærligst PP Karrina
Kære Sara.
Hvor ER det dejligt at høre … jeg blev nemlig også overrasket, og det var min kæreste, som gjorde mig opmærksom på mine reaktioner. Jeg havde simpelthen ikke selv set det. Damn, hvor kan man altså være blind for sig selv. Det er sørme godt, at der er andre mennesker, som man kan se sig selv i
Tak for dit input Sara.
Kærligst
Lone
Kære Tina.
Tak for ordet ‘tappert’ – det er et godt udtryk. Den, der står nøgen, er nemlig stærkest, for så er det intet, som kan knække, skjules eller falde bort.
Jeg er stor fan af, at du inputter herinde, tak for det.
Kærligst
Lone
Kære Louise.
Velbekomme
Kærligst
Lone
Kære Ninka.
Velbekomme
Knus tilbage
Kære Anja.
Tusind tak for link og dit perspektiv på sagerne.
Synes iøvrigt, at din bog ‘Hvem er du utro’, virkelig er god og tankevækkende.
Kærligst
Lone
Kære Line.
Velbekomme og tak for dine mange og gode input. Især din observation med, at det er kvaliteten af dit psykiske velbefindende før menstruation, som bestemmer, hvor hårdt PMS’en tager fat.
Din ex havde også fat i noget godt: Advar! Kommunikér og sig, at du er sårbar og fortæl, hvad du har brug for.
Kærligst
Lone
Kæreste Jane.
Jeg giver dig helt ret, jeg kan heller ikke kontrollere det – og det er jo netop det, som er det svære omkring det.
Det bedste, man kan gøre, tror jeg, er at passe utrolig godt på sig selv … hvad det så end vil sige for den enkelte.
Der vil naturligvis også være nogle ting i form af spisevaner, motionsvaner etc., som kan støtte processen.
Bevidsthed og kommunikation er de to basale ting, tror jeg.
Kærligst
Lone
Kære Christina.
Tak for dit input – sjovt, at du også først har oplevet det nu, hvor en kæreste er kommet ind i billedet. Jeg har en fornemmelse af, at det er noget med at kærlighed får defenserne til at smelte. Det giver noget smerte og måske ubehag, men det er forbigående, og når man ikke dvæler i det, så flyder det igennem, væk og noget nyt og mere sandt kommer tilsyne.
Kærligst
Lone
Kære Jeanne.
Den er der vist ikke så meget at sige til – fed historie, vi lader den stå til efterretning.
Kærligst
Lone
Hej kære Lone!!
Tak for din skønne video!!!
Det hedder healing det du foretager dig, men det er skøn forklaring du giver os allesammen.
Pas på min sårbarhed!!
Kærlig hilsen
Sys
Yes yes… PMS… For et par dage siden var jeg indhyldet i PMS-perioden. Og så er det, at det hjælper at kører forbi bageren og købe en masse “lækkert” eller en pose kanel gifler fra Brugsen…. Men men men, Jeg har jo være på Uhmaros og Lones kursus. Så der sad en lille “irreterende” én og sagde til mig “er det kærlighed til dig selv, når du har så ondt, at køre til bageren” Arhhhh så blev jeg først PMS- sur. Så kører jeg sku bare i Brugsen, tænkte jeg. Men men men så kom den anden fidus i mine tanker, som lige stillede spørgsmålstegn ved, om jeg nu havde lyst til at fylde en pose kanelgifler med divers underlige tilsætningsstoffer i min i forvejen trætte krop! Nu kører jeg dælme bare hjem, når det skal være på den måde. Hele vejen hjem kværnede mine tanker om hvad jeg dog skulle gøre for at give mig selv lidt kærlighed. Det er en total lykkelig historie det her, jeg bliver helt stolt. Jeg kom hjem, smed rodfrugterne fra aftensmaden dagen før i et fad, krydderier på og ind i ovnen. Fyldte en skål med olie og havsalt, tog den med op i et damp varmt bad, og da jeg så gik ud af badet igen med en temlig olie-agtig-varm krop, var min frokost færdig. Noget i den stil håber jeg på, at jeg gør næste gang den der tilbagevendende menstruation kommer. LONE – du er for sej! Hils ham din mand, og sig tak for at hans madviden inspirerer mig til, ofte at tager stilling til hvad jeg og min familie putter i gabet! Venligst Christina Blessing
Tusind tak for rosen af min bog – du er en skat!
