Hurra for 8. marts
Marts 2008
Jeg vil gerne benytte denne måneds klamamse til at sige tak til de kvinder (og mænd), der har kæmpet for, at dette lands kvinder i dag kan eje jord, blive skilt, få abort, gå på universitetet og gå deres egne veje … uden at spørge nogen om lov.
Mine tanker gik i lørdags – mens jeg gik hele dagen i naturen – til de kvinder, som er ”nogens ejendom”, som ikke må eje jord, som udelukkende er fødemaskiner, som straffes for at være seksuelle væsner, som fratages muligheder og retten til at udtrykke sig på grund af deres køn.
Mens jeg sidder her i min stol og skriver dette; mens du læser disse ord, sidder der et eller andet sted på denne jords overflade en kvinde på din alder. Hun og dig deler givetvis håb, drømme og ønsker for fremtiden; men hun har dårlige muligheder eller måske slet ingen – for at realisere sine ønsker, måske er hendes drømme for livet allerede bristet, fordi hun lever i en del af verden, hvor hun grundet sit køn, sociale placering eller andet ikke har mulighed for at udfolde sig fuldt ud.
D’damer! Vi har muligheden for at gøre stort set hvad i alverden, vi ønsker. Jeg er af den opfattelse, at verden ligger åben for os, der læser disse ord. Vi kan begynde at studere – eller stoppe med det. Vi kan skifte retning, mænd, tøj, kost, bopæl, hårfarve, religion eller politisk parti – uden at spørge nogen som helst om lov.
Det er ikke altid uden omkostninger at sadle om eller at gå mod strømmen – men vi har alle lov til det, fordi vi er frie.
Når jeg tænker på, at der lige i skrivende/læsende stund er en kvinde, som minder om mig – måske taler hun et andet sprog, måske klæder hun sig anderledes – der ville give alt i verden for at få de muligheder, jeg har og har adgang til; så bliver jeg så utrolig taknemmelig for min tilværelse, for jeg kan nemlig gøre præcis, hvad der passer mig – og det kan I også … Det er ikke uden omkostninger, omstruktureringer og prioriteringer – men muligheden er der!
Vi er alle frie – og den eneste virkelig begrænsning sidder mellem ørerne. Måske er det angsten for at fejle, for at blive afvist, angsten for ikke at lykkes godt nok eller at blive til grin. Angsten for ikke at leve op til forventningerne eller angsten for det ukendte. Og ved I hvad, damer – disse grunde er simpelthen ikke gode nok til at afholde dig for at folde dig ud i al din skønhed. Grib fat i livet, brug dine evner og fold dig ud – du behøver ikke redde sultne børn i Afrika, blive skilt eller få en radikal frisure. Men sug hele livet til dig og se det i al dets storhed.
Du er fri.
Du kan gå ud alene og gå hen, hvor du vil.
Du kan gå i præcis det tøj, du ønsker.
Du kan spise, hvad du vil, hvornår du vil, med hvem du vil.
Du kan sige det, du har på hjerte.
Du kan købe jord.
Du kan stemme.
Du kan beslutte dig for, hvilket aftryk du ønsker at sætte på verden og gøre det, der skal til for at komme i den retning.
Mit ønske for alle Jer – skønne kvinder – er, at I må tage en stund i løbet af de næste dage og tænke på de kvinder, som har de samme drømme, ønsker og følelser som Jer, men som ikke kan realisere ret meget grundet de omstændigheder, de befinder sig i. Jeg ønsker, at I for deres skyld bruger Jeres liv optimalt – fordi der sidder nemlig nogen, som ville give alt for at bytte sig til et par timer i dit tøj, i din stol.
Der er ingen af os, som læser dette, der absolut skal bruge resten af livet på at føde børn, vaske tøj og have hårdt manuelt arbejde – med mindre vi ønsker det. Men der er nogen kvinder, der i skrivende stund ikke har noget reelt valg.
