Vil du gerne have, at jeg deler mine erfaringer og de processer, som har givet mig fred med mad?
Smid lige en mail til mig på lone@powerprinsesse.dk – og hvis du har tid, så beskriv kort din kamp eller frustrationer.
Det giver mig mulighed for at vurdere, om det, jeg har gennemgået, kan have værdi for jer.
Trøstespiser du?
Er du overdrevet optaget af, hvad du spiser?
Kæmper du med de samme kilo?
Kan du holde "den sunde linje" i noget tid, men falder så i vandet?
Gennem 19 år kæmpede jeg med trøstespisning - og fandt en løsning, der har virket.
Den får du på onlinekurset Få fred med din Mad.
- Elsker du at danse?
Har du læst bogen 'Fra pæn pige til PowerPrinsesse'?
Den har fået sin helt egen
hjemmeside. Her kan du anmelde den - eller læse en masse gratis kapitler.
Yes please!
Jeg har faktisk nærmest brug for den video, og det tror jeg rigtig mange af os har.
Jeg begyndte også at blive fanatisk omkring slankekure og mad da jeg var omkring 12-13. Jeg har aldrig været overvægtig, men jeg har alligevel aldrig haft et normalt forhold til mad.
Når jeg har spist usundt i nogle uger, tager jeg en uge hvor jeg er sund og træner hver dag for at opveje den usunde periode.
Da jeg var yngre var jeg virkelig fanatisk, og kunne finde på at aflyse fester osv fordi jeg følte jeg var for tyk og ik følte mig godt tilpas, og hvor er det ærgeligt at tænke på.
Jeg er ikke fanatisk mere, men jeg ville ønske at jeg kunne fører en normal livstil. Jeg tror det er fordi det bliver for kedeligt og rutine præget i længden med alt det sunde og motionen og jeg savner måske noget af hyggen og den falske tryghed ved trøstespisningen. Men ja…Jeg har snart givet op omkring det at få balance i mine spisevaner, det går alligevel galt gang på gang.
Hilsen Fearless
Kære Lone
Jeg ville elske at høre mere om hvordan du har løst dit problem – da jeg står i nøjagtig samme situation som du har stået i – super spændt på at høre mere – og dejligt du har det godt igen ;0)
Mange kærlige hilsner
Liselotte
Hej Lone
)
Jeg har også selv lige knækket nogle grundlæggende “koder” omkring mad, men jeg er meget villig til høre dine, og uanset hvad, så tror jeg du “rammer en nerve” hos kvinder, fordi er kompetent og fordi du er autentisk (ikke at forveksles med hudløs ærlig
Kærligst Linda
Ikke et kursus men gerne i video-nyhedsbrevet.
Hilsen Ea
Tak! Smukt! Så enkelt kan det kommenteres;)
Kh Marianne
Kære Lone
Jeg er fuldstændig sikker på, dine vise ord er vi mange som syntes er suuuppper
og har brug for at høre. Jeg har brug for at høre, det du har og fortælle om mad, det vil støtte mig meget.
Vil du være sød og skrue meget op for lyden på dine videoer, så jeg kan høre, hvad du fortæller. Min computer er skruet helt op, men du er meget svær og høre.
Kærligst Karrina
Åh hvor jeg kender det trøstespiseri, og så er det jo ikke engang en trøst, bagefter
har jeg det endnu dårligere……. og jeg ville gerne leve anderledes, men har ingen
styrke og intet mod. I øjeblikket kæmper jeg med en depression – er lige blevet fyret
og tæppet er bare revet væk under mig.
Mit “madproblem” er mange år gammelt.
Kærlig hilsen
Merete
Mit problem med mad er at det er som at dulme følelser. Hvis jeg f.eks. har haft en meget trist dag og ikke har følt at jeg har gjort nok/været nok/sagt nok/ikke har udviklet mig nok – så går jeg som regel ind på statoil og køber noget chokolade. Så sætter jeg mig, og spiser det – og lige pludseligt – i et lille splitsekund farer mit blod rundt (sådan føltes det) – der kommer ilt til hjernen – og jeg får tanke på tanke, idé på idé, indsigt på indsigt – lige indtil der er gået et par minutter – så bliver jeg lige så trist som jeg var før jeg spiste chokoladen. Alle de negative tanker, bliver slet ikke bedre af at jeg lige har guflet noget chokolade. De bliver værre.
