Læserne anmelder …

Amine.dk: Læs hvad de skriver bogen i artiklen “Eventyret om Prinsessen”.

Oestrogen.dk: Læs hvad Østrogen skriver om bogen “PowerPrinsessen byttede sex for kærlighed”.

Nedenfor kan du læse de kommentarer, som læserne har skrevet – du må også meget gerne skrive til mig. Jeg bliver meget, meget glad – for bogen er jo skrevet til Jer.

 

83 Responses to LÆSERNE ANMELDER

  1. Kæreste Tina.
    Tak for de varme ord om bogen, det glæder mig meget, at du kan finde noget i den, som bidrager til dit liv.
    Jeg tror, at noget af det, som livet går ud på, er at opleve det, som man gerne vil. Og jeg tror, at når du begynder at kigge efter mennesker, som elsker sig selv, så vil du lære af dem, og kan ‘downloade’ noget fra dem.
    Hvis du lyster, Tina, så kan du skrive lidt mere detaljeret, gerne i så anonym form, at det kan komme i PP-brevkassen, så skal jeg med stor glæde lave en video om det.
    I så fald skriver du direkte til lone@powerprinsesse.dk

    Kærligst
    Lone

    Kærligst
    Lone

  2. Nanna siger:

    Hej Lone!
    Jeg har læst din bog, og den er fantastisk! Jeg har læst rigtig mange selvhjælpsbøger, men så læste jeg din bog og så begyndte jeg at finde ud af, hvad der betyder noget for mig. Sætningen “Den største frihed er friheden for andres gode mening” kommer frem hver morgen på min mobil. Den hjælper mig til at huske, at det er mit liv, og jeg skal leve det, som jeg vil. Du har hjulpet mig til at finde ud af, hvordan jeg helst vil dyrke motion, og om jeg virkelig vil leve fanatisk sundt, og i dag spiser jeg det, jeg har lyst til, og så løber jeg fem gange om ugen, fordi det har JEG løst til. Jeg har altid gerne ville dyrke motion, men jeg kan være MEGET doven, men så spørger jeg mig selv ” Er det kærlighed til min krop?” og svaret er altid ja.

    Tak fordi, du vil dele det med os. Det har betydet rigtig meget for mit liv indtil videre.

    Mange hilsner
    Nanna

  3. Tina W siger:

    Kære Lone
    Da jeg så, at din bog var med Q i denne måned, måtte jeg købe det blad! Og sikke en fornøjelse at læse din bog. TAK. Jeg er glad og taknemmelig for, at du har haft modet til at skrive den! Dine oplevelser er til stor inspiration og beviser, at jeg skal åbne mit sind endnu mere og være nysgerrig og oplevende. Du har en evne til at få tingene til at lyde så rigtige og naturlige – og ved du hvad… det er de jo faktisk også! Prøv, føl og find ud af om det er nydelse for mig…. Ja da! Det vil jeg gøre meget mere af i fremtiden!
    Tak for sparket – underholdningen og berigende læsning.
    God sommer :-)
    Knus fra Tina W

  4. Jette Cailloux siger:

    Hej Lone

    Så blev det endelig ferie og tid til at læse den bog du gav mig da du holdte foredrag på min arbejdsplads. jeg må sige at det første der faldt mig ind da jeg var færdig var øv..øv at den sluttede nu.. jeg er fuld af beundring over alt det du bare skriver om. den var helt fantastisk, er ikke helt klar over, hvordan jeg vil bruge den selv, men gør det sikkert helt ubevidst allerede  for hvor er der bare mange ting i bogen hvor vi kvinder er ens.. men du er bare modig og står frem med alt dit.jeg håber du fortsætter dit arbejde på den fantastiske søde måde du gør det på, jeg er i hvertfald solgt.

