Kr. 100.000 kostede det at svigte mig selv
- dette er, hvad der skete, og hvad jeg lærte.
I forlængelse af sidste nyhedsbrev er her denne meget dyre og dybe læring, som jeg synes er utrolig vigtig.
Øverste video er selve historien om, hvad der skete.
Nederste video er hvad jeg lærte.
(NB.: Oplever du, at videoen hakker, så tryk ‘play’ på begge to, lav noget andet i 10 min., så er de downloaded til dig, og så tryk play forfra.)
Dette er, hvad der skete:
Dette er hvad jeg lærte:
Det var en ordentlig mundfuld!
Her er læringen i punktform:
LYT TIL DIN INDSKYDELSE
- Kommer der pludselig en helt ny, ukonventionel, irrationel og/eller “langt-ude” tanke, så tag en pause og overvej lige, om der er noget om sagen (også selvom det føles sært).
UNDLAD AT BLIVE KØRT FLAD/ENERGITOM/UD PÅ ET SIDESPOR
- Så bliver du ude af stand til at træde i karakter og har mere tendens til at lade ting sejle. Når det begynder at blive uoverskueligt, og du stikker hovedet i jorden som en struds, så er det et kærligt tegn om, at du skal enten gøre noget eller holde op med at gøre noget, og det skal ikke være om en måned når liiiiiiiiiiige. Det er nu.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ MISFORSTÅET GODHED
- At ignorere dine egne behov (eller kolde tæer) fordi “de andre har det nok svært”, er at gøre de andre en bjørnetjeneste. I tætte relationer giver det anledning til martyrfnidder, selvom der naturligvis må være en vis elasticitet i forholdet, da livet jo for alle gå rop og ned. Og i relationer som den, jeg beskriver, der er af forretningsmæssig karakter, hvor jeg betalte for en ydelse (leje af lokale) skal der handles, og det er godhed at insistere på, at der findes en løsning, og at den, som har ansvaret tager det. Dit ansvar er at tage fat i sagen og gøre det, som skal til, i stedet for at tænke, at “nå, det løser sig nok”, for at slippe for at deale med sagen.
Husk, hvad Sofies mand sagde, at jeg kunne have sagt for at bevare min integritet i forhold til at lave forretning med hjertet i behold, om man så må sige: “Søren, jeg fornemmer, at nogle ting ikke går godt for dig – og det har jeg forståelse for, men vi to har en aftale, hvor jeg betaler for en vare, som jeg ikke får, og det er dit ansvar at løse sagen. Og kan du ikke, må du finde nogen der kan.” Og så evt. supplere med en juridisk skrivelse for at attestere, at jeg har taget ansvar for at gøre opmærksom på problemet.
LÆR SPILLETS REGLER AT KENDE
- Bevæger du dig i en given sfære, hvor der er jura involveret på en eller anden facon – så sæt dig ind i reglerne, og vid at der er ting, du ikke ved, men det er der folk, der gør (eks. jurister – jeg kan meget varmt anbefale Sofie Andersen fra MAQS-Law)
INGEN KAN GØRE NOGET VED DIG, DU IKKE HAR GJORT MOD DIG SELV FØRST
- Den kan være hård – pinlig, frustrerende og irriterende – at indse, men sådan er det generelt.
Har nogen overskredet din grænse, har du selv på et tidspunkt overskredet den.
Har nogen været dig utro, har du på et eller andet tidspunkt været dig selv utro.
Har nogen løjet for dig, har du på et eller andet tidspunkt løjet for dig selv.
Har nogen svigtet dig, har du på et eller andet tidspunkt svigtet dig.
Dette er IKKE forberedelse til en omgang selv-spanking og selvbebrejdelse.
Det er blot en konstatering af, hvordan systemet virker.
Er den svær at indse? Husk at være blid ved dig selv. Denne situation opstår jo netop, fordi der er noget, du ikke har været helt opmærksom på – eller i alle fald har du ikke handlet på det.
Jeg var vred, gal, skuffet og rasende, fordi “Søren har jo svigtet mig”.