Hej Lone,
tak fordi du deler med os og velkommen i de “voksne kvinders” række
For mig har det altid været “familie sørensen forbandelsen”. Ja det kaldte min mor og hendes 6 søstre det! Og min søster og jeg har desværre arvet det
For mig udarter det sig til ømme, hævede bryster, evt. hovedpine, en vis aggressivitet 3-5 dage FØR menses, og jeg bliver super sart overfor “morsomme” bemærkninger om mig, som jeg så bliver MEGET ked af det over.
Problemer vokser sig pludselig MEGA GIGANTISKE. (bagefter tænker jeg tit, var det ikke andet, du hidsede dig op over???)
Så kommer det stockholmske blodbad 2 dage i træk med smerter, så jeg bare har lyst til at melde mig ud af denne verden og være helt alene i min hule. (der er kun en ting der duer, fordi det er såååå SØØØNDT for mig, CHIPS og en jordbærsnitte!!)
Så fader det ud med blødningen, smerterne niver kun lidt i stedet for at dunke som 100 bongotrommer i underlivet. Da jeg var yngre varede det 7-8 dage. Nu trækker den lille blødning ud med 11-15 dag!!! ØV, ØV, ØV.
Har snakket med læge, prøvet P-piller (det fik jeg migræne af og blev mere aggressiv end jeg plejer), så jeg GLÆDER mig til det slutter!!!!!
Har langt om længe accepteret, at jeg må “melde” mig så meget ud af samfundet, som jeg nu kan, når det kommer. Der er jo stadig et arbejde der skal passes, suk. Jeg prøver dog at holde mig for mig selv på arbejdet, hvis det er muligt. Så får mine kollegaer heller ikke “bidt” hovedet af
Ha fortsat et fantastisk dejligt liv
(trods PMS)
Karmakram
Susan
Jamen kæreste Christina (som jeg sagtens husker fra foredraget).
Tusind tak for dine dejlige ord og mange gange tillykke med dine valg. Jeg er helt paf over, at du har taget det så fuldt og hurtigt til dig. Hvor skønt.
Det er ret livsforandrede at begynde at stille sig selv spørgsmål, om hvorvidt dette eller hint er kærlighed …
Glæder mig til at krydse veje med dig igen -….og jeg skal med stor glæde hilse min næsten autistisk kloge mand.
Kærligst
Lone
Kære Sys.
Jamen det kan vi godt sige – bare der virker
Tak for dit input – og dine dejlige ord.
Kærligst
Lone
Kære Lone,
TAK. Du ramte noget dybt inde i mig med dine fine beskrivelse af sårbarheden. Nemlig min egen sårbarhed. Det går pludselig op for mig at jeg de sidste dage har haft lyst til at flygte fra min sårbarhed. Det var jo nemmere med facaden, at skøjte lidt henover det hele. Hvor er jeg bare taknemmelig for at du åbnede mine øjne. Du hjalp mig til igen at acceptere min egen sårbarhed. Dejligt at du deler alle mulige tanker med os. Jeg får altid et eller andet udbytte af dine videoer. Idag ramte du bare lidt dybere. Synes at det er vigtigt at du ved at det, du laver gør en forskel.
kærlige, taknemmelige tanker:-)
Dorte
Kære Dorte.
Mange tak for dine dejlige ord – det glæder mig, at du kan bruge videoerne til noget … tillykke med, at dine øjne lod sig åbne og begynder at elske alle dine sider (du er helt sikkert ikke alene).
Tak for din tid.
Kærligst
Lone
Kære Susan.
Tak for dit input – hvis PP-princip nr. 1 “Alt er støtte” passer (og det gør det), så må der være noget støtte gemt i de dage. Måske bliver du på en eller anden måde tvunget til at opføre dig på en anden måde, som i virkeligheden gavner dig. Tyg lidt over sagen, Susan – der må være noget mere i det.
