find-a-place-inside-where-theres-joy-and-the-joy-will-burn-out-the-pain-joy-quotes

Spørg Lone: “Er jeg overflødig i verden?”

Tidspunkt: Tirsdag 2. aug. kl. 14.00
Tilmelding (gratis): Via dette link.
Kan du ikke deltage, se da optagelsen her på siden senere samme dag.
Har du spørgsmål til brevkassen, så stil spørgsmålet i en form som må offentliggøres, og mail til lone@powerprinsesse.dk “brevkasse” i emnelinjen.

find-a-place-inside-where-theres-joy-and-the-joy-will-burn-out-the-pain-joy-quotes

Kære Lone.

Først og fremmest: Hvor er det dejligt, at der er kommet gang i dine webinarer igen! Min situation med netforbindelse lige nu gør godt nok, at jeg ikke kan deltage, men jeg nyder til gengæld at se dem, når de lægges op bagefter. Så kan jeg jo også selv bestemme hvornår. :)

Jeg så lige den, der handlede om at give slip, og fornemmer lidt, at det er den røde tråd lige nu. Så der vil jeg godt være med! Jeg har nemlig en automat-tanke, som jeg har haft i alt for lang tid, og som jeg – og nogle af mine nærmeste – godt nok ofte godt kunne undvære. Den er noget så grimt som, at “verden ville være bedre uden mig”, og til tider mine nærmestes verden også.

Nu er det ikke sådan, at du skal være bange for at jeg er væk i morgen – for hvis jeg kunne dø af tanken, havde jeg nok været død allerede. Den er egentlig mest bare anstrengende at gå rundt med efterhånden. Jeg ved, at den ikke nødvendigvis er sand, men den har det ikke desto mindre med at være stærk, når den har sit greb i mig. Således er det også sjældent, at folk siger, at de “altså holder af mig”, uden at det næsten lyder helt bebrejdende samtidig. Jeg opfører mig jo som om, at jeg ikke tror på det, og det har jeg ærligt indrømmet også nogle gange svært ved.

Det kunne jeg godt tænke mig at have lidt nemmere ved at tro på.

En anden detalje ved det er, at det får mig til at fremstå jaloux og uvillig, når det egentlig ikke er sådan, jeg har lyst til at fremstå. Jeg har altid haft det lidt svært med, når folk kaldte mig jaloux, fordi jeg så har et billede af en, der ikke ville lade sin partner se andre af det modsatte køn – og sådan en har jeg ikke lyst til at være. Selv hvis den lækreste fyr dukkede op ved min dør lige nu og lovede, at han aldrig ville være i samme rum som en anden kvinde igen, ville det nok egentlig i længden mest bare skræmme mig. Det ér jo sundt at se andre, af begge køn, for os begge to.

Men der skal ikke altid så meget til for, at jeg er overbevist om, at han ville være “bedre tjent” med og “gladere for” en anden end mig. Det er i hvert fald min automattanke. Nogle gange kan jeg godt se, at den ikke stemmer overens med virkeligheden (og nogle gange tænker jeg faktisk, at han ville komme direkte galt af sted med alle andre kvinder, jeg umiddelbart kan komme i tanke om!), men det er selvfølgelig en enormt anstrengende tanke for os begge to at gå med.

Jeg har ikke en kæresterelation som sådan oppe og vende lige nu, men det har været relevant i dem alle sammen hidtil, og kunne da være SKØNT, hvis det ikke blev relevant i den næste.

Glæder mig til at høre dit input! :)

Kærlig hilsen
Dorte

Tidspunkt: Tirsdag 2. aug. kl. 14.00
Tilmelding (gratis): Via dette link.
Kan du ikke deltage, se da optagelsen her på siden senere samme dag.
Har du spørgsmål til brevkassen, så stil spørgsmålet i en form som må offentliggøres, og mail til lone@powerprinsesse.dk “brevkasse” i emnelinjen.

IMG_1550

Spørg Lone: “Kærestesorg: Hvordan giver jeg slip og kommer videre?”


Har du spørgsmål til brevkassen, så stil spørgsmålet i en form som må offentliggøres, og mail til lone@powerprinsesse.dk “brevkasse” i emnelinjen.

 

Kære Lone.

Tusinde tak for jeg kan skrive til dig.
Værdsætter det dybt. Midt i kærestesorgen.

Jeg savner ham, selvom jeg kunne se ikke alt kun var godt. Han var ved at blive min bedste ven. Så savner ham som det, kæreste og vores seksuelle relation.

Det ser ikke ud til, han vender tilbage her en måned efter bruddet. Jeg har dage, hvor jeg føler mig lammet. Og andre dage, hvor jeg kan kanalisere energien ind i at leve mit livsformål. Prøver at flytte fokus for bare engang imellem at få en pause fra sorgen.

Han vil godt ses som venner, men bare tanken om det (at skulle høre/se han er kommet videre) gør mig ganske stresset. Kan mærke det er bedst vi ingen kontakt har. Måske for altid. Ville godt vennetanken, men i praksis kan jeg mærke min krop og mit nervesystem siger nej.
Og hovedet spørger, er det tosset, hvis det nu kunne gøre han fik lyst til at prøve igen?

Mine spørgsmål er:
1. Hvordan slipper jeg bedst håbet om vi er sammen som et par? Hvordan giver jeg ægte slip på ham? Så jeg ikke lever i håbe-håbe land.
2. Hvordan kommer jeg bedst videre midt i savnet og længslen om han kommer tilbage?

Dine erfaringer, indsigter og visdom, vil jeg elske at høre.

Synes det er forbandet svært med tillid i øjeblikket 😉 Der er en form for mening, universet er vågent, men mit menneske hovede tror ikke på det helt for tiden. Klare øjeblikke skinner igennem. Og der mærker jeg en forståelse. Som en følelse af et dybere forhold med mere kvinde-mand dynamik og modenhed (han var ung) er noget, jeg kommer til at opleve.

Da han afsluttede forholdet sagde han hulkende, at han elskede mig, men ikke kunne være sammen mere, fordi han ikke længere var forelsket (han er 6 år yngre end mig). At han manglede noget, som han ikke vidste hvad var.

Taknemmelighed, Lone!

Smuk dag og solskin din vej <3

Varme kram

Sine.

IMG_1550

 

 

 

 

 

 

En opklippet plasticpose på gulvet, lecakugler i bunden, jord og tvillingeblomst ... så er man godt kørende.

Fester i aften & Lidt om vigtigheden af at vælge bevidst (og en smule om altankasser)

I aften afholder KarmaKlubben dansefest i både Aarhus og København – fest og sjov.
I aftes var jeg i selskab med et kært menneske, hvis mor har fået en trist besked i forbindelse med sygdom – langt fra sjovt og festligt.
Det satte nogle tanker i gang om, hvor vigtigt det er at holde sig for øje, hvilket privilegium det er at være i live og at kunne vælge.