  5. Nynne Christiansen siger:

    Kære Lone!
    Lidt ved et tilfælde rakte jeg ud og valgte bladet Q, det er ellers ikke det blad jeg normalt finder på at købe. Tænkte at der måske blev tid til at læse lidt i ferien, og forsiden af din bog fangede mig ind. Jeg er en kvinde på snart 46, og enlig mor til en skøn dreng på 5,5 år. Vi har lige været to uger på Bornholm og jeg åd din bog, – skiftevis græd og grinede jeg og hele mit følelsesregister blev tændt. Minder poppede op etc Jeg er på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg simpelthen ikke ved hvilke veje jeg skal gå. Jeg trænger til at møde kærligheden, den har mange former og ansigter, det ved jeg godt. Nu har jeg  besluttet at jeg vil gøre noget godt for mig selv, bla at komme i Karmakluppen. Jeg håber jeg kan få sønnike passet den 13. aug. , hvis ikke, må det bare blive næste gang. Jeg duer ikke til at ‘gå i byen’, i gængs forstand. Lone, du er en fantastisk inspirerende kvinde, og jeg har fulgt med på din hjemmeside, siden jeg kom hjem for to uger siden. Der var altså en mening med at det lige var det blad jeg valgte! Tak Lone!!!!!
    Kærlig hilsen
    Nynne

  6. Kære Jette.
    Tusind tak for din søde besked, det glæder mig utrolig, at du kunne lide bogen. Heldigvis er der mange kvinder, som ikke har brug for bogen, men som allerede har de ting, jeg skriver om, integrerede – og det er virkelig dejligt at vide for så er der jo nogen, vi andre kan spørge ;og bede om råd fra.

    Tak fordi du havde lyst til at læse den.

    Kærligst
    Lone

  7. Kære Nynne.
    Tusind tak for de dejlige ord – ja, det er sjovt, som livet har det med at servere det, man har brug for – så længe man bare lige gider at række armen ud og følge sin indskydelse ;-)
    Tillykke med tankerne om at vælge kærligheden … det er jo altid godt at starte med sig selv og se sine egen kærligheds mange ansigter og dyrke dem, så følger resten af sig selv, er min erfaring.
    Det vil være en stor glæde at møde dig i Karmaklubben – så kom endelig og præsentér dig med dit navn og fortæl om denne hilsen, så kan jeg huske vores lille korrespondance her.

    Kærligst
    Lone

  8. Kære Tina.
    Det glæder mig meget, at du kunne bruge bogen. Sjovt nok kalder mange mig modig – det ser jeg ikke mig selv som … jeg er faktisk bare træt af at være bange, men sådan er det jo nogen gange, at man automatisk får noget, når man bliver træt af noget andet.

    Kærligst
    Lone

  9. Mie Lorentzen siger:

    Hej Lone.
    Jeg vil bare sige 1000 tak for en fantastisk bog!! Da je læste den kunne jeg ikke lade være med at fælde en tåre i ny og næ, da du i mange tilfælde lige så godt kunne have skrevet om mig.. hvilket er lidt skræmmende.. men gode pointer! helt klart! Jeg prøvede at følge nogle af dine råd, og fandt på min ferie i tunesien min ideelle drømmefyr! Han er fra Sverige, og indeholder alt hvad jeg nogensinde har drømt om -og mere til! Sammen med ham bliver “et fedtlag af påtagede meninger og ideer” nærmest skåret væk, og jeg står der tilbage som den rå lille kerne af mig og bliver bare fyldt op af kærlighed og selvværd.. det er helt vildt utrolig følelse! og jeg kan til dels takke dig for at jeg har fået mulighed for det, samt min heeler, Gerda.. Hun er fantastisk! I to er nok nogle af jordens klogeste, sejeste kvinder! ønsker dig al held og lykke fremover!