Tak fordi du skrev herinde. Glæder mig til at høre fra dig igen.
Kærligst
Lone
Hold da op…
Jeg er en af skeptikerne, gik til et gratis pp-foredrag, snød ved udåndingsøvelserne, og syntes i det hele taget at det hele har været lidt for Københavner-smart… Men alligevel, så skrev jeg da min e-mailadresse op på listen og får altså af og til en hilsen om, at der nu er kommet en ny video. (Har ovenikøbet set et par stykker uden at det har ændret min opfattelse.)
Dét, der gjorde forskellen var titlen her: Pas På Min Sårbarhed. Dén virkede! Hold da op! Der gik endda en dags tid, før jeg overhovedet ville tjekke videoen – man har vel et standpunkt… Tak fordi du har modet til at ruske op i dig selv, vise din sårbarhed og derigennem får os til det samme.
Det er helt vildt, som det lige ramte plet. Jeg skal aldrig mere lade som om, at der nok ikke er nogen der lægger mærke til, at det er ved den tid, hvis jeg bare holder mig lidt for mig selv. Eller at det skal jeg da sagtens selv klare, bare de allesammen lige lader mig være i fred! Jeg har brug for trøst og tryghed i den periode, og den vil jeg ha’! Det er helt sikkert også meget lettere at være mand i et forhold, hvor man klart får at vide, hvad der sker, og hvad man kan gøre… Mænd er jo nogle ordnere, og mandigheden og beskyttertrangen får et knæk, hver gang de bliver skubbet væk, fordi de “alligevel ikke forstår det”.
Mange tak fra en skeptisk discipel
Karin
Hvor er du bare kær Lone. jeg holder så meget af dig, selvom jeg ser dig så sjældent. Fra din mund kommer nogen af de bedste citater jeg har hørt. seriøst. Dit citat om kærlighed og mørke. At når vi elsker kommer nogen af vores mørkeste sider frem. hvor er det dog rigtigt. Og hvor er det dog en stor kærlighed til mig, at undgå denne kærlighed for at skåne mig fra de mørke sider. Selvbedrag? jeg kan personligt ikke rigtig finde ud af det. Er der mon nogen herinde der kender noget indsigtsgivende litteratur på området?
Jeg er vild med din øvelse om selvkærlighed, med at holde om sig selv. Jeg bruger det selv engang imellem og det virker. Også at tale kærligt, blidt og roligt til mig selv i søvne.
Knus fra mig til dig Lone, og til alle Jer andre skønne kvinder.
Kære Lone – hvor er det en sød ide at lave en selv-krammer med to hænder. Og ved du hvad – der er da ikke noget stærkere end at turde vise, at man også kan være svag. Det er vi alle! Ethvert følende menneske er også sårbart. Det er derfor meget stærkt af dig, at du går forrest netop med alle dine sår og al din usikkerhed! En af mine venner var for nylig til en gammel elev fest. En af de nu 50 årige mænd indledte med at fortælle alt det, der var gået i koks for ham. Og det blev den bedste fest, man kunne forestille sig, fortalte min ven. For i stedet for at konkurrere med den ene succeshistorie efter den anden, blev alle de andre også totalt åbne og turde også selv vise deres svagheder, tvivl og selvironiske tanker.
Jeg tænker nogle gange, at du aldrig taler om dine forældre – deres betydning for din opvækst. Det er jo altafgørende, at vi som børn bliver elsket og krammet, så vi ikke mangler følelsen af at være dybt og ubetinget elskede som voksne. Du taler heller ikke så meget om børn. Hvordan har du det med tanken om at holde en lille pussert i hænderne? Vil du være bange for ikke at kunne elske nok? Eller ville du glæde dig over tanken om at overøse en lille én med al den kærlighed, du har i dig? Begge dele er jo meget vigtige ting i et menenskes liv.
Knus til dig fra mig
Kære Lone
Tusind tak for endnu en givende og varm video. Jeg tænker fortsat, og skriver kun kort for at tilkendegive, at du gør en forskel.