“Svigt” var min følelse.
Så sad jeg med PP-princippet: “Alle mennesker er Spejle” og indså (med pine, smerte og pinlighed), at:
Jeg svigtede mig selv ved at acceptere kolde tæer i 7 måneder.
Jeg svigtede mig selv ved at lade mig selv blive så udmattet, at jeg ikke orkede at forholde mig til, hvad man gør, når der ikke er varme.
Jeg svigtede mig på flere områder, men det var ganske enkelt ikke opmærksom på, førend “Søren” svigtede mig.
Det var ingen behagelig opvågnen, og den var dyr, men jeg vågnede.
SE LYSET I ANDRE, HAV TILLID – OG FÅ EN KONTRAKT!
Eller sagt på en anden måde: Trust God, but lock your car!
“Lone, bare fordi du ser et lys i folk, er ikke det samme som, at det altid vil være det sted, de kommer fra”, ordene er Sofie Roses.
Og min kære veninde har jo ret – og det gælder for mig og for alle andre.
Liste over tidligere nyhedsvideoer
***
Hvad siger I, kæreste damer & herrer?
Har I prøvet at stå i noget lignende?
Hvilken tanke giver denne historie anledning til i hos dig?
Hej Lone
Ih hvor det lyder bekendt. Jeg kan kun græde og grine sammen med dig. Den med ALTID at huske at blive på egen banehalvdel og gøre klart hvad man ønsker af den anden, er en udfordring, som jeg må indrømme, at jeg husker mig selv på igen og igen.
Jeg tænker vi handler altid ud fra det bedste og til alles bedste. Der er bare lige den hage ved den holdning, at det er min holdning og MIT billede af virkeligheden OG vi har alle vores helt egne verdensbilleder. Ih hvor kan jeg gå i vandet på den konto. Så det er en læringsproces, som heldigvis også giver sjove og tankevækkende situationer. Så jatak til “Trust God, but lock your car!!
Mange tak fordi du deler denne oplevelse
Vi ses på lørdag til flere gode oplevelser menneske og menneske imellem
Lone
Du er så sej Lone, tak fordi du deler ud af din visdom….
OG du kan tro jeg kender det med den indre stemme som siger noget jeg overhører….
En gang hvor jeg bare VILLE have en bestemt uddannelse, sagde min indre stemme første weekend jeg var der, “her skal jeg ikke være”. Jeg overhørt stemmen, blev der i 4 år (altså hver 6 weekend) fik min uddannelse som jeg ikke kan bruge til noget, Det kostede mig 150.000,-
En anden gang hvor jeg skulle på noget detox kursus sagde min indre stemme, “NEJ det er ikke godt for dig lige nu”. Jeg gjorde det alligevel, og lyttede overhoved ikke til mig selv på hele forløbet. Jeg lagde alt ansvar over i kursuslederen og det endte med 6 måneder i dyb krise med mig selv og måtte sygemeldes fra job. Det kostede mig igen en del penge, omkring 50.000,- Og da jeg ikke lærte af det, og stadig ikke havde lært at lytte til mig selv, mistede jeg 90.000,- på nogle værdipapir som min inder stemme sagde, nej sæt dem hellere ind i din bolig….
SÅ, du kan tro jeg nu har lært at lytte til min indre stemme, det andet er simpelthen for dyrt..
Knus
Christina
Hej kære Lone.
Hvor er det bare skønt at du deler denne oplevelse og samtidig viser, hvordan der altid er noget at lære i en hver tænkelig situation. Dels minder det mig om, at jeg også “ser” folk og derfor retfærdiggøre, at de ikke overholder aftaler. For jeg kan jo se, at det ikke går godt derhjemme o.s.v o.s.v. Det minder mig også om, at jeg heller ikke har fundet noden til både at kunne være medmenneskelig og fast – det bliver ligesom bare ben hård og kold ELLER blød, rund og medmenneskelig. Vil ud og finde mennesker jeg kan downloade denne egenskab fra! Hvis der er nogen der har noget i ærmet, lytter jeg gerne! Sidst men ikke mindst er jeg vild med sætningen “ingen gør noget ved dig, som du ikke har gjort ved dig selv først”. Sjovt nok, føler jeg tit at jeg ikke bliver lyttet til eller at jeg blive overset… hmm.. skal vidst lige have et eftersyn på hvor ofte det egentlig er jeg lytter til og ser mig selv.
