Er kvinde, kvinde værst?
PowerPrinsessefesten på fredag 2. juli
Laver I medarbejder-arrangementer på din arbejdsplads? Se her om der er et foredrag, der passer til Jer.
Psst: Hvad synes du om mine ord – giver de mening for dig? Og i bekræftende fald, hvad har du lagt mærke til?






Er vi ikke som vi er – er der ikke en grund til, at nogen er mænd og nogen kvinder? Frygt og angst – t er det ikke mænd der får skabt det. Jeg mener, vi snakker men de handler! Og der er vel noget godt ved både det ene og det andet. Jeg tror at hvis vi skal have det perfekte menneske – er det 50 % og 50 % kvinde. Altså halvt af hvert. Det maskuline er at handle det feminine er at udvikle (tale, forholde sig m.v.) Og ja, vi er bange for andre kvinder, fordi de truer vores kvindelighed, men også fordi de er noget vi ikke er, men ønsker. Og er det ikke også en faktor til at udvikle sig.
De mennesker jeg “ser op til” er mennesker der har godt fat i enten deres feminine og maskuline side(alt efter hvad de er født). Det vil sige mennesker der både kan forholde sig, tale og handle
Jeg tror at vi kæmper som 2 .generations rødstrømper, at vi nu står i en verden og et samfund, hvor vi skal lære at forene det maskuline og det feminine. Kvinder i 70 ‘erne skulle være meget maskuline, og mænd meget feminine. 80 ‘erne omvendt og 90′erne lidt blandet. Nu skal vi finde balancen, så vi kan blive hele mennesker. Og måske er det derfor at kvinde ting er meget oppe i tiden – vi skal lige have sat det hele på plads. Vi kan godt være feminine, få mænd til at holde døren, nægte at bruge en hammer, og stadig handle med et maskulint træk. Og mænd kan godt går til fodbold, sparke til bildæk og samtidig gå på barsel og gøre rent.
Jeg er spændt på at se hvor udviklingen “kører” hen. Det er nemlig umuligt at se vejen under sig, når man selv sidder i bilen.
Mange tak for din bog – glæder mig meget til at læse den. Og blive endelig ved med at lave “udsendelser” det er et dejligt pust i min hverdag.
Pernille
Kære Pernille.
Mange tak for et dine tanker – udtrykket, at man ikke kan se vejen under sig, når man kører, er virkelig rammende … det vil jeg skrive mig bag øret.
Tak fordi du deler – og tak for de varme ord om bogen.
Kærligst
Lone
Kære Lone.
Kvinde er kvinde værst samt mange andre talemåder, bliver kastet ud i flæng, der hvor jeg begiver mig rundt, fordi pædagog-verdenen er fyldt med kvinder og kun ganske få mænd. F.eks. siger man også ofte om udprægede kvindearbejdspladser, at det er en “hønsegård” osv.
Og jeg må bare sige, at jeg tror, at du har ret i, at det ikke som sådan handler om, at det er kvinder, men lige så meget handler om, at mange kvinder er usikre på sig selv – desværre! Når vi er usikre, dømmer vi andre, brokker os og bitcher over andres handlinger osv. Dét er ikke rart og så kan man godt tale om, at det er en hønsegård!
Og ja, det bliver jo bare langt mere udtalt, når det er kvinder, fordi vi – som du også siger – snakker meget mere og viser, hvad vi tænker og føler. På den måde bliver det utrolig synligt!
Men der er også noget virkelig smukt ved kvinde til kvinde relationer. Ingen mand (heller ikke min egen), kan give mig det, som en veninde kan. Jeg elsker mine veninder, og med dem kan jeg dele ALT – og vi kan lave ting sammen, som jeg ikke laver med min mand. Jeg ville ikke undvære mine veninder for noget i verden. Og så ser jeg så mange smukke (både fysisk og spirituelt) kvinder, som har SÅ meget at give. Og tænk, hvad vi kan skabe, hvis vi bruger vores energi og ressourcer sammen.
