Oktoberber 2007:
En teknik, der virker opløftende, når man et øjeblik synes, at eneste fornuftige mulighed for at få ro i sjælen og fred i sindet, er at gå på Farmerdating.dk, flytte på landet og få høns og køkkenhave (hvilket måske i grunden ikke er så tosset)
Jeg er så taknemmelig for, at:
- Birger Christensen (forretningen) satte mit drømme hjemmesæt på udsalg sidste år, og det sidder jeg i nu (lyserødt cashmire … uhm)
- der findes internet, så jeg kan kommunikere og søge information
- min cykels hjul er har jeg lige pumpet, og forskellen mærkes virkelig.
- i sidste weekend opdagede jeg, at der findes flødeboller med lys chokolade (Magasin)
- blomsterforretningen ved Magasins Torv har betalelige og smukke blomster
- mine negle er så flotte (jeg bed negle i mange år, og det gør jeg ikke mere)
- der findes mobiltelefoner
- der det er muligt at tage cyklen med i tog
- der findes www.hayhouseradio.com
- mit hår er så flot og stærkt
- der findes så meget god musik og audiobooks på i-tunes
- der findes Matas-butikken i Frederiksberg Centret, som har de sødeste, kreative og rummelige ekspedienter
- sushi er opfundet
- jeg lige har fundet en rigtig flot lip-gloss (inspiration fra Nadj fra ovennævnte Matas)
- jeg har mødt Ranka (ny veninde), og vi skal lave kvinde-power-ting-og-sager
- jeg så Carl-Mar Møller til en event, vi fik en god snak og i aften, lørdag, skal jeg til hans fødselsdag
- jeg har fundet de fineste perlearmbånd, der minder mig om, at jeg er den skønneste kvinde, som fortjener det bedste
- jeg har de mest utrolige veninder, som elsker mig, som jeg er og gør deres bedste for at give mig den støtte, jeg har brug for
- min seng
- nyvasket dynebetræk
- jeg får mange julefrokosthenvendelser – igen bliver jeg mindet om, at når man beder om støtte til noget (som jeg har gjort i nyhedsbrevene), så responderer folk
- der findes solcreme
- min lillesøster
- der findes porrer (dampede porrer med olivenolie og lidt salt smager helt skønt!)
- jeg kan danse salsa
- jeg er sund og rask
- jeg bor i Danmark
- jeg har flotte tænder
- jeg har lært at vende tingene, sådan at jeg ser støtten i det, der sker (nogle gange tager det noget tid, men så får jeg jo også lejlighed til at være tålmodig, kærlig og blid mod mig selv)
- jeg skal på Femina Messe
- jeg i øjeblikket lærer en hel masse om at følge min mavefornemmelse (puuuhaaa, nu må jeg godt snart fatte det)
- der findes kontaktlinser
- mine øjne er sunde og raske … og blå
- der findes dansegulve
- jeg elsker mit job som hypnotisør
- jeg elsker at undervise i erotisk dans
- jeg var modig at hoppe fra medicin og følge PowerPrinsesse-viben
- jeg er ved at få nogle andre og bedre tanker om mænd (DET bliver en lang klamamse 
- jeg har en computertaske
- der findes tape, så jeg kan hænge gode sætninger op på væggen, så jeg altid kan se dem (Løfter jeg øjnene nu, ser jeg ”Jeg er den skønneste kvinde, som fortjener det bedste” – varianter over dette tema hænger over alt i mit hjem)
- der findes printere
- der findes lakridsrods-the
- rejseplanen.dk er opfundet
og nu skal jeg ud og finde en gave til Carl-Mar. Jeg beder universet om at sende mig en god idé.
Men måske skulle jeg fortælle den historie, nu da I er indblandede.
Forrige mandag var jeg med til nogle tv-optagelser, hvor mr. Møller også var til stede. Jeg har ikke haft fjernsyn, siden jeg flyttede hjemmefra for 12 år siden og har ikke hørt ham sige noget, men alligevel ved jeg lidt om ham fra de skrevne medier og venner, der har været til polterabend hos ham.
For nogle måneder siden læste jeg en lang artikel om ham i DSB’s togblad, og det fremgik af interviewet, at han virkelig har gjort sig nogle tanker om mænd, kvinder og livet i det hele taget.
Hr. Møller (Carl-Mar – ikke A.P.) virker som en mand, som unægtelig står ved sig selv og sin måde at være på – lidt som Nik og Jay – det er i hvert fald mit indtryk, og sådanne mennesker er ofte interessante, fordi de lever med, at mange folk – uden at kende dem personligt – synes, de er nogle klaphatte. Og så har de – både Carl-Mar og Nik og Jay – modstået fristelsen til at rette ind efter smagsdommere.
Det er et karaktertræk, jeg beundrer.
Nå, men da Carl-Mar sad dér på en bænk i studiet, styrede jeg direkte over til ham og sagde, at jeg gerne ville lære ham at kende, og om jeg måtte sidde et øjeblik. Det måtte jeg gerne, og det gjorde jeg. Super hyggeligt – og i aften skal jeg så til fødselsdag på hans legeplads.
Den historie skal illustrere, at verden virker. Når man giver udtryk for, hvad man gerne vil, så sker tingene – og det er altså ikke altid på den måde eller i det tidsperspektiv, man regnede med (stangdans og aflysningen af Womans World in mente). Og nogle gange må man finde frem til et sted inde i sig selv, hvor der er en solid tro på, at uanset hvad, så sker – eller ikke sker – tingene for det bedste.
En måde at finde det sted på er at skrive en liste over alle de gange, hvor tingene gik anderledes, end man havde håbet, troet eller planlagt – og det viste sig at være for det bedste.
Min liste er lang, og den deler jeg med Jer en anden gang – nu står den på gave til hr. Møller …
I toget derop vil jeg tænke på, at Universet IGEN leverede mere, end jeg kunne have håbet på.
En sludder med ham efter et foredrag kunne jeg forestille mig – men ligefrem at komme til fødselsdag, det er mere, end jeg kunne have bedt om.
Så igen, dejlige Prinsesser, ovenpå alt muligt vrøvl med stænger og Womans World Messe – verden virker! Universet er et godt sted at være, og jeg er i den glædelige proces at lære at følge min mavefornemmelse i endnu større grad end hidtil.
Tak fordi I er der i den anden ende af skærmen – dejlige prinsesser, så jeg kan skrive det til Jer – som jeg selv har brug for at høre, og jeg føler, at der er nogen, der lytter, støtter og holder mig i hånden i denne PowerPrinsesseProces … som vist er det, livet går ud på.
Blev du klogere? Blev du inspireret? - Del gerne denne viden med andre
