Kærligst
Lone

Et KÆMPE tak skal der lyde fra mig, fordi du åbnede mine øjne for “mavefornemmelsen”!!! Min første reaktion efter at have læst bogen var rent fysisk: Et hysterisk forkølelsessår blomstrede i hele fjæset, og jeg fik det skidt og havde mest lyst til at putte mig under dynen. Du havde ramt noget!! Jeg begyndte i ugen efter at tænke over hvordan min mave egentlig havde det, og opdagede, at jeg har holdt vejret i snart 18 år….
Nu er der blevet hældt opløsning på cementen og det opløses langsomt, men det går fremad! Jeg har indset, at for mange jern i ilden kvæler gnisten, og har lavet en liste for mig selv, med forpligtelser der skulle sorteres fra! Det er nu gjort! Som du skrev i dit nyhedsbrev, så er der en masse ting som ramler lige nu, og JA, det skete også for mig sidste weekend! Jeg har nu taget kampen op med min angst for konflikter, og kastede mig ud i en uoverensstemmelse som jeg var nødt til at få afklaret, for at kunne holde mig selv ud. Jeg øver mig nu og kaster mig ud i nye udfordringer, som jeg gerne vil være bedre til; særligt dét der med at sige fra og få gjort mine grænser klare! Og min mave er med i det!! Jeg kan mærke min selvtillid blomstre og det er FOR FEDT!!!
TUSIND TAK!!

Kærligst
Lone

Vh Mette

Jeg kan se, du har skrevet til Lone omkring, at blive mor, familie og hvordan det forenes med powerprinsesse livet.
Er selv moster med stort M og elsker den lille nye prinsesse. Mostre og fastre for den sags skyld, vil rigtig gerne have lov og deltage i de små poders liv
En mulighed kunne være og give lidt slip og sende dit barn over til et familie medlem en lørdag formiddag. Både barn og moster vil elske det Lav en aftale om tid og så ved du lige, hvor lang tid du kan ligge hjemme i badekaret, med sterinlys, te og en god bog, eller bare nyde og være.

Eller som en mulighed, når det næste onlinekursus fra PP til Powerprinsesse starter, kunne du kigge på det. Der er ingen møde tider, der bestemer du selv, hvornår du vil se videoerne, som bliver lagt ud. Jeg er selv på det onlinekursus, som køre nu og syntes rigtig godt om det og så har jeg mødt nogle fantastiske mennesker.

Et par søde ideer fra mig

Hilsen Karrina

Mht. til modet, så kan jeg godt forstå, at det er det, du ser. Min oplevelse er imidlertid ikke, at jeg er modig – jeg er bare træt af at være bange. Og for mig er der forskel på de to ting.
Noget, som hjælper mig rigtig meget er, at tænke på (advarsel: Dette er flippet!) at der er en slags fælles modtank – tænk på Joachim von Ands pengetank – for kvinder. Så hver eneste gang der er noget, som jeg ikke tør af angst for at vise min sårbarhed, utilstrækkelighed, få afvisning etc. så tænker jeg på, at jeg ikke gør det for mig selv – men for alle andre kvinder. Det vil sige, at jeg i mit sind “sætter ind” på kvindelighedens mod-tank. Det gjorde jeg bl.a. med orgasmekurset. Jeg turde OVERHOVEDET ikke!
Jeg har en stærk samhørighedsfølelse med andre kvinder – og jeg tænker, at når jeg gør noget, jeg ikke rigtig tør, så gør jeg det for “The wonderful women”. Jeg ved, at det lyder lidt weird, men sådan har jeg det altså.

