Kapitel 13 – Vejen til ‘The big O’

Det mest grænseoverskridende, jeg nogensinde har foretaget mig, var, da jeg var på orgasmekursus hos sexualvejleder Pia Struck. Det hele startede med, at jeg i sommeren 2008 lavede Lap Dance-skolen for Ekstra Bladets web-tv. Det blev set af rigtig mange mennesker, og mange kontaktede mig med spørgsmål og kommentarer til forløbet og den undervisning, jeg havde givet på videoerne. Det var dejligt med så meget positiv feedback på det. De fleste skrev: Aj, hvor var det fedt, godt gået, hvor så det bare lækkert ud, og ting i den dur.  Men så kom der også en mail fra en kvinde, der skrev:

Kære Lone,

Jeg har set dit dans på Ekstra Bladets hjemmeside og ville bare lige sige, at hvor ville jeg ønske, at jeg havde det lige så godt med sex, som du har.

Mange hilsner
Signe

Mailen ramte noget i mig, og jeg sad længe og så på den.
Erotisk dans for kvinder har ikke udelukkende noget med sex at gøre – det kan lyde selvmodsigende (og det er det måske også). Formålet med dansen er jo, som jeg har været inde på tidligere, ikke at kvinder danser for at tænde deres mand, men for at tænde sig selv, om man så må sige. De skal lære at give sig hen til musikken, elske deres krop, nyde den og mærke kærligheden til sig selv strømme gennem kroppen. For jeg mener, at evnen til at overgive sig, evnen til at nyde, og evnen til at være i øjeblikket og lade sig flyde med – er redskaber, man har brug for i livet. Også i sexlivet selvfølgelig.
Det kan jeg på et dansegulv og med mere eller mindre succes i hverdagen, men i en intim situation med en mand – det har altså aldrig været nemt for mig.

En anden ting ved Signes mail var, at hun så mig, som en der havde et vidunderligt, fantastisk forhold til sex – og der tænkte jeg, det er simpelthen løgn. Hun ser simpelthen noget, der ikke er rigtigt!

Hvis nogen går rundt med en idé om, at jeg er toptjekket på et område, hvor jeg absolut ikke er det, så vil jeg gerne bidrage til, at sandheden kommer frem. Folk må synes præcis, hvad de vil – men da min mission netop er at finde ud af, hvordan noget, som er svært for mig, kan blive nemmere, er det ikke gavnligt for missionen, at nogen tror, at jeg er mega sexekspert, når jeg absolut ikke er – men det er der heldigvis andre, som er.

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men for mig har det der med sex sgu IKKE været nemt. Min krop er enormt følsom, og det er en kilde til fantastisk nydelse, når den bliver behandlet rigtigt, og kilde til stort ubehag, hvis den behandles for hårdhændet; sker det, så lukker jeg sammen som en østers og bliver helt følelsesløs i hele kroppen.
Der er givetvis masser af kvinder, som har haft værre oplevelser end mig – men alt er jo relativt, og set i bagklogskabens lys har jeg udsat mig selv for nogle seksuelle oplevelser, der ikke var gode for mig, og som jeg burde have skånet mig selv for, og det har givet nogle skrammer både fysisk og psykisk, som har forhindret mig i at nyde sex fuldt ud.
Jeg har haft sex, bare fordi jeg skulle bevise over for mig selv, at jeg kunne score fyren. Jeg har udsat mig selv for sex, som simpelthen ikke var rart for mig, men ikke sagt noget – fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige, og fordi jeg var bange for, at så gad han nok aldrig igen. Jeg har givet sex for kærlighed (vist en klassiker) – eller rettere for illusionen om kærlighed. Og en masse sex er blevet givet i bytte for følelsen af nærhed og helhed.

Når det så er sagt, har jeg også haft nogle rigtig smukke oplevelser, nogle piv-frække oplevelser –

men alt i alt var der bare noget, der ikke var helt godt. Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg synes, det er så frustrerende, når alle mennesker snakker om, at sex skulle være ih og oh så fantastisk – og jeg så bare har siddet og tænkt ”… hmm hvorfor det? Der er sgu’ noget, jeg har misset!”

