Kapitel 13: Vejen til det store O
Kapitel 13 er et er de kapitler, som jeg synes er allervigtigst i bogen (det andet handler om abort).
Skriv gerne dine kommentarer nedenfor – det vil være rigtigt dejligt for mig at høre, hvad I synes om bogen.
Kaptitel 13: Vejen til det store O …
Det mest grænseoverskridende, jeg nogensinde har foretaget mig, var, da jeg var på orgasmekursus hos Pia Struck. Det hele startede med, at jeg i sommeren 2008 lavede Lap Dance-skolen for Ekstra Bladets web-tv. Det blev set af rigtig mange mennesker, og mange kontaktede mig med spørgsmål og kommentarer til forløbet og den undervisning, jeg havde givet på videoerne. Det var dejligt med så meget positiv feedback på det. De fleste skrev: Aj, hvor var det fedt, godt gået, hvor så det bare lækkert ud, og ting i den dur. Men så kom der også en mail fra en kvinde, der skrev:
Kære Lone,
Mange hilsner
Signe
Mailen ramte noget i mig, og jeg sad længe og så på den.
Erotisk dans for kvinder har ikke udelukkende noget med sex at gøre – det kan lyde selvmodsigende (og det er det måske også). Formålet med dansen er jo, som jeg har været inde på tidligere, ikke at kvinder danser for at tænde deres mand; kvinderne skal tænde sig selv, om man så må sige. De skal lære at give sig hen til musikken, elske deres krop, nyde den og mærke kærligheden til sig selv strømme gennem kroppen. For jeg mener, at evnen til at overgive sig, evnen til at nyde, og evnen til at være i øjeblikket og lade sig flyde med – er redskaber, man har brug for i livet. Også i sexlivet selvfølgelig.
Det kan jeg på et dansegulv og med mere eller mindre succes i hverdagen, men i en intim situation med en mand – det altså aldrig været nemt for mig.
En anden ting ved Signes mail var, at hun så mig, som en der havde et vidunderligt, fantastisk forhold til sex – og der tænkte jeg, det er simpelthen løgn. Hun ser simpelthen noget, der ikke er rigtigt!
Der er givetvis masser af kvinder, som har haft værre oplevelser end mig – men alt er jo relativt, og set i bagklogskabens lys har jeg udsat mig selv for nogle seksuelle oplevelser, der ikke var gode for mig, og som jeg burde have skånet mig selv for, og det har givet nogle skrammer både fysisk og psykisk, som har forhindret mig i at nyde sex fuldt ud.
Jeg har haft sex, bare fordi jeg skulle bevise over for mig selv, at jeg kunne score fyren. Jeg har udsat mig selv for sex, som simpelthen ikke var rart for mig, men ikke sagt noget – fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige, og fordi jeg var bange for, at så gad han nok aldrig igen. Jeg har givet sex for kærlighed (vist en klassiker) – eller rettere for illusionen om kærlighed. Og en masse sex er blevet givet i bytte for følelsen af nærhed.
Når det så er sagt, har jeg også haft nogle rigtig smukke oplevelser, nogle piv-frække oplevelser –
men alt i alt var der bare noget, der ikke var helt godt. Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg synes, det er så frustrerende, når alle mennesker snakker om, at sex skulle være ih og oh så fantastisk – og jeg så bare har siddet og tænkt ”… hmm hvorfor det?”
Mailen fra Signe fik mig til at tænkte, at NU måtte jeg simpelthen gøre noget ved sagen. At hun så mig som én, der bare havde totalt styr på det med sex, gav mig af en eller anden grund modet og beslutsomheden til at tage tyren ved hornene og gå i gang. Jeg tænkte ”så er jeg nødt til at vise andre kvinder, at det faktisk er muligt at gøre noget ved det, hvis man altså finder, at det er en sag, man har lyst til at gøre noget ved”. Og det havde jeg bestemt!! Det er jo også spild af elfenben med alle de uspillede tangenter der.
Nå, men jeg begyndte at undersøge sagen lidt. Jeg gik på besøg på Pia Strucks hjemmeside. Jeg havde faktisk været inden på den en del gange tidligere, for denne her tanke om at gå på et kursus hos hende havde jeg faktisk haft længe. Jeg tror allerede, den meldte sig 6-7 år tidligere, men der turde jeg det slet, slet ikke. Dengang blev jeg totalt skræmt af at læse, at man skulle ligge og onanere i samme rum som de andre kursister, og hvad jeg ellers læste på hendes hjemmeside. Det var for vildt for mig. Men jeg tror også, at min frygt engang lå i, at tænk, hvis jeg nu for alvor gik i gang med at prøve at finde en løsning på problemerne, og det så viste sig, at der ikke var nogen løsning. Så var det næsten bedre ikke at gøre forsøget.