Så jeg håber at hvis du ihvertfald ikke kan få et kursus op at køre (hvilket jeg er sikker på du godt kan) kan du også sagtens bare lave nogle online kurser hvor du fortæller om nogle af dine tanker omkring mad.
Men mange tak for indlæggende – og hvor er det dog sjovt at du som har haft så mange problemer med mad – skulle møde en mand der er ekspert på området – og som har lært dig at sige “jeg elsker dig” til din krop – - -
Hilsen
Mille
Det er SÅ tyndt – du lokker mig ind i din video, da du har nogle erkendelser - ( og andres erkendelser- har jeg stor respekt for) men at du så gerne vil dele dine, er noget vrøvl ! For hvad deler du…. ingenting ! Jo skriv til mig om jeres madproblemer, så skræddersyr jeg et kursus, som I så kan betale for. Så kald dog en spade for en spade. Det her er vildledende markedsføring.
Lene
Hej Lone
Ja – det vil jeg da rigtig gerne høre mere om !! er nærmest altid i krig med mig selv om, hvor meget jeg må spise og motionere og har læst nærmest ALT hvad der findes om emnet – har sågar været til healing, hypnotisør, psykoterapeuter, coaches – you name it – og jeg er så træt … vil gerne have et normalt forhold til mad – gider ikke spekulere over hvad jeg spiser … men jeg vil også gerne være nærmest fedtfri – for det er der, jeg har det allerbedst. Nærmest er lykkelig. Derfor undrer det mig også, at jeg 80 % af tiden vejer 5-6 kilo for meget.
Jeg har læst Uhmahros bøger, artikler m.v. – men det virker ikke rigtig for mig, at spørge om dette mad er “kærlighed til min krop” – for når jeg ser maden, slås alle gode intentioner fra :-´ og jeg kan prøve at bilde mig selv hvad som helst ind – maden bliver spist alligevel – og gerne lidt til – og næsten altid for meget.
Mange hilsner fra Marianne
Hej Lone
Jeg vil rigtig gerne lægge øre til ALT det du har, at sige omkring “madproblematik”
ALT det du fortæller i din video - ku´ligeså godt have været mig…..
Jeg er 46 år og har alle dage siden ca 13 år´s alderen kæmpet og kæmpet med maden….
Min vægt er meget op og ned, plus minus 10 kg
Jeg tænker stort set altid på mad og hvad den gør ved min krop – også når jeg har mange gode perioder med sund kost og masser af motion - min kost er faktisk delt op i to spalter; forbudte ting og tilladte ting….
Og hvis jeg har “syndet” så kan det hele også være lige meget - også kommer overspisningen, selvleden og alle dunkene i hovedet….
Håber virkelig på, at høre mere fra dig omkring dette enerverende emne!!!!
Hilsen Jet
Hej Lone
Dejligt at du er ved at komme ud af din mudderklat med den visdom, erfaring og taknemmelighed den har givet dig. Jeg oplever at der er mange som sidder fast i stærke uhensigtsmæssige overbevisninger omkring mad når problemet egentlig hænger et andet sted. Sikker på at der er brug for dine kurser mange steder. Hjertelig hilsen Sina <3
Kjære Lone
Du kan være helt sikker på at de kvinner om følger deg, har behov for å høre hva du har å dele!
Jeg har også vært i en sort gele verden i 5-6 mnd, heldigvis er jeg nå, som deg, på tur ut av denne triste no energi modus- og jeg er så glad for du minnet meg på om jeg bare skal være takknemlig for jeg er på tur ut derfra:) Og det enda med en erfaring som man ikke kan lese eller betale seg til, den må oppleves..Jeg er hellig overbevist om at alt hva man tiltrekker seg er av en grunn- vi skal lære noe om oss selv og med det kunne bli en bedre utgave av seg selv- for seg selv men også for de andre man er glade i<3
Så du kan se dine powerprinsesse regler, har jeg tatt til mitt hjerte. De henger forøvrig på vårt kjøleskap.
