2 Responses to KAPITEL 3

1. Jesper siger:

   15. marts 2012 kl. 17:34

   If you think you got troubles…
   Hej Powerprinsesse. Jeg tager hatten af for dine fede danseaftner på Søpavillionen. Respekt for dem og dig.
   Så læste jeg et kapittel i din bog: Kapitel 3: Droppet juleaften over mail.
   spændende læsning, men men men.
   Du bruger mange, mange sider på at beskrive din reaktion på at blive droppet over mail lige før juleaften.
   Altså banale kærestesorger. Selvfølgelig dropper man ikke en kæreste over mail og da slet ikke på den måde
   og så juleaften.
   For at sætte dine oplevelser lidt i relief, så lad mig lige fortælle lidt om MIN juleaften:
   Jeg er ingeniøer og har arbejdet 12 år for DSB på højt niveau. For 12 år siden besluttede min depression,
   som jeg havde kæmpet med i 10 år, at vokse sig så stærk, at jeg ikke kunne fungere i mit job og  min chef
    fyrede mig under meget traumatiske omstændigheder. Derfor har jeg siden ikke kunnet arbejde, men har hutlet mig
   igennem livet, med en diagnose som er en blanding af skizofreni og maniodepressiv. Det førte i 2003 til,
    at jeg lå et helt år på Bispebjerg Hospital med stærk depression og selvmordstanker.
   I maj 2011 døde min gamle mor (83 år gammel), som i 20 år har passet min meget skizofrene Storebror.
   De sidste to juleaftner har jeg og min storebror holdt juleaften sammen. Min mor var for svag til at lave mad og min
   storebror og jeg, som begge er psykisk syge, var meget ubehjælpsomme kokke, men fik dog
   bakset en gang flæskesteg på benene.
   Nu kommer min pointe: I år havde jeg valget mellem at holde jul sammen med
   min storebror eller lade mig indlægge på Bispebjerg Psykiatriske afdeling og dermed slippe for ansvaret over for
   min storebrors juleaften. Jeg valgte det sidste. Ikke fordi jeg gerne ville, men fordi jeg ikke orkede andet. Desuden
   fordi jeg ikke orkede tanken om, at skulle stå og stege flæskesteg i min storebrors køkken, han ikke magter at holde rent
   og derfor nærmest er sundhedsfarligt. Jeg holdt derfor jul På Bispebjerg hospital sammen med mennesker,
   som hver dag kæmper med selvmordstanker (og flere med selvmordsforsøg !). Det var ikke nogen super festlig cocktail,
   men vi hyggede os ganske godt.
   Efter Jul har jeg nu fået nogen rigtig gode lykkepiller, som giver mig livslysten tilbage. Hurra for det.
   Jeg synes din bog er velskrevet. Den fænger. jeg vil sikkert gerne læse mere.
    
   Men hvis det kapitels banale kærestesorger skulle beskrive, at du har haft et meget hårdt liv.
   så må jeg nok beklageligvis fortælle dig at du aldrig har oplevet skyggen af, hvad livet kan byde på af vanskeligheder.
   Så hvis det skulle gøre dig til en powerprinsesse, må jeg nok sige, at det er en noget overdrevet betegnelse at give sig selv.
   Jeg vil sikkert gerne læse mere og bare og  forsæt med din gode initiativer. Du skal nok nå langt, og få et spændende liv.
   Mvh Jesper.
2. Lone PowerPrinsesse siger:

   19. marts 2012 kl. 21:14

   Kære jesper.
   Mange tak for dine ord – og gode ønsker for mit liv og ros af karmafesterne.
   Det er en kæmpe glæde at se mennesker – af alle slags – feste.
   Jeg hævder ikke at have det ene eller det andet slags liv … jeg deler bare mine oplevelser og løsninger på det, som volder mig besvær, med det formål, at andre på den ene eller anden måde kan have gavn af mine erfaringer.
   That’s all.

   Mange hilsner
   Lone