Kærlige Hilsner fra Buenos Aires,
Cindy
Kære Lone
Tak for endnu en inspirerende tankerække.
Der er to ting, der slår mig, når jeg lytter til dine videoer. Dels er der det der med misforstået godhed. Jeg tænker, at det også kan handle om noget andet. Når jeg er sprød i kanten og har svært ved at holde sammen på mig selv, så er det også virkelig svært for mig, at træde i karakter og kræve eller bede om det, der tilkommer mig. Jeg kan simpelthen ikke slås for mig selv, når jeg er træt og udmattet og så bliver godheden en kærkommen undskyldning for ikke at gøre det. “jamen han har det nok virkelig dårligt i sit privatliv og så er det da forståeligt, at han ikke kan bruge tid på et lejemål” bliver en måde at lade mine grænser oversvømme, fordi jeg ikke magter at tage mig selv alvorligt og passe på mig selv. Jeg bliver utroværdig og det går hårdt udover min tillid til verden og andre mennesker og ikke mindst min tillid til mig selv. Giver det nogen mening?
Et eksempel:
Jeg har fået nyt job. Jeg startede for en måned siden på et krisecenter for voldsramte kvinder og børn og her i weekenden har jeg arbejdet i døgndrift. Læg dertil de sødeste børn, der vågner klokken fem om morgenen, pga tordenvejr eller drager under sengen og så har du en lettere udtværet udgave af mig, der møder på arbejde, søndag aften.
Jeg siger dig, jeg sprang rundt – i ti stive timer. Jeg løb op og ned ad trapper efter alt fra legetøjsbiler til viskestykker og udsatte både toiletbesøg og spisning, gang på gang. Jeg orkede simpelthen ikke at sige fra og sætte grænser. Jeg lod endda flere beboere låne mit kontor og min computer, selvom jeg virkelig havde travlt og brug for det. Her snakker vi om mennesker, der er voldsomt kriseramte og det er virkelig nemt at argumentere for, at deres behov, til hver en tid, må overtrumfe mine. Jeg mener, jeg er jo professionel – på arbejde! Sandheden er bare, at det er en dårlig undskyldning for at undgå, at gøre det, jeg i virkeligheden er ansat til – nemlig at støtte og hjælpe disse mennesker med det, de nu engang skal gøre, for at deres hverdag kan hænge nogenlunde sammen. Lytte til dem. Spejle dem. Rumme, trøste, forløse, snakke, kramme, støtte, støtte, støtte. Sgu da ikke gøre det for dem! Hvad får de ud af det?
Jeg følte mig overrendt og udmattet da jeg kom hjem. Nu ved jeg, at jeg var en rigtig dårlig pædagog, fordi jeg ikke passede ordentligt på mig selv.
Det andet jeg kommer til at tænke på, er din fornemmelse af hans situation. Jeg har det på præcis samme måde. Jeg kan også ofte mærke hvor folk er henne, men jeg oplever også at det kan være ekstremt grænseoverskridende for dem, der bliver udsat for den indsigt. Har du tænkt over det? Jeg har ofte selv tænkt, at man i høj grad kan støde et andet menneske fra sig, hvis man bombarderer dem med forbundethed. Jeg synes ikke man skal afstå fra at række hånden ud til andre mennesker, det er en stor gave at blive “set”, men det er min personlige erfaring at det indimellem kan betale sig at fare med lempe
Nå det blev en lang smøre og mine børns sengetid er faretruende overskredet. Vi ses snart!
Kram
Linda
Kære Linda – tusind tak fordi du igen deler dine tanker herinde. “Sprød i kanten” – genialt udtryk.
Knus
P.S. Til alle: Tjek Lindas blog!
Kære Cindy fra det Store Udland.