Og ja at du kan dele din erfarig med mat”tvangstanker” ville være veldig meningsfylt. Tror nemlig 99% av kvinnene lider av dette i større eller mindre grad..
Takk for du er der, jeg elsker deg;)
Vinterklem i fleng!
…..glæder mig allerede til din historie. Har haft problemer med mad og vægt siden…… ja altid.
Havde stor fornøjelse af at læse din bog og ser frem til dine video’s, og dejligt at se, du har det bedre.
Opbakning herfra til en histore om, hvorfor mad er så “trøstende”.
Hilsen Inga
Kæreste Lone
Bare kom med det
der er brug for det.
Jeg er selv i den der evige krig med mig selv mht vægttab, ikke nok med nytårs-fortsæt har jeg vist opfundet ”månedsfortsæt” så kan jeg rigtig jorde mig selv hele året…..fedt ikke.
Glæder mig til at høre mere fra dig.
Ønsker dig en velsignet jul og et lykkebringene nytår.
Kærlige tanker fra
Mette
Kære Lone,
Jeg tror bestemt at vi er mange der gerne vil vide hvad du kan sige og give omkring at få fred med sin mad.
Min egen kamp som først endeligt er klikket helt på plads i år, er at jeg spiser på de følelser der hedder: Frygt for at være skrøbelig og Jeg er ked af det.
kh
Anja
JEG VIL RIGTIG GERNE VIDE MERE!!!
)
)
) Skønt at følge dig!
Hvordan jeg lader være med at trøstespise, spise med følelser, spiser usundt, når jeg har travlt og hygger, konstant tænker på mad og hvordan jeg får et sundt forhold til mad.
Mortion går ok, men jeg taber mig jo ikke, når jeg stadig propper mig!
Jeg har prøvet meget – bl.a. at tabe mig 27 kg med vægtvogterne, men jeg var sulten i 2 år! Har taget 12 på igen, men de sidste 2 år har det dog stået stille.
Jeg ønsker et vægttab på 8-10 kg. Jeg var så glad og sprudlede af energi for 8-10 kg siden, så det VIL jeg! Men hvordan jeg undgår faldgrubberne … tell me!!!!
Dejligt, at der er liv i dig igen og du er på vej tilbage
Heidi
Ja tak Lone. Måske Umahro kunne krydre dine indsigter og udsigter med blodsukkerstabiliserende guldkorn???
I mit liv som studerende og mor er der dagligt blodsukkerfælder bla i køkkenet på mit arbejde. Det trods mine super duper madpakker til den ganske dag -som jeg spiser med glæde. Men men men blodsukker udsving i en travl vagt=sukkerfælde=>chokolade indtag. (ja ja 70% ell der over, men som en ernæringsterapeut engang sagde til mig: En mundfuld god, mørk chokolade om dagen er ok, ikke en plade!!!)
Smil
Siff
Hej Lone
Mit forhold til mad er således, at jeg er klar over at ikke altid spiser det mad der er bedst for mig , men ikke rigtig ved hvordan jeg skal bære mig ad med den store omvæltning. Jeg har nemlig svært ved at finde ud af hvad jeg ellers skal spise end det jeg gør.. og der kan Umahro nok godt hjælpe lidt, men jeg har ikke decideret nogle psykiske gener pga mad og jeg har aldrig været overvægtig. Men jeg tror at jeg har brug for at få hjælp til den store omvæltning det er, at ændre sine madvaner for altid, for jeg ser det som en basal ting, at spise de vitaminer og mineraler ens krop har brug for. og desuden er maden jo det første man skal tage fat i, hvis man vil hjælpe sig selv.
Mvh Kirsten
Kære Lone
Hvor er det dejligt at høre at du har det bedre! Stort tilykke!
Jeg vil også rigtig rigtig rigtig gerne høre mere omkring mad og hvordan “man” kan få et godt forhold til sit indtag.
Jeg kæmper selv rigtig rigtig meget med det, og tænker virkelig meget over hvad jeg kan gøre for at få et sundt forhold til mad.