    Kærligst Mie

  10. Heidi Jørgensen siger:

    Kære Lone

    Wooooo… den bog…den er bare fantastisk !!jeg købte Q “helt tilfældeligt” Da jeg læste den på stranden, i sengen, på balkonen, i sofaen, på wcét og ved køkkentbordet i Spanien, tænkte jeg : hvordan fanden kan det lade sig gøre at, der en mere som har haft det som jeg selv !! det kan da ikke passe !! her troede jeg at jeg var den eneste, det har jeg jo bildt mig selv ind, og snakket med mig selv om, tit :) jeg sagde også til mig selv at… ja ja Heidi det siger du bare for at finde en som er i samme (var) båd, så du kan græde over det, og fastholde de trælse ting…og fortsætte med at dyrke det ikk !!
    Jeg har de sidste mange år, fået healing , taget kurser i dette, samt udviklet og fået åbnet op for mine evner, DET har virket… det er også en personlig udvikling skal jeg love for :)
    Rom blev ikke bygget på en dag, heller ikke min.. men den bog, den skal læses igen..det er SUPER du skriver lie fra posen, nemt at beslutte om det er noget man selv vil prøve, og virkelig virkelig så får man LYST til at gå igang selv, finde ud af hvad det er for en ting man skal starte med, og hvordan…. hvis du ikke har solgt 100000 af den, så er der noget galt !! jeg personligt vil snakke til højre og venstre om denne, og jeg snakker meget, så den skal nok spredes ud :)
    Ha´en super ferie :) jeg vil nyde min, og nok læse bogen igen…. 
    TAK for alt det du har delt, chok hvor det dog mindede om meget fra mig selv…
    Kærlig hilsen
    Heidi

  11. Kære Heidi.
    Tusind tak for din dejlige kommentar – det glæder mig, at den har fundet vej helt til Spanien – tak fordi du fortæller, at jeg minder om dig … det giver mig altid glæde at vide, at der er andre i min båd; så kan vi jo hygge os og inspirere hinanden. Det, der er muligt for den ene, er også muligt for den anden at opnå – og jeg stemmer helt klart for at tage smutveje og hoppe over, hvor gærdet er lavest – og det sker i min verden ved at kigge over på andre og se, hvad det er de gør, som virker, og hvordan de er kommet fra A til B.

    Tak fordi du vil sprede ordet om bogen – mit håb er, at denne tilgang til livet kan gavne så mange som muligt.

    Kærligst
    Lone

  12. Kæreste Mie.
    Tak for dine ord – og velbekomme. At der overhovedet findes en bog skyldes i høj grad Trine Thorendal – hun sørgede for, at den ikke blev 1000 sider og hjalp mig med at få (nogenlunde) styr på de flyvske tanker, så de er blevet læsbare for andre.
    Jeg kan virkelig godt lide udtrykket “fedtlag af påtagede meninger og idéer skæres væk” – det er jo præcis dét lag, som skjuler vores lys, som gør, at mennesker nogle gange går gevaldigt fejl af hinanden – deres fedtlag af ovenstående clasher.
    Tak for den sætning, Mie.
    Det glæder mig, at du har mødt en fyr, som har trykket på en knap i dig – og knappen sidder jo i dig, om man så må sige.

    Igen, tak for de dejlige ord – jeg håber, at vi krydser veje i fremtiden.

    Kærligst
    Lone

  13. Kære Nanna.
    Tak fordi du kunne bruge bogen – det glæder mig utroligt meget, at du kan bruge de sætninger.
    Sådanne sætninger, som man hurtigt kan hive frem, er det, som virker for mig.

    Tak fordi du tog dig tid til at skrive.

    Kærligst
    Lone

  14. Dorte siger:

    Kære kære Lone
     Du har denne sommer bidraget til en stor “rejse” for mit vedkommende. Jeg er i en periode af mit liv, hvor jeg efter mange års leven for andre er begyndt at tage mig selv alvorligt, sådan vil jeg faktisk sige det. processen var gået i gang da jeg i starten af ferien tilfældigt købte Q simpelthen pga. din bog – jeg kendte dig ikke, men det lød spændende, og måske ville jeg få tid til at læse. – Og dét har jeg gjort, det har været fantastisk på skrift at læse alle de her ting, som mange af os går og tror vi er alene om. Ordet “nydelse” har fået en hel ny betydning – som kommer mig til gode – jeg tillader mig pludselig at være egoistisk, og gøre ting ene og alene for min egen skyld, og GUD hvor føles det fantastisk skønt. Jeg er 38 år, med 2 børn og et ægteskab, som det ser ud til jeg er på vej ud af. det har drænet mig fuldstændig, så jeg til sidst (ca. 1   1/2 år siden) føltes helt TOM indeni, har i processen erkendt at det har drænet mig fordi jeg har LADET det dræne mig, taget alt for mange dumme hensyn (men aldrig til mig selv) og dumme beslutninger for fredens, roens, tryghedens mmm. skyld. Det er en laaang proces for sådan en som mig der har lagt i dvale i så mange år, men det er en fantastisk følelse at være i gang, og mærke at det man gør er det rigtige for èn selv. Jeg vil have glæden, nydelsen og kærligheden tilbage i mit liv, og det er en god beslutning, er sikker på det kræver masser af arbejde, og jeg skal komme over den med altid at tage alle de hensyn til alle andre – som jeg ellers har været så fantastisk god til, – og den med “at så kan de nok ikke så godt lide mig”.
    Er ved at finde ud af at jeg faktisk ER en skøn dejlig kvinde, osse selvom jeg er fuld af fejl, og mærkeligheder ;-) Er så glad for endelig at være på vej….. 1000 tak for din bog, som er så åben og ærlig