Anyways – i kraft af den mail havde jeg åbenbart fået det spark, der skulle til, og det var så heldigt, at der faktisk var et kursus i den efterfølgende weekend. Det gav mig kun ganske få minutter til at overveje, om jeg skulle melde mig til eller ej. Straks efter jeg havde meldt mig til, skrev jeg det ud i mit nyhedsbrev. Og grunden til, at jeg skrev det ud i nyhedsbrevet, var dels at få punkteret myten om, at jeg havde det mest fantastiske sexliv – det kunne jo være, at andre også havde fået det galt i halsen. Jeg var som sagt ikke interesseret i at give noget videre om mit selv, som ikke passede (i det omfang jeg kan styre det). Og dels skrev jeg det ud, fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg måske ville komme til at forsøge at trække i land. Når jeg så havde committet mig til 2000 kvinder via nyhedsbrevet, ja, så var der ligesom ikke rigtig nogen vej udenom, vel – det må siges at være en effektiv måde at holde mig selv fast i beslutningen om, at NU skulle der ske noget på denne her front!
Jeg fik altså meldt mig til, jeg tror, det var om mandagen, og jeg fik en mail retur om, at alt var i orden, og hun glædede sig til at se mig den efterfølgende fredag til videoaften. Kurset er nemlig skruet sammen på den måde, at man starter med en videoaften om fredagen (hvor mænd også gerne må deltage), og så er der ellers praktisk undervisning lørdag og søndag i otte timer pr. dag. (gad vide, hvad gennemsnitsantallet af orgasmer er på sådan et 2×8 timers kursus?)
Well, jeg kiggede meget på ”kursusplanen” og havde flere småpaniske anfald undervejs. Men jeg besluttede at lette processen lidt ved at gøre det til en slags mission, som havde til formål at gavne flere end mig selv. ”Det her kan simpelthen hjælpe andre kvinder” tænkte jeg, så alle mine små ”uhhhhaer”, dem må jeg bare ignorere eller komme over. Men tag ikke fejl, det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg virkelig blev mere og mere nervøs og fik mere og mere knudefornemmelse i kroppen – og det var jo ikke så betryggende, når det var den, jeg kom for at få løsnet.
Der skete så det om onsdagen, at jeg HELDIGVIS fik min menstruation. ”Pheeww, thank goodness”, tænkte jeg, det må da siges at være en helt legitim grund til at aflyse, for jeg kunne selvfølgelig ikke komme på det kursus, når jeg nu havde menstruation, vel? Jeg begyndte at tænke, at det nok slet ikke var meningen, at jeg skulle på det kursus, siden Moder Natur nu havde sat en stopper for det. Og jeg var lettet – hurra for kvindelighed og cyklusser.
Knuderne og kvalmen lettede allerede, da jeg sad med røret i hånden og ventede på, at Pia Struck skulle svare telefonen, og da hun svarede, sagde jeg med beklagende stemme: ”Ja, hej Pia, det er Lone, som har meldt sig til det her kursus i weekenden, og nu skal du høre, jeg kan desværre ikke komme, for det er sådan, at jeg har fået min menstruation.” Hvortil damen svarer ”Fantastisk!! Man får endnu bedre orgasmer, når man menstruerer, det bliver MEGET lettere for dig. Slap du bare af. Vi ses!” Jeg tabte mælet fuldstændig, men fik dog med blanding af rædsel og høflig smilen til mit spejlbillede i computerskærmen fremstammet: ”Erhm, der kan man bare se, øhh, men fint nok. Ja, vi ses.” Knuderne i kroppen og kvalmen vendte tilbage med fuld kraft – for nu var der jo intet at stille op.
Naturligvis kunne jeg ganske enkelt have meldt fra, men trods mit ubehag var der et eller andet i mig, som bare havde fået nok af ikke at få nok ud af sex!
Fredagen nærmede sig, og jeg blev mere og mere nervøs.
Utrolig mange tanker og billeder fløj rundt i hovedet på mig, mens jeg cyklede ind mod byen fredag aften. ”Gad vide, hvem de andre er, hvordan ser de mon ud, hvad alder har de mon, hvad er deres historie, og hvad hvis det er mennesker, der har været ude i seksuelt misbrug, så falder jeg jo lidt til jorden, for jeg er jo bare sådan en almindelig kikset en, der kommer for at lære og få tingene til at fungere lidt bedre”.