Men det er helt tydeligt for mig nu at jeg skal finde nogle andre måder at fylde mig selv op. Hvor maden før har udfyldt dette tomrum, kan jeg nu mærke at der er noget andet der skal træde i stedet for for ellers “mangler” der lissom noget og så er det jo nok at jeg nemmere ryger i “fælden” og lige synes at jeg skal “hygge” mig lidt med en lile “mad-fest”.
Så for mig ville det også være utrolig rart at høre mere om hvad du gør når du kan mærke de følelser som du tidligere spiste på. Hvordan vælger du det nye når det hele bare hiver i dig og du måske har haft en dårlig dag…..?
Kærligst
Caroline.
Kære Lone !!! Jeg glæder på dine vegne over, at den sorte geleklump er ved at opløses.Det kan jeg tydeligt se og høre på videoen.Et stort TAK til dig ,fordi du træder frem, uanset hvordan din “maske” er. Hvis vi alle turde gøre det samme, hvilken styrke vi ville give til hinanden, at vise det sande ansigt. Jeg vil rigtig gerne høre om dine indsigter angående mad. Jeg har selv en livslang kamp med at få styr på trøstespisning. Solskins hilsner Lene
Kære Lene.
Tak for din glæde på mine vegne – det der med masker droppede jeg for nogle år siden og har italesat det i PP-princip nr. 3 “Kommunikér klart”.
Ofte dækker masken over et eller andet ked af det hed – og det er nemmere bare at fortælle folk, hvordan man har det (synes jeg), så er der mindre fnidder på linjen.
Alle kender til en off-day eller off-periode i livet, og det virker enormt samhørighedsskabende, når renhed kommer frem.
Tak for interessen mht. mad – jeg tager det bestemt om.
Kærligst
Lone
Kære Caroline – tak skal du have.
Jeg er også meget taknemmelig over, at det begynder at lette.
Det, som har været det springende punkt for mig, er præcis tomheden og trangen til at fylde mig selv op for at dæmpe oplevelsen af mangel og tomhed. Et lynredskab kan du lige få her: Læg håndfladerne på maven og sig til dig selv: “Jeg elsker dig, jeg er her og jeg bliver her.”
Kærligst
Lone
Kære Kirsten.
Tak for dit input.
Der hvor jeg kan bidrage er i forhold til følelser og mad – jeg kan ikke fortælle dig noget, du ikke kan læse i et dameblad om ernæring. Der skal du over til min søde mand http://www.umahro.com eller andre, som beskæftiger sig med sundhed. Han er god til at komme med erstatninger til slam-mad, jeg er god til at afmontere trøstespisning og tvangsspisning – for det har jeg selv gjort og fundet en vej ud af. Om min vej er den rigtige for alle, ved jeg ikke, men jeg vil gerne dele det, jeg har erfaret.
Tak fordi du gav lyd herinde, Kirsten.
Kærligst
Lone
Kære Anja.
Tillykke med ‘klikket’ og med at du har navn på de følelser, du spiser på. Jeg har noteret det; og du skal huske, at du ikke er alene. “Du er elsket, støttet og der er masser af kærlighed til dig” – læg hænderne på maven, føl varmen fra håndfladerne ind i cellerne og lad ekko’et fra den sætning flyde ind.
Kærligst
Lone
Kære Mette.
Det er præcis det, som er min pointe: At den der evige krig og evige starten på endnu en kur æder energi og tager livskraft væk, som ellers kunne bruges på at folde sig ud som menneske, på at bidrage til verden og på at nyde det som er.
Tak Mette.
Kærligst
Lone
Kære Inga.
Tak fordi du har læst bogen – det glæder mig.
Mad er i sig selv ikke trøstende (efter min erfaring), det er snarere den følelse af udfyldelse og det “fix” og oplevelsen af at fjerne fokus fra følelser, tanker eller sig selv.
Tak for dit input, Inga.
Kærligst
Lone
Kæreste Eirin.
Tusind tak for din dejlige norske input – hvor ER det vildt, at der er en powerprinsesse i Norge. Hvor er det en dejlig tanke – jeg elsker Norge og elsker at så på ski, så næste gang du er ude, må du lige tage en bakke og hyle af fryd på mine vegne.