Jeg arbejder selv intenst med at agere blidt og kærligt over for mig selv, og du hjælper mig på vej. Tak.
Kram fra Mette
.).
(Som i øvrigt har valgt at sende dig en mail indeholdende flere refleksioner med udgangspunkt i dine videoer samt ligeledes med personlige erfaringer
Kære Mette.
jamen det glæder mig meget, at du lige skriver et par ord, det bliver jeg virkelig glad for. Og jeg bliver endnu mere glad af at læse, at du husker blidheden.
Jeg glæder mig til at læse den mail.
Kærligst
Lone
Har hermed afsendt mailen til lone@powerprinsesse.dk :-).
Kære Mette.
Glæder mig til at læse den
Kærligst
Lone
Hej Lone
Hmm… en del dage siden jeg første gang så denne video. Som så mange andre gange får jeg en klump i halsen når jeg lytter til dine ord. Ik fordi det du siger direkte gør mig ked af det, men mere fordi du formår at ramme lige præcis der inde i mig hvor jeg åbenbart er allermest sårbar. Det er IKK kun når jeg nærmer mig min mens periode, men kan være på alle tidspkt.
Alligevel fænger dine videoer mig og gør mig samtidig glad. Er det ik mystisk at man kan blive ked af det/såret/rørt og så samtidig få det godt ? Altså i løbet af et split sek.
Jeg nærmer mig min mens og kan klart mærke at jeg er MEGA sårbar.. virkelig så alle antener er udenpå. Hader det for er der noget jeg ik kan lide om mig selv så er det når jeg er sårbar. Føler mig så utilstrækkelig, dum, irrtierende, uønsket, uelsket, ej værdsat og ja bare alt som ej er positive følelser. Efter en god nats søvn og når mens er overstået er tingene naturligvis altid anderledes, men mens det står på er jeg “døden nær” mht bristet hjerte.
Synes der er alt for meget i mit liv som påvirker mig. Jeg er pt ik særlig lykkelig på mit job, men kan heller ik finde ud af hvad jeg ellers ønsker at arb med. Det ville jo hjælpe en del hvis man skulle søge noget andet.
Føler jeg har konstant stress i maven over ingen penge at have. Har en hest som jeg forsøger at sælge (men som samtidig skærer mig i hjertet at jeg er nød til), da pengene ik rækker til den.
Har den dejligste dreng som pt lige har haft en dårlig uge mht afl i vuggestuen, men kun da han var hos mig (har ham hver 2 uge grundet brud med faren). Så føler mig som en dårlig mor når jeg ik har mulighed for at hente ham lige så tidligt som hans far og lave alverdens ting da jeg er nødsaget til at være på arb.
Har en mormor som er ramt af hudkræft og en far som står lidt i ingenmands land hvad ang. job.. så synes sgu der er mange bolde i luften som jeg bare ik rigtig kan formå ordentligt at holde i spil når jeg så bliver præmenstruel..
Har mødt en dejlig dejlig fyr som jeg er kærester med, men som du så pænt også siger, så kan man alligevel stadig få alverdens dumme tanker når man er PMS sårbar..
Øv det er altså en dum uge når PMS skal til at melde sin ankomst.
Hmm.. beklager at jeg har hældt alt mit tristhed over på jer/dig men havde sådan brug for at sige det højt da jeg pt sidder med en kæmpe klump i halsen og bare mest af alt har lyst til at tude og være meget lille pigeagtig. Blive krammet og trøstet og holdt om..
Nå ja, så er det mandag.. det plejer da vist heller aldrig at hjælpe på tingene…
Kram og øv fra Julie
Kære Lone,
Tak for alt du deler og for at du så kærligt evner at sætte ord på det dybere ved tingene – på det de symboliserer og de underliggende følelserne… Jeg kender alt for godt til sårbarhed – og smerterne den ene gang i måneden som virker som en evighed mens det står på. Tror du har ret i det med sårbarhed – sårbarhed til hudløshed…
Tak for dig og din åbenhed <3
Kærlighed og smil,
Linda
Kære Linda.