Mht. til børneovervejelserne, så skriver jeg ikke om det i bogen, fordi jeg ikke har erfaring i den retning – det står også i bogen, at jeg ikke tager stilling til moderskab, fordi jeg ikke har erfaring i det. Til gengæld har jeg erfaring i at være datter, og derfor ved jeg, at det er vigtigt, at man som datter (og vel også søn) ser helt konkret, hvordan det ser ud at leve i overensstemmelse med det, som gør at man trives.
Jeg kan anbefale dig, at kigge forbi en af “mine powerprinsesser”, Linda Berggren http://tulippa.wordpress.com/ – hun er mor og en totalt sej chick.
En af mine veninder, Sofie Rose – det er den samme Sofie, som du har læst om i bogens abort-kapitel – er også mor: http://www.sofierose.dk.

Tak fordi du var med til foredraget i Århus – det vil være dejligt at få ansigt på dig, og hvis du lyster (og er danseglad), kan du jo kigge forbi næste dansefest i Karmaklubben (www.karmaklubben.dk).

Mange varme hilsner – og tak for dit bidrag og din åbenhed

Lone

Kærligst
Lone

Jeg glemte at fortæller, at jeg har taget en masse godt med fra dig, som jeg forsøger at integrere i mit liv, bl.a. det med at være blid ved sig selv og blive gode venner med sig selv, som den allerførste prioritet. Dette er ikke nyt for mig, men du har nok sat ekstra skub i den proces. Jeg har svært ved kort at beskrive, hvor meget du, trods de ovenstående spørgsmål har inspireret mig. Så tak for det.

Kærlig hilsen Stine

Nu må jeg altså få skrevet til dig. Jeg har længe vidst, at jeg ville skrive til dig. Da jeg i sommer stod i kø i den lokale Super Best var det ved et tilfælde, at mine øjne faldt på bladet “Q” som jeg ellers aldrig før har læst. Dér så jeg din bog og kunne straks kende titlen. En studieveninde havde nemlig kort tid forinden anbefalet mig at læse den, efter at have hørt mig beklage mig over at være en PÆN PIGE.

Så jeg, som flere her på siden har skrevet, tog bogen med på ferie (Tyrkiet) og læste den. Bogen satte gang i mange blandede følelser som bl.a. beundring, genkendelsesglæde, vemod - og faktisk også irritation. Jeg reflekterede en del over, hvad det var den gjorde ved mig og hvorfor den vakte de forskellige følelser i mig. Jeg kunne altså genkende en hel del af mig selv i den.
Samtidig blev jeg en lille smule irriteret og forundret over to ting:
1. Selvom du har tvivlet på dig selv har du trods alt handlet og dermed været super modig alligevel – du har eventyrlyst og har gjort noget ved sagen. Så dermed har du altid været – og er du et langt skridt foran rigtig mange andre kvinder.
Jeg håber du ved, at du på den måde har været priviligeret (altså ved at have mod)?

2. Den anden ting, der nager mig lidt handler om kvinder, der har små børn (jeg har selv en søn på snart 2 år): er du bevist om, at man som kvinde med små børn ikke altid så let kan gøre alle de ting, der giver én nydelse?, at der er barn/børn og familie, der skal prioriteres og at virkeligheden som småbørnsmor er mere kompliceret end en verden uden børn?

Jeg er blot yderst nysgerrig for om du har det med i dine tanker, at der kan være livsomstændigheder, der ikke så let giver adgang til at kunne koncentrere sig fuldt om sig selv, selvom der ikke var noget man hellere ville? Og at det, når man eksempelvis stifter familie, bliver endnu mere vanskeligt at nedprioritere og sige fra overfor den øvrige familie, da både éns barn og dets bedsteforældre og/eller faster/moster m.fl. skal have del i hinandens liv.
Jeg mener altså ikke dette negativt, jeg er bare oprigtigt nysgerrig for hvad du tænker herom.
Jeg kunne skrive meget mere og der er tusind andre ting, jeg gerne vil sige, dele og spørge dig om.

Jeg var til foredrag med dig på hovedbiblioteket i Århus for en måned siden og var meget begejstret og blev også rørt undervejs. Jeg synes du er utrolig sej og modig.

Jeg er spændt på dit svar.

Kærlig hilsen Stine