Midt på Nørrebrogade måtte jeg lige stoppe cyklen, Jeg var ved at blive helt svimmel af alle de tanker. Jeg trak vejret dybt et par gange og besluttede, at nu måtte jeg altså tage mig sammen. Der var også andre, som var på vej til kurset, og de var måske også lidt nervøse, men vi var alle i samme båd. Jeg tændte mp3-afspilleren for at overdøve mine tanker, men det hjalp slet ikke. Jeg måtte slukke midt i Boing Boing, og hvis Nik & Jay ikke kan give mig opmuntring og ro i sjælen – så står det altså slemt til. Og det gjorde det faktisk også.
Jeg ankom til Jorcks Passage og gik op ad trappen, og dér stod Pia Struk i sin store farvestrålende kjole med sit fantastiske, smilende væsen og sit pjuskede, orange hår og tog imod mig. Jeg var helt bevidst kommet fem minutter over syv, for jeg tænkte, at så kunne jeg sådan lige snige mig ind på en plads uden at blive opdaget. Tanken om at skulle stå og smalltalke, inden det gik i gang, rummede jeg ganske enkelt bare ikke. Pia guidede mig ind i sit hjemlige kontor, og jeg stirrede intenst på hendes kæmpe samling af bøger om sex og ventede på, at alle de andre skulle dukke op – for de måtte vel være nede og ryge for at dæmpe deres nerver.
Med rolig stemme og stort smil sagde Pia: ”Lone, du er simpelthen den eneste, der har tilmeldt sig kurset, så du får eneundervisning.”
Ordene gav genlyd i mit hoved. Der var kun mig, der var ikke nogen ”alle de andre”. Jeg var alene i båden. Jeg troede, jeg skulle falde død om på stedet.
Det krævede en hel del dybe vejrtrækninger at forholde sig til det. Men næste tanke var så ”yes – så aflyser hun sgu nok. Når det kun er mig, så laver vi nok kun den der videoaften, hvor vi ser nogle dvd’er, og så er det nok slut”. Men som du jo godt kan regne ud, så var det ikke det, der skete. Næ nej. Pia er også en kvinde på en mission – en mission, der handler om at hjælpe kvinder med at lære at spille på alle tangenter, og selvom kun en kvinde møder op, så gennemfører hun kurset.
På bordet foran mig, lå der covers til de film vi skulle se. ”Du spørger bare, hvis der er noget, du gerne vil vide eller hvis der er noget i videoerne du ikke forstår”, kvidrede Pia afslappet mens hun satte den første film i gang.
Den hed ”Viva la Vulva – hurra for vores smukke kønsdele” (eller noget i den stil).
Altså, det kan godt være, at vi mennesker har forskellige ansigter, hår farve, smil og så videre, men prøv så lige at gå 70-80 cm syd på, så kan man altså virkelig tale om forskellighed. Jeg sad simpelthen med åben mund og måbede over alle de kvinder, som viste sig på videoen. Der er så mange forskellige variationer og udformninger, farver og detaljer, at man slet, slet ikke drømmer om det.
Det var meget rørende at se alle de kvinder, deres forskellighed, deres nydelse og deres villighed til at dele deres oplevelser. Men jeg kunne altså ikke helt slippe tanken om, at ”i morgen er det mig. I morgen er det mig. I morgen er det mig …”
Under den anden video, der hed ”Celebrating Orgasm – 5 individuelle sessioner”, blev der serveret sandwich. Det lyder helt sort, jeg ved det godt. At sidde der og spise og ”hygge sig”, som om det var Pretty Woman, man sad og så der en helt almindelig fredag aften. Anyway, film nr. to viste forløbet på en af Betty Dodsons (Pia Struck er uddannet af Betty) workshops, hvor en gruppe af kvinder gennemgår en weekend med bl.a. fotografering og beundringsrunde af hinandens downstairs’er/kusser/miniprinsesser/vulva’er/u-name-it. Filmen indeholdt nogle gode samtalerunder, samt lidt anatomi-undervisning og så selvfølgelig hands-on-orgasmetræning i en rundkreds. Jep, det var præcis så 70’er-agtigt, som det lyder.
Jeg måtte lige lægge min sandwich fra mig et øjeblik. Pludselig dér i sofaen foran fjernsynet gik det nemlig op for mig, hvad pokker det egentlig var, jeg havde begivet mig ud i.