Selv om vi gennem medierne bliver stopfodret med sex i alle afskygninger, og tidligere tiders tabuer falder som dominobrikker, så har jeg opdaget, at der er i hvert fald ét tabuiseret emne tilbage i den afdeling: Det her med kvinder, sex og ikke-nydelse. Hvis man ser på eksempelvis serien Sex and the City, som jo handler utrolig meget om sex. Her snakker de om: for lidt sex, for meget sex, sex med mænd, sex med flere mænd, sex med kvinder, sex i forskellige huller, sex i forskellige positioner, og det kommer, der jo meget sjov ud af. Der er bare noget, de damer har glemt (hardcore Sex and the City-fans må rette mig, hvis jeg tager fejl), nemlig det emne, der hedder noget i retning af: ”Jeg kan godt lide sex, intimitet etc. … men jeg har altså en fornemmelse af, at der er noget, jeg går glip af – og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.”  Lidt ligesom hvis man forstiller sig, at sex er som et klaver med 88 tangenter. Hvad så hvis man nu kun bruger 30 af dem – altså klaveret spiller jo, og så alligevel ikke helt så godt, som det kunne?

Mailen fra Signe fik mig til at tænkte, at NU måtte jeg simpelthen gøre noget ved sagen. At hun så mig som én, der bare havde totalt styr på det med sex, gav mig af en eller anden grund modet og beslutsomheden til at tage tyren ved hornene og gå i gang. Jeg tænkte, ”Så er jeg nødt til at vise andre kvinder, at det faktisk er muligt at gøre noget ved det, hvis man altså finder, at det er en sag, man har lyst til at gøre noget ved”. Og det havde jeg bestemt!!

Nå, men jeg begyndte at undersøge sagen lidt på Pia Strucks hjemmeside. Jeg havde faktisk været inden på den en del gange tidligere, for tanken om at gå på kursus hos hende havde jeg faktisk haft længe. Jeg tror allerede, den meldte sig seks-syv år tidligere, men der turde jeg det slet, slet ikke. Dengang blev jeg totalt skræmt af at læse, at man skulle ligge og onanere i samme rum som de andre kursister, og hvad jeg ellers læste på hendes hjemmeside. Det var for vildt for mig. Men jeg tror også, at min frygt engang lå i at tænk, hvis jeg nu for alvor gik i gang med at prøve at finde en løsning på problemerne, og det så viste sig, at der ikke var nogen løsning. Så var det næsten bedre ikke at gøre forsøget.

Jeg tror, at mange mennesker går rundt med den frygt inden i sig. Måske ikke lige på det med orgasmer, men andre ting – at de ikke tør gå i gang med at finde en løsning eller ikke tør at give sig i kast med visse ting af frygt for, at det viser sig, at der enten bare ikke er noget at gøre, eller at løsningen kræver, at de gør et eller andet radikalt og angstprovokerende.

Mailen fra Signe gav mig åbenbart det spark, der skulle til, og det var så heldigt, at der faktisk var et kursus i den efterfølgende weekend. Det gav mig kun ganske få minutter til at overveje, om jeg skulle melde mig til eller ej. Straks efter jeg havde meldt mig til, skrev jeg det ud i mit nyhedsbrev. Og grunden til, at jeg skrev det ud i nyhedsbrevet, var dels at få punkteret myten om, at jeg havde det mest fantastiske sexliv – det kunne jo være, at andre også havde fået det galt i halsen. Jeg var som sagt ikke interesseret i at give noget videre om mit selv, som ikke passede (i det omfang jeg kan styre det). Og dels skrev jeg det ud, fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg måske ville komme til at forsøge at trække i land. Når jeg så havde committet mig til 2000 kvinder via nyhedsbrevet, ja, så var der ligesom ikke rigtig nogen vej udenom, vel – det må siges at være en effektiv måde at holde mig selv fast i beslutningen om, at NU skulle der ske noget på denne her front!

Jeg fik altså meldt mig til, jeg tror, det var om mandagen, og jeg fik en mail retur om, at alt var i orden, og hun glædede sig til at se mig den efterfølgende fredag til videoaften. Kurset er nemlig skruet sammen på den måde, at man starter med en videoaften om fredagen (hvor mænd også gerne må deltage), og så er der ellers praktisk undervisning lørdag og søndag i otte timer pr. dag. (gad vide, hvad gennemsnitsantallet af orgasmer er på sådan et 2×8 timers kursus?)