Jamen velbekomme da – jeg er glad for, at du kan bruge tankerne til noget … og fordi du tager dig tid til at give dit besyv med herinde.
Kærligst
Lone
Hei Lone !
Nå har jeg sett og lest alt så langt. Jeg er i 40-årene. Her er mine erfaringer og hva som hjelper for meg. Jeg vil også gjerne ha flere tips fra dere.
Ja, det med PMS kjenner jeg godt. Da jeg først fikk mensen, tidlig i tenårene, merket jeg ikke noe spesielt verken psykisk eller fysisk. Men etter ett par år så fikk jeg død-vondt idet menstruasjonen startet. Dersom jeg ikke fikk tatt smertestillende tidsnok så ble jeg helt gele i kroppen med masse kramper i magen. Jeg fikk så vondt i magen og sette meg på toalettet. Avføringen ble nesten som diare og krampene var helt uutholdelige. Jeg ble så sliten av dette at jeg bare såvidt klarte å sitte på toalettet. Det kom stadig kramper og litt avføring. Jeg kunne bli helt grønn i fjeset og nesten besvime. Ved flere tilfeller ble jeg så kvalm at jeg kastet opp. Jeg husker min far måtte komme fra jobben og hente meg på skolen da jeg var ca. 16 år. Jeg ble så dårlig i en time at læreren sendte to klassevenninner til å følge meg til parkeringen der pappa kom og hentet meg. Jeg var ikke i stand til å komme meg til bussen eller liknende selv.
Disse plagene (smerter og magetrøbbel) varte noen timer til menstruasjonen var kommet godt igang. Så var jeg helt utkjørt, trøtt og sliten. Jeg ville bare gjemme meg bort under dynen og døse av. De neste 2 dagene var smertene bare murrende, dvs. de var til å holde ut. Men jeg følte meg helt ullen i hodet også. Dagene da menstruasjonen startet og 2-3 dager etterpå var dager da jeg ikke måtte gjøre noe viktig. Formen var på nullpunktet. Dessverre var menstruasjons rytmen min ganske uregelmessig, så det var vanskelig å planlegge. Jeg måtte alltid ha med meg smertestillende og ta disse straks jeg skjønte mensen var påvei.
Da jeg ble voksen og fikk fast kjæreste begynte jeg med p-piller. Da ble menstruasjonene helt annerledes. Jeg kunne slutte med smertestillende. Ulempen var imidlertid at jeg fikk nedsatt seksuell lyst, og at jeg lett ble bilsyk. Jeg har aldri vært bilsyk verken som barn, ungdom eller voksen – bortsett fra i de årene jeg brukte p-piller.
Da jeg sluttet med p-pillene kom smertene tilbake. Jeg prøvde imidlertid å være blid mot meg selv og stresse ned like før jeg skulle ha mensen og i de første dagene. Da ble smertene mindre plagsomme. Jeg har også hørt at man skal redusere inntaktet av salt i dagene før menstruasjonen. Spiser jeg f.eks. potetgull så merker jeg at dette forsterker smertene. Jeg merker veldig tydelig at jeg får uimotståelig lyst på noe søtt 1-2 dager før mensen kommer og den første dagen.
For ca. 10 år siden fikk jeg mitt første barn som jeg ammet et halvt år. Da tok det noen måneder før mensen kom igang igjen. Så gikk det et helt år uten noen som helst menstruasjons smerter eller ubehag i forbindelse med mensen !!! Plutselig kom de smertefulle menstruasjonene tilbake. Siden har jeg fått et barn til. Dette barnet ammet jeg i 2 år, så kom mensen tilbake.