Efter to videoer, sandwich og en hjerne, der desperat prøvede at konstruere en undskyldning (død hund, kat, moster, ildebrand, forstuvet fod – nårh nej, hånd, for det var hænderne og ikke fødderne, der skulle bruges næste dag), var det kaffepause. Jeg gik ned på Strøget og overvejede: 1. At gå og bare ikke vende tilbage, og 2. At gå ned i 7 -Eleven og købe en flaske sprut og hælde den ned i rekordfart. Men det endte med, at jeg købte en chai i Baresso og gik op igen.
Tredje og sidste video, ”Selfloving – Betty og ni kvinder på orgasmeweekend”, viste vist også nogle individuelle sessioner med Betty Dodson. Man så altså ni kvinder, der hver især havde en privat session med The Master Herself. Det var kvinder, der enten aldrig havde haft orgasme, havde svært ved det eller ville blive bedre. Jeg befandt mig på det tidspunkt et lidt tåget sted i mig selv, så de formelle detaljer står lidt uklart, men det, der til gengæld stod særdeles klart for mig, var, at kvinderne på filmen fik noget hjælp, de kunne bruge. Og det var fantastisk.
”Hvilken hjælp?!”, tænker du sikkert. Jeg vil sammenligne det lidt med at lære at stå på ski under kyndig vejledning fra en skiinstruktør. Man har jo sine egne ski på, og skilæreren guider og viser, hvordan man bedst holder balancen på skiene, hvordan man standser, hvilke bakker man senere kan begive sig over på, og hvordan man vedligeholder sine ski.
Så ja, det er onani med supervision.
Da videoerne var færdige, snakkede vi lidt om dem, og jeg sendte endnu gang en kærlig og taknemlig tanke til de amerikanske kvinder, som havde ladet sig filme, for at en (meget) nervøs skandinavisk pige kunne se, hvad der kunne lade sig gøre, og få en blid introduktion til morgendagens … strabadser.
Jeg følte mig pludselig særdeles nervøs, skrøbelig og lille-pige-agtig. Om Pia på en eller anden måde kunne fornemme det, ved jeg ikke, men hun sagde, inden jeg gik, at jeg i denne weekend skulle tænke på hende som en slags mor, der var der for at hjælpe og støtte mig i at blive bedre venner med min krop.
Da jeg kom hjem om aftenen, satte jeg mig ned og begyndte at skrive ud til kvinderne på mit nyhedsbrev, så de fik en ”førstehånds”-beretning (hmm.. sjovt ordvalg lige i den her sammenhæng) om, hvad jeg gennemlevede og oplevede. Det sker jo ofte, at når man venter med at skrive om sine oplevelser, så er de allerede blevet redigeret lidt i bevidstheden, og det var vigtig for mig, at læserne fik det så ærligt og autentisk som muligt.
Klokken blev mange, og jeg gik i seng, men kunne bare overhovedet ikke falde i søvn. Alle dagens indtryk, tankerne og frygten for det, der skulle komme i morgen, tæskede rundt i knolden på mig. Til sidst faldt jeg dog i søvn, men vågnede igen meget tidligt med en fornemmelse af, at jeg lige var gået i seng, men dog uden at kunne falde i søvn igen. Der var aaaalt for mange timer til, jeg skulle af sted. Alt for mange timer til at tænke i. Jeg spænede rundt og ryddede op hele morgenen. Og dem, som kender mig, ved, at det er højst usædvanligt. Jeg, der ellers hader at rydde op, hev mere eller mindre manisk alt mit tøj ud af klædeskabet for at lægge det sammen, ind på hylderne – pænt lagt efter farver. Stuen blev støvsuget, blomsterne vandet og ørerne renset. Alle de her ting man gør, når man er nervøs og ikke aner, hvor man skal gøre af sig selv.
Desuden ved jeg nu, hvor ”vandhanerne”, der laver sprøjteorgasmer, sidder (men det er vist udvidet pensum, og der er jeg ikke kommet til endnu). Der var en masse andre interessante ting, som jeg ikke anede til trods for mit tidligere medicinstudium – men jeg må indrømme, at jeg ikke husker det ikke så tydeligt, da jeg stadig egentlig mest var indstillet på at få denne dag overstået.
Det var varmt, jeg havde kvalme og havde det i det hele taget på alle måder bare ikke fedt i min krop på det tidspunkt. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at det havde et højere formål, at jeg gjorde det for at bistå alle andre kvinder, som også havde problemer i det område, eller som samlede mod til at gøre noget, de ikke turde, på et andet område af deres liv.