Jeg kiggede meget på ”kursusplanen” og havde flere småpaniske anfald undervejs. Men jeg besluttede at lette processen lidt ved at gøre det til en slags mission, som havde til formål at gavne flere end mig selv. ”Det her kan simpelthen hjælpe andre kvinder” tænkte jeg, så alle mine små ”uhhhhaer”, dem må jeg bare ignorere eller komme over. Men tag ikke fejl, det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg virkelig blev mere og mere nervøs og fik mere og mere knudefornemmelse i kroppen – og det var jo ikke så betryggende, når det var den, jeg kom for at få løsnet.

Der skete så det om onsdagen, at jeg fik menstruation – hvilket mirakel. Det må da siges at være en helt legitim grund til at aflyse, for jeg kunne selvfølgelig ikke komme på det kursus, når jeg nu havde menstruation, vel? Jeg begyndte at tænke, at det nok slet ikke var meningen, at jeg skulle på det kursus, siden Moder Natur nu havde sat en stopper for det. Og jeg var lettet – hurra for kvindelighed og cyklusser.

Knuderne og kvalmen lettede allerede, da jeg sad med røret i hånden og ventede på, at Pia Struck skulle svare telefonen, og da hun svarede, sagde jeg med beklagende stemme: ”Ja, hej Pia, det er Lone, som har meldt sig til det her kursus i weekenden, og nu skal du høre, jeg kan desværre ikke komme, for det er sådan, at jeg har fået min menstruation.” Hvortil damen svarer ”Fantastisk!! Man får endnu bedre orgasmer, når man menstruerer, det bliver MEGET lettere for dig. Slap du bare af. Vi ses!”  Jeg tabte mælet fuldstændig, men fik dog med blanding af rædsel og høflig smilen til mit spejlbillede i computerskærmen fremstammet: ”Erhm, der kan man bare se, øhh, men fint nok. Ja, vi ses.” Knuderne i kroppen og kvalmen vendte tilbage med fuld kraft – for nu var der jo intet at stille op.
Naturligvis kunne jeg ganske enkelt have meldt fra, men trods mit ubehag var der et eller andet i mig, som bare havde fået nok af ikke at få nok ud af sex!

Fredagen nærmede sig, og jeg blev mere og mere nervøs.

Utrolig mange tanker og billeder fløj rundt i hovedet på mig, mens jeg cyklede ind mod byen fredag aften. ”Gad vide, hvem de andre er, hvordan ser de mon ud, hvad alder har de mon, hvad er deres historie, og hvad hvis det er mennesker, der har været ude i seksuelt misbrug, så falder jeg jo lidt til jorden, for jeg er jo bare sådan en almindelig kikset en, der kommer for at lære og få tingene til at fungere lidt bedre”.

Midt på Nørrebrogade måtte jeg lige stoppe cyklen, Jeg var ved at blive helt svimmel af alle de tanker. Jeg trak vejret dybt et par gange og besluttede, at nu måtte jeg altså tage mig sammen. Der var også andre, som var på vej til kurset, og de var måske også lidt nervøse, men vi var alle i samme båd. Jeg tændte mp3-afspilleren for at overdøve mine tanker, men det hjalp slet ikke. Jeg måtte slukke midt i Boing Boing, og hvis Nik & Jay ikke kan give mig opmuntring og ro i sjælen – så står det altså slemt til. Og det gjorde det faktisk også.

Jeg ankom til Jorcks Passage og gik op ad trappen, og dér stod Pia Struk i sin store farvestrålende kjole med sit fantastiske, smilende væsen og sit pjuskede, orange hår og tog imod mig. Jeg var helt bevidst kommet fem minutter over syv, for jeg tænkte, at så kunne jeg sådan lige snige mig ind på en plads uden at blive opdaget. Tanken om at skulle stå og smalltalke, inden det gik i gang, rummede jeg ganske enkelt bare ikke. Pia guidede mig ind i sit hjemlige kontor, og jeg stirrede intenst på hendes kæmpe samling af bøger om sex og ventede på, at alle de andre skulle dukke op – for de måtte vel være nede og ryge for at dæmpe deres nerver.

Med rolig stemme og stort smil sagde Pia: ”Lone, du er simpelthen den eneste, der har tilmeldt sig kurset, så du får eneundervisning.”
Ordene gav genlyd i mit hoved. Der var kun mig, der var ikke nogen ”alle de andre”. Jeg var alene i båden. Jeg troede, jeg skulle falde død om på stedet.