Til ære for disse kvinder, vil jeg gerne støtte alle læsere af dette nyhedsbrev – og dem I sender det videre til – i at bruge Jeres liv. Brug op- og nedturene og vid, at uanset hvor mange hjerte-smerter. Du behøver hverken at redde hvaler eller sultne børn i Afrika; find ud af hvad du er god til og nyder at gøre, og find at inkorporere det i dit liv – om det skal være dit levebrød, delvise levebrød eller en hobby er ikke relevant. Det, der er relevant, er, at du i en eller anden grad bruger de evner, talenter og interessefelter, du har.
Hvis du ikke ved, hvad du er god til, hvad du nyder, eller hvordan du skal tjene penge på det – så se det som et projekt, som du giver dig tid til, og lad det folde sig ud for dig.
Giv dig selv lov til at blive overrasket over dig selv, og giv dig selv lov til at revidere og ændre kurs, når det er påkrævet
At leve et liv i fuld frihed – friheden fra andres gode mening, frihed fra ”man”, ”bør” og ”burde” – kræver ofte mod og evnen til at stå fast i modvind. Jeg har ofte oplevet i såvel mit som andres liv, at det ikke har været frihed, der manglede – men modet til at benytte friheden.
Faktum er, at ingen af os aner, hvor længe dette liv varer – og jeg vil bestræbe mig på at leve mit liv på en måde, som ærer de ofre, som kvinder i tidligere tider, har gjort for min frihed. Og det præcis formålet med PowerPrinsesse – at støtte mennesker i at leve livet med tillid, med nydelse og med taknemmelighed.
Tak fordi I lader disse tanker finde Jeres mailboks. Tak fordi I læser med – og tak fordi I gennem Jeres respons på nyhedsbrevene og foredragene lader mig vide, at jeg ikke er alene med mine ønsker, erfaringer, besværligheder og tænkerier. I skal vide, at de mails, I skriver til mig, printer jeg ud og samler i en stadig voksende mappe, som jeg kigger i, når jeg trænger til at huske, at jeg ikke er alene, men forbundet med alle Jer gennem den smukke tråd, som kaldes medmenneskelighed.
Efterskrift: Siden ovenstående blev nedfældet har en kvinde markeret sig i medierne. De har alle givet anledning til nogle taknemmelighedstanker hos mig:
- Kamilla Bech Holten som lige er gået i gang med en omgang kemo. Uanset hvor mange tanker om at ”alt er støtte” og ”Universet har tjek på tingene”, så er det bare svært at forlige sig med, at en smuk, strålende kvinde på 36 år ikke ved, om hun er her til næste år. Underligt nok er sandheden jo, at ingen af os i virkeligheden ved, om vi er her til næste år. Men en omstændighed, som den Kamilla Bech Holten er i, vækker virkelig mig op. Jeg har på det sidste snøvlet rundt i hjertesmerte og i en lidt tåget tilstand – og da jeg på en tankstation så overskriften på billedet af den smukt smilende unge kvinde, så blev jeg så rørt og mærkede, at jeg den sidste uge havde glemt at sætte livet i perspektiv. Jeg ønsker, at Kamilla – og alle de kvinder som er i gennem samme forløb – skal gå til sine kemobehandlinger med en viden om, at den lidet behagelige oplevelse, som I gennemgår lige nu, giver brændstof, motivation og (et tiltrængt) perspektiv til kvinder, som I ikke aner eksistensen af.
Jeg ved, det er en ringe trøst – og jeg ved ikke, om det virker – men jeg ønsker, at alle, som læser disse linjer lige lukker øjnene, sender en taknemmelighedstanke til Kamilla og andre i hendes situation. Tak fordi I minder os andre om, at livet i denne form IKKE er noget, der varer ved i en uendelighed – det hjælper mig med at leve klarere, lettere og mere kærligt i forhold til mig selv og andre.
Rigtig god påske til Jer alle – nyd solen, træk vejret og husk, at den kraft, som får påskeliljerne til at gro, forstår vi ikke – men den virker alligevel!
Kærlige tanker herfra
Skriv en kommentar