Nogle gange virker det altså bare (i hvert fald for mig) at sætte det, man tænker og oplever, ind i en eller anden kontekst, der har et højere formål. Som du nok kan forstille dig, så gjorde jeg virkelig alt, hvad jeg kunne, for at psyke mig selv op til det og undgå at besvime af angst.
Og så skulle vi til sagen!”
Det var så et uddrag af et af de kapitler, som efter min mening er et af de vigtigste (og mest grænseoverskridende for mig) at fortælle. Jeg kan afsløre, at jeg ikke besvimer, men til gengæld åbner der sig en helt ny verden for mig, som handler om respekt for og kærlighed til min krop, selvom den ikke altid opfører sig, som jeg kunne ønske.
Jeg ville gerne give læserne mulighed for at lære Pia Struck at kende, og tog derfor for nogle uger siden forbi hende igen. Det var et glædeligt gensyn, som du kan se på web-tv her.
OnlineKursus – for dig der vil gå dybere …
Da bogen udkom, blev jeg ganske overvældet af de mange og lange mails, som jeg modtog fra læserne. Deres spørgsmål til mig om, hvordan powerprinsesseriet skal implementeres i hverdagen, inspirerede mig til at lave et onlinekursus, så alle uanset geografiske placering kan få det maksimale ud af bogen.
Køb bogen nu
Det er nemt og bekvemt at købe bogen – posten klarer sagen (hvis du ikke gider at gå ned i boghandleren), så har du bogen i postkassen om nogle dage.
Loading...
Hej Lone.
Ærgerligt at rusen ikke varer ved, men det har fået mig til at indse, at det er det som jeg skal ud i, for at lære min krop bedre at kende og lære at elske den. Derfor er jeg i gang med at melde mig til noget erotiskdans, men frygter det lidt da jeg er lidt overvægtig (tanken om, at hvis man er tyk, så kan man ikke være fræk)..meeen det må ikke holde mig tilbage. Jeg tager det som en personlig udfordring. Det var helt sikkert en “øjenåbner” for mig, da jeg var til dit kursus- og det vil jeg takke dig for. Så TAK 
. Derfor har jeg også besøgt Pias hjemmeside et par gange, men har ikke, SLET IKKE, kunne tage skridtet…Aaaalt for overskridende for mig. Derfor glæder jeg mig virkelig til at læse dit næste afsnit om hvordan oplevelsen var og hvad det har gjort for dig.
Hvor er du bare en fantastisk kvinde…arg jeg kan slet ikke vente med at læse næste afsnit og skal HELT SIKKERT købe din bog.
Jeg har gået til terapi i mange år pga. overvægt, manglende selvtillid og det at ikke elske min krop- jeg er kommet et godt stykke i denne proces, men man kan jo blive ved og ved. Jeg var faktisk til dit dansekursus i sexolog foreningen i foråret, hvor jeg var helt høj bagefter. Jeg havde nemlig slet ikke forventet at jeg selv skulle danse og røre på mig selv- det var totalt grænseoverskridende for mig. Jeg fløje en 1 meter over jorden bag efter
Nå men tilbage til afsnittet fra din bog, om besøg hos Pia. Jeg syndes at du bare er FOR SEJ. Min terapeut har også anbefalet det kursus til mig (det var i øvrigt også ham der anbefalede dit danse kursus:)
Jeg syndes at du beskriver din oplevelse meget meget godt..altså hvordan du havde det op til og imens du var sammen med Pia…læsningen gav mig både latter men så sandelig også sved på panden. Du formår at beskrive det på en virkelig måde men også humoristisk måde.
Åh kan slet ikke vente med at læse din bog
Jeg syndes at det er fantastisk at kvinder som dig, udfordrer sig selv med ting der er totalt grænseoverskridende, for at kunne inspirere og påvirke andre kvinder. Jeg er i hvert fald inspireret…og ved bare at jeg skal til sådanne et kursus på et eller andet tidspunkt. Forskellen er blevet den, efter at have læst afsnittet, at jeg nu i forhold til tidligere siger ” det kursus skal jeg simpelthen til. når andre kan, så kan jeg også”, hvorimod tidligere tænke jeg “uha det kunne være sundt for mig, men jeg skal ikke ligge der med andre kvinder og blotte mig og se på andres kønsdele…jeg er kun 25år”.. Ja 25 år, det må da være bedre at gøre det tidligere end sent. Så giver det jo flere år med nydelse til ens krop
Lone, jeg syndes at du gør et skide (undskyld sproget) godt arbejde og bliv endelig ved med det.