Det krævede en hel del dybe vejrtrækninger at forholde sig til det. Men næste tanke var så ”yes – så aflyser hun sgu nok. Når det kun er mig, så laver vi nok kun den der videoaften, hvor vi ser nogle dvd’er, og så er det nok slut”. Men som du jo godt kan regne ud, så var det ikke det, der skete.  Næ nej. Pia er også en kvinde på en mission – en mission, der handler om at hjælpe kvinder med at lære at spille på alle tangenter, og selvom kun en kvinde møder op, så gennemfører hun kurset. Respekt.

Jeg havde mentalt forberedt mig på at skulle dele denne oplevelse med kvinder, der lige som mig havde noget, som de skulle have løst, og det havde givet mig en følelse af tryghed at være i samme båd som nogen. Men mit billede røg pludselig på jorden og smadrede. Den i forvejen særdeles skrøbelige følelse af tryghed var nu ikke-eksisterende, og jeg var ved at tude. Kender du ikke det, når man har et helt klart billede af, hvordan tingene skal se ud eller forløbe, og sker der noget, så de ser anderledes ud, eller der sker noget uforudset, som ikke nødvendigvis er dårligt – det er bare noget andet, end man havde regnet med. Det er jo en del af livet, men lige præcis i denne situation, følte jeg mig for skrøbelig til nogen som helst uforudsete begivenheder.

Pia var helt rolig, hun har jo også gjort det mange gange før. Jeg satte mig i den gule sofa og hun i den grønne stol, og så snakkede vi lidt. Hun fik hele min historie, og vi fik snakket os frem til, at mit problem var, at jeg havde svært ved at slappe fuldstændig af, og at jeg nogle gange fik sådan en død fornemmelse i de sydlige regioner. ”Din kusse er ikke død – hun sover bare, så vi skal bare have hende vækket”, sagde hun.
”Arhm … nå”, jeg var (meget mod sædvane) slet ikke interesseret i at få den sag uddybet.

På bordet foran mig, lå der covers til de film vi skulle se. ”Du spørger bare, hvis der er noget, du gerne vil vide eller hvis der er noget i videoerne, du ikke forstår”, kvidrede Pia afslappet, mens hun satte den første film i gang.
Den hed ”Viva la Vulva – hurra for vores smukke kønsdele” (eller noget i den stil).
Altså, det kan godt være, at vi mennesker har forskellige ansigter, hår farve, smil og så videre, men prøv så lige at gå 70-80 cm syd på, så kan man altså virkelig tale om forskellighed. Jeg sad simpelthen med åben mund og måbede over alle de kvinder, som viste sig på videoen. Der er så mange forskellige variationer og udformninger, farver og detaljer, at man slet, slet ikke drømmer om det.

Det var meget rørende at se alle de kvinder, deres forskellighed, deres nydelse og deres villighed til at dele deres oplevelser. Men jeg kunne altså ikke helt slippe tanken om, at ”i morgen er det mig. I morgen er det mig. I morgen er det mig …”

Under den anden video, der hed ”Celebrating Orgasm – 5 individuelle sessioner”, blev der serveret sandwich. Det lyder helt sort, jeg ved det godt. At sidde der og spise og ”hygge sig”, som om det var Pretty Woman, man sad og så der en helt almindelig fredag aften. Anyway, film nr. to viste forløbet på en af Betty Dodsons (Pia Struck er uddannet af Betty) workshops, hvor en gruppe af kvinder gennemgår en weekend med bl.a. fotografering og beundringsrunde af hinandens downstairs’er/kusser/miniprinsesser/vulva’er/u-name-it. Filmen indeholdt nogle gode samtalerunder, samt lidt anatomi-undervisning og så selvfølgelig hands-on-orgasmetræning i en rundkreds. Jep, det var præcis så 70’er-agtigt, som det lyder.
Jeg måtte lige lægge min sandwich fra mig et øjeblik. Pludselig dér i sofaen foran fjernsynet gik det nemlig op for mig, hvad pokker det egentlig var, jeg havde begivet mig ud i.

Efter to videoer, sandwich og en hjerne, der desperat prøvede at konstruere en undskyldning (død hund, kat, moster, ildebrand, forstuvet fod – nårh nej, hånd, for det var hænderne og ikke fødderne, der skulle bruges næste dag), var det kaffepause. Jeg gik ned på Strøget og overvejede: 1. At gå og bare ikke vende tilbage, og 2. At gå ned i 7 -Eleven og købe en flaske sprut og hælde den ned i rekordfart. Men det endte med, at jeg købte en chai i Baresso og gik op igen.