Dejligt at du også har bevægelse ud af den sorte gelé – jeg er også taknemmelig for at det er mindre tungt, og der er mere luft og lys omkring cellerne … dejligt at vide at du er der oppe i Norge og holder fanen
Du kan tro, jeg vil dele mine tanker, og hvis du synes, at jeg taler for hurtigt, så må du lige sige til.
Tak fordi jeg får lov til at være på dit køleskab.
Kærligst
Lone
Kære Heidi.
Det er sjovt, at du nævner det med at være sulten i to år; en af mine erfaringer er, at sult ofte ikke handler om fysiologisk sult – men snarere om følelsesmæssig sult. Og det kan jeg bidrage med: at stille del følelsesmæssige sult. Indtil nu kan du tygge lidt på det med følelsesmæssig sult, og mærke efter om det virker sandt … og hvis du har lyst, så mærk hvad du i virkelig er sulten efter. Min følelsesmæssige sult kræver ofte kontakt med min kerne eller sult efter lys i cellerne.
Nå, det skal vi snakke en hel masse om.
Kærligst
Lone
Kære Sina.
Tak for din opmuntring og glæde på mine vegne – den er modtaget med kærlighed.
Det er gået op for mig, at mine besværligheder med mad (og løsningen) på en eller anden måde kan køres over på alle områder af mit liv.
Tak fordi du skrev.
Kærligst
Lone
Kære Karrina.
Tak for dine ord, jeg skal nok skrue op, tak fordi du lytter med. Det er jeg glad for.
Kærligst
Lone
Kære Marianne.
Tak – tusind tak.
Kærligst
Lone
Kære Liselotte.
Det er altid dejlig at vide, at man ikke er alene i båden, og det giver mig en tryghed. Jeg kan også godt lide tanken om, at noget af det, som virker for den ene også kan virke for den anden.
Jeg glæder mig mere og mere til at lave dette.
Tak fordi du opmuntrer mig.
Kærligst
Lone
Kære ms. Fearless.
Du må ikke give op – hører du.
Det, du skal give op, er noget omkring, hvordan du ser på det der med motion og mad.
Jeg har selv hadet at løbe, fordi min mor altid foreslog løb som slankekur – og selvom det var i hendes bedste mening, så følte jeg, at hun “ville bestemme” over mig. Jeg har beskæftiget mig en del med det skifte perspektiv, således at det, som tidligere triggede mig helt vildt, nu gør noget andet ved mig. Det kræver bevidsthed – og disciplin – men kærlighed til mig er meget motiverende.
Tak for dit input, ms. Fearless – husk, ikke give op, men måske give nogle perspektiver op og erstatte dem med noget, der klinger af ægte kærlighed til dig selv.
Kærligst
Lone
Kære Ea.
Som jeg fortalte i videoen ovenfor, at var det, som gav det endelige klik, for mig Umahros sætning – men jeg havde lavet mange års arbejde og gået ned af afsindig mange blindgyder, så det et svært at lave i få videoer. Desuden kan jeg på et kursus få bedre føling med folk, hvis jeg kender deres historie i forvejen, så er der basis for at lave noget virkeligt relevant, som kan hjælpe dem, der deltager.
Nu er det måske ikke alle, som har brug for noget dybegående, men dem, der har kan jeg lave noget til – og dem, som lige skal have få gode sætninger, kan jeg forhåbentlig inspirere via videoerne.
Har du forslag, så modtager jeg dem gerne.
Kærligst
Lone
Hej Marianne.
Nå, det lyder spændende, du har sørme været i gang længe og prøvet meget.
Jeg vil syntes, at det ville være spændende at finde ud af, hvilken sætning eller hvilket perspektiv der ville skifte det for dig.
Umahro er jo ekspert i mad – altså hvad er godt at spise, men jeg har med følelsesmæssige aspekter at gøre og det er jo noget andet.
Jeg vil glæde mig til at krydse veje med dig.
Tak fordi du skrev.
Kærligst
Lone
Kære Mille.