    mange knus og gode tanker fra mig

  15. Nynne Christiansen siger:

    Kære Lone.
    Jeg ville bare lige fortælle dig, at jeg gav min mor BOGEN med på hendes sommerferie, og hun har lige ringet og sagt, at det er en UTROLIG DEJLIG bog som hun er rigtig begejstret over nu at have læst! Min mor fylder 73 i oktober :) Hun er den slags menneske, hvor man ikke tænker alder. Vi har taget og tager indimellem nogle ‘konfliktture’, hende og jeg, – der, hvor vores software er åbenlys forskellig ved jeg nu.
    Tak for dit svar tilbage, glæder mig til at møde dig, – satser på at komme i Karmaklubben den 10 sep. – glæder mig til at møde mennesker og til at danse, og til at overvinde fx. det at gå alene. ;)
    Kærligst
    Nynne

  16. Kære Nynne.
    Hvor ER det dog fantatisk, at din mor kan lide den – det er altså skønt at vide. Jeg synes bestemt, du skal komme i Karmaklubben – og tage din mor med! Du skal huske, at du ikke er alene – det kan godt være, at du tager derhen alene, men du kan tro, at der er mange, som du kan tale, danse og hænge ud med. Alle, der kommer i Karmaklubben, har jo på en eller anden måde taget stilling til udtrykket … og kun dem, som synes, det giver mening, kommer. Med andre ord: Du vil møde andre, som er ligesom dig i en eller anden grad, så du vil hygge dig.

    Kærligst
    Lone

  17. Kære Dorte.
    Tak for din åbenhed og dit bidrag herinde. Det glæder mig, at du har oplevet, at du er mødt og ikke alene.
    Det er også en glæde, at du har taget begrebet ‘nydelse’ til dig – jeg ville selv ønske, at det var blevet mig bekendt tidligere.

    Dine ord er smukke at læse, og jeg kan godt se, at du virkelig er gået i gang – tillykke med det, smukke. Der er alt mulig støtte og kærlighed herfra. Med hensyn til at blive skilt, så husk, at nissen flytter med, så få løst sagerne.

    Jeg håber, at vi krydser veje en dag, for jeg vil sørme gerne give dig et stort knus og give en masse energi til dig.

    Mange varme knus
    Lone

  18. Lise siger:

    Hej Lone
    Jeg har helt sikkert fået mere power i min krop og sjæl, efter at have læst din bog. Tingene løser sig bare ikke af sig selv! Og jeg vil virkelig være bedre til at accepterer mig selv og min små “skavanker”. (usikkerhed, utilstrækkelighed, generthed). Jeg vil være mere glad for mig selv og inddrage (som du nævner) lidt humor om min personlighed, i stedet for selvbebrejdelse. Jeg færdig med at være så hård ved mig selv og at være perfekt. Jeg HAR jo fantastiske veninde og dejlig kæreste. Jeg har lagt mærke til her på det sidste, at jo mere jeg slapper af omkring min personlighed, jo gladere bliver jeg faktisk….
    Efter jeg har læst din bog, giver jeg den vildt meget gas, når jeg dyrker latinmix eller løber. = Power! Jeg vil helt sikkert komme til næste karmaklub (første gang)
    Et citat som hjælper mig i usikre situationer eller hvor jeg føler mig “udenfor”:
    Alle er blot krummer i livets store kiksedåse….Bortset fra mig, jeg er en lækker , lille chokolademarengs. (Garfield)
    Kram
    Lise

  19. Kæreste Lise.
    Hvor det glæder mig, at du har fået mere kraft gennem bogen. Du kan slet ikke forestille dig, hvor utrolig glad, jeg bliver for at høre, at du har besluttet dig for at være mere venlig ved dig selv. Chenettes sætning: “Vær blid ved dig selv” er altså fantastisk god at huske, synes jeg.