Jeg synes, at der er SÅ mange inspirerende og fascinerende kvinder i verden – og jeg suger til mig. Jeg ved, at de egenskaber jeg kan se hos andre, besidder jeg også selv – selvom de måske er gemt godt væk lige nu. Men dag for dag integrerer jeg flere og flere sider i mig selv – både de positive og negative – og wauw!
Nu glæder jeg mig bare til at møde dig – en af de inspirerende kvinder – på fredag
Varme sommerhilsner fra
Henriette
Lone Prinsesse Hej, jeg glæder mig over Deres udtalelse er interessant, jeg tror du er en pige på meget talent og intelligens, jeg tror, at mænd og kvinder, er noget mere end blot to halvdele, der interagerer hver dag, men er i tilslutning til en hel universo.Me onomatopoeic lyde elsker det, når du forsøger at forklare en speciel begivenhed.
Mange kys!
Cristian,
Kære Cristian,
Tak for dine tanker – ja, vi er bestemt mere end to halvdele. Sammenhængen, polariteten og balancen giver fremdriften.
Mange hilsner
Lone
Uha, dejligt emne!!! Jeg tror tit at vi kvinde har brug for at vende alle vores følelser, også de dårlige vi selv har skabt pga vores egne historier. Måske bliver vi sårbare/ramt over et eller andet, som vi synes ikke berettiger os til at reagere SÅ kraftigt, som følelsen indeni indikerer (“det jo er pinligt- at være en nærtagen tudeprinsesse”) og derfor digter vi (søger ubevidst) en historie som passer til den voldsomme følelse der ER indeni os…-for at retfærdiggøre den!
En PowerPrinsesse er én der kan omfavne sin egen indre TudePrinsesse
Oftest føler mænd sig tvungne til at lytte, og at SKULLE dele deres føleleser og tanker med os, selvom de er skruet sammen helt anderledes end os… Måske kan vi kvinder lære noget af deres måde at være med følelser på?!(Hjerneforskere nævner bla. at kvindehjernen er forskellig fra mandens, på den måde at kvinder har brug for at snakke, for at finde ud af hvad det handler om/hvad vi føler, -vi får altså indsigten mens vi snakker, hvorimod mænd skal ind og mærke efter, hvad det handler om/hvad de føler, FØR de kan snakke om det!)
Mænd har brug for tid alene for at mærke dem selv (i GAMLE dage gik de jo på jagt, og fik fred, og brugte deres krop FYSISK…det er måske den maskuline måde at rumme følelser på, at være følelsen, imodsætning til at snakke om dem!?!)
Jeg tænker lige at dele en lille observation i tråd med “DØMME-emnet”, som virkelig var en øjenåbner i mit liv! Måske den største indsigt, der stadig er en gave i mit liv …hver dag!
Min Ex-kæreste (nu opgraderet til bedste ven) var meget glad for at spille computer, et eller andet ÅNDSVAGT KRIGSSPIL
…ja dengang var jeg arrogant og dømmende (/eller rettere BANGE og uselvsikker, følte jo at han hellere ville et dumt computerspil, end at sidde og snakke med mig, og høre på alle mine “historier” (-også de selvskabte) Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvad han fik ud af, at bruge så mange timer på, ”på noget der var så intetsigende, noget som ikke gjorde noget godt for andre, noget som ikke ændrede verden”… han kunne jo tage en uddannelse på alle de spildte timer, eller hjælpe nogen…osv osv…
Så en dag vendte jeg det hele på hovedet.. Jeg spurgte mig selv, helt enkelt:
“Hvad er det han kan finde ud af, som jeg ikke kan finde ud af????” -for siden jeg bliver så irriteret, så har han jo nok en sandhed, jeg ikke kan få øje på!