)
Ja, du kan tro, at vi også tit griner af, at jeg har haft skrækkelige problemer med mad – følelsesmæssig; og han har haft en tarmsygdom og også haft dit bøvl. Han elsker mad for smagens skyld, jeg har elsket det lidt og hadet det meget, fordi det dulmede mine følelser. Livet er fuld af ironi og sjove sløjfer. Faktisk havde jeg fået en af hans kogebøger i fødselsdagsgave for flere år siden, men aldrig nogensinde åbnet den, og da jeg så den her hjemme hos ham, så genkendte jeg den fra min egen boghylde
Det lyder som om, du har noget ustabilt blodsukker – det er ikke min gebet; det er min kære mand – men jeg kan hjælpe dig med at vælge at spise noget andet end chokolade; det har jo lært mig selv … og det har sgu taget lang tid, men det kan lade sig gøre, og udfaldet kom altså da han ytrede den sætning.
Tak for dit input, Mille.
Mange hilsner
Lone
Kære Merete.
Du rammer hovedet på sømmet: Der er nemlig ikke en skid trøst i det! Pseudo-trøst er hvad det er – og det er præcis det, som skal ændres.
Jeg er sikker på, at du har styrke og mod – men lige nu er det bare småt. Men Merete, det kan vokse, og det kan gå hurtigt. Jeg ønsker for dig, at du gennemlæser de kommentarer fra de andre powerprinsesser, som er herinde og finder styrke fra dem og fra mig og fra vores fællesskab. Ingen er alene, du er støttet.
Kærligst
Lone
Kære Lone.
Det ville være super relevant for mig med et kursus/fordrag/video dagbog.
Jeg har været i kamp med maden i mange år. jeg har prøvet alt, gjort alt . jeg har ikke altid været venlig ved mig selv.
jeg bruger dine vendinger. “Vær blid ved dig selv” og “er det kærlighed til mig” Men jeg syntes det handler om overskud, når mit overskud er lille siger jeg til mig selv ” er det kærlighed til mig at spise dette?” også kommer denne lille forbistret stemme ” Fuck det, gør det nu bare” men når mit overskud er stort kan jeg sagtens vælge kærligheden til mig.
Jo flere krav jeg stiller til mig selv, maden og motionen jo mere tager jeg på og vælger de dårlige valg. Hvis jeg ingen krav har og nærmest gør det lovligt at tage 2 kg på , så taber jeg mig ofte. det er en sjov psykologi. det er vel historien om man ikke må tænke på den lyserøde elefant og det eneste man tænker på er en lyserød elefant.
Jeg vil gerne hvis du havde nogle råd angående at holde fast i blidheden til en selv. Jeg kan huske du snakkede til et fordrag, omkring det at være hudsulten. Åhh det kender jeg godt. Jeg mister til tider mig selv og kommer også ned i den sorte mudder/slam (kald det hvad du vil) Og måske jeg skulle prøve at ligge på gulvet og holde mig på maven og sige dine sætninger til mig selv.
Tak for inspiration.
Kære Carina.
Tak for dine ord og du skal bare lige vide, at du slet ikke er alene på nogen måde. Jeg tænker, om du måske spiser for at dæmpe din mangel på blidhed, og for at kompensere for hudsulten – måske kan tantramassage hjælpe på den sidste. Maja fra Edens Have er min favorit – du kan finde hende på nettet eller blandt mine fb-venner.
Mht. til at huske sig selv på blidheden, ja, så er det sgu et spørgsmål om disciplin, my dear. Altså jeg øver mig KONSTANT. Hvis du har læst bogen ‘Fra pæn pige til PowerPrinsesse’, så har du læst om Chenette, min veninde, som er ophavskvinde til sætningen: “Vær blid ved dig selv”. Hende og jeg taler i snit hver anden dag, og vores samtaler handler meget om at huske hinanden på det. Måske kan du finde nogen, som du også kan dele denne husken-på med.
Mht. til det “sjove psykologi”, well, når jeg bliver presset – enten af mig selv eller andre – så går alt i hårdknude, og jeg bliver totalt Rasmus Modsat. Får jeg derimod valg – og er klar over konsekvenserne på en mere objektiv facon – så kommer der mere luft omkring, og så opfører jeg mig mere hensigtsmæssigt.
Måske lidt mindre press og mere selvnussesommelighed, Carina.
Tak for din tid og dine ord – jeg håber at krydse veje med dig en dag.