    Tak for Garfield-citat – jeg kan lige se kagedåsen for mig ;-)
    Tak fordi du tog dig tid til at skrive.

    Kærligst
    Lone

  20. Charlotte Pedersen siger:

     Kære Lone

     Det er bare den bedste bog, jeg har læst. Den giver megen stof til eftertanke. Jeg blev nødt til at lægge den fra mig og stoppe op mange gange og tænke over livet. Din bog vil jeg læse mange gange endnu.
    Jeg er slet ikke færdig med det, du bringer op.
         Tak fordi du har skrevet bogen!
          Med venlig hilsen
             Charlotte

  21. Kære Charlotte.
    Jeg sidder i toget til Århus og læser din søde besked.
    Du aner slet ikke, hvor glad jeg er lige er blevet – jeg har nemlig lige opdaget, at jeg har taget to forskellige støvler på – en brun og en sort … og føler mig pænt kikset! Så tusind tusind tak sødeste Charlotte for lige at redde min dag.
    Hvis vi en dag krydser veje til et foredrag eller lignende, så giv dig endelig til kende.

    Mange varme hilsner og tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig.
    Lone

  22. Trine Isabella Christensen siger:

    Kære Lone.

    Så er din fantastiske bor læst på få dage, jeg kunne ikke lægge den fra mig da jeg først var begyndt at læse. Det var som at læse om mit eget liv på mange punkter, især med at føle mig forkert i forskellige situationer og bruge sex som en måde at få kærlighed på. Uha hvor det satte nogle ting på plads og så er det fedt at blive mødt.
    Jeg har også måttet gå min egen vej og lære det på den udfordrende og spændende måde. ;) Vejen har ført til at jeg idag står og tager vare på mig selv og lærer mig selv at kende på en ny måde. Og ja alt det jeg har mødt på min vej har der jo været en mening med for det har jo afspejlet mit eget indre, så Tak for alt det livet har budt mig for det gør at jeg idag kan se en smuk kvinde i spejlet og sige at jeg fortjener det bedste fordi jeg nu vælger det bedste til mig selv, det er som at lære at gå, ind imellem ned at kravle, men det er det hele værd.;)
    Jeg synes det er så fedt at du har skrevet bogen og skriv gerne mere, det gav mig meget, at læse om dit liv skal du vide så tak for det. Jeg har det selv sådan at kan jeg hjælpe nogen på min vej så gør jeg det gerne udfra mine egne erfaringer.  Jeg kunne godt ha brugt lidt i tvivlens stund, men ser du jeg tror der er en mening med det hele. Også i mødet med dig.;)

    Jeg skal snart møde dig live her i Vejle, (skønt at jeg kom med til foredraget - pga større lokale) det glæder jeg mig meget til, hvor jeg er ligenu kan jeg ikke få nok af den energi du sender ud i æteren;)
    Du er så ligetil og dig selv, det tænkte jeg meget over da jeg lukkede bogen og var fyldt med en masse stof til eftertanke.

    Forleden dag jeg dansede zumba med salsarytmer og bevægelser var du med mig i mine tanker, kan Lone så kan jeg også, du inspirerer mig til at ville udforske dansen mere, den gør godt, jeg føler mig mere fri og tilstede i nuet, en skøn følelse jeg vil ha mere af;)
    Når jeg synger i gospel kor så føler jeg mig også enormt fri og stærk og sårbar på samme tid.
    Jeg skriver og skriver, ja der er åbnet for sluserne.
    Tak fordi du er dig – Lone.

    Kærligst Trine Isabella

  23. Kære Trine Isabella.
    Ih, sikke dog en vidunderlig mail. Tak fordi du deler og TAK fordi jeg fik lov at være med i dine tanker til zumba. Jeg er sikker på, at det var pragtfuldt ;-)
    Giv dig endelig til kende i Vejle, så vi kan hilse på hinanden.
    Det glæder jeg mig til!

    Kærligst
    Lone

  24. Your name siger:

    Kære Lone!

