Nydelse og livslystig løssluppenhed
Januar 2009
Kender du det, at man lægger sig ned fladt på ryggen på en sandstrand og puster ud efter trehundredeognogenoghalvtreds sindssygt hårde dage? Efter 3½ dag med så lidt aktivitet som overhovedet muligt, så tager man sin rygsæk på, går en tur, og bedst som man står og kigger ud over havet, så dukker der en eller anden indsigt op. Den 24. december gik følgende op for mig ”Lone, du glemte at have det sjovt!”
Er det ikke skørt, at undertegnede, der gør så utrolig meget ud af at nyde livet og bruge det så godt som muligt, simpelthen glemmer noget af det mest basale: Sjov. Sjov som i good old fashioned fun – ikke pseudoagtigt eller overfladisk sjov, men boblende, smittende, saftig sjov.
Jeg ved ikke, hvorfor i alverden det hele blev så alvorligt – men år 2008 var altså en barsk omgang for mig. Der skete store omvæltninger i mit privatliv (der blev tilbragt megen tåre-tid på stuetulvet). Til gengæld brød jeg også en grænse (tog på orgasmekursus hos Pia Struck (!!)), fik perspektiv på livet, da Kamilla B. Holten afgik fra dette liv og så oplevede jeg en snert af, hvordan det må være at gå ned med stress. Jeg glemte aftaler, kunne ikke holde styr på tankerne, og det hele blev ét kaos af træthed, udmattelse og følelsesmæssig udsultning.
Og det er jo noget besynderligt noget – fordi jeg elsker jo det, jeg laver; dog knækkede filmen et sted, og svaret kom altså dumpende juleaften på Tenerife (forhistorien er, at jeg simpelthen trak stikker ud til jul, fløj fra det hele og tog på ferie – jul på en sort lavastrand kan varmt anbefales!)
Nogle øjeblikke efter at dette slog mig, så kunne jeg mærke, smilet brede sig over mit ansigt – og heldigvis er jeg ret god til at være large overfor mig selv, når jeg har kvajet mig – så jeg grinede for mig selv, hankede op i min rygsæk og så daffede jeg ellers rundt og småfnes af mig selv og min åbenlyse kvajpandethed resten af ferien.
Og så tog jeg ellers en beslutning – eller rettere jeg blev taget af en beslutning: Nemlig, at år 2009 skal vies til nydelse, glæde og løssluppenhed. Og det hele skal være ægte, altså ikke noget pseudo- eller wanna-be-halløj. Min beslutning blev stadfæstet, da Trine Michelsen tidligere på ugen blev begravet efter at have været syg af kræft nogle år. Jeg er så super heldig at være i live, så nu skal der altså fyldes op på dén konto!
Jeg tror, at en af de vigtigste ting et menneske kan gøre, er finde ud af, præcis hvad der skal til, for at få den der boblende fornemmelse i maven – og vær opmærksom på, at det ikke overfladisk boblen, det er saftig, solid, livssaftigkraftig boblen, der er tale om.
Måske skulle vi alle sammen lave en top-3 liste af ting, som stimulerer denne boblende løssluppen livslystighed og så lave mindst en af de tre ting hver dag. Nr. ét på min top-3 livslystighedsliste er helt klart dans. Ikke erotisk dans (selvom det også ligger højt på listen) men svedig, endorfinudløsende dansen-røven-ud-af-bukserne. Som reaktion på denne erkendelse rejste jeg hjem og skabte PinkPowerDans.
Det er så let at falde ind i en trummerum af arbejde, privathalløj og det kan altså blive dræende, hvis ikke man sørger for at få ladet batterierne op. En af de fejl, jeg har begået, er at være for træt til at lade batterierne op. I 2008 drattede jeg for tit om af træthed, hvor det klogeste på lang sigt ville have været at prioritere mindst en times dans – enten dansen-igennem på et eller andet diskotek eller salsa. (Vi kommer tilbage til salsa om lidt).
Jeg ved ikke, hvordan I har det, men det der med, at bylivet starter tidligst kl. 23 er fuldkommen skørt Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste, som har det sådan – derfor skabte jeg Karmaklubben, som er en månedlig danseklub for mænd og kvinder, som starter kl. 20. Så kender du nogen, som også får batterierne ladet op af at danse igennem, så kom og fyr den af på www.karmaklubben.dk. (Der blev altså noget fornuftigt ud af 2008 J)
Vi har haft nogle fantastiske fester so far – jeg synes, det er superfedt, at folk møder op kl. 20 og danser igennem.
Vil du høre lidt mere om PinkPowerDans, så se klippet her: http://www.youtube.com/watch?v=w-5CKe0cyyU
Med stor respekt for de herrer, som læser med, må jeg jo altså indrømme, at min store lidenskab i livet er kvinder – jeg elsker mænd, men mit hjerte brænder for kvinder og deres ve og vel.
Jeg har nogle dejlige oplevelser i ærmet til Jer (detaljerne skal lige på plads), men for at holde mig selv i ørerne og for at skabe en ramme til Jer skønne københavnske kvinder, har jeg lavet www.PinkPowerDans.dk
Det er lidt ala KarmaKlubben – men i PinkPowerDans er det altså kun for kvinder – og hvorfor så det? Som sagt – mit hjerte brænder for kvinder, og der sker altså noget helt fantastisk, når kvinder er sammen. Der er et eller andet lækkert, stimulerende, energiløftende, saftigt over det der kvinde-community.
Ja, så konklusionen på klamamsen er altså, at der hos undertegnede skal dyrkes nydelse, glæde og livslystig løssluppenhed i helt ekstrem stil. Jeg glæder mig til at se, hvad den beslutning vil føre med sig … I’ll keep u posted.
Inspiration, der kan fremme og give mig spændende oplevelser på denne rejse, modtages med meget stor glæde og taknemmelighed.
Og lige til sidst – husk fødselsdagsfesten på Pink på torsdag 5. februar som nævnt i starten af nyhedsbrevet. Det ville være så dejligt at få ansigt på de kvinder og mænd, som læser dette.
Nydelse, glæde og livslystig løssluppenhed herfra
Skriv en kommentar