Tredje og sidste video, ”Selfloving – Betty og ni kvinder på orgasmeweekend”, viste også nogle individuelle sessioner med Betty Dodson. Man så altså ni kvinder, der hver især havde en privat session med The Master Herself. Det var kvinder, der enten aldrig havde haft orgasme, havde svært ved det eller ville blive bedre. Jeg befandt mig på det tidspunkt et lidt tåget sted i mig selv, så de formelle detaljer står lidt uklart, men det, der til gengæld stod særdeles klart for mig, var, at kvinderne på filmen fik noget hjælp, de kunne bruge. Og det var fantastisk.

”Hvilken hjælp?!”, tænker du sikkert. Jeg vil sammenligne det lidt med at lære at stå på ski under kyndig vejledning fra en skiinstruktør. Man har jo sine egne ski på, og skilæreren guider og viser, hvordan man bedst holder balancen på skiene, hvordan man standser, hvilke bakker man senere kan begive sig over på, og hvordan man vedligeholder sine ski.

Så ja, det er onani med supervision.

Ud over en stormflod af tanker gik der også en hel masse følelser igennem mig den aften. Det var jo fantastisk at se de her kvinder, som hengav sig til deres nydelse, vellyst og indre univers – at se kvinder nyde på den måde er utroligt smukt. Jeg kan huske, at jeg følte, at jeg måtte være verdens modigste kvinde for at sidde der, og at jeg havde en god tro i kroppen på, at jeg virkelig ville komme til at gøre noget godt for en masse andre kvinder ved at gennemleve det her selv. Og efterfølgende skrive om det vel at mærke. Dele, først min frustration over ikke at være helt så tjekket i forhold til det seksuelle, og efterfølgende dele det, der kom efter den erkendelse, nemlig beslutningen om at tage hånd om sagen og gøre noget ved det, der ikke virker. I stedet for bare at lade det være – men det havde jo så også taget mig otte år at tage mig sammen!

Da videoerne var færdige, snakkede vi lidt om dem, og jeg sendte endnu gang en kærlig og taknemlig tanke til de amerikanske kvinder, som havde ladet sig filme, for at en (meget) nervøs skandinavisk pige kunne se, hvad der kunne lade sig gøre, og få en blid introduktion til morgendagens … strabadser.
Jeg følte mig pludselig særdeles nervøs, skrøbelig og lille-pige-agtig. Om Pia på en eller anden måde kunne fornemme det, ved jeg ikke, men hun sagde, inden jeg gik, at jeg i denne weekend skulle tænke på hende som en slags mor, der var der for at hjælpe og støtte mig i at blive bedre venner med min krop.

Inden jeg gik, spurgte hun, om jeg foretrak, at hun deltog på lige fod med mig næste dag, når nu jeg var eneste deltager på kurset. Jeg tog med glæde imod hendes tilbud, for at være den eneste i rummet, som var nøgen og skulle lave kussebeundring, kusseberøring og så videre, var for langt fra det, som jeg havde forestillet mig. Jeg havde jo forventet eller rettere frygtet, at der også ville være andre elever.

Faktisk havde jeg lyst til at spørge, om vi kunne rykke kurset lidt frem og gøre det kl. halv syv om morgenen, for så kunne jeg ikke nå at få pisket en stemning op inden i mig selv. Men det gjorde jeg ikke og cyklede hjem igen gennem sommeraftenen, stoppet til randen med indtryk og følelser. Jeg prøvede igen at få Boing Boing til at overdøve min indre larm, men det gik stadigvæk ikke.