“Medmenneskelig og fast” – yes, det er præcis den jeg mener.
God eftersyn – jeg glæder mig over, at du – trods afstanden – er med herinde.
Kærligst
Lone
P.S. Send varme!!!
Kære Lone
Tak for endnu en god og inspirende tanke..
Jeg har tit den der fornemmelse og tanke der dumper ned, når jeg bevæger mig ud i noget nyt eller når jeg skal indgå kontrakter/aftaler.
Og jeg skubber den tit væk, fordi jeg så gerne vil tro det bedste om mennesker omkring mig..
Gang på gang fortryder jeg det og tænker “næste gang Ilse, så lytter du til din indre stemme og intuition”
Jeg tror at de ting der pludselig kommer til os i pressede situationer eller når vi er trætte og kører på “autopiloten” er vores sjette sans (skytsengel) eller lign der prøver at advare os, hjælpe os.. Og jeg tror vi tit og ofte skærmer den af, fordi vi er fornuftige piger der gør som forventet af os.. Sådan er mange af os opdraget.
Lige nu er jeg ved at dykke ud i ukendt farvand.. For første gang i mit liv gør jeg noget overilet uden at have mine sædvanlige 150 sikkerheds net og plan B osv.. Hele vejen igennem har jeg lyttet til min lille advarende stemme undervejs og også til den opmuntrende stemme der er kommet ind i mellem.
Jeg har sat mig ned og reflekteret over, hvad det var jeg ville og hvad der gjorde mig lykkelig og ikke hvad der blev forventet af mig..
Jeg glæder mig til at tage hul på det kapitel og til at se tingene falde på plads og til at se resultatet af det.. Og lykkedes det, Ja så tager jeg næste spring også
Tak for dine gode råd, tanker og guidelines til et bedre liv..
Det har givet mig modet til at begynde at sætte mig selv først og til at begynde at tage nye skridt
Kh Ilse
Kære Lone
Jeg tænker, at det værste der sker i disse situationer er, at man bliver både døv og blind – og en lille smule dum. Min erfaring er, at når jeg overhører mig selv, så lader jeg ikke bare en ukonventionel tanke strejfe mig, men kan ignorere hele arsenalet af advarselslamper. Bilder mig selv ind at det er svært, fordi jeg lige mangler sidste lektion i den positive tænkning.
Og fordi jeg i situationen bliver en smule dum, konfliktsky og stikker hovedet i busken, så lader jeg som om, jeg har, eller ihvertfald snart får, fuldstændig styr på situationen – især hvis nogle skulle spørge. Og det er der som regel altid nogle der gør.
Og når venner og veninder, og familie spørger og rækker hånden ud, så kan jeg hverken se eller høre dem. Og når jeg senere slikker sårene og spørger, om de så det, og hvorfor de intet gjorde, er svarene de samme. Vi så det, men vi kunne ikke råbe dig op. Vi blev i tvivl, men du virkede så sikker i din sag. Vi troede dig, da du sagde situationen var under kontrol.
De dummeste ting jeg har gjort i mit liv er, når jeg har foretaget et valg, fordi der var noget andet jeg ville slippe for. Så valget ikke var et tilvalg, men et fravalg af noget andet.
Jeg er meget enig med dig i, at man aldrig må træffe store beslutninger, når man er træt og ude af kurs, fordi det gør en døv og blind og dette handicap tager man med sig, når beslutningen føres ud i livet.
Kærlig hilsen
Janne
P.S Den scene hvor du sidder og mediterer sammen med din udlejer, den vil jeg se på film
Kære Ilse.
Jamen hvor det glæder mig at høre, at du er på vej ud på nye stier – du må lade os vide, hvordan det går, så vi kan heppe på dig.
At tro det bedste om folk er et godt udgangspunkt, for så opfører man sig selv således.
Jeg kan godt lide ordsproget: “Stol på Gud, og lås din bil”
Kærligst
Lone
Smukke, Er vild med din villighed til at lære af alle situationer. Tadaaaaa og knus enerGitte
Kære Lone.