Ja piger… så kom sandheden væltende (nysgerrighed og åbenhed fremfor arrogance og dømmen) Han kunne jo lige netop tillade sig selv, at gøre noget for sig selv, med god samvittighed, slippe alle andres behov, skide på jordens undergang, og bare sidde og HYGGE sig! Koble af ræset, både med at skulle ændre/hjælpe andre OG SIG SELV… han gjorde noget han synes var sjovt, blot for sin egen skyld, og nød det med god samvittighed og fik fred!!!
Mon ikke at han tanker sig selv op på denne måde, og dermed har mere overskud at give til andre, og verden bagefter….!?!
-LIGE NETOP DETTE kunne jeg jo aldrig tillade mig selv, dengang! Så fra at være irriterende, blev han nu min Lærermester, -én jeg så op til i YDMYGHED og BEUNDRING! imodsætning til at være ARROGANT og DØMMENDE!
-DETTE ER HELT KLART ET FEDERE STED AT VÆRE SOM MENNESKE!
Fra at ville ændre på ham, kunne jeg nu fokusere på gaven i at indse, hvad jeg kunne ændre i mig selv, for at få det dejligt! ( og fandt en dybere selvrespekt, for nu var jeg ikke længere den irriterede bitch !)
(Er så ikke begyndt at spille computer, men tillader mig selv fred, på min egen måde!)
“Dét, der irritere mig hos andre, er noget jeg ikke selv kan finde ud af endnu, eller ikke ville tillade mig selv at gøre!”
…fx også selv i de yderste ekstreme tilfælde, hvis man fx ser en person slå på sin kæreste, kan man finde en indsigt/gave til sig selv her også… (ja det er jo ikke fordi man skal tillade sig selv at “slå fysisk” på andre), men måske kan man se, at denne person “tillader sig selv at reagerende/udtrykke sine følelser, gennem handling”, eller gør det tydeligt at “grænsen er nået”, “være sig selv/sine følelser tro uden filter”… dét kan man måske bruge i sit eget liv… samtidig med man kan have medfølelse med denne person, der åbenbart ikke har lært at passe på sin sårbarhed/grænse på bedre vis -endnu! og måske finde medfølelse overfor sig selv, da man måske har samme problem, i en anden form
Med kærlig hilsen kropsterapeut Henryette
Kære Henryette.
Tusind tak fordi du deler dine tanker – det er fint set, og du kan tro, at jeg tygger på dine ord.
Jeg håber, at mange andre PP’ere vil læse med.
Kærligst
Lone
Jeg synes vi mennesker er så forskellige. Og nogen gange synes jeg vi fokuserer meget på køn, hvor det egentlig ikke er relevant.
at det er usikre MENNESKER som dømmer og er “hinanden værst”.
Kvinder ER klart mere kommunikerende. Men at kvinde skulle være kvinde værst, er da en kedelig generalisering. Som kvinde på en mandearbejdsplads oplever jeg, at mænd er mindst lige så sladrende og kævlende og indirekte og bøvlede som kvinder skulle være ifølge “hønsegårds-fordommen”.
Faktisk består mit netværk på job af ca. lige dele kvinder og mænd. Og jeg oplever, at kvinderne i mit netværk er meget støttende overfor hinanden. I det hele taget oplever jeg, at hvis man åbner munden og siger “jeg vil gerne derhen – jeg vil gerne lære dette – jeg kunne godt tænke mig at udvikle mig i den retning – vil du hjælpe?” – så er både mænd og kvinder utroligt positive og ivrige for at hjælpe.
Men du har ret, hvis man forholder sig ikke-dømmende og åbent, er alting rigtig meget lettere. Det afvæbner også andre, hvis de står klar med en dom til dig.
Vi skal passe på ikke at putte hinanden i kasser – men det er jo også meget det, du siger
Kære Liselotte.
Tak for dine tanker – det er meget givende (og tidsbesparende) at åbne munden og bede om hjælp eller råd.
Tak fordi du tog dig tid til at dele dine tanker og erfaringer.
Kærligst
Lone