Powerprinsesse

“Mine” aquadorable piger

maj 28th, 2009 aquadorable, erotisk dans, labdance, lapdance, lone powerprinsesse, powerprinsesse

Jeg er storesøster – med stort S, faktisk så stort, at jeg gentagne gange, når jeg har mødt min lillesøster i køen på Jazzhouse med glæde i stemmen har udbrudt: ‘Guud hej lille søs-skattepige, hvad laver du ude så sent?  Min lillesøster er otte cm. højere end mig – og hun er 21 år. Så det er vel med rette, at hun vender øjne af mig og med en tilkæmpet overbærenhed og let (berettiget) irritation i stemmen forklarer sine studiekammerater, “ja, det er så min storesøster – hun tror stadigvæk, at jeg er 10 år!”

Min lillesøster reddede mig gennem den mørke skolegang, og hun er det menneske, jeg elsker højest på Jorden, og da jeg engang hørte en nybagt mor fortælle, hvordan hun pludselig stiftede bekendtskab med løvemoderinstinktet (aka “hvis du rører mit barn, slår jeg dig ihjel”), da hun havde født sin søn, konkluderede jeg i mit stille sind, at løvemoderinstinktet altså også kan aktiveres, når man bliver storesøster.

Storesøsterkærlighed er en ganske særlig størrelse, som for mig er tæt forbundet med storesøsterstolthed, og jeg har ikke tal på de gange, hvor jeg har været ved at revne af stolthed over at være storesøster til min lillesøster, fordi jeg bare synes, at hun er sådan en klog, kær, kærlig krølletop.

Gennem de sidste to år har jeg dog forsøgt at se hende en lille smule mindre som min lillesøster, som jeg skal passe på, og lidt mere som en ung kvinde, der skal eksperimentere med livets herligheder – i det hele taget har jeg prøvet at stikke storesøsterpiben lidt ind.

Men for  1½ måneds tid siden blev min storesøsterstolthed og -kærlighed  vækket til livet på en yderst overraskende måde.

Produktionsselskabet Strix, som producerer den såkaldt alternative skønhedskonkurrence ‘Aquadorable’, der i øjeblikket sendes på TV3 om torsdagen, ringede til mig og bad mig undervise deltagerne i lapdance med det formål at teste/udvikle/udfordre deres kvindelighed og sensualitet. Jeg tøvede lidt, da de nævnte aldersgruppen 18-23 år, da de kvinder, som henvender sig til mig ofte er fra sidst i 20′erne og op. Jeg mente ikke, at pigerne ville være i stand til at forstå den filosofi, som jeg underviser ud fra, der IKKE handler om at danse for at tænde en mand eller for at være så sexet som muligt, men derimod handler om at bruge dansens bevægelser som nøgle indtil et mentalt rum, hvor der er fuldstændig kontakt til den indre kerne,  til kroppen og til universets puls – og sjovt nok er det faktisk et temmelig sensuelt sted at befinde sig.

Det skulle vise sig, at jeg tog grundigt fejl og havde undervurderet pigerne gevaldigt – det lærte mig, at jeg fremover skal modstå fristelsen til at dømme folk på baggrund af deres alder.

At undervise pigerne var en kæmpe fornøjelse – og jeg må bare sige, at det var 8 x kærlighed ved første blik fra min side. Deres ærlighed, oprigtighed og ønske om finde ud af, hvad det var, jeg var hyret til at give dem var slående og kom i dén grad bag på mig.
Midt i det hele foldede mit storesøstergen sig ud for fuld udblæsning, hvad der gjorde det, ved jeg ikke – måske var det:

• - Amalie, som snakkede om angsten om at være for meget og som pludselig fik snakket sig selv frem til, at når man bare er selv, så kan man ikke være for meget, og at når nogen virker “for meget”, så er det fordi, de ikke er sig selv.
• - Christinas forbavsede ansigt da hendes hofter pludselig gik fra at bevæge sig i ryk til at flyde blødt og vuggende.
• - Kamillas bemærkning om, at hun helt glemte, at der var kameraer, fordi bevægelserne bare føltes så dejlige
• - Tinas indledende fnisen, som pludselig blev forvandlet til en fredfyldt aura
• - Gina, som ikke var så bekvem, men som alligevel blev og sagtens kunne, da hun gav sig selv lov
• - Stephanie, som fandt ud af, at det vigtigste er ikke, hvordan bevægelserne, men hvordan det føles at udføre dem
• - Michelle, der besidder en vidunderlig smittende ro, som mange, mange mennesker betaler tusindvis af kroner for at lære at meditere sig frem til.

Eller måske var det, da det gik op for Camilla, at kvindelighed i virkeligheden ikke har en dyt med kropsform at gøre, men derimod er en væsenskvalitet, som blandt andet giver sig til udtryk gennem evnen til at hengive sig, rumme nydelse og glædes ved sig selv.

På ægte storesøstermanér havde jeg lyst til at holde dem alle sammen ind til mig og kramme dem – ligesom jeg krammer min egen søster. I et øjeblik ønskede jeg, at mine erfaringer kunne flyde over i deres celler, så de ikke skal bruge år af deres liv på at føle sig usikre, på at være bange for at være for meget eller for lidt, på at jagte en kvindelighed, som allerede er der eller på at komme af med konsekvenser af andre menneskers dom. Jeg ville gerne have, at de skulle vide, at alle mennesker – selv dem, som ser toptjekkede ud på overfladen – i virkeligheden bare prøver at finde ståsted i tilværelsen og går rundt med samme usikkerheder, som de selv gør.

At blive Miss Aquadorable 2009 gør i det lange løb absolut ingen signifikant forskel på noget som helst – bare spørg de kvinder, som er modeller. Jeg har ladet mig fortælle, at mange meget smukke kvinder, har det lige som meget rige mennesker – de er et skridt tættere på håbløshed end andre, fordi i modsætning til – “grimmere” eller fattigere mennesker – har de ikke engang det håb, at hvis nu de bare var smukkere eller rigere, så var livet nok nemmere.
Det, som derimod er rigtig vigtigt, er den proces, pigerne går igennem – nogle opdager sider af sig selv, de ikke vidste eksisterede, andre sætter med stolthed deres grænse, mens andre bryder dem. Ganske som ‘in real life’.

Så hop ud i alle verdens vandfald, vandpytter og vandhuller – vær Funkydorable, GirlPowerly, Divalicious, PowerPrincessely eller Godesseious og lad aldrig nogen fortælle Jer, hvordan I skal være eller agere.
Livet giver særdeles effektiv feedback, så kick ass, tag konsekvensen af det og vær klog nok til at skifte spor, hvis der er noget, som ikke virker.
Tilværelsen drejer sig ikke om at være fejlfri og perfekt – den drejer sig om at finde fred med alt, hvad man indeholder, så kommer der ro, og et menneske i ro oplever den skønhed, der allerede er.

Synes du, at ovenstående giver mening? Har du en veninde, som måske kan blive inspireret af dette? Så copy-paste dette til hende – måske er det præcis de ord, hun har brug for at læse i dag.
Se programmet ‘Aquadorable’ på TV3, hvor jeg underviser i lapdance?
Gå ind på www.tv3.dk
- vælg web-tv
- vælg  ‘aquadorable’
- vælg sæson 2
- vælg program nr. 3
- jeg er på omkring 3 minutter inde i programmet