    Nu må jeg altså få skrevet til dig. Jeg har længe vidst, at jeg ville skrive til dig. Da jeg i sommer stod i kø i den lokale Super Best var det ved et tilfælde, at mine øjne faldt på bladet “Q” som jeg ellers aldrig før har læst. Dér så jeg din bog og kunne straks kende titlen. En studieveninde havde nemlig kort tid forinden anbefalet mig at læse den, efter at have hørt mig beklage mig over at være en PÆN PIGE.

    Så jeg, som flere her på siden har skrevet, tog bogen med på ferie (Tyrkiet) og læste den. Bogen satte gang i mange blandede følelser som bl.a. beundring, genkendelsesglæde, vemod - og faktisk også irritation. Jeg reflekterede en del over, hvad det var den gjorde ved mig og hvorfor den vakte de forskellige følelser i mig. Jeg kunne altså genkende en hel del af mig selv i den.
    Samtidig blev jeg en lille smule irriteret og forundret over to ting:
    1. Selvom du har tvivlet på dig selv har du trods alt handlet og dermed været super modig alligevel – du har eventyrlyst og har gjort noget ved sagen. Så dermed har du altid været – og er du et langt skridt foran rigtig mange andre kvinder.
    Jeg håber du ved, at du på den måde har været priviligeret (altså ved at have mod)?

    2. Den anden ting, der nager mig lidt handler om kvinder, der har små børn (jeg har selv en søn på snart 2 år): er du bevist om, at man som kvinde med små børn ikke altid så let kan gøre alle de ting, der giver én nydelse?, at der er barn/børn og familie, der skal prioriteres og at virkeligheden som småbørnsmor er mere kompliceret end en verden uden børn?

    Jeg er blot yderst nysgerrig for om du har det med i dine tanker, at der kan være livsomstændigheder, der ikke så let giver adgang til at kunne koncentrere sig fuldt om sig selv, selvom der ikke var noget man hellere ville? Og at det, når man eksempelvis stifter familie, bliver endnu mere vanskeligt at nedprioritere og sige fra overfor den øvrige familie, da både éns barn og dets bedsteforældre og/eller faster/moster m.fl. skal have del i hinandens liv.
    Jeg mener altså ikke dette negativt, jeg er bare oprigtigt nysgerrig for hvad du tænker herom.
    Jeg kunne skrive meget mere og der er tusind andre ting, jeg gerne vil sige, dele og spørge dig om.

    Jeg var til foredrag med dig på hovedbiblioteket i Århus for en måned siden og var meget begejstret og blev også rørt undervejs. Jeg synes du er utrolig sej og modig.

    Jeg er spændt på dit svar.

    Kærlig hilsen Stine

  25. Your name siger:

    Hej igen Lone!

    Jeg glemte at fortæller, at jeg har taget en masse godt med fra dig, som jeg forsøger at integrere i mit liv, bl.a. det med at være blid ved sig selv og blive gode venner med sig selv, som den allerførste prioritet. Dette er ikke nyt for mig, men du har nok sat ekstra skub i den proces. Jeg har svært ved kort at beskrive, hvor meget du, trods de ovenstående spørgsmål har inspireret mig. Så tak for det.

    Kærlig hilsen Stine

  26. Kære Stine.
    Det glæder mig, at sætningen “Vær blid ved dig selv” kan bruges – det er slet ikke min sætning, jeg har lært den af min dejlige veninde Chenette Byriel, som er ophavskvinde til rigtig mange gode ting.

    Kærligst
    Lone

  27. Kære Stine.
    Sikke en dejlig mail og mange gode tanker – det glæder mig, at du har fundet inspiration i bogen og set nogle sider af dig selv.