Da jeg kom hjem om aftenen, satte jeg mig ned og begyndte at skrive ud til kvinderne på mit nyhedsbrev, så de fik en ”førstehånds”-beretning om, hvad jeg gennemlevede og oplevede. Det sker jo ofte, at når man venter med at skrive om sine oplevelser, så er de allerede blevet redigeret lidt i bevidstheden, og det var vigtig for mig, at læserne fik det så ærligt og autentisk som muligt.
Klokken blev mange, og jeg gik i seng, men kunne bare overhovedet ikke falde i søvn. Alle dagens indtryk, tankerne og frygten for det, der skulle komme i morgen, tæskede rundt i knolden på mig. Til sidst faldt jeg dog i søvn, men vågnede igen meget tidligt med en fornemmelse af, at jeg lige var gået i seng, men dog uden at kunne falde i søvn igen. Der var aaaalt for mange timer til, jeg skulle af sted. Alt for mange timer til at tænke i. Jeg spænede rundt og ryddede op hele morgenen. Og dem, som kender mig, ved, at det er højst usædvanligt. Jeg, der ellers hader at rydde op, hev mere eller mindre manisk alt mit tøj ud af klædeskabet for at lægge det sammen igen – i farveorden. Stuen blev støvsuget, blomsterne vandet og ørerne renset. Alle de her ting man gør, når man er nervøs og ikke aner, hvor man skal gøre af sig selv.
Endelig oprandt tiden, hvor jeg skulle af sted, så denne lørdag bare kunne blive overstået. Fordelen ved at være eneste kursist er, at kursuspensum – teori og praksis – kunne gøres på én dag.

Pias brede smil og varme øjne bød mig igen velkommen, da jeg kom op af trappen. Vi småsludrede lidt, inden det var tid til at lære om den kvindelige anatomi; blandt andet lærte jeg, at en klitoris har 6000 nerveender. (Her må det lige bemærkes, at klitoris ingen som helst funktion har – udover at være et lystorgan. Tyg lige på den en gang. Mænd bruger jo deres primære lystorgan til at tisse med – men hos kvinder er det altså ren forlystelse – jeg vil ikke kommentere det yderligere, men lader det lige stå et øjeblik).

Desuden ved jeg nu, hvor ”vandhanerne”, der laver sprøjteorgasmer, sidder (men det er vist udvidet pensum, og der er jeg ikke kommet til endnu). Der var en masse andre interessante ting, som jeg ikke anede til trods for mit tidligere medicinstudium – men jeg må indrømme, at jeg husker det ikke så tydeligt, da jeg stadig egentlig mest var indstillet på at få denne dag overstået.

Det var varmt, jeg havde kvalme og havde det i det hele taget på alle måder skrækkeligt i min krop på det tidspunkt. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at det havde et højere formål, at jeg gjorde det for at bistå alle andre kvinder, som også havde problemer i det område, eller som på et andet område af deres liv samlede mod til at gøre noget, de ikke turde.
Nogle gange virker det altså bare (i hvert fald for mig) at sætte det, man tænker og oplever, ind i en eller anden kontekst, der har et højere formål. Som du nok kan forstille dig, så gjorde jeg virkelig alt, hvad jeg kunne, for at psyke mig selv op til det og undgå at besvime af angst.

Og så skulle vi til sagen!

Jeg skulle tage tøjet af, og det gjorde hun også. Og for hendes vedkommende betød det bare, at den store blomstrede kjole røg af med et wuuom, og så stod hun der i al sin nøgne skønhed foran mig (gisp). Jeg blev placeret i en yogastol, som er sådan en L-formet stol, der står direkte på gulvet. Hun var utrolig sød og opmærksom på mig, da hun satte sig over for mig. Men jeg kunne mærke, at det altså bare slet ikke gik at have hende over for mig – det var ligesom for voldsomt, så hun måtte om på siden af mig i stedet, og det var bedre.

Første etape var beundring af kusse/vulva/yoni/name-it med spredte ben foran spejl og det hele. Totalt ”Kvinde kend din krop-agtigt” Men hold da op! Jeg har aldrig set mig selv så indgående, og da jeg først overgav mig til situationen, udviklede det sig til en fantastisk smuk oplevelse. Jeg må indrømme, at der løb en tåre ned ad kinden, da det dybt inde fra mig blev klart, at jeg ikke har passet godt nok på min krop i seksuelt henseende. Sætningen tantramassøren Merlin havde sagt til mig, ”du skal respektere din yoni”, dukkede frem i mit hoved. Jeg mindede mig selv om min beslutning om med omhu at vælge, hvem der skulle få adgang til min krop.

Anden etape var ”kusseberøring”.

- Her slutter uddraget af dette kapitel.

Køb bogen nu

Det er nemt og bekvemt at købe bogen – posten klarer sagen, så har du bogen i postkassen om nogle dage.

Læs mere …

Du kan vælge at læse flere gratis uddrag af bogen.