Nå har jeg hatt mensen regelmessig i 2 år uten store smerter. Jeg merker bare litt ubehag, ikke noe særlig kramper selv om jeg ikke bruker smertestillende lenger. Men det med at jeg får mensen og må løpe på do og blir “løs” i magen de første 1- 2 dagene, er jeg stadig plaget av – særlig om morgenen. Dagen før jeg får mensen får jeg veldig lyst på noe søtt, og jeg kan proppe i meg en hel masse. Ulempen er at blodsukkeret varierer helt vilt så det føles ubehagelig. Psykisk merker jeg at alt bare blir rot oppe i hodet. Jeg finner ikke nøklene mine. Jeg glemmer ting og avtaler. Jeg blir lett irritert og sint. Jeg føler meg tiltaksløs og uproduktiv. Like før dette psykiske PMS ubehaget setter inn har jeg 1-2 dager da jeg blir veldig gesjeftig og foretaksom ! Da får jeg gjort det jeg ikke har hatt tiltak til å gjøre ellers på jobb/i hus/hage i lengre tid. Jeg kan jobbe og stå på veldig mye fysisk. Jeg har veldig vanskelig for å avbryte det jeg er kommet igang med selv om det blir sent på kveld og jeg egentlig skulle lagt meg. Det føles “vondt” å slippe tingene og ikke fortsette å gjøre det ferdig. Jeg bare MÅ få gjøre det ferdig. Både mannen min og jeg skjønner da at nå får jeg snart mensen. Akkurat slik skulle jeg gjerne hatt det hver dag ! Da hadde jeg vært en superkvinne. Heldigvis er mensen min nå ganske regelmessig, så da går det lettere å planlegge. Jeg anser de “geskjeftige” dagene som svært positivt. Det er fordelen ved å være en menstruerende kvinne. Ulempen er at tempoet og innsatsen kan bli vel høyt slik at jeg blir ekstra sliten når mensen skal sette igang.
Remedier mot menstruasjons smerter:
Jeg har prøvd nattlysolje mot menstruasjons smerter. Det virket ikke i det hele tatt for meg selv etter flere måneders bruk.
Varme og hvile lindrer, f.eks. å legge varmeflaske på magen og pakke seg inne i dyna eller et teppe. Jeg merker at jeg trenger å sove lengre tid om natten disse døgnene.
Vann: Jeg drikker mye rent vann når jeg får mensen. Jeg merker at full blære eller tarm gir sterkere menstruasjons kramper. Derfor passer jeg på å gå ekstra ofte på toalettet disse dagene.
Mat: Jeg føler at humøret mitt i PMS dagene blir bedre dersom jeg kutter ut søtsaker og heller spiser regelmessige og sunne måltider med mye brødmat og minst mulig av sterkt krydder og salt. Helst skal jeg spise 4 sunne måltider om dagen og kutte ut småspising som søtt/snacks innimellom måltidene.
Fysisk aktivitet der jeg selv bestemmer tempoet hjelper også, f.eks. gå en tur eller støvsuge.
Det hjelper også å gå inn i meg selv psykisk – å si til meg selv at jeg bare skal slappe av, ikke tenke stressende tanker, slippe alle bekymringer. Det jeg ikke får gjort nå – kan gjøres siden.
Lage rom: Det er godt å blanke ut avtaler fra kalenderen og å bare gjøre det mest nødvendige, f.eks. jobb. På jobben prøver jeg planlegge det slik at jeg ikke har kritiske/stressende aktiviteter akkurat den/disse første dagene. Jeg synes disse dagene er fine til å gjøre rutinearbeid, ta de kjedelige men enklere oppgavene som likevel må gjøres. Jeg skjermer meg selv mot for mange mennesker. Det er også bra for å unngå utrivelige episoder pga. dårlig humør.
Forberede familien: Jeg sier ifra hjemme til mann og barn at nå er jeg litt ekstra sliten, og jeg trenger at de gir meg litt rom og tar hensyn til det. Jeg forklarer ungene at jeg lett blir irritert pga. at jeg snart skal ha mensen. Når jeg har fått mensen forteller jeg at jeg føler meg sliten pga. av det. Da kommer ikke dette som noen overraskelse på de andre hjemme. Jeg tror også det er bra for barna å lære om og å bli bevisst på at kvinner forandrer seg mye iløpet av menstruasjons syklusen. De trenger å få vite at det ikke er barna sin feil, men bare slik det er. Det hjelper godt å være åpen om det.
Vennlig hilsen
Marit
dette kender jeg kun alt for godt