Tak for dine ærlige og lærerige indslag.
Vi ved jo godt, hvad vi skal gøre, når vi står i situationen, men netop,- hører vi nok på os selv ?
Jeg er den, der står i din situationen alt for mange gange, fordi jeg lider af overdreven hensynsbetændthed. – må se at få det lært !!
Knus ,- Inge
Jeg har også lidt af hensynssyge, men er godt på vej, og lytter mere og mere til mg selv. Jeg har før været tiltrukket af mænd, som ikke respekterede mine grænser og ikke lyttede til mine behov, men der er noget om det du siger, for efter jeg er begyndt at lytte til mine egne behov og sætte mine grænser, er jeg ikke mere interesseret i den slags mænd. Nu er det andre som fanger min interesse, nemlig kærlige lyttende mænd med egen ingeditet i behold. Det er sundt. Men det har været en lang rejse før jeg har indset det og det har krævet rigtig meget mod. Mod til at turde at handle anderledes. Jeg frygtede at jeg blev afvist når jeg udtrygte mine behov, og derfor skulle der meget mod til at gøre det, men da jeg først begyndte at turde opdagede jeg kun at jeg ikke blev aviss , så det var ikke så farligt. Derudover fik jeg mere energi og mere lyst til at udtrykke mig, og da begyndte en positiv cirkel for mig. Jeg falder sommer tider i igen og meditere bl.a. for at holde mit fokus og min vej, men der går længere og lægere imellem og jeg føler end større livsglæde, som bedst kan beskrives som små bobler i mit bryst
Endelig fik jeg tid til at læse det
Så sandt, så sandt.
Tak fordi du delte Lone
Stort knus Sanne
Jeg læser/ser dine indsigter og dine oplevelser og jeg føler mig som en tro kopi af dig. Du gør det meget lettere for mig at arbejde med mig selv
Endnu har jeg ikke læst noget jeg er uenig i og den eneste ting vi ikke har fælles er madlavning
Jeg har også hele mit liv undskyldt andre hvilket gjorde jeg ikke så dem som den de var. Hele mit liv har jeg ikke taget mig selv alvorligt og altid lade andre (især mine børn) komme i første række – og aldrig forstået hvorfor alt det dårlige komme på min vej og syntes at der er RIGTIG meget jeg skal lære, men efter mine børn er flyttet hjemmefra har jeg pludselig fået tid til mig selv og håber at det vil vende skuden….
For kort tid siden mødte jeg en fyr via datingsite (er singel og vil meget gerne høre mere om dit foredrag om at tiltrække mænd der er gode for een) og var overbevist om han var min soulmate, da vi machede totalt. Efterfølgende har jeg fundet ud af/mærket det du omtaler som at nogle giver udtryk for at være den de ønsker at være men ikke formår at være det. Intentionen er god nok men jeg tror at der foregår rigtig meget på det ubevidste plan….
Jeg er meget taknemmelig for at få lov til at kunne følge dig i dit liv hvilket er meget givende for mig og glæder mig VILDT til at opleve dig igen. Knus
Kære Birgitha.
Mange tak for din kommentar og tillykke med at du vender skuden.
Husk at være tålmodig og blid ved dig selv – det er det vigtigste overhovedet.
Måske er der ikke så meget du skal lære, Birgitha – måske skal du bare lægge mærke til, hvilke mennesker og situationer, der tiltrækker dig, og så vid, at det findes i dig – omend det måske er småt lige nu, så er det der, og skal have energi og næring, så det kan vokse frem.
Umiddelbart tror jeg ikke, at du skal lære en masse – jeg tror bare, at du skal aflægge en masse. Det behøver ikke at tage lang tid – for en tankegang eller handlemåde som virker på ét område af livet, vil ofte også virke på et andet.
Denne sætning er fantastisk god at navigere efter: “Er dette virkelig kærlighed til mig, eller har jeg i virkeligheden brug for noget andet?”
Kick ass, Birgitha – og tag på eventyr. Du er ikke alene – og jeg (og sikkert også de andre) støtter dig.
Kærligst
Lone