    Mht. til modet, så kan jeg godt forstå, at det er det, du ser. Min oplevelse er imidlertid ikke, at jeg er modig – jeg er bare træt af at være bange. Og for mig er der forskel på de to ting.
    Noget, som hjælper mig rigtig meget er, at tænke på (advarsel: Dette er flippet!) at der er en slags fælles modtank – tænk på Joachim von Ands pengetank – for kvinder. Så hver eneste gang der er noget, som jeg ikke tør af angst for at vise min sårbarhed, utilstrækkelighed, få afvisning etc. så tænker jeg på, at jeg ikke gør det for mig selv – men for alle andre kvinder. Det vil sige, at jeg i mit sind “sætter ind” på kvindelighedens mod-tank. Det gjorde jeg bl.a. med orgasmekurset. Jeg turde OVERHOVEDET ikke!
    Jeg har en stærk samhørighedsfølelse med andre kvinder – og jeg tænker, at når jeg gør noget, jeg ikke rigtig tør, så gør jeg det for “The wonderful women”. Jeg ved, at det lyder lidt weird, men sådan har jeg det altså.

    Mht. til børneovervejelserne, så skriver jeg ikke om det i bogen, fordi jeg ikke har erfaring i den retning – det står også i bogen, at jeg ikke tager stilling til moderskab, fordi jeg ikke har erfaring i det. Til gengæld har jeg erfaring i at være datter, og derfor ved jeg, at det er vigtigt, at man som datter (og vel også søn) ser helt konkret, hvordan det ser ud at leve i overensstemmelse med det, som gør at man trives.
    Jeg kan anbefale dig, at kigge forbi en af “mine powerprinsesser”, Linda Berggren http://tulippa.wordpress.com/ – hun er mor og en totalt sej chick.
    En af mine veninder, Sofie Rose – det er den samme Sofie, som du har læst om i bogens abort-kapitel – er også mor: http://www.sofierose.dk.

    Tak fordi du var med til foredraget i Århus – det vil være dejligt at få ansigt på dig, og hvis du lyster (og er danseglad), kan du jo kigge forbi næste dansefest i Karmaklubben (www.karmaklubben.dk).

    Mange varme hilsner – og tak for dit bidrag og din åbenhed

    Lone

  28. Karrina siger:

    Til Stine

    Jeg kan se, du har skrevet til Lone omkring, at blive mor, familie og hvordan det forenes med powerprinsesse livet.
    Er selv moster med stort M og elsker den lille nye prinsesse. Mostre og fastre for den sags skyld, vil rigtig gerne have lov og deltage i de små poders liv :-)
    En mulighed kunne være og give lidt slip og sende dit barn over til et familie medlem en lørdag formiddag. Både barn og moster vil elske det ;-) Lav en aftale om tid og så ved du lige, hvor lang tid du kan ligge hjemme i badekaret, med sterinlys, te og en god bog, eller bare nyde og være.

    Eller som en mulighed, når det næste onlinekursus fra PP til Powerprinsesse starter, kunne du kigge på det. Der er ingen møde tider, der bestemer du selv, hvornår du vil se videoerne, som bliver lagt ud. Jeg er selv på det onlinekursus, som køre nu og syntes rigtig godt om det og så har jeg mødt nogle fantastiske mennesker.

    Et par søde ideer fra mig

    Hilsen Karrina

  29. Linda Berggren siger:

    Kære Stine
    Jeg er også småbørnsmor og kender rigtigt godt til det der med, at andre ting (mange ting) kommer før en mor. Og hvis man så er så heldig, at få dækket de mest basale behov (mad, søvn, bad) så er dagen gået og der er bare ikke timer til mere – slet ikke til nydelse.
    Det er min oplevelse, at mødre der lever sådan for længe, bliver triste og tomme (jeg gjorde i hvert fald) og at man, også som mor, har brug for indimellem at prioritere sig selv og sætte sin egen mission allerøverst på dagsordenen – også før børnenes og mandens og børnehavens og…
    Det jeg mener er, at det ikke er mængden af timer eller dage hvor du kan nyde og vibrere og være karbads overskudsagtigt, men kvaliteten af de timer hvor du rent faktisk gør eller er det. Giver det mening?
    Jeg kan holde den gående ret længe i familieland, men når jeg begynder at vrisse af min yngste, der for gud ved hvilken gang, er tørstig midt om natten – så VED jeg, at jeg ikke har været god nok til at sætte MIG på dagsordenen. Så bliver jeg nødt til at finde et frirum (måske bare nogle timer til et langt bad, en god bog, en kop the i fred og ro, en venindesludder, et par høje hæle eller noget andet som gør mig glad og fylder mig med overskud)
    Jeg håber det kan give lidt inspiration, for selvfølgelig er der forskel på den process Lone har været igennem og den, vi som mødre, kan begive os ud i, men jeg har virkelig nydt at lære Lone at kende og kan bestemt bruge hendes tanker og erfaringer til en hel masse :-)
    Knus i store mængder!
    Linda
    Ps. du kan jo også kigge ind forbi min blog, som Lone nævner længere oppe – den er flyttet og bor nu her: http://tulippas.blogspot.com/
     