Kærligst
Lone
Mht. foredraget: Slip slikket. Kommer I til Aalborg eller kan man på anden måde komme nær den gode viden omkring følelser og spisning?
)
Ja, jeg synes virkelig, at det er betydningsfuldt at høre om dine erfaringer og tror på, at trøstespisning handler om at vi har nogle honningkrukker der ikke er fyldt op – så bevidstheden om valget “Er det her kærlighed til mig selv” kommer her i sving og hvis det vi putter i munden der fylder én med gode følelser, må vi gå på jagt efter dem andensteds – nogle gange er vi måske slet ikke nok til stede i nuet til at sanse maden og bliver derfor ved med at fylde på. Selv oplevede jeg i en periode efter min skilsmisse at spise mere slik end jeg havde lyst til og da jeg så igen mødte kærligheden og fik mine nydelseskopper fyldt op stoppede min lyst til søde sager brat:-) Så set i bakspejlet har jeg trøstespist. Selv elsker jeg at danse, så det er for mig også en god måde hvorpå jeg selv kan fylde på honnigkrukken. Ja, og så er det bare guld værd at have veninder man kan tale åbent og ærligt med:-)
Hovsa kan lige se at der mangler et vigtigt IKKE i 4 linje efter munden:-)
Altså spis mad der gør dig glad og ja nogen gange er det usundt- men det handler ritigt meget om mængden og nydelsen ved det – hvad det er for nogle tanker og hermed også følelser der er forbundet med handlingen:-)
Godt nytår
Åh jo kender alt for godt til den med maden – ved også udmærket godt at det slet ikke handler om mad MEN om følelser.
Jeg er kommet der til at det ikke længere handler om at se ud som “nogen” synes man skal – og mangler det skub du taler om -nemlig at blive ven med min krop og derfor behandle den bedre… Så det skub vil jeg meget gerne have -
Godt nytår
V
Åh Lone fortæl fortæl fortæl, du og dit dejlige væsen er lige hvad jeg har brug for at hører på! Godt du er ude af alt det sorte, og jeg glæder mig til at følge og lade mig inspirere af dig i det nye år!
Tænk at et helt nyt år venter på os der ude, er det ikke fantastisk.
Varme nytårs hilsner Amalie
Kære Amalie – jamen tak fordi du har lyst til at følge med herinde. Dit input og tanker er altid velkomne.
Nu ved jeg jo ikke præcis, hvad du bokser med ang. mad, men jeg kan i hvertfald give det, jeg har erfaret.
Ja, det sorte er ved at lette, og i øjeblikket er fordøjelsesprocessen i gang, så jeg kan bruge det til noget konstruktivt og forhåbentligt dele noget brugbart med andre.
Apropos fordøjelse
Godt nytår til dig også, Amalie.
Kærligst
Lone
Kære Vibse.
Det er virkelig et langt stykke, du har bevæget dig: Når du er holdt op med at bekymre dig om at se ud på en given måde, så synes jeg, at du allerede er godt på vej.
Så er næste skridt at blive ven med kroppen … og så at elske den. Sådan virkelig saftig, mumselig selvkærlighed. Det er i hvertfald min holdning og erfaring.
Jeg glæder mig til at lave noget, som kan støtte dig og alle andre i processen.
Tak for dit input.
Kærligst
Lone
Kære Charlotte.
Tak fordi du deler dine brugbare tanker – for mig er det virkelig sandt, det med at, hvis nydelsesbeholderen ikke er opfyldt, så er det nemt at lave alle mulige pseudo-nydelses-handlinger, bl.a. trøstespisning og alt andet, der lugter af at fylde sig selv om med candyfloss, når man i virkeligheden har brug for noget solid kærlighed. Den kan jo komme fra mennesker, og vigtigst er det – iflg. min erfaring – selv at fylde nydelsesbeholderen op. Som dig elsker jeg også at danse, det er som om, at der bruser en eller anden ubeskrivelig kraft gennem mig – som om et eller andet i mig bliver vakt til live og fylder alle mine celler.
Nå, det kunne blive til en lang vi-er-enige-smøre, så jeg vil stoppe nu og takke dig for at være med herinde.
Kærligst
Lone