Jeg glæder mig til bogen
Med venlig hilsen
AWS
Kære Lone
Tusinde tak for din historie om orgasmekursus hos vores allesammens Pia Struck, Jeg har selv været på orgasmekursus for ca. 3 år siden og det var helt fantastisk, men de tanker og vriden sig inden i, inden kurset – er meget rammende og ligner meget dem jeg også havde –
Gudske tak og lov vi overvandt frygten og aligevel mødte op, for hold op hvor jeg ikke ville undvære at have deltaget….. Jeg har meget større nydelse ved min sexualitet min krop og mine orgasmer…. jo vel, det er meget personligt….. men hvor mange gange taler vi ikke om følelses-trængsler i andre forhold som egentligt også er meget personlige…. ærgeligt at vi stadig ligger underdrejet i vores opfattelse af kroppen og dens væsen …..
Ok – kort og godt – jeg kan stærkt anbefale Pia´s orgasmekursus (også til mænd) M/K er hvær for sig….. Det er en stor gave med stor kærlighed til os selv…
Kærlig hilsen Karina
Hej skønne Lone, du har været en stor inspirator i mit liv. Jeg er nu uddannet som sexolog og parterapeut, underviser kvinder i erotisk dans, for at åbne dem op til at modtage den smukkeste gave universet har givet til mennesker. Onani og kroppens egen nydelse…. Vi er alle forskellige og træder vores vej som livet byder os og lære forhåbentlig af det. Jeg vil så gerne hjælpe alle de kvinder derude, der ikke kan få orgasme og nydelse der fylder dem op i hele kroppen, for det er det fedeste. Jeg er multiorgastisk og stor fortaler for Betty Dodsons metoder. Jeg har en gang mødt dig, men ved jeg kommer til det igen… Tak for alt du gør, tak for din skønne historie. Med kærlighed Lene Alexander
Kære Lone!
Først Tillykke!! tillykke med” barnet” det er stort, vildt og grænseoverskridende at skrive en bog!! Alene skrive processen gør at man bliver hevet igennem hele følelsesregistret nogle 100 gange om dagen .
Jeg er selv igang med at skrive en bog så jeg kan bare forestille mig så meget hvordan du må have det, nu tiden nærmer sig for “release” af din bog.
Du skriver rigtig dejligt, meget personligt, levende og engageret på en fed måde. Jjeg har det sådan, at for at jeg skal synes en bog er god, skal jeg kunne se billeder for mit indre blik mens jeg læser….!
Det kan jeg når jeg læser dit kapitel her på siden ;0))
Glæder mig til at læse mere ;0)
Held og lykke med det hele
Kærlig hilsen, Jeanette
Kære Lone
Tak fordi du deler så ligefremt og ærligt.
Jeg sætter stor pris på din ukrukkethed – du forsøger sgu ikke at være noget du ikke er. Det er i hvert fald det jeg oplever når jeg læser det du skriver.
Super godt gået og tillykke!!!
Kære smukke kloge og følsomme Lone
Hvor er det fantastisk at læse dit afsnit af bogen. At få sat ord på alle de tanker og følelser som også jeg går rundt med.
Som sexolog, kender jeg til at de fleste tror, at lige jeg må da have et helt fantastisk sexliv….og at jeg må da bestemt have prøvet alt…hvilket jo i virkeligheden slet ikke forholder sig sådan.
Din måde at beskrive din beslutning om at skulle på orgasme kursus og om dagene op til..Waue siger jeg bare.
Jeg kan mærke din angst helt ned i maven, over at skulle ind til vores allesammen helt fantisk varme og kærlige Pia, og måden hun modtog dig på.
For hvem kan vide at når man møder Pia , får en meget kærligt og helt speciel kvinde ind i sit liv..på den mest berigende måde.
Tak Lone fordi du er dig og jeg glæder mig så meget til din bog udkommer.
Vi ses til udgivelsen.
Mine kærligste tanker til dig.
Sexolog
Linda Irving
hejsa,
har selv været hos pia struck for nogle år siden, og jeg brød mig slet ikke om det.
ja, meget grænseoverskridende – men ikke på den gode måde, desværre. pia gjrode alt hvad hun kunne for at være en kærlig støtte og hjælp, men puha, kan anbefale lige at overveje en extra gang, om det er sagen for en, de der orgasmekurser.
mvh. karen