  30. Mette siger:

    Hej Lone,
    vil bare sige, at din bog er helt fantastisk! Kom helt tilfældigt i besiddelse af den, men hold da op hvor er jeg glad for, at den endte i mine hænder. Har lige læst den sidste side, og smiler over hele hovedet. Den har fået mange gode tanker i gang – tak for det! :)

    Vh Mette

  31. Kære Mette.
    Tusind tak for din søde mail og fordi du har taget dig tid til at læse bogen.
    Du har ingen idé om, hvor glad jeg er for, at du – og de andre – kan bruge den til noget.
    Hvis du har lyst til at dele dine tanker herinde, så vil jeg skam gerne læse dem. Det er jo dejligt at blive klogere via andres oplevelser.

    Kærligst
    Lone

  32. Camille siger:

    Kære Lone.

    Et KÆMPE tak skal der lyde fra mig, fordi du åbnede mine øjne for “mavefornemmelsen”!!! Min første reaktion efter at have læst bogen var rent fysisk: Et hysterisk forkølelsessår blomstrede i hele fjæset, og jeg fik det skidt og havde mest lyst til at putte mig under dynen. Du havde ramt noget!! Jeg begyndte i ugen efter at tænke over hvordan min mave egentlig havde det, og opdagede, at jeg har holdt vejret i snart 18 år….
    Nu er der blevet hældt opløsning på cementen og det opløses langsomt, men det går fremad! Jeg har indset, at for mange jern i ilden kvæler gnisten, og har lavet en liste for mig selv, med forpligtelser der skulle sorteres fra! Det er nu gjort! Som du skrev i dit nyhedsbrev, så er der en masse ting som ramler lige nu, og JA, det skete også for mig sidste weekend! Jeg har nu taget kampen op med min angst for konflikter, og kastede mig ud i en uoverensstemmelse som jeg var nødt til at få afklaret, for at kunne holde mig selv ud. Jeg øver mig nu og kaster mig ud i nye udfordringer, som jeg gerne vil være bedre til; særligt dét der med at sige fra og få gjort mine grænser klare! Og min mave er med i det!! Jeg kan mærke min selvtillid blomstre og det er FOR FEDT!!!
    TUSIND TAK!!

  33. Kære Camille.
    Jamen velbekomme Camille – og tak fordi du læste bogen.
    Det er ganske vidunderligt at høre, hvordan det bobler i dig, og jeg må sige, at det ikke altid er sjovt at udføre de ændringer, der skal til, for at man kan holde sig selv ud. Men du gør det – og det er superflot! Husk, at når du gør det for dig selv, så gør du det for alle os andre!.
    Tak for dit input.

    Kærligst
    Lone

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Connect with Facebook

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trøstespiser du? Er du overdrevet optaget af, hvad du spiser? Kæmper du med de samme kilo? Kan du holde "den sunde linje" i noget tid, men falder så i vandet? Gennem 19 år kæmpede jeg med trøstespisning - og fandt en løsning, der har virket. Den får du på onlinekurset Få fred med din Mad.
- Elsker du at danse?
- Er du træt af at nattelivet starter så sent?
- Vil du møde andre danseglade mænd og kvinder?
Har du lyst til at komme til en fest, hvor dansegulvet koger kl. 20.30 ?
Kan du komme til København, Århus eller Vejle?
Så vil jeg invitere dig til dansefest i Karmaklubben
Har du læst bogen 'Fra pæn pige til PowerPrinsesse'? Den har fået sin helt egen hjemmeside. Her kan du anmelde den - eller læse en masse gratis kapitler.

Skal vi holde kontakten?

Abonnér på nyhedsbrevet, så sender jeg De 4 PowerPrinsesse-Principper lige til at hænge op på køleskabet. Du får også GRATIS inspirationsvideoer